Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 26. marts 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til 1. behandling den 26. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 23. december 2014 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 59. Den 28. januar 2015 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget har til formål at effektivisere ansøgningsprocessen om dansk indfødsret ved at indføre obligatorisk digital selvbetjening. Lovforslaget vil betyde lettelser i de administrative sagsgange, hvilket forhåbentlig kan føre til, at sagsbehandlingstiden i ministeriet bliver bragt ned. Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti støtter formålet med lovforslaget og støtter derfor også lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at forslaget ligner et led i regeringens digitaliseringsstrategi. Den kan der efter DF's opfattelse siges både godt og skidt om. DF mener ikke, at det er en ubetinget god idé, at ansøgningen om statsborgerskab digitaliseres. Der er ting, der er så alvorlige, at de ikke bør ordnes, ved at man sætter flueben i nogle kolonner på en internetside. Det gælder bl.a. ansøgning om statsborgerskab. Når man vil ansøge om statsborgerskab, er det helt på sin plads, at man bevæger sig ned på et politikontor og afleverer sin ansøgning. Det største problem ved lovforslaget er således, at ansøgeren ikke længere behøver at møde op på en politistation, hvor en betjent kan kontrollere, at alt er, som det skal være, herunder om man taler dansk og om man er den, man udgiver sig for. Helt galt bliver det når det heller ikke, i forbindelse med at der ansøges om dispensation fra sprogkrav, gøres til en betingelse, at man møder op på politistationen og taler med en betjent, som kan kontrollere, om man kan tale dansk. Loven lægger udelukkende op til, at det er en mulighed, men ikke et krav. Det er DF imod. DF stemmer derfor imod lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL) stemmer hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget vil undlade at stemme til dette lovforslag. EL mener som udgangspunkt, at en digital selvbetjeningsløsning på indfødsretsområdet kan være med til at nedbringe de alt for lange sagsbehandlinger. En af årsagerne er, at ansøgerne ved en digital ansøgning i højere grad foranlediges til at levere de relevante oplysninger sammen med ansøgningen, så Justitsministeriets Indfødsretskontor ikke efterfølgende skal bruge tid og ressourcer på at indhente supplerende oplysninger fra ansøgerne eller fra andre myndigheder. At nedbringe sagsbehandlingstiden har meget høj prioritet for EL, der meget gerne havde støttet en digital selvbetjeningsløsning, hvis det var sikret, at undtagelsesbestemmelser imødekom de ansøgere, der ikke er i stand til at bruge en digital ansøgningsprocedure.

EL lagde under førstebehandlingen af lovforslaget megen vægt på en rummelig dispensationsadgang. Under udvalgsarbejdet har EL stillet en række spørgsmål.

Der nævnes i svarene nogle eksempler, som efter EL's vurdering kun vil forekomme yderst sjældent. I svarene på spørgsmål nr. 2 og 8 angives det, at kravet om digital ansøgning kan fraviges, i de sjældne tilfælde hvor en person søger naturalisation uden at have bopæl og ophold i Danmark, i Grønland eller på Færøerne, eller hvis en ansøgning kræver flere underskrifter, end det digitale system er sat op til. Samtidig har Justitsministeriet i svaret på spørgsmål nr. 7 ikke set sig i stand til at komme med et præcist skøn over, hvor mange ansøgninger, der vil blive behandlet efter en ikkedigital ansøgningsprocedure. Samlet set får lovforslagets bemærkninger og svarene på de nævnte spørgsmål EL til at konkludere, at lovforslagets dispensationsadgang er for snæver til, at partiet kan stemme for lovforslaget. På den baggrund vil Enhedslisten undlade at stemme, når lovforslaget kommer til afstemning i Folketinget.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Ole Hækkerup (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Jeppe Bruus (S) Trine Bramsen (S) Marlene Borst Hansen (RV) nfmd. Lotte Rod (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Nonbo (V) Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Leif Mikkelsen (LA) Mai Mercado (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.