Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 21. april 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien
(Fastlæggelse af mindreårige
psykiatriske patienters retsstilling, indførelse af ny
formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og
kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele
samt kropsvisitation m.v.)
§ 1
I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010, som
ændret ved § 17 i lov nr. 647 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Indlæggelse, ophold og
behandling på psykiatrisk afdeling sker på baggrund af
informeret samtykke efter reglerne i kapitel 5 i sundhedsloven,
medmindre andet følger af denne lov.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og
3.
2. § 1,
stk. 3 og 4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 4.
Tvang foreligger ikke i de tilfælde, hvor
1) en patient er
under 15 år og
2) der
foreligger informeret samtykke fra forældremyndighedens
indehaver.
Stk. 5. For
patienter, der er omfattet af stk. 4, skal der ikke forsøges
indhentet et samtykke fra forældremyndighedens indehaver,
værgen eller de nærmeste pårørende, hvis
omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold
til denne lov er nødvendig for at afværge, at en
patient
1)
udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for
at lide skade på legeme eller helbred eller
2) øver
hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Stk. 6.
Forældremyndighedens indehaver, værgen eller de
nærmeste pårørende skal efterfølgende
orienteres herom.«
3. I
§ 2 indsættes før
stk. 1 som nye stykker:
»Formålet med loven er at
sikre,
1) at
iværksættelse og gennemførelse af tvang efter
denne lov sker i overensstemmelse med grundlæggende
retssikkerhedsprincipper,
2) at
indlæggelse, ophold og behandling i de tilfælde, hvor
det sker uden patientens samtykke, i videst muligt omfang sker som
led i at understøtte patientens muligheder for bedring,
og
3) at
tvangsanvendelse efter reglerne i denne lov i videst muligt omfang
tager udgangspunkt i patientens behov og udføres med respekt
for patienten og dennes værdighed.
Stk. 2. Tvang
må aldrig erstatte omsorg, behandling og pleje.
Stk. 3.
Patienten skal under hensyntagen til formålet med
indlæggelsen og den enkeltes tilstand have mulighed for i
videst muligt omfang selv at træffe beslutninger.
Stk. 4. Der skal
tages størst muligt hensyn til den enkelte patients livssyn
og kulturelle baggrund.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 5.
4. I
§ 3, stk. 3, 1. pkt., ændres
»vejledes« til: »inddrages og
høres«.
5. I
§ 3 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. I
forbindelse med indlæggelsessamtalen skal patienten
høres om eventuelle tilkendegivelser af præferencer i
forhold til behandlingen, herunder hvis anvendelse af tvang kommer
på tale. Er det på grund af patientens tilstand efter
en lægefaglig vurdering ikke muligt at indhente en
sådan forhåndstilkendegivelse af præferencer ved
indlæggelsen, skal det ske snarest muligt herefter.
Stk. 5.
Patientens eventuelle forhåndstilkendegivelser
vedrørende dennes behandling under indlæggelsen,
herunder behandling uden samtykke, skal fremgå af
patientjournalen og i videst muligt omfang inddrages i
behandlingsplanen.
Stk. 6. I
forbindelse med indlæggelsessamtalen tages der sammen med
patienten stilling til inddragelse af pårørende eller
andre i patientens sociale netværk i
behandlingsforløbet. Er det på grund af patientens
tilstand efter en lægefaglig vurdering ikke muligt at
indhente forhåndstilkendegivelser af præferencer ved
indlæggelsen, skal det ske snarest muligt
herefter.«
6. I
§ 4 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Mindreårige under 15 år, hvis forældre har givet
samtykke til behandlingen, skal tilbydes en opfølgende
samtale efter ophør af indgrebet. Det samme gælder den
mindreåriges forældre. Sundhedsstyrelsen
fastsætter nærmere regler herom.«
7. § 4 a,
1. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 9, stk. 2,
§ 10, stk. 1, § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 11, §
12, stk. 4, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15, stk. 1 og 2,
§ 18 g, § 19 a, stk. 1 og 4, og § 21, stk. 2, er
ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens
fravær træffes af en anden læge.«
8. I
§ 11, 1. pkt., indsættes
efter »Når«: »overlægen finder,
at«.
9. § 14,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Tvangsfiksering må kun anvendes kortvarigt og i det omfang,
det er nødvendigt for at afværge, at en patient
1)
udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for
at lide skade på legeme eller helbred,
2)
forfølger eller på anden lignende måde groft
forulemper medpatienter eller
3) øver
hærværk af ikke ubetydeligt omfang.«
10. I
§ 14 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
En patient kan tvangsfikseres i længere tid end nogle
få timer, når hensynet til patientens eller andres liv,
førlighed eller sikkerhed tilsiger dette.«
11. I
§ 15, stk. 1, ændres
»en læge« til: »overlægen«.
12. § 18
c, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»Ansøgningen til Sundhedsstyrelsen
skal indeholde en erklæring fra den ledende overlæge
eller dennes stedfortræder om, at den pågældende
på grundlag af sin undersøgelse af patienten vurderer,
at anvendelse af oppegående tvangsfiksering er
nødvendig.«
13. I
§ 18 c, stk. 5, indsættes
som 4. pkt.:
»I ansøgningen til Sundhedsstyrelsen
kan den ledende overlæge eller dennes stedfortræder
samtidig anmode om Sundhedsstyrelsens tilladelse til at anvende
oppegående tvangsfiksering i ansøgningsperioden,
såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til
patientens psykiske og legemlige tilstand.«
14. I
§ 18 c, stk. 6, 1. pkt.,
udgår »i op til 6 måneder ad gangen«.
15. I
§ 18 c indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8.
Sundhedsstyrelsen og det særlig sagkyndige råd
aflægger én gang om året besøg på
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region
Sjælland, og tilser de patienter, der er eller i det
forudgående år har været underlagt
oppegående tvangsfiksering.
Stk. 9. Hvis
Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sit tilsyn finder, at en
oppegående tvangsfiksering bør ophøre, kan
Sundhedsstyrelsen ophæve den oppegående tvangsfiksering
med øjeblikkelig virkning.«
16. Kapitel 5
a affattes således:
»Kapitel 5 a
Åbning og kontrol af post,
undersøgelse af patientstuer og ejendele samt
kropsvisitation m.v.
§ 19 a. Ved mistanke om, at
der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i
afdelingen, kan overlægen med henblik på at sikre, at
disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt
indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden
retskendelse beslutte,
1) at en
patients post skal åbnes og kontrolleres,
2) at en
patients stue og ejendele skal undersøges, eller
3) at der skal
foretages kropsvisitation af en patient.
Stk. 2.
Kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, omfatter ikke
undersøgelse af kroppens hulrum.
Stk. 3.
Åbning og kontrol af patientens post og undersøgelse
af patientens stue og ejendele skal så vidt muligt foretages
i patientens nærvær.
Stk. 4.
Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige
genstande, som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, tages i
forvaring. Overlægen kan overlade til politiet at
afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande
besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder
lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om
våben m.v.
Stk. 5.
Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte
nærmere regler om åbning og kontrol af patientens post,
undersøgelse af patientstuer og patientens ejendele samt
kropsvisitation af patienten m.v.«
17. I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 18«: »samt indgreb
i henhold til denne lov foretaget over for mindreårige, hvor
forældremyndighedens indehaver, jf. § 1, stk. 4, giver
informeret samtykke på den mindreåriges
vegne«.
18. § 21,
stk. 1, affattes således:
»Overlægen har ansvaret for, at
frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang efter reglerne
i denne lov ikke anvendes i videre omfang end
nødvendigt.«
19. I
§ 21, stk. 4, ændres
»4 gange i døgnet« til: »tre gange i
døgnet«.
20. I
§ 21, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »48 timer« til: »24
timer«.
21. I
§ 21 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48
timer, skal en læge, der ikke er ansat på det
psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har
ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et
underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage en
vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
tvangsfiksering efter 48 timer samt på fjerdedagen efter
iværksættelse af indgrebet under de samme betingelser,
som er nævnt i stk. 5, 2.-4. pkt.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8.
22. I
§ 21, stk. 6, der bliver stk. 7,
indsættes efter »stk. 5«: »og stk.
6«.
23. § 21,
stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Så længe en oppegående tvangsfiksering, jf.
§ 18 c, opretholdes, skal den behandlingsansvarlige
overlæge eller dennes stedfortræder med passende
intervaller og mindst en gang om måneden foretage fornyet
vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
oppegående tvangsfiksering. Beslutningen om oppegående
tvangsfiksering skal indgå i patientens
behandlingsplan.«
24. § 21,
stk. 8, ophæves.
25.
Efter § 21 indsættes i kapitel
6:
»§ 21 a. Overlægen
har ansvaret for, at en tvangsfiksering, der udstrækkes i
længere tid end 30 dage, indberettes til
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2.
Indberetningen skal sendes til Sundhedsstyrelsen, senest 3 dage
efter at tvangsfikseringen har overskredet 30 sammenhængende
dage.«
26. I
§ 24, stk. 1, indsættes
efter »anvendelse af fysisk magt,«: »indgivelse
af et beroligende middel med magt,«.
27. I
§ 27, 2. pkt., ændres
»af lægelige grunde« til: »i henhold til
sundhedslovens § 37, stk. 3,«.
28. I
§ 34, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt.:
»Lægeforeningen skal så vidt
muligt indstille læger, der er speciallæger i
psykiatri.«
29. I
§ 38, stk. 1, indsættes
efter »anvendelse af fysisk magt,«: »indgivelse
af et beroligende middel med magt,«.
30. § 40,
stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Det gælder dog ikke §§ 5-11,
13, 13 d og 13 e og § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel
10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til
afgørelser om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel og tvungen
opfølgning efter udskrivning.«
§ 2
I lov nr. 533 af 26. maj 2010 om ændring af
lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje
(Tvungen opfølgning efter udskrivning) foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4 ændres
»2014-15« til: »2018-19«.
§ 3
I lov nr. 708 af 25. juni 2010 om ændring
af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje
(Betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående
tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt
tilsyn med tvangsfikseringer m.v.) foretages følgende
ændring:
1. §
4 ophæves.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.