Fremsat den 28. januar 2015 af
justitsministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk
indfødsret
(Overgang til obligatorisk digital
selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret
ved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr.
647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014, lov nr. 730 af
25. juni 2014, lov nr. 1496 af 23. december 2014 og § 3 i lov
nr. 1525 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 12 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Justitsministeriet kan anmode
om, at en ansøger om dansk indfødsret ved
naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af
betydning for sagens oplysning.«
2.
Efter § 12 indsættes:
»§ 12 A. Ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation skal indgives til
Justitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning,
som Justitsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Justitsministeriet, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Hvis Justitsministeriet finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den
digitale selvbetjening, skal Justitsministeriet tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden måde end ved
digital selvbetjening efter stk. 1. Justitsministeriet bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives på en særlig blanket.
Stk. 3. En digital ansøgning anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Justitsministeriet.«
§ 2
Stk. 1.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven finder
alene anvendelse for ansøgninger, der er indgivet efter
lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning og baggrund | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Obligatorisk anvendelse af digital
selvbetjening | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede ordning | | | | 2.1.2.1. | Ansøgning uden brug af digital
selvbetjening | | | | 2.1.2.2. | Hjælp og vejledning | | | | 2.1.2.3. | Undtagelser til obligatorisk brug af
digital selvbetjening | | | | 2.1.2.4. | Hvornår anses en meddelelse for at
være kommet frem? | | | 2.1.3. | Persondatabeskyttelse | | 2.2. | Inddragelse af politiet | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Sammenfattende skema | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | | |
|
1. Indledning og
baggrund
1.1.
Den 23. maj 2013 indgik de daværende regeringspartier
(Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre)
sammen med Enhedslisten en aftale om indfødsret.
Af aftalen, der trådte i
kraft den 15. juni 2013, fremgår bl.a., at der mellem
aftaleparterne er enighed om at fastholde et stærkt fokus
på at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandlingen af
ansøgninger om naturalisation.
I 2011 fastlagde regeringen,
kommunerne og regionerne en fællesoffentlig
digitaliseringsstrategi 2011-2015. Digitaliseringsstrategien har
til formål at modernisere danskernes velfærd og
effektivisere den offentlige sektor. Et element i strategien er
udbredelsen af obligatoriske elektroniske
selvbetjeningsløsninger.
1.2.
Justitsministeriet finder, at behandlingen af ansøgninger om
dansk indfødsret med fordel kan digitaliseres yderligere med
henblik på at effektivisere sagsbehandlingen i
naturalisationssager samtidig med, at borgerne oplever en bedre
service med bl.a. kortere sagsbehandlingstid.
Med lovforslaget foreslås det
på den baggrund, at en borger ved indgivelse af
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal
anvende en digital selvbetjeningsløsning, som
Justitsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening), og at ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, som udgangspunkt afvises af
Justitsministeriet.
1.3.
Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening i
naturalisationssager kan være forbundet med særlige
udfordringer for visse ansøgere.
Med lovforslaget lægges
på den baggrund op til, at Justitsministeriet - hvis
ministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening - skal tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på en anden måde. Justitsministeriet
bestemmer i så fald, hvordan ansøgningen skal
indgives, herunder om den skal indgives skriftligt og på en
særlig blanket.
1.4.
Obligatorisk digital selvbetjening medfører, at
ansøgninger om naturalisation fremover skal indgives direkte
til Justitsministeriet og ikke som i dag til
politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren
bor. Det indebærer, at politiet ikke længere automatisk
vil skulle foretage en indledende afhøring af
ansøgeren.
Lovforslaget indeholder imidlertid
en adgang for Justitsministeriet til at kunne anmode om, at en
ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation
afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for
sagens oplysning.
1.5.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der skulle foretages en række
følgeændringer i bestemmelserne vedrørende
indgivelse af ansøgning i cirkulæreskrivelse nr. 9253
af 6. juni 2013 om naturalisation.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Obligatorisk
anvendelse af digital selvbetjening
2.1.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 44 kan
ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov,
hvorfor naturalisation udelukkende beror på
lovgivningsmagtens bestemmelse.
Behandling af ansøgninger om
indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af
Justitsministeriet efter retningslinjer fastsat ved en politisk
aftale. De gældende retningslinjer er gengivet i
cirkulærskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013. Anden fase består i Folketingets
behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Ved Justitsministeriets behandling
af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke
tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af
lovforslag.
Den sagsbehandling
Justitsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om
en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om
den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den
offentlige forvaltning. Af den grund iagttages forvaltningslovens
regler og andre forvaltningsretlige principper ved
Justitsministeriets behandling af naturalisationssagerne. Der
henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998,
hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt
på at sikre god forvaltningsskik i hele
sagsforløbet.
Ansøgning om naturalisation
skal som hovedregel indgives på et særligt
ansøgningsskema til politidirektøren i den
politikreds, hvor ansøgeren bor.
Personer, der er født
statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen
af 1989 om barnets rettigheder eller FN-konventionen af 1961 om
begrænsning af statsløshed, skal indgive
ansøgning om naturalisation til Justitsministeriet.
For børn under 18 år,
som adopteres af danske statsborgere, herunder ved
stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i
medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan
ansøgning om naturalisation indgives sammen med
ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af
adoptionsmyndigheden direkte til Justitsministeriet.
Anmodning om genoptagelse af en
ansøgning om naturalisation indgives direkte til
Justitsministeriet.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås en
ny ordning, hvorved ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation skal indgives til Justitsministeriet ved anvendelse
af den digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).
Obligatorisk anvendelse af en
digital selvbetjeningsløsning ved ansøgninger om
dansk indfødsret ved naturalisation vil generelt være
med til at højne sikkerheden for, at ansøgninger
ledsages af de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige
for naturalisationssagens behandling. Ansøgeren vil i
forbindelse med udfyldelse af ansøgningen blive vejledt om,
hvilke oplysninger der skal afgives, og hvilke dokumenter der skal
vedhæftes. Den digitale selvbetjeningsløsning vil
teknisk blive udformet således, at ansøgningen alene
vil kunne afgives, hvis alle nødvendige felter er udfyldt.
Det vil lette ansøgningsprocessen for ansøgeren og
understøtte en hurtigere og smidigere sagsbehandling i
Justitsministeriet.
Obligatorisk anvendelse af en
digital selvbetjeningsløsning på
naturalisationsområdet vil efter Justitsministeriets
opfattelse samlet set medvirke til at sikre en optimering af
arbejdsgange og processer i Justitsministeriet og samtidig sikre en
mere effektiv servicering af ansøgerne bl.a. i kraft af
kortere sagsbehandlingstider. Endvidere vil der afhængigt af
den konkrete indretning af systemet kunne oprettes individuel
online-adgang til oplysninger om status på sagens behandling
mv.
Det digitale selvbetjeningssystem
forudsættes teknisk at blive udformet på en sådan
måde, at systemet kan håndtere de oplysninger, som i
dag skal indgives ved ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation. Systemet forudsættes endvidere at give
mulighed for, at ansøgningen vedhæftes de dokumenter,
der vil være brug for til sagens behandling, f.eks.
prøvebeviser, lægeerklæringer mv.
Der vil således ikke i
forbindelse med overgang til digital selvbetjening blive
ændret på oplysningskravene til en ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation.
I øvrigt forudsættes
det, at systemet indrettes, så det har den fornødne
fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer i reglerne
om naturalisation, herunder ændrede dokumentationskrav.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 1 (indfødsretslovens § 12 A, stk. 1) og
bemærkningerne hertil.
2.1.2.1. Ansøgning indgivet uden brug af digital
selvbetjening
Personer, der bor her i landet, er
i meget vidt omfang parate til digital kommunikation med det
offentlige. I 2013 havde således 4,05 mio. personer NemID med
offentlig digital signatur. Endvidere viser målinger fra
Danmarks Statistik, at 86 pct. af befolkningen mellem 16 og 89
år er på internettet hver dag eller ugentligt, og at
antallet af dem, der aldrig har været på internettet,
er faldet fra 12 pct. i 2011 til 8 pct. i 2013.
På den anførte
baggrund, og da indførelse af obligatorisk anvendelse af en
digital selvbetjeningsløsning i sager om dansk
indfødsret ved naturalisation er af væsentlig
betydning for en optimering af arbejdsgange og processer ved
behandling af naturalisationssager og dermed muligheden for at yde
en hurtig, fleksibel og effektiv service over for ansøgerne,
foreslås det, at Justitsministeriet som udgangspunkt skal
afvise en ansøgning, der ikke indgives ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning.
Justitsministeriets beslutning om
at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved brug af den
digitale selvbetjeningsløsning, vil blive truffet på
grundlag af en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag.
En sådan afvisning vil indebære, at ansøgningen
slet ikke vil blive taget under behandling og medføre, at
gebyret tilbagebetales.
2.1.2.2. Hjælp og vejledning
På Justitsministeriets
hjemmeside vil der blive givet oplysning og vejledning om
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, herunder
om hvilke dokumenter der vil skulle vedhæftes den digitale
ansøgning.
Der vil endvidere være
mulighed for i forbindelse med skriftlig eller mundtlig kontakt til
Justitsministeriet at modtage konkret vejledning om anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning.
2.1.2.3. Undtagelser til den obligatoriske brug af den
digitale selvbetjening
Obligatorisk anvendelse af en
digital selvbetjeningsløsning ved ansøgninger om
dansk indfødsret ved naturalisation kan være forbundet
med særlige udfordringer for visse ansøgere.
Det foreslås derfor med
lovforslaget, at Justitsministeriet, hvis ministeriet finder, at
der foreligger særlige forhold, der gør, at
ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde.
Det kan f.eks. være i forhold
til personer, der af helbredsmæssige grunde vil have helt
særlige vanskeligheder ved at anvende
selvbetjeningsløsningen. Tilsvarende vil også kunne
være tilfældet, hvis tekniske forhold er til hinder
for, at en ansøger kan gøre brug af
løsningen.
Det er Justitsministeriet, der ud
fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
sådanne særlige forhold, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der skal i den forbindelse som
udgangspunkt lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende
it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp.
Finder Justitsministeriet, at der
ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren skulle anvende
den digitale selvbetjeningsløsning. Indgives
ansøgningen alligevel ikke digitalt, vil Justitsministeriet
afvise ansøgningen.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 2 (indfødsretslovens § 12
A, stk. 2) og bemærkningerne hertil.
2.1.2.4. Hvornår en digital meddelelse anses for at
være kommet frem?
Det kan have betydning,
hvornår en ansøgning om dansk indfødsret er
indgivet (kommet frem). Dette kan være relevant, hvor en
ansøgning skal være indgivet, inden en ansøger
fylder 18 år, hvis ansøgeren skal opnå dansk
indfødsret efter særlige lempelige betingelser.
På den baggrund findes det
hensigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt,
hvornår en ansøgning anses for indgivet (kommet frem)
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
Det foreslås, at en digital
ansøgning anses for at være indgivet (kommet frem),
når den er tilgængelig for Justitsministeriet.
Tilsvarende bestemmelser om,
hvornår en digital ansøgning anses for at være
kommet frem, er indført i en række love ved lov nr.
622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger,
meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 12 A, stk. 3) og
bemærkningerne hertil.
2.1.3. Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om
behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder
bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist
foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for information om en
identificeret eller identificerbar fysisk person.
Justitsministeriet vil, som det også er tilfældet i
dag, skulle iagttage persondataloven i forbindelse med
håndtering af oplysninger samt ved udvikling og
implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i
medfør heraf skal tillige iagttages bl.a. i tilfælde,
hvor offentlige myndigheder stiller en computer eller anden digital
platform til rådighed for borgerne.
Efter persondatalovens § 41,
stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger
hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
loven.
I medfør af persondatalovens
§ 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt
bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles af den offentlige forvaltning (ændret ved
bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001). Persondatalovens
sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen, herunder er det
i bekendtgørelsens § 14 fastsat, at eksterne
kommunikationsforbindelser kun må etableres, hvis der
træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at
uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til
personoplysninger.
Ifølge Datatilsynets
vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte
bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens §
14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling
af personoplysninger, herunder f.eks. forsendelse af oplysninger
med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved
opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og
etablering af internetadgang fra arbejdspladser på
myndighedens interne net. De særlige
sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens
vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde,
herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede
oplysninger.
Ved digital kommunikation til og
fra Justitsministeriet i medfør af de foreslåede
bestemmelser om indgivelse af ansøgning på
nærmere afgrænsede områder ved brug af en digital
selvbetjeningsløsning vil reglerne i persondataloven kunne
indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af
meddelelser, der indeholder personoplysninger, så
uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af en
digital selvbetjeningsløsning gives sikkerhed for afsenders
og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke
er blevet ændret undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke
herved.
2.2. Inddragelse af
politiet
2.2.1. Gældende ret
Som nævnt ovenfor under pkt.
2.1.1. indgives en ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation som udgangspunkt til politiet.
Ved modtagelsen af
ansøgningen gennemgår politiet (politi- eller
kontorpersonel) ansøgerens oplysninger i
ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren.
I den forbindelse sørger politiet for, at ansøgeren
har forstået betydningen af, at oplysninger og
erklæringer afgives på tro og love.
Politiet sender herefter sagen til
Justitsministeriet.
Til brug for Justitsministeriets
behandling af ansøgningerne om dansk indfødsret
indhenter ministeriet oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister
samt fra Politiets Efterretningstjeneste.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
Den foreslåede model med
obligatorisk digital selvbetjening medfører, at
ansøgninger om naturalisation fremover skal indgives direkte
til Justitsministeriet og ikke som i dag til
politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren
bor.
Det indebærer, at politiet
(politi- eller kontorpersonale) ikke længere vil skulle
foretage en indledende afhøring af ansøgeren samt
gennemgå ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med
ansøgeren.
Det er Justitsministeriets
erfaring, at politiets obligatoriske afhøring kun i
begrænset omfang er af betydning for Justitsministeriets og
Folketingets behandling af naturalisationssager. De oplysninger,
som fremkommer under politiets afhøring af ansøgeren,
vil således som udgangspunkt også blive afdækket
i forbindelse med Justitsministeriets behandling af sagen. Derfor
vil det efter Justitsministeriets opfattelse normalt ikke have
betydning for den indholdsmæssige betydning af sagen, at den
indledende afhøring hos politiet afskaffes.
Justitsministeriet vil dog samtidig
understrege, at der kan være sager, hvor det vil kunne
være relevant, at ansøgere afhøres af
politiet.
Afhøring vil eksempelvis
kunne være aktuel, hvor en ansøger ønsker
dispensation fra de almindelige sprogkrav med henvisning til en
gennemført uddannelse, og det findes relevant at have en
udtalelse fra politiet om den pågældendes evner til at
gennemføre en samtale på dansk.
Tilsvarende vil en afhøring
kunne være aktuel, hvis oplysninger i ansøgningen
forekommer modstridende eller utilstrækkelige til at
færdigbehandle sagen.
Det foreslås på den
baggrund, at Justitsministeriet kan anmode om, at en ansøger
om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af
politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning. En
sådan anmodning kan eksempelvis være foranlediget af et
ønske fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Til brug for Justitsministeriets
behandling af ansøgningerne om dansk indfødsret vil
ministeriet fortsat indhente oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister samt fra Politiets Efterretningstjeneste.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 9) og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre
merudgifter til etablering og drift af en digital
selvbetjeningsløsning.
Hertil kommer, at lovforslaget vil medføre mindreudgifter
på politiets område, idet en ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation fremadrettet ikke
længere vil skulle indgives til politiet, og at
ansøger som udgangspunkt ikke længere vil skulle
afhøres af politiet.
Samlet set forventes lovforslaget fuld indfaset at
medføre mindreudgifter på Justitsministeriets
område på ca. 2 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes derudover
ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af
betydning.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer, at
ansøgere fremadrettet vil skulle indgive
ansøgningerne om dansk indfødsret direkte til
Justitsministeriet gennem en selvbetjeningsløsning, som
ministeriet vil stille til rådighed. Derudover vil
ansøgere som udgangspunkt ikke skulle afhøres af
politiet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser af betydning.
7. Forholdet til
EU-retten
Forslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
| 8. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vil medføre
mindreudgifter på politiets område. | Lovforslaget vil medføre
merudgifter til etablering og drift af en digital
selvbetjeningsløsning. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ansøgere vil fremadrettet skulle
indgive ansøgningerne om dansk indfødsret direkte til
Justitsministeriet gennem en selvbetjeningsløsning, som
ministeriet vil stille til rådighed. | Ansøgere vil som udgangspunkt ikke
skulle afhøres af politiet. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | |
|
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i
perioden fra den 23. december 2014 til den 23. januar 2015
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation, Amnesty International,
Børnerådet, Børns Vilkår, Danes
Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY -
Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes
Landsstyre, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen
Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen Af Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen SIND,
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i
Danmark, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret,
Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark,
Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme,
Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening,
Sydslesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen,
UNHCR, Ægteskab uden Grænser og Ældresagen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede
bestemmelse i indfødsretslovens §
12, stk. 9, kan Justitsministeriet anmode om, at en
ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation
afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for
sagens oplysning.
Afhøring vil eksempelvis
kunne være aktuel, hvor en ansøger ønsker
dispensation fra de almindelige sprogkrav med henvisning til en
gennemført uddannelse, og det findes relevant at have en
udtalelse om den pågældendes evner til at
gennemføre en samtale på dansk.
Tilsvarende vil en afhøring
kunne være aktuel, hvis oplysninger i ansøgningen
fremkommer modstridende eller utilstrækkelige til at
færdigbehandle sagen.
Justitsministeriet vil i så
fald orientere ansøgeren herom samt anmode politiet i den
politikreds, hvor ansøgeren bor, om at indkalde
ansøgeren til afhøring. Den videre behandling af
sagen, vil herefter afvente, at afhøringen er foretaget.
Såfremt ansøgeren ikke
vil lade sig afhøre af politiet, kan konsekvensen
være, at Justitsministeriet ikke kan anse ansøgningen
for tilstrækkeligt oplyst og dermed meddele afslag.
Til brug for Justitsministeriets
behandling af ansøgningerne om dansk indfødsret vil
ministeriet fortsat indhente oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister samt fra Politiets Efterretningstjeneste.
Til nr. 2
Ansøgning om naturalisation
indgives i dag på et særligt ansøgningsskema til
politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren
bor.
Personer, der er født
statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen
af 1989 om barnets rettigheder eller FN-konventionen af 1961 om
begrænsning af statsløshed, skal indgive
ansøgning om naturalisation til Justitsministeriet.
For børn under 18 år,
som adopteres af danske statsborgere, herunder ved
stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i
medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan
ansøgning om naturalisation indgives sammen med
ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af
adoptionsmyndigheden direkte til Justitsministeriet.
Efter den foreslåede § 12 A, stk. 1, skal en ansøgning
om dansk indfødsret ved naturalisation indgives til
Justitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning,
som Justitsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening), jf. den foreslåede bestemmelse i § 12 A,
stk. 1, 1. pkt.
Det digitale selvbetjeningssystem
forudsættes teknisk at blive udformet på en sådan
måde, at systemet kan håndtere de oplysninger, som i
dag skal indgives ved ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation. Systemet forudsættes endvidere at give
mulighed for, at ansøgningen vedhæftes de dokumenter,
der vil være nødvendige til brug for sagens
behandling, f.eks. prøvebeviser, lægeerklæringer
mv.
Der foreslås således
ikke ændringer i, hvilke oplysninger, dokumenter mv. der skal
medsendes en ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation, jf. dog ovenfor under pkt. 1 om
politiafhøring, eller hvilke oplysninger, dokumenter mv.,
som Justitsministeriet kan kræve tilvejebragt i forbindelse
med behandlingen af en naturalisationsansøgning.
En ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation, som ikke er indgivet til
Justitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning,
som Justitsministeriet stiller til rådighed efter den
foreslåede bestemmelse, skal som udgangspunkt afvises af
Justitsministeriet, jf. den foreslåede bestemmelse i §
12 A, stk. 1, 2. pkt.
Hvis en ansøgning ikke er
indgivet til Justitsministeriet ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed, vil
ministeriet vejlede ansøgeren om, hvordan en
ansøgning retteligt skal indgives.
Afgørelsen om afvisning vil
blive truffet efter en konkret vurdering.
Efter den foreslåede § 12 A, stk. 2, skal Justitsministeriet
tilbyde, at en ansøgning kan indgives på anden
måde end ved den digitale selvbetjeningsløsning, hvis
Justitsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at ansøgeren ikke må forventes at
kunne indgive ansøgning ved brug af digital selvbetjening.
Det kan f.eks. være personer, der af helbredsmæssige
grunde har helt særlige vanskeligheder ved at anvende en
selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil kunne gøre
sig gældende for personer, som af tekniske grunde er
afskåret fra at gøre brug af løsningen,
eksempelvis fordi de i forbindelse med en NemID-løsning ikke
har et CPR-nummer. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet
for en række af de personer, som undtagelsesvist vil kunne
blive naturaliseret, uanset at de ikke har bopæl og ophold
her i landet.
Der kan bl.a. være tale om,
at Justitsministeriets digitale selvbetjeningssystem ikke er
indrettet til at håndtere en bestemt situation, eksempelvis
hvor en ansøgning kræver flere underskrifter, end
systemet er sat op til. Tilsvarende vil Justitsministeriet kunne
anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis
ministeriets selvbetjeningssystem er ude af drift.
Det er Justitsministeriet, der ud
fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger
sådanne særlige forhold, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der skal i den forbindelse som
udgangspunkt lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende
it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp.
Finder Justitsministeriet, at der
ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være
henvist til at ansøge digitalt. Indgives ansøgningen
alligevel ikke digitalt, vil Justitsministeriet skulle afvise
ansøgningen.
Justitsministeriet bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 12 A, stk. 2, 1. pkt., skal indgives, herunder
om den skal indgives på en særlig blanket, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 2, 2. pkt.
Efter den foreslåede
bestemmelse i indfødsretslovens §
12 A, stk. 3, anses en digital ansøgning for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
Justitsministeriet, dvs. fra det tidspunkt, hvor Justitsministeriet
har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af
ansøgningen.
En ansøgning vil normalt
være tilgængelig for Justitsministeriet på det
tidspunkt, hvor ministeriet kan behandle eller læse
meddelelsen.
Det kan med digital selvbetjening
præcist registreres, hvornår en ansøgning er
kommet frem og dermed må anses for indgivet.
Kan modtagelsestidspunktet for en
digital meddelelse ikke fastlægges som følge af
problemer med Justitsministeriets it-systemer eller andre lignende
problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem
på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan
fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at en
ansøgning modtages efter en frists udløb, hvis det
skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
Til §
2
Det foreslås, at
justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Loven finder ikke anvendelse for
ansøgninger, der er indgivet før lovens
ikrafttræden.
Til
§ 3
Den foreslåede § 3
indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
anordning kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om dansk indfødsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret
ved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr.
647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014, lov nr. 730 af
25. juni 2014, lov nr. 1496 af 23. december 2014 og § 3 i lov
nr. 1525 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer: | | | | § 12.
(Udelades) | | | Stk. 2-8.
(Udelades) | | | | | 1. I § 12 indsættes som stk. 9: | | | »Stk. 9.
Justitsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk
indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet,
hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.« | | | | | | 2. Efter
§ 12 indsættes: | | | »§ 12
A. Ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation skal indgives til Justitsministeriet ved anvendelse
af den digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Justitsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3. | | | Stk. 2. Hvis
Justitsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at ansøgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjening, skal Justitsministeriet
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Justitsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives på en
særlig blanket. | | | Stk. 3. En
digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for
Justitsministeriet.« | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. | | | Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse for ansøgninger, der er indgivet
efter lovens ikrafttræden. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger. |
|