Betænkning afgivet af Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015
1. Ændringsforslag
Ministeren for sundhed og forebyggelse har
stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. februar
2015 og var til 1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 5. december 2014
dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 128. Den 5.
februar 2015 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10
spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
glæder sig over denne lov, der sikrer, at alle de, der har
brug for kronikertilskud, altid har et loft over deres årlige
medicinudgifter, specielt efter at man opdagede, at man i 2013
havde undladt at søge tilskud til ca. 32.000 borgere, selv
om de var berettiget til det.
DF havde nu gerne set, at man, nu hvor man
lavede disse ændringer, også havde taget hensyn til
mange af de kronikere, som i starten af tilskudsåret skal
betale en stor del af udgifterne selv, da de først kan
opnå kronikertilskud, når de har haft medicinudgifter
på over 17.738 kr. Man burde her fra ministeriets side have
sørget for en model, der havde udjævnet det over hele
året, da der stadig vil være borgere, der må
gå fra apoteket uden deres medicin, da de ikke har
økonomien til det.
Det er rigtig godt, at man har en
henstandsmodel, men den gælder kun, hvis man altid bruger
samme apotek.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget. Brugerbetaling er årsag til stor
social ulighed i sundhed og adgang til behandling. Det er ikke
rimeligt at det at være syg og have behov for medicin er en
så økonomisk tung byrde for den enkelte. Derfor var
det i finanslovsforhandlingerne en vigtig prioritet for EL at
mindske den enkelte borgers udgifter til medicin. EL er glade for,
at dette forslag tager hånd om de patienter, som har de
største udgifter til medicin. For de kronisk syge vil
forslaget medføre en økonomisk lettelse, og flere vil
få råd til den medicin, som de har behov for. Men der
er stadig arbejde at gøre. EL ønsker på sigt at
alle borgere, som har et lægeordineret behov for medicin,
får markant mindre brugerbetaling end i dag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af ministeren for sundhed
og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 4 foreslåede ændring af § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., ændres »§§ 149
og 148« til: »§§ 147 og 148«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 2
2) I
nr. 5 affattes indledningen
således: »§ 103, stk.
1, ophæves, og i stedet indsættes:«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en følge af, at
der ved en fejl ikke er overensstemmelse mellem lovforslagets
ændring af sundhedslovens § 149 og den gældende
lov.
Til nr. 2
Ændringen er af lovteknisk karakter,
således at det står klart, at der foreslås
ændring af § 103, stk. 1, og der indsættes et nyt
stk. 2.
Annette Lind (S) Flemming
Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S)
fmd. Anne Sina (S) Rasmus Horn
Langhoff (S) Orla Hav (S) Helle Løvgreen Mølvig (RV)
Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Özlem Sara
Cekic (SF) Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Stine Brix (EL) Per
Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann
(V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind
Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF)
Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm
(KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 136
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for sundhed og forebyggelse | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag fra ministeren for
sundhed og forebyggelse | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 136
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om der i lovforslaget, for så
vidt angår implementeringen af ændringerne i
vævsloven, på et eller flere punkter overimplementeres
i forhold til gældende EU-lovgivning, -retningslinjer eller
-direktiver, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm., om der i lovforslaget, for så
vidt angår implementeringen af ændringerne i
lægemiddelloven, på et eller flere punkter
overimplementeres i forhold til gældende EU-lovgivning,
-retningslinjer eller -direktiver, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvilke konkrete drøftelser
ministeren har haft med Europa-Kommissionen i forhold til
muligheden for at offentliggøre det enkelte
vævscenters årlige aktiviteter, til ministeren for
sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, hvad det konkrete formål med
muligheden for offentliggørelse af konkrete
vævscentres aktiviteter er, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeriet har været i
dialog med et eller flere af de danske vævscentre omkring
offentliggørelse af årlige aktiviteter, forud for
fremsættelsen af lovforslaget, til ministeren for sundhed og
forebyggelse, og ministerens svar herpå | 6 | Spm., om danske vævscentre har
været høringsberettigede, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvor meget man som kroniker
maksimalt kan komme til at betale for sin medicin, til ministeren
for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 8 | Spm., om man som kroniker kan komme i den
situation, at man skal lægge ud for alle de udgifter, man har
til kronikermedicin, og så efterfølgende får
refunderet den del af beløbet, der overstiger 3.280 kr., til
ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar
herpå | 9 | Spm., om det stadig vil være
tilfældet, når bestemmelsen om kronikertilskud
træder i kraft, at tilskud som hovedregel udstedes med en
varighed på 5 år, som det skal ifølge
bemærkningerne til lovforslaget, til ministeren for sundhed
og forebyggelse, og ministerens svar herpå | 10 | Spm. om, hvor mange personer med en
kronikerbevilling der i 2013 tog imod tilbuddet om en
henstandsordning, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og
ministerens svar herpå |
|