Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 26. marts 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2015 og var til 1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 14. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del - bilag 51. Den 3. februar 2015 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget støtter umiddelbart lovforslaget. da det har til formål at lette administrationen ved sagsbehandlingen for miljøgodkendelser og samtidig digitalisere ansøgningsprocessen for bilag 2-virksomheder. Venstre støtter grundtanken bag forslaget og værdsætter også, at lovforslaget har til formål at reducere virksomhedernes byrder i henhold til sagsbehandlingen. Venstre har dog betænkeligheder ved, at der ikke er indskrevet konsekvenser for de kommuner, som ikke kan overholde sagsbehandlingsfristerne og derved yder dårligere service til deres virksomheder end deres nabokommuner. Dette kan medføre, at nogle virksomheder får ringere vilkår end andre.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativetets medlem af udvalget ønsker at forenkle godkendelsessystemet for virksomheder i Danmark. Men det foreliggende forslag har flere ulemper end fordele, hvad angår beskyttelsen af miljø og natur i forhold til den grad af forenkling for virksomhederne, der er tale om. Selve digitaliseringen er en selvfølgelig udvikling, som følger af industriemissionsdirektivet, og den bør skabe et åbent overblik for hele Danmark over den miljøbelastning, virksomheder skaber. Samtidig vil et velfungerende system gøre sagsbehandlingen enklere for både virksomheder og myndigheder samt de borgere og organisationer, som kunne være interesserede i at følge med.

En af ulemperne ved at gå fra forhåndsgodkendelser til en anmeldeordning er, at der ikke tages højde for den samlede miljøbelastning i det lokalområde, virksomheden ligger i. Naturen er jo forskellig og kan derfor tåle forskellige niveauer af belastning. Et følsomt naturområde, hvori der pludselig over en kortere periode etableres eller udvides en række virksomheder vil med en anmeldeordning blive ladt i stikken, fordi der ikke tages højde for summen af belastningerne.

Alternativet ønsker en integreret vurdering, men det findes allerede som krav i den eksisterende lovgivning. Problemet er, at det ikke er omsat til praksis i den gældende lovgivning, fordi man f.eks. giver spildevandstilladelser uden at skele til miljøgodkendelsen. Kun i få tilfælde integreres disse processer, selv om det ligger i industriemissionsdirektivet, at man bør gøre det. Samtidighed sikrer industriemissionsdirektivet ikke i sig selv den integrerende tilgang. Samtidighed sikrer blot, at processerne skal forløbe samtidig. Derfor er det integration, der er behov for. Ofte er det jo sådan, at det er kommunen, der skal give den ene tilladelse, og staten, der skal give den anden, hvilket ikke gør det nemmere.

Standardvilkår har det med at blive for generelle, for mange og for ukoordinerede. Sådanne vilkår er svære at leve op til og svære at kontrollere. Danfoss har til eksempel over 600 standardvilkår. Mange af dem er overlappende og upræcise i forhold til de konkrete aktiviteter, Danfoss har. Det er meget uhensigtsmæssigt for alle parter. Det, man bør gå efter i stedet, er konkrete, veldesignede vilkår, som passer til virksomhedens processer, og som kan kontrolleres.

Når godkendelser konverteres til anmeldelsespligt, forsvinder klageretten for borgere og organisationer - men også for virksomheden. Det betyder, at hvis der findes uhensigtsmæssige standardvilkår i branchebekendtgørelsen, kan ingen af parterne klage - kun ved lovændringer kan tingene justeres ind til virkeligheden. Da vi vil se enkelteksempler, der trækker i alle mulige retninger hele tiden, vil det betyde, at det vil være svært at finde bred politisk vilje til at ændre i vilkårene. Klageretten giver desuden en åbning for dialog imellem virksomheden og naboer og organisationer med interesse for lokalområde, miljø og natur. Mange virksomheder er i en udvikling i disse år i retning af at se muligheder i denne dialog frem for at se den som noget bøvl.

Alternativet til den foreslåede bureaukratiske forenkling er at skabe et langt større og mere integreret fokus på at hjælpe virksomhederne til at skifte til mindre forurenende teknologier. Jo mindre belastende en proces og dermed en virksomhed er, desto mindre er behovet for at regulere og kontrollere.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Yildiz Akdogan (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S) Torben Hansen (S) Simon Kollerup (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Johan Lund Olsen (IA) Uffe Elbæk (ALT) Erling Bonnesen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Pia Adelsteen (DF) René Christensen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Daniel Rugholm (KF)

Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.