Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 8. april 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2015 og var til 1. behandling den 24. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 4. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del - bilag 40. Den 3. februar 2015 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Kaj Robert Svendsen, Skibby.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at der med denne lov bliver et klart forbud imod menneskers seksuelle udnyttelse af dyr. Det kan dog undre, at det først kommer, efter at DF har fremsat beslutningsforslag om dette fire gange i Folketinget, hvor et flertal har stemt nej.

Ved tidligere behandlinger i Folketinget har andre partier bevidst negligeret DF's forslag og sagt, det ikke var et problem, at de gældende regler var gode nok, og at der ikke var behov for et klart forbud. Det er dog glædeligt, at et flertal denne gang støtter et klart forbud i lovgivningen.

Tidligere har man afvist et forbud med, at der allerede var regler i dyreværnslovens § 1, som lyder: »Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.« Problemet med den formulering er, at det stort set er umuligt for politiet at løfte bevisbyrden, og derfor droppes sagerne ofte. Dette sker, selvom gerningsmanden bogstaveligt talt er fanget med bukserne nede. Derfor er der brug for, at der kommer et klart forbud i lovgivningen imod menneskers seksuelle misbrug af dyr.

Dyrene er menneskets ansvar. Derfor er det også vores ansvar, at de behandles anstændigt og ikke misbruges seksuelt

DF støtter også forbud imod salg af hunde på markeder, da det vil være med til at hindre impulskøb af hunde. Det virker dog ulogisk, at det alene er hunde, der er tale om, da det er vigtigt for alle dyr, at ejeren har sat sig ordentlig ind i, hvad den enkelte race kræver, herunder motion, kost og socialt samvær. Ligesom der er stor forskel på hunderacer, er der også stor forskel på, om det f.eks. er en almindelig huskat, en skovkat eller en bengalerkat. Det ville derfor have været at foretrække, at man havde fundet en løsning, som havde et bredere fokus end alene hunde, således at det fremadrettet vil være muligt at sælge dyr på markeder under gode og sikre forhold, da problemstillingen synes at være den samme for en lang række af dyr.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at indtil den 15. april 1930 var menneskers seksuelle omgang med dyr forbudt med henvisning til, at handlingerne var imod naturen eller var umoralske. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen i 1930, at seksuel omgang med dyr stadig blev betragtet som en umoralsk afvigelse, men som ikke i sig selv burde være ulovlig.

Menneskers seksuelle omgang eller seksuelle handlinger med dyr er i dag omfattet af dyreværnslovens § 1, hvoraf det fremgår, at »Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«, og § 2, hvoraf det fremgår, at »Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.« Udover disse bestemmelse er der mulighed for at straffe personer, der har seksuel omgang med dyr, hvis der er tale om andre personers dyr, hvis det sker ved andres huse eller på andet ikke frit tilgængeligt areal. Dette sker med hjemmel i straffelovens bestemmelser om husfredskrænkelse. Herudover kan man straffes for blufærdighedskrænkelse, hvis den seksuelle omgang med dyr sker i overværelse af andre, der ikke ønsker at overvære dette.

Lovforslaget vil forbyde seksuel omgang med dyr, uanset om det kan påvises, at denne skader dyret eller ej. Lovforslaget retter sig mod handlinger, hvor menneskets brug af dyret sker for at opnå seksuel tilfredsstillelse i en eller anden form. Det er altså handlingens formål og ikke den konkrete handlings indhold, der er strafbart. Af samme grund er sædindsamling, inseminering eller andre nødvendige procedurer i forbindelse med avl ikke omfattet. Derfor er det svært at se bort fra, at lovforslaget udover hensynet til dyrevelfærd også har et seksualmoralsk element.

Enhedslisten er imod, at dyreværnslovgivning benyttes til at gøre handlinger, der ikke skader dyr, strafbare, og EL er i det hele taget imod at forbyde seksuelle handlinger, hvis de ikke skader andre. Det peger i retning af at stemme nej til lovforslaget. På den anden side giver lovforslaget også bedre mulighed for at bekæmpe kommerciel udnyttelse af dyr til seksuelle formål og nogle mindre forbedringer af dyrevelfærden på andre områder. Derfor stemmer EL hverken for eller imod ved 3. behandling af lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget er skarpe modstandere af misbrug af dyr og finder det væsentlig at beskytte alle dyr mod lidelse og overgreb. Denne beskyttelse findes imidlertid allerede i dyreværnslovens § 1, der foreskriver, at »Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«. Dermed finder LA, at det fremsatte lovforslag er overflødigt og med til at skabe uoverskuelighed i lovgivningen. LA stemmer imod forslaget.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen

Jesper Petersen (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Simon Kollerup (S) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Lone Loklindt (RV) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Lars Dohn (EL) Erling Bonnesen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Susanne Eilersen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Bock (LA) Daniel Rugholm (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.