Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. april 2015

1. Ændringsforslag

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til 1. behandling den 6. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold sendte den 16. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 10. Den 28. januar 2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Ekspertmøde

Udvalget afholdt den 19. marts 2015 et lukket ekspertmøde om tvangsbortadoption.

Teknisk gennemgang

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold afholdt tirsdag den 24. marts 2015 en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Institut for Menneskerettigheder,

LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,

Pia Narud, Nyrup,

Poul Sivertsen,

TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte og

Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF Ungdom.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget, på nær henvendelsen fra LAP, som forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har Institut for Menneskerettigheder mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 7. april 2015.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 41 spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 2 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Det er Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens holdning, at en tvangsbortadoption er et voldsomt indgreb i familiers og ikke mindst børns rettigheder. Retten til ens forældre er helt grundlæggende. Derfor bør sådanne indgreb ikke foretages uden en høj grad af sikkerhed for, at det er det absolut bedste for barnet, eller uden en høj grad af sikkerhed for, at andre og mindre indgreb ikke er tilstrækkelige til at sikre barnets trivsel. Barnets tarv er altid det vigtigste. Partierne er overordnet set bekymret for, om forslaget i praksis kan blive brugt som en spareøvelse, hvor udsatte familier og børns rettigheder viger af hensyn til kommunernes hårdt pressede økonomi.

Regeringen ønsker med dette lovforslag at lempe reglerne for adoption uden samtykke. Ifølge bemærkningerne har der været for få tvangsbortadoptioner, siden loven blev lempet i 2009. Tvangsbortadoptioner er et meget vidtgående indgreb, og derfor skal retssikkerhedsprincipperne være overholdt. Det er i dag allerede muligt at tvangsbortadoptere børn, så længe det er »godtgjort«, at forældrene ikke varigt vil kunne tage sig af barnet. Med lovforslaget skal det fremover kun »sandsynliggøres«, at forældrene varigt er uden forældreevne, men under udvalgsbehandlingen af lovforslaget har det ikke været muligt at få afklaret, hvilke kriterier der skal benyttes for at afklare, om det er sandsynliggjort. Derfor mener DF, SF og EL ikke, at gennemsigtigheden og retssikkerheden er i orden. Endvidere mener de tre partier, at det i dag allerede er muligt at sikre en stabil og kontinuerlig anbringelse uden at gå på kompromis med retssikkerhedsloven.

Derimod finder DF, SF og EL, at det er vigtigt at hjælpe børn, netværket og deres familier med forebyggende initiativer, og at der er behov for en styrket indsats for at hjælpe forældre med et handicap. Mennesker med eksempelvis sklerose, som sidder i kørestol, eller mennesker, der har en psykisk lidelse, kan godt være gode forældre. DF, SF og EL appellerer til, at ministeren tydeliggør lovgivningen på området for hjælp og støtte til forældre, og henviser i den forbindelse til besvarelse af spørgsmål 39.

DF, SF og EL er enige med flere interessenter i debatten, som påpeger, at børn ikke kan sættes ud på et sidespor, og at man derfor ofte skal handle hurtigt. DF, SF og EL mener dog samtidig, at det er bydende nødvendigt at forstå, at man ikke kan bortviske et barns biologiske ophav og rødder, og at en familie - trods problemer - ikke blot kan erstattes med en ny.

Det bekymrer DF, SF og EL, at grundlaget for så vidtgående indgreb som en tvangsbortadoption - dvs. børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser - er så vidt forskellige i kvalitet og udførelse fra kommune til kommune, og at der tidligere er set mange fejl i sådanne sagers oplysning. De tre partier er bekymrede over, at regeringen trods talrige skriftlige spørgsmål og samråd ikke har kunnet afklare, hvilke nærmere kendetegn der er ved de børn, der ifølge regeringen burde blive tvangsbortadopteret, men som ikke bliver det i dag. Endvidere er det bekymrende, at det ikke nærmere kan forklares, hvad der kendetegner en sandsynliggørelse af varigt tabt forældreevne, hvilket ifølge lovforslaget vil være kriteriet for en tvangsbortadoption. DF, SF og EL frygter, at det usikre grundlag vil kunne føre til, at børn får frataget deres forældre uden et sikkert grundlag for, at det er det bedste for dem, og frygter især, at det vil ramme eksempelvis børn af forældre med et handicap eller børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug, men som i fremtiden muligvis kan lægge dette bag sig og spille en positiv rolle for barnet. Derfor er det også bekymrende, at lovforslaget indebærer, at der kun undtagelsesvis fastsættes samvær med den oprindelige slægt, da denne kontakt til ens rødder og ophav ofte er meget vigtig for et barn.

DF, SF og EL noterer sig, at regeringen i forbindelse med dette lovforslag gentagne gange har påpeget, at kommunerne har svært ved at anvende den gældende lovgivning. Det undrer derfor de tre partier, at man ikke i højere grad har forsøgt at rådgive kommunerne, og at ingen kommuner har forsøgt at søge rådgivning hos VISO, forud for at man griber til lovændringer. DF, SF og EL er også skeptiske over for, om beslutningskompetencen til at træffe denne alvorlige beslutning rent faktisk ligger det rette sted med regeringens forslag.

Det er essentielt, at en lovgivning som denne tager udgangspunkt i barnets tarv. Derfor er det også særlig bekymrende, at der ikke er leveret tilstrækkelige svar på, hvordan en tvangsbortadoption kan bidrage mere positivt til et barns fremtid, end en langvarig og stabil anbringelse hos f.eks. en plejefamilie kan. DF, SF og EL opfordrer derfor regeringen til at investere i at sikre flere rettigheder og bedre forhold for plejefamilier, så kvaliteten af og stabiliteten i denne form for anbringelse forbedres mærkbart.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 29 b, stk. 1, 2. pkt., udgår », stk. 2-4«.

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet den foreslåede ændring af § 29 b, stk. 1, 2. pkt., skal vedrøre alle afgørelser, der er truffet efter § 9, og ikke kun afgørelser efter § 9, stk. 2-4.

Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Kim Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Per Løkken (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.