Skriftlig fremsættelse (29. januar
2015)
Finansministeren
(Bjarne Corydon):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om tillægsbevilling
for finansåret 2014
(Lovforslag nr. L 113)
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB)
formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets
løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har
dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.
?
Bevillingsændringer på FTB for
2014
En stor del af ændringerne i forhold
til finansloven for 2014 har enten tidligere været forelagt
Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har
karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger
efter reglerne herom.
FTB for 2014 indeholder
nettobevillingsændringer for i alt 2.320,4 mio. kr. i forhold
til finansloven for 2014. Bevillingsændringerne skyldes bl.a.
ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel
1.
| Tabel
1. Fordeling af nettoudgifter
på kategorier på FTB14 | TB-kategorier | Mio. kr. | Ny lovgivning | 15,0 | Aktstykker | -744,3 | Overførsel mellem
ministerområder | 0,0 | Overførsel mellem hovedkonti | 0,0 | Dispositionsbegrænsninger | 0,0 | Direkte efterbevilling | -1.006,7 | Andre bevillingsforslag | -584,4 | I alt | -2.320,4 | |
|
Ændringer
der ikke optages på FTB for 2014
Økonomiske dispositioner i
finansåret, der foretages inden for allerede givne
bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke
på FTB.
Blandt de
væsentligste dispositioner, der således ikke optages
på FTB, kan nævnes ændrede skøn for
lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget
købsmoms.
Folketinget er
løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de
tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i 2014. Der
er heri blandt andet redegjort for ændringerne i
skønnene for statens udgifter og indtægter på de
lovbundne områder.
Da
ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der
ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB
og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår
forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det
seneste skøn i december-budgetoversigterne fra 2004 til
2014.
| Tabel
2. DAU-saldoen i 2003-2014 på
FTB, decemberskøn samt statsregnskabet | Mia. kr. | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | FTB | 4,5 | 29,8 | 42,6 | 75,1 | 71,3 | -11,2 | -81,8 | -35,1 | -89,5 | -16,1 | -11,1 | Skøn, december | 10,6 | 68,2 | 83,7 | 95,51 | 59,1 | -52,5 | -95,3 | -49,3 | -67,7 | -11,9 | -2,1 | Statsregnskab | 27,7 | 80,6 | 98,6 | 106,2 | 72,3 | -29,8 | -88,7 | -33,1 | -75,7 | 5,8 | -2 | 1) Der blev ikke udarbejdet
skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget
den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra
Budgetoversigt 1, februar 2008. 2) Statsregnskabet for 2014
planlægges offentliggjort ultimo marts 2015. | |
|
?
?
?
?
Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der
blev offentliggjort den 5. januar 2015, viser en saldo på
23,8 mia. kr. i 2014. Nettokassesaldoen er dermed 9,4 mia. kr.
bedre end skønnet i Budgetoversigt
3 fra december 2014. Forskellen i skønnet for statens
nettokassesaldo samt saldoens betydning for statens finanser,
herunder DAU-saldoen, kan der redegøres for, når
statsregnskabet for 2014 foreligger ultimo marts 2015.
Specifikation af
bevillingsændringer på FTB 2014
Forslaget til lov om tillægsbevilling
for 2014 udviser nettomindrebevillinger på 1.964,4 mio. kr.
under delloftet for driftsudgifter, nettomindrebevillinger på
60,5 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler,
nettomindrebevillinger på 289,2 mio. kr. på udgifter
uden for loft samt nettomindreindtægter på 9,8 mio. kr.
på indtægtsbudgettet, jf. tabel
3.
| Tabel
3. Hovedoversigt over nettoudgifter
fordelt på udgiftslofter, FTB 2014 | Mio. kr.,
2014-pl | | | | | Delloftet for
driftsudgifter | Delloftet for
indkomstoverførsler | Udgifter uden for
loft | Indtægtsbudget | § 1. Dronningen | | | | | § 2. Medlemmer af det kongelige hus
m. fl. | | | | | § 3. Folketinget | | | -3,2 | | § 5. Statsministeriet | -31,3 | | | | § 6. Udenrigsministeriet | 248,8 | | | | § 7. Finansministeriet | -907,9 | | 1.891,0 | | § 8. Erhvervs- og
Vækstministeriet | -37,4 | | 448,6 | -30,6 | § 9. Skatteministeriet | 13,0 | | | | § 10. Økonomi- og
Indenrigsministeriet | 6,1 | | -457,6 | | § 11. Justitsministeriet | 23,2 | | | | § 12. Forsvarsministeriet | -22,0 | | -132,4 | | § 14. Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter | -39,7 | | -407,7 | | § 15. Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold | 136,2 | | 5,7 | | § 16. Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse | -109,0 | | -392,4 | | § 17.
Beskæftigelsesministeriet | -197,4 | -85,5 | 518,5 | 4,5 | § 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet | -337,1 | 23,9 | | | § 20. Undervisningsministeriet | 152,5 | | -92,1 | | § 21. Kulturministeriet | 6,9 | | | | § 22. Kirkeministeriet | -52,7 | | | | § 23. Miljøministeriet | 144,1 | | 139,8 | | § 24. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | -37,2 | | | | § 28. Transportministeriet | -142,3 | 1,1 | -232,2 | 216,2 | § 29. Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet | 6,3 | | | | § 35. Generelle reserver | -787,5 | | -1000,0 | | § 36. Pensionsvæsenet | | | | | § 37. Renter | | | | 12,6 | § 38. Skatter og afgifter | | | | -212,5 | § 40. Genudlån mv. | | | -575,2 | | I alt | -1.964,4 | -60,5 | -289,2 | -9,8 | | | | | |
|
De
væsentligste bevægelser under delloftet for
driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter
uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det
følgende.
?
1. Oversigt over væsentlige bevægelser
under delloftet for driftsudgifter
Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 248,8 mio. kr.
kan primært henføres til fremrykning af bidrag under
udviklingsbistanden, der følger af Aftale om finansloven for
2015 af november 2014.
Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 907,9 mio. kr. kan
primært henføres til mindreudgifter på 935,6
mio. kr. som følge af ændret metode til
opgørelse af EU-medlemsstaternes BNI i perioden
1995-2013.
Nettomerbevillingen på § 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold på 136,2 mio. kr. kan
blandt andet henføres til merudgifter på 49,9 mio. kr.
som følge af VISOs overtagelse af
specialrådgivningsydelserne, jf. akt. 125 af 19. juni 2014,
merudgifter på 53,8 mio. kr. som følge af overtagelse
af ligestillingsområdet, jf. kongelig resolution af 3.
februar 2014, og merudgifter på 37,5 mio. kr. som
følge af berigtigelser af kommunernes refusionsberettigede
udgifter til sociale ydelser.
Nettomindrebevillingen på § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
på 109,0 mio. kr. kan primært henføres til
overførsler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf.
akt 70 af 20. februar 2014, på 94,5 mio. kr. og
overførsel af 14,6 mio. kr. til § 15 Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedr.
sociale tilbud til personer med sindslidelser.
Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på
197,4 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter
i forbindelse med udmøntning af kommunal reserve på
210,5 mio. kr. på §
19.19.79. Reserver og
budgetregulering, samt mindreudgifter på samlet 61,9
mio. kr. som følge af Akt 117 af 4.
juni 2014 om udmøntning af Aftale om en reform af sygedagpengesystemet -
Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og
bedre indsats af 18. december 2013. Der er optaget
modgående merudgifter på i alt 131,8 mio. kr. som
følge af nedskrivning af PROASK og finansiering af underskud
i Arbejdsskadestyrelsen, jf.
hhv. Akt. 125 af 19. juni 2014 og Akt. 114 af 4. juni 2014.
Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
på 337,1 mio. kr. kan primært henføres til
mindreudgifter på 315,8 mio. kr. til
uddannelsesinstitutionerne vedrørende regulering af
taxametertilskud som følge af aktivitetsændringer.
Nettomerbevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 152,2 mio.
kr. kan primært henføres til akt. nr. 125 af 19.
juni 2014, hvor der overføres 98,2 mio. kr. til
kommunerne, primært som følge af Aftale om bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser. Hertil kommer et merforbrug på
112,2 mio. kr. som følge af aktivitetsændringer
på uddannelserne under § 20.
Undervisningsministeriet.
Nettomindrebevillingen på § 22. Kirkeministeriet på 52,7 mio. kr. kan
henføres til overførsel af 52,6 mio. kr. til §
15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold som følge af kongelig resolution af 3.
februar 2014 vedrørende ligestillingsområdet.
Nettomerbevillingen på § 23. Miljøministeriet på 144,1 mio.
kr. kan primært henføres til en nettomerudgift
på 91,0 mio. kr. som følge af overdragelsen af
Kystdirektoratet fra Transportministeriet til
Miljøministeriet med kongelig resolution af 3. februar 2014,
en nettomerudgift på 9,3 mio. kr. som følge af
tilbagebetaling til Miljøministeriet af randzonekompensation
fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt
nettomerudgifter på 47,1 mio. kr. som følge af
aktstykker, hvoraf akt. 143 af 4. september 2014 om initiativer
vedr. ren luft er den væsentligste.
Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 142,3 mio. kr.
kan primært henføres til den bevillingsmæssige
håndtering af bl.a. DSB's indkøb af
dobbeltdækkervogne på 154,1 mio. kr., jf. akt. 84 af
10. april 2014, samt udmøntning af en række politiske
aftaler på transportområdet. I modsat retning
trækker overførsler fra anlægsbudgettet til
driftsrammen som led i udmøntningen af en række
transportpuljer og som led i den bevillingsmæssige
håndtering af et i tidligere år oparbejdet underskud
på Vejdirektoratets vintertjeneste.
Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 787,5 mio. kr.
kan primært henføres til udmøntningen af §
35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en
række ministerområder samt nulstilling af en
række reserver.
?
2. Oversigt over væsentlige bevægelser
for udgifter under delloftet for
indkomstoverførsler
Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 85,5
mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter
på 131,8 mio. kr. på § 17.38.01. Dagpenge ved
sygdom som følge af akt. 117 af 4. juni 2014 i forbindelse
med udmøntningen af Aftale om en reform af
sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte
samt en tidligere og bedre indsats af 18. december 2013. Der er
endvidere optaget modgående merudgifter på 46,3 mio.
kr. på § 17.31.41. Berigtigelser vedrørende
refusion af kommunale udgifter til efterbetaling af kommunale
ydelsesudgifter fra tidligere år.
?
3. Oversigt over væsentlige bevægelser
for udgifter uden for udgiftsloft
Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs-
og Vækstministeriet på 448,6 mio. kr. kan
henføres til et træk på statsgarantien bag
stormflodsordningen på 400,0 mio. kr. i 2014. Trækket
skyldes ekstraordinære omkostninger til erstatningssager i
forbindelse med stormflod. Nettomerbevillingen vedrører
desuden en udgift på 33,6 mio. kr. til delvis indfrielse af
en garantiforpligtelse over for Den Nordiske Investeringsbank
(MIL-garantien) samt en udgift på 15,0 mio. kr. til et
egenkapitalindskud i Danmarks Grønne Investeringsfond, jf. lov nr. 1285 af 9. december 2014 om Danmarks
Grønne Investeringsfond.
Nettomindrebevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
på 457,6 mio. kr. kan blandt andet henføres til
mindreudgifter på 814,4 mio. kr. som følge af
midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet til
kommunerne, merudgifter på 347,9 mio. kr. til regulering af
de generelle tilskud til kommunerne og merudgifter på 56,4
mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til regionerne, jf.
akt. 125 af 19. juni 2014.
Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 132,4 mio. kr.
kan henføres til merindtægtsbevillinger på 189,7
mio. kr. på § 12.23.42. Provenu ved afhændelse af
ejendomme samt modgående nettomerudgiftsbevillinger på
57,3 mio. kr. på § 12.23.41 Bygge- og
anlægsarbejder som følge af salg af diverse
ejendomme.
Nettomindrebevillingen på § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
på 407,7 mio. kr. kan overvejende henføres til
mindreudgifter på 434,3 mio. kr. for ydelsesstøtten
til almene boliger, hvilket skyldes et ændret
aktivitetsniveau og en lavere finansieringsrente for alment
nybyggeri. Derudover optages en merudgift på 137,9 mio. kr.
til ungdomsboligbidrag, hvilket skyldes flere tilsagn til
opførsel af almene boliger. Endelig optages en
mindreindtægt på 116,5 mio. kr. som følge af
lavere refusion til ydelsesstøtten fra Landsbyggefonden.
Nettomindrebevillingen på § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
på 392,4 mio. kr. skyldes tilbageførsel af kommunal
medfinansiering til kommunerne, som kan henføres til
merproduktivitet i regionerne.
Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på
518,5 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af
kommunale reserver på bloktilskudsaktstykket på i alt
445,8 mio. kr. på § 17.19.78.10. Reserve
vedrørende øvrige indkomstoverførsler, §
17.19.78.20. Reserve vedrørende budgetgaranti og §
17.19.78.30. Reserve vedrørende beskæftigelsestilskud,
jf. Akt 125 af 19. juni 2014.
Nettomindrebevillingen på § 20. Undervisningsministeriet på 92,1 mio.
kr. kan henføres til en overførsel på 92,1 mio.
kr. fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet, jf. akt. 65 af
11. december 2014.
Nettomerbevillingen på § 23. Miljøministeriet på 139,8 mio.
kr. kan primært henføres til et løft i
nettoudgiftsbevillingen på 119,1 mio. kr. som følge af
overdragelsen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til
Miljøministeriet med kongelig resolution af 3. februar 2014.
Hertil kommer nettomerudgifter på 20,7 mio. kr. som
følge af aktstykker.
Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 232,2 mio. kr.
kan primært henføres til overførsler fra
anlægsbudgettet til driftsrammen som led i
udmøntningen af en række transportpuljer og som led i
den bevillingsmæssige håndtering af et i tidligere
år oparbejdet underskud på Vejdirektoratets
vintertjeneste. Hertil kommer overførsler til § 23.
Miljøministeriet som følge af overdragelsen af
Kystdirektoratet fra Transportministeriet til
Miljøministeriet med kongelig resolution af 3. februar
2014.
Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1000,0 mio. kr.
kan primært henføres til nulstilling af §
35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud
mv.
Nettomindreindtægten på § 40. Genudlån mv. på 575,2 mio. kr.
kan primært henføres til Vestjysk Banks beslutning om
at konvertere et statsligt kapitalindskud af hybrid kernekapital
svarende til en værdi af 587,8 mio. kr.
?
4. Oversigt over væsentlige bevægelser
for under indtægtsbudgettet
Nettomerindtægten på § 28. Transportministeriet på 216,2 mio. kr.
kan primært henføres til merindtægter på
200,0 mio. kr. vedr. aktieudbytte fra Sund og Bælt A/S.
Nettomindreindtægten på § 38. Skatter på 212,5 mio. kr. kan
primært henføres til en mindreindtægt på
500,0 mio. kr. som følge af tilbagerulningen af
forsyningssikkerhedsafgiften som følge af Aftale om
tilbagerulningen af FSA og lempelserne af PSO mv. af juli 2014.
Omvendt er der merindtægter på 550,0 mio. kr. som
følge gennemførelse af et indgreb mod utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordningen mv. som følge af lov nr.
992 af 16. september 2014.