Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 24. marts 2015

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2015 og var til 1. behandling den 5. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 3. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 15. Den 29. januar 2015 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier og Studenterkurser mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Regeringen har med dette lovforslag opsagt folkeskoleforliget. Regeringen forsvarer sig med, at det ikke er forligsbrud, fordi loven laves uden om folkeskoleloven, men lovforslaget henviser mange gange til folkeskoleloven. For eksempel § 3, stk. 4, hvor der henvises til folkeskolelovens § 38. Eller § 6, stk. 2, hvor der henvises til folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Eller § 7, stk. 2, hvor der henvises til folkeskolelovens § 3, stk. 2, folkeskolelovens § 12, stk. 2, folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 5, folkeskolelovens § 3 a og folkeskolelovens § 23, stk. 1. Eller § 7, stk. 4, til folkeskolelovens § 5, stk. 6. Eller § 8, stk. 3, til folkeskolelovens § 14, stk. 1-4.

Kommunale internationale skoler skal indgå i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen hvert andet år skal udarbejde på folkeskoleområdet, jf. folkeskolelovens § 40 a. Samtidig fremgår det af høringsnotatet, at »eventuelle ledige lokaler på en folkeskole kan benyttes under forudsætning af, at der er en klar institutionel adskillelse mellem den kommunale internationale grundskole og folkeskolen«, som der står. Med andre ord bliver de kommunale internationale grundskoler en del af folkeskolen.

Dansk Folkeparti er ikke imod internationale skoler som sådan. Dansk Folkeparti er tilhænger af, at fri- og privatskoler kan oprette internationale skoler og linjer og gerne i samarbejde med erhvervslivet. Men Dansk Folkeparti har svært ved at se, at arbejdsmand Hansens skattepenge skal anvendes til en højtbetalt udenlandsk medarbejders børn kan gå gratis i skole og modtage undervisning på engelsk, tysk eller fransk. Hertil kommer, at de kommunale internationale skoler ikke lever op til IB-standarden, hvilket bevirker, at de udenlandske medarbejderes børn ikke kan træde ind i en IB, når de forlader Danmark igen.

Dansk Folkeparti har også bemærket, at Danmarks Privatskoleforening og Private Gymnasier og Studenterkurser, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Foreningen af Kristne Friskoler, Lilleskolerne, Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening kritiserer lovforslaget, fordi 1) man vurderer, der kun er behov i 1-3 kommuner, fordi 2) det kan være konkurrenceforvridende over for fri- og privatskoler, fordi 3) undervisningen bliver gratis, fordi 4) tilsynet er mangelfuldt i forhold til friskoletilsynet, fordi 5) internationale fri- og privatskoler kan dække behovet, og fordi 6) det kan betyde en udlicitering af folkeskolen.

Sidst, men ikke mindst, er det af afgørende betydning for Dansk Folkeparti, at folkeskolen er en dansk folkeskole, hvor der bliver talt og undervist på dansk. Folkeskolen er en af de institutioner, der samler os som folk og nation. Med lovforslaget har regeringen taget første skridt til at afvikle denne institution.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Ny paragraf

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtaglese af EL og LA):

1) Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.«

[Indsættelse af revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en revisionsbestemmelse, med henblik på at loven tages op til revision i folketingsåret 2018-19.

Forud for revisionen vil der blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket omfang loven har forbedret kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksomheder. I evalueringen vil også indgå forældrenes tilfredshed med undervisningstilbuddene og kvaliteten af undervisningstilbuddene.

Det vil endvidere indgå i evalueringen, om oprettelse af kommunale internationale grundskoler har påvirket søgningen til internationale frie grundskoler, herunder internationale frie grundskoleafdelinger, i lokalområdet.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.