L 125 Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret.

(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.).

Af: Justitsminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-01-2015

Fremsættelse: 28-01-2015

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)

20141_l125_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)

Justitsministeren (Mette Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.)

(Lovforslag nr. L 125).

Formålet med lovforslaget er at effektivisere sagsbehandlingen i naturalisationssager samtidig med, at borgerne oplever en bedre service med bl.a. kortere sagsbehandlingstid.

Forslaget indebærer, at en borger ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal anvende en digital selvbetjeningsløsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, som udgangspunkt afvises af Justitsministeriet.

Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjeningsløsning i naturalisationssager kan være forbundet med særlige udfordringer for visse ansøgere. Med lovforslaget lægges på den baggrund op til, at Justitsministeriet - hvis ministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening - skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på en anden måde.

Obligatorisk digital selvbetjening medfører, at ansøgninger om naturalisation fremover skal indgives direkte til Justitsministeriet og ikke som i dag til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Det indebærer, at politiet ikke længere automatisk vil skulle foretage en indledende afhøring af ansøgeren. Lovforslaget indeholder imidlertid en adgang for Justitsministeriet til at kunne anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning. Sådan anmodning kan eksempelvis afgives efter ønske fra Folketingets Indfødsretsudvalg.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.