Fremsat den 15. januar 2015 af ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan
Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække
(Justering af reglerne om plantedække
m.v.)
§ 1
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af
12. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. §
18 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder om
hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som plantedække
og om dyrkning af disse, på hvor stor en del af virksomhedens
areal plantedække skal etableres og beregningen heraf samt
fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning
af arealer med plantedække ikke må finde sted.
§ 19.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan etablere
særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge
som alternativ til etablering af efterafgrøder, jf. §
18.
Stk. 2. Ministeren kan
etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere
virksomheder kan ansøge om at anvende lokale
foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder, jf. § 18.
Stk. 3. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og
2, herunder frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og
afmelding m.v.
Stk. 4. Ministeren kan
for ordninger omfattet af stk. 2 fastsætte regler om
ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om
formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte
vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler
fastsat i medfør af stk. 2.
§ 20.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for de
virksomheder, som kun er omfattet af kapitel 3, jf. § 3,
fastsætte regler om kontrol samt om, at virksomheden skal
udarbejde og opbevare en markplan, som viser omfanget af
plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag.«
2. I
§ 26, stk. 2, indsættes som
4. pkt.:
»Ministeren kan fastsætte
regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav
hertil.«
3. I
§ 26, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.«
4. I
§ 26, stk. 4, indsættes som
3. pkt.:
»Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2015.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning | 2. | Baggrunden for lovforslaget | 3. | Lovforslagets indhold | | 3.1. | Efterafgrødekravet | | | 3.1.1 | Gældende ret | | | 3.1.2. | Den foreslåede ordning | | 3.2. | Pilotprojektordninger om lokale
foranstaltninger som alternativer til efterafgrøder | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Den foreslåede ordning | | 3.3. | Bemyndigelse til at fastsætte
formkrav i forbindelse med indgivelse af klager | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Den foreslåede ordning | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 (herefter
gødskningsloven), fremsættes som opfølgning
på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april
2014, indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med henblik
på at sikre en bæredygtig udvikling i det danske
råvaregrundlag samt styrke landbrugets og
fødevaresektorens konkurrenceevne.
Med aftalen forenkles
efterafgrødekravet, således at det ikke længere
er hensigten at stille krav om udlægning af 140.000 ha
målrettede efterafgrøder i vandplanernes V1- og
V2-områder med hjemmel i loven. I stedet er det hensigten at
forhøje det generelle efterafgrødekrav med op til
60.000 ha som bidrag til opfyldelse af målsætningerne i
EU's vandrammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(herefter vandrammedirektivet). Det samlede krav om
efterafgrøder på landsplan udgør dermed op til
300.000 ha efterafgrøder.
For i højere grad at kunne indfri
erhvervets ønsker om flere og mere attraktive alternativer,
og kreditere jordbrugserhvervets frontløbere, uden at dette
samtidig indebærer en reduktion af det grundlæggende
efterafgrødekravs miljøeffekt eller i øvrigt
fører til en negativ påvirkning af vandmiljøet,
er det hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte
krav om etablering af plantedække til at forhøje
efterafgrødekravet ud over de 300.000 ha på landsplan
i visse tilfælde ved fastsættelse af nye alternativer.
De alternativer til efterafgrødekravet, hvor det kan komme
på tale at benytte bemyndigelsen, er virkemidler, hvor en del
af virkemidlets kvælstofeffekt lige som
kvælstofeffekten af det gældende
efterafgrødekrav allerede er indregnet i forbindelse med
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. For at
kompensere for den negative kvælstofeffekt der opstår,
når de pågældende virkemidler anvendes som
alternativer til efterafgrøder, vil der ske en
forøgelse af efterafgrødekravet ud over de 300.000 ha
på landsplan svarende til kvælstofeffekten af den andel
af virkemidlernes kvælstofeffekt, som indgår i
beregningerne ved fastlæggelsen af indsatsbehovet i
vandmiljøet. Hidtil har det kun været muligt at
kompensere for den negative kvælstofeffekt af alternativerne
ved at fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor eller
ved at sætte en skæringsdato for anvendelse af
virkemidlet som alternativ til efterafgrøder.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til
f.eks. at fastsætte en ordning med udtagning af arealer til
braklægning og dyrkning af visse typer af græs som nye
alternativer til efterafgrøder.
Det foreslås endvidere, at ministeren
bemyndiges til at etablere pilotprojektordninger, hvorefter en
eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale
foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder fastsat i medfør af § 18.
Bemyndigelsen foreslås ligeledes indført for at
få mulighed for at fastsætte flere alternativer og
dermed kreditere jordbrugserhvervets frontløbere for deres
frivilligt iværksatte foranstaltninger med henblik på
kvælstofreduktion.
Endelig indeholder lovforslaget en enkelt
ændring af mere teknisk karakter. Det foreslås, at
fødevareministeren med henblik på at effektivisere
klagesagsbehandlingen bemyndiges til at fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder formkrav til klage. Bestemmelsen
findes i den øvrige lovgivning på
Fødevareministeriets område. Der henvises til lov nr.
1459 af 17. december 2013 om ændring af forskellige
bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris område om obligatorisk digital kommunikation m.v.
samt f.eks. § 9 i lov om randzoner.
2.
Baggrunden for lovforslaget
Kvælstofreguleringen i Danmark er en
konsekvens af det stadigt forøgede fokus på
belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer m.v.
på nationalt plan og på EU-niveau. Som led i
bestræbelserne på at nedbringe især
kvælstofbelastningen af det danske vandmiljø har der
med forskellige vandmiljøplaner - VMP I i 1987, VMP II i
1998 og VMP III i 2004 - været iværksat en række
tiltag. Tiltagene bidrager til opnåelse af
målsætningerne i Rådets direktiv
1991/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
(herefter nitratdirektivet).
Plantedække, herunder
efterafgrøder, er særligt egnet til at opsamle
kvælstof, der ellers ville blive udvasket til
vandmiljøet. Som en del af tiltagene til opfyldelse af
målsætningerne i nitratdirektivet er der derfor fastsat
krav om, at jordbrugsvirksomheder med planteavl eller husdyravl
eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig
omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal
på 10 ha eller derover, jf. lovens § 3, skal etablere
240.000 ha efterafgrøder på landsplan.
For at leve op til Danmarks forpligtelser i
henhold til vandrammedirektivet blev der den 16. juni 2009
indgået aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti om Grøn Vækst (herefter Grøn
Vækst-aftalen). Grøn Vækst-aftalen indebar bl.a.
en forhøjelse af efterafgrødekravet med yderligere
140.000 ha til et samlet krav på landsplan på 380.000
ha.
Det blev aftalt, at de 140.000 ha
målrettede efterafgrøder skulle målrettes
jordbrugsvirksomheder beliggende i fjor?dområder, hvor der
på tidspunktet for aftalens indgåelse var
tilstrækkelig faglig viden til, at beregninger kunne
gennemføres ved etablering af konkrete sammenhænge
mellem belastning og miljøtilstand (V1-områder) og
jordbrugsvirksomheder beliggende i områder ved andre fjorde
og lukkede kystvande, hvor der på tidspunktet for aftalens
indgåelse ikke var tilstrækkelig viden til at etablere
helt præcise beregningsgrundlag, men hvor der blev anvendt
erfaringstal fra de beregnede V1-områder (V2-områder).
For områder ved de åbne kystvande forelå der
på tidspunktet for aftalens indgåelse et
utilstrækkeligt vidensgrundlag (V3-områder), og i disse
områder skulle der ikke stilles krav om, at
jordbrugsvirksomhederne skulle udlægge yderligere
efterafgrøder i vandrammedirektivets 1. planperiode
(2009-2015). Det målrettede efterafgrødekrav skulle i
øvrigt differentieres efter indsatsbehovet i det
vandområde, som det pågældende vandopland
afvandede til. De differentierede efterafgrødekrav ville
fremgå af vandplanen for det pågældende
vandområde.
Fødevareministerens beføjelser
inden for bemyndigelsen i lovens § 18, stk. 1, til at
fastsætte krav om udlægning af efterafgrøder
blev udvidet til 380.000 ha på landsplan ved lov nr. 1528 af
27. december 2009 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse
af gødning og om plantedække, således at
ministeren kunne fastsætte krav om udlægning af de
målrettede efterafgrøder.
For at imødegå omkostningstunge
sædskifteændringer ved indførelsen af de 140.000
ha målrettede efterafgrøder og for at give
jordbrugsvirksomhederne større fleksibilitet i forhold til
opfyldelsen af miljøkravene (efterafgrødekravet),
blev fødevareministeren ved lovændringen som noget nyt
bemyndiget i lovens § 18, stk. 2, til at fastsætte
regler om særlige ordninger, som jordbrugsvirksomheden kunne
vælge som alternativ til opfyldelse af
efterafgrødekravet. Denne bemyndigelse er fra og med
planperioden 2010/2011, jf. bekendtgørelse nr. 928 af 16.
juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i
planperioden 2010/2011 og om plantedække, blevet udnyttet til
at fastsætte regler om bl.a. dyrkning af
energiafgrøder og tidlig såning som alternativ til
udlægning af efterafgrøder. Siden indførelsen
af de første alternativordninger har erhvervet fremsat
ønske om muligheden for at kunne anvende flere alternativer
til efterafgrøder. Disse ønsker har blandt andet
omfattet braklægning, visse typer græs, og
minivådområder osv. Erhvervet har endvidere efterspurgt
mere attraktive omregningsfaktorer mellem virkemidlet og det antal
ha efterafgrøder, virkemidlet erstattede.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav om
140.000 ha målrettede efterafgrøder skulle have
været udnyttet fra og med planperioden 2013/2014. Natur- og
Miljøklagenævnet underkendte imidlertid den 6.
december 2012 vandplanerne for vandrammedirektivets 1. planperiode,
som var blevet vedtaget af miljøministeren i december 2011,
jf. bekendtgørelse nr. 1208 af 15. december 2011 om
ikrafttræden af miljømål og indsatsprogrammer og
prioriteringer m.v. i vandplanerne for planperioden 2010-2015.
Beføjelsen til at fastsætte krav om udlægning af
140.000 ha målrettede efterafgrøder er derfor ikke
blevet udnyttet.
Den 2. april 2014 indgik regeringen aftale med
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om at forenkle efterafgrødekravet som en del af
aftalen om Vækstplan for Fødevarer. Aftalen indebar,
at der ikke længere ville blive stillet krav om
udlægning af 140.000 ha målrettede efterafgrøder
i V1- og V2-områderne. I stedet skulle der stilles et
generelt krav til jordbrugsvirksomheder omfattet af
gødskningslovens kapitel 3 om udlægning af 60.000 ha
efterafgrøder som en del af indsatserne til opfyldelse af
målsætningerne i vandrammedirektivet.
Det samlede efterafgrødekrav på
landsplan, der skulle bidrage til opfyldelsen af henholdsvis
nitratdirektivet og vandrammedirektivet, blev med aftalen om
Vækstplan for Fødevarer reduceret med 80.000 ha til
300.000 ha.
3.
Lovforslagets indhold
3.1.
Efterafgrødekravet
3.1.1.
Gældende ret
Gødskningsloven har til formål at
regulere jordbrugets anvendelse af gødning og
fastsætte krav om etablering af plan?tedække og om
andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof.
Lovens § 18, stk. 1, indeholder en
bemyndigelse til fødevareministeren til at fastsætte
regler om etablering af plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag. Ministeren er således bemyndiget
til at fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper, der
kan anvendes som plantedække, og på hvor stor en del af
jordbrugsvirksomhedernes areal, der årligt skal være
etableret plantedække.
Inden for rammerne af den gældende
bemyndigelse er fødevareministeren beføjet til at
fastsætte krav om etablering af 380.000 ha
efterafgrøder på landsplan, hvoraf kravet på
240.000 ha er fastsat for at bidrage til opfyldelse af de danske
forpligtelser efter nitratdirektivet. De resterende 140.000 ha
målrettede efterafgrøder skulle bidrage til
opfyldelsen af målsætningerne i vandrammedirektivet om
god tilstand i vandmiljøet.
Kravet om udlægning af 240.000 ha
efterafgrøder på landsplan omfatter efter lovens
§ 3 alle jordbrugsvirksomheder med planteavl eller husdyravl
eller kombinationer heraf, som har en momspligtig omsætning,
der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller
kombinationer heraf, og som har et samlet areal (iberegnet
forpagtede og lejede arealer) på 10 ha eller derover.
Beføjelsen til at fastsætte krav om udlægning af
140.000 ha målrettede efterafgrøder er
indskrænket til kun at gælde de jordbrugsvirksomheder,
der er omfattet af lovens § 3 med arealer i de såkaldte
V1- og V2-områder, jf. ovenfor i afsnit 2.
Bemyndigelsen til at fastsætte krav om
udlægning af 240.000 ha efterafgrøder er senest
udnyttet ved bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om
jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015
og om plantedække (herefter
gødskningsbekendtgørelsen). Bemyndigelsen til at
fastsætte krav om udlægning af 140.000 ha
målrettede efterafgrøder er på grund af Natur-
og Miljøklagenævnets underkendelse af vandplanerne for
vandrammedirektivets 1. planperiode ikke udnyttet.
Inden for bemyndigelsen i den gældende
lovs § 18, stk. 1, er fødevareministeren endvidere
beføjet til at fastsætte regler om andre
dyrkningsrelaterede tiltag, f.eks. om begrænsninger i
adgangen til at foretage jordbearbejdning af arealer og
omlægning af fodergræs i visse perioder.
Ved at udskyde jordbearbejdning mindskes
kvælstofudvaskningen i vinterperioden. I ubearbejdet jord vil
plantedække i form af ukrudt m.v. desuden medvirke til at
mindske udvaskningen ved at optage kvælstof. Ved
omlægning af fodergræsarealer frigøres store
mængder af kvælstof. Ved at udsætte
omlægningstidspunktet af fodergræs fra om
efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af
kvælstof.
Beføjelsen til at fastsætte
regler om andre dyrkningsrelaterede tiltag er udnyttet til at
fastsætte regler om, at der forud for forårssåede
afgrøder som hovedregel ikke må foretages
jordbearbejdning fra høst af forfrugt til 1. november
på lerjord og humusjord og 1. februar på sandjord, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 34. Herudover er
beføjelsen udnyttet til at fastsætte regler om, at
omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke
må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 35.
Jordbrugsvirksomheder, der er autoriserede til økologisk
jordbrugsproduktion, er undtaget begrænsningerne i
§§ 34-35.
Endelig indeholder den gældende lovs
§ 18, stk. 1, 3. pkt. en bemyndigelse, hvorefter
fødevareministeren er beføjet til at fastsætte
regler om iværksættelse af et pilotprojekt om
mellemafgrøder.
3.1.2. Den
foreslåede ordning
Med bestemmelsen i lovens § 18, jf.
forslagets § 1, nr. 1, videreføres
fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag.
Det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive anvendt til
at fastsætte krav til de jordbrugsvirksomheder, der
fremgår af lovens § 3, om udlægning af 240.000 ha
efterafgrøder på landsplan som bidrag til opfyldelsen
af nitratdirektivet. Herudover er det hensigten - i
overensstemmelse med aftalen om Vækstplan for
Fødevarer - at anvende bemyndigelsen til at forhøje
efterafgrødekravet til alle jordbrugsvirksomheder, der
fremgår af lovens § 3, med op til 60.000 ha
efterafgrøder på landsplan som bidrag til opfyldelsen
af vandrammedirektivet fra 1. august 2015 i stedet for
udlægning af 140.000 ha målrettede
efterafgrøder, der var begrænset til
jordbrugsvirksomheder beliggende i V1- og V2-områderne. Det
samlede grundlæggende efterafgrødekrav vil dermed
udgøre 300.000 ha på landsplan.
For at få mulighed for at
fastsætte flere og mere attraktive alternativer samt at
kreditere jordbrugserhvervets frontløbere for deres
frivillige kvælstofindsats uden at dette samtidig
indebærer en reduktion af det grundlæggende
efterafgrødekravs miljøeffekt er det hensigten, at
udnytte bemyndigelsen til at fastsætte krav til de
virksomheder, der fremgår af lovens § 3, om
udlægning af yderligere efterafgrøder ud over de
300.000 ha på landsplan i visse tilfælde, når der
fastsættes nye alternativer. De alternativer til
efterafgrøder, hvor det kan komme på tale at anvende
bemyndigelsen, er virkemidler, hvor en del af virkemidlets
kvælstofeffekt lige som kvælstofeffekten af det
gældende efterafgrødekrav allerede er indregnet i
forbindelse med fastlæggelsen af indsatsbehovet i
vandmiljøet. For at kompensere for den negative
kvælstofeffekt der opstår, når de
pågældende virkemidler anvendes som alternativer til
efterafgrøder, vil der ske en forøgelse af
efterafgrødekravet ud over de 300.000 ha på landsplan
svarende til kvælstofeffekten af den andel af virkemidlernes
kvælstofeffekt, som indgår i beregningerne ved
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til
f.eks. at fastsætte en ordning med udtagning af arealer til
braklægning og dyrkning af visse typer af græs som nye
alternativer til efterafgrøder.
Hidtil har det kun været muligt at
kompensere for den negative kvælstofeffekt af alternativerne
ved at fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor eller
ved at sætte en skæringsdato for anvendelse af
virkemidlet som alternativ til efterafgrøder.
I ordningen om alternativet flerårige
energiafgrøder er der taget højde for dette
virkemiddels indregnede kvælstofeffekt således, at det
alene er flerårige energiafgrøder etableret i
planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2013/2014, der kan
anvendes som alternativer under forudsætning af, at det
samlede areal med energiafgrøder overstiger virksomhedens
samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.
Referenceåret er valgt for at sikre, at miljøeffekten
fra arealer, der er udlagt med energiafgrøder før
2008, ikke medtages. Omregningsfaktoren er fastsat således,
at 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde,
jf. gødskningsbekendtgørelsens § 32, nr. 2 og
bilag 4, tabel 2.
Ved fastsættelsen af virkemidlet tidlig
såning af vinterhvede er der blevet taget højde for
virkemidlets indregnede kvælstofeffekt således, at
såning senest skal være sket 7. september i
planperioden, og omregningsfaktoren er fastsat konservativt,
således at 5 ha tidligt sået vinterhvede kan erstatte 1
ha efterafgrøder, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 32, nr. 5 og bilag
4, tabel 5. Datoen for, hvad der anses for at være tidlig
såning, er sat ca. 10 dage tidligere end det optimale
tidspunkt for såning af vinterhvede i
dyrkningsvejledningerne. Omregningsfaktoren mellem
efterafgrøder og tidlig såning blev fastsat
konservativt til 1:5 på grund af den på nuværende
tidspunkt begrænsede dokumentation for virkemidlets effekt i
forhold til det forskningsbaserede estimat fra Aarhus Universitet,
hvorefter omregningsfaktoren skulle fastsættes til mellem 1:4
- 1:7 afhængig af bl.a. jordtype.
Formålet med muligheden for at
fastsætte et krav om efterafgrøder ud over 300.000 ha
på landsplan er at øge mulighederne for at etablere
ordninger, hvor virkemidler som særlig dyrkningspraksis m.v.
kan anvendes som alternativ til udlægning af
efterafgrøder, uden at dette fører til en negativ
påvirkning af vandmiljøet. Det er hensigten, at
muligheden i første omgang vil blive anvendt i forbindelse
med etablering af braklægning og dernæst evt. dyrkning
af visse typer af græs som alternativer til
efterafgrøder.
Forhøjelsen af
efterafgrødekravet og fastsættelse af de nye
alternativer vil som hidtil ske ved bekendtgørelse. Det er
hensigten, at et udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i
høring omkring 1. marts 2015, således at de
berørte jordbrugsvirksomheder har mulighed for at indrette
deres drift herefter. Efterafgrødekravets størrelse
og omregningsfaktorerne fastsættes som hidtil med baggrund i
udtalelse fra forskningsinstitutionerne.
Efterafgrøderne, herunder
efterafgrøderne ud over de 300.000 ha, skal som hidtil
være sået omkring 1. august. Tilmelding til ordningerne
om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet skal som
hovedregel ske 31. august, jf. § 33 i den gældende
gødskningsbekendtgørelse.
Jordbrugsvirksomhederne skal inden den 31.
august oplyse i Fødevareministeriets Tast selv-service hvor
mange efterafgrøder, der er udlagt. Virksomhedens
efterafgrødekrav i ha opgøres i Tast selv-service
på baggrund af markplanen fra jordbrugsvirksomhedens
ansøgning om enkeltbetaling medio april. Her vælger
jordbrugsvirksomheden også hvilke af de tilmeldte
alternativordninger, denne ønsker at anvende til opfyldelse
af efterafgrødekravet, om der skal overdrages
efterafgrøder til eller fra en anden jordbruger, og om
jordbrugsvirksomheden ønsker at anvende et overskud af
efterafgrøder til at øge virksomhedens
kvælstofkvote efter lovens § 7.
Fødevareministerens beføjelser
til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag i form
af begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning
og omlægning af arealer med plantedække
videreføres uændret.
I forbindelse med ændringen af
bestemmelsen i § 18 foreslås fødevareministerens
bemyndigelse i den gældende lovs § 18, stk. 1, 3. pkt.,
til at iværksætte et pilotprojekt om
mellemafgrøder ophævet. Det er
Fødevareministeriets vurdering, at
fødevareministerens beføjelser inden for
bemyndigelsen til at fastsætte alternativer til
udlægning af efterafgrøder, jf. forslaget til §
19, rummer mulighed for at fastsætte, at
mellemafgrøder kan anvendes som alternativ, hvorfor
bemyndigelsen i den gældende § 18, stk. 1, 3. pkt. ikke
længere er nødvendig.
3.2.
Pilotprojektordninger om lokale foranstaltninger som alternativ til
efterafgrøder
3.2.1
Gældende ret
I gødskningslovens § 18, stk. 2,
er fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte
regler om særlige ordninger, som jordbrugsvirksomhederne kan
vælge som alternativ til opfyldelse af kravet om etablering
af efterafgrøder. Det er en forudsætning, at de
alternative virkemidlers kvælstofreducerende effekt skal
modsvare den kvælstofreducerende effekt, der opnås ved
udlægning af efterafgrøder efter loven.
I gødskningsbekendtgørelsens
kapitel 6 er der med hjemmel i bemyndigelsen foreløbigt
fastsat seks forskellige alternative virkemidler til opfyldelse af
efterafgrødekravet. Alternativerne omfatter udlægning
af mellemafgrøder, etablering af flerårige
energiafgrøder, forbrænding af fiberfraktion af
forarbejdet husdyrgødning, visse frivilligt braklagte
arealer langs vandløb og søer, vinterhvede sået
inden 7. september og overskud af efterafgrøder udlagt af en
anden jordbrugsvirksomhed. Herudover vil jordbrugsvirksomhederne
som hidtil have mulighed for at overføre arealer med
efterafgrøder, der overstiger det areal, de er forpligtet
til at udlægge med efterafgrøder i en given
planperiode, til senere planperioder.
3.2.2. Den
foreslåede ordning
Med forslaget til gødskningslovens
§ 19 udvides fødevareministerens muligheder for at
fastsætte alternativer til udlægning af
efterafgrøder med henblik på at kreditere
jordbrugserhvervets frontløbere for deres frivilligt
iværksatte foranstaltninger med henblik på
kvælstofreduktion.
Det foreslås således i § 19,
stk. 2, at fødevareministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om etablering af pilotprojektordninger,
hvorefter en eller flere jordbrugsvirksomheder kan ansøge om
at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder fastsat med hjemmel i bemyndigelsen i §
18.
De nærmere regler om
pilotprojektordningerne og betingelserne for deltagelse heri
fastsættes ved bekendtgørelse, jf. den
foreslåede § 19, stk. 3 og 4. Pilotprojektordningerne
vil blive etableret som ansøgningsordninger.
Det er hensigten, at der vil blive stillet
krav om dokumentation for kvælstofeffekten af virkemidlerne
under pilotprojektordningerne, således at det sikres, at
denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås ved
udlægning af efterafgrøder efter loven. Der vil f.eks.
kunne fastsættes krav om indsendelse af moniteringsrapporter
m.v., udarbejdet efter nærmere fastsatte regler.
Oplysningerne i materialet vil bl.a. blive
anvendt til at fastsætte omregningsfaktoren mellem det
enkelte virkemiddels kvælstofeffekt og størrelsen
på det areal med efterafgrøder, der derved erstattes,
samt eventuelle individuelle vilkår som forudsætning
for opnåelse af kvælstofeffekten.
Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 1, til den foreslåede § 19.
3.3.
Bemyndigelse til at fastsætte formkrav i forbindelse med
indgivelse af klager
3.3.1.
Gældende ret
Gødskningslovens klagebestemmelser
indeholder ingen muligheder for at fastsætte formkrav i
forbindelse med indgivelse af klage.
De afgørelser, som SEGES (det tidligere
Videncentret for Landbrug) træffer om tildeling af
kvælstofnorm for brødhvede, kan påklages til
NaturErhvervstyrelsen, jf. gødskningsbekendtgørelsens
§ 53. Der er ikke fastsat formkrav til klagen.
Der er herudover ikke muligt at klage over
afgørelser efter loven, idet klageadgangen er afskåret
med hjemmel i lovens § 26, stk. 3, jf. senest § 14, nr.
18 i bekendtgørelse nr. 559 af 28. maj 2014 om
NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser.
3.3.2. Den
foreslåede ordning
Med bestemmelsen i forslagets § 1, nr.
2-4, bemyndiges fødevareministeren med henblik på at
effektivisere klagesagsbehandlingen til at fastsætte regler
om indgivelse af klager, herunder fastsættelse af formkrav
til klagen, f.eks. om anvendelse af et særligt klageskema.
Dette svarer til, hvad der gælder på øvrige
lovområder under Fødevareministeriets ressort. Der
henvises til lov nr. 1459 af 17. december 2013 om ændring af
forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris område om obligatorisk digital
kommunikation m.v. samt f.eks. § 9 i lov om randzoner.
Det er i øvrigt hensigten, at der med
hjemmel i klagebestemmelsen fastsættes, at afgørelser
efter den foreslåede § 19, stk. 2, om pilotprojekter som
alternativ til efterafgrøder vil kunne påklages til
Fødevareministeriets Klagecenter. I den forbindelse vil der
tillige blive fastsat krav om anvendelse af klageskema ved
indgivelsen af klagen.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at være neutralt
for så vidt angår de foreslåede ændringer i
fødevareministerens beføjelser til at fastsætte
krav om udlægning af efterafgrøder. Dette gælder
tillige etablering af de almindelige alternativer til
efterafgrøder.
Der vil være økonomiske og
administrative omkostninger forbundet med etablering af
pilotprojekter i henhold til den foreslåede bemyndigelse i
§ 19, stk. 2. Omkostningerne omfatter tilrettelæggelse
af en ansøgningsrunde og etablering af en kontrolordning
samt tilpasning af IT-system m.v. for hvert projekt.
De endelige omkostninger forbundet hermed
afhænger af hvor mange ordninger, der etableres, og antallet
af jordbrugsvirksomheder, der ønsker at deltage i de
forskellige projekter. Omkostningerne forbundet med etablering af
pilotprojektordningerne finansieres inden for
Fødevareministeriets ramme.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske
eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
De 140.000 ha målrettede
efterafgrøder blev i forbindelse med lov nr. 1528 af 27.
december 2009 vurderet til at medføre en årlig
omkostning på 78 mio. kr.
Forenklingen af efterafgrødekravet med
erstatningen af kravet på 140.000 ha målrettede
efterafgrøder med en forhøjelse af det generelle
efterafgrødekrav på 60.000 ha medfører en
overordnet erhvervsøkonomisk besparelse på mellem 28
og 49 mio. kr., idet forøgelsen med 60.000 ha generelle
efterafgrøder vurderes at indebære en årlig
omkostning på mellem 29 og 50 mio. kr., afhængigt af
behovet for at foretage sædskiftemæssige
ændringer m.v.
Den forøgelse af
efterafgrødekravet, der kan fastsættes forbindelse med
iværksættelse af alternativer om driftsmæssige
tiltag for at modsvare den del af effekten af de alternative
virkemidler, der er medregnet i grundlaget for fastlæggelsen
af indsatsbehovet i vandmiljøet forventes ikke at
medføre overordnede erhvervsøkonomiske omkostninger.
Disse omkostninger forventes udlignet ved adgangen til at anvende
alternativer.
I forhold til de individuelle
jordbrugsvirksomheder, kan det ikke udelukkes, at forøgelsen
af efterafgrødekravet kan medføre forøgede
økonomiske omkostninger for enkelte jordbrugsvirksomheder,
som ikke vil kunne udlignes ved at gøre brug af alternativer
til udlægning af efterafgrøder. Et ekstra
efterafgrødekrav vil blive fordelt på alle
jordbrugere.
De foreslåede pilotprojektordninger
vurderes som udgangspunkt ikke at medføre overordnede
erhvervsøkonomiske konsekvenser for jordbrugserhvervet, idet
der er tale om frivillige ordninger som alternativ til
udlægning af efterafgrøder.
Forhøjelse af kravet om
efterafgrøder med mindst 60.000 ha vurderes ikke at
udgøre en væsentlig byrde for hovedparten af
jordbrugsvirksomhederne. Dette understøttes af, at et
større antal jordbrugsvirksomheder allerede i dag
overopfylder det gældende krav om efterafgrøder. Det
er vurderingen, at forøgelsen af det generelle
efterafgrødekrav med 60.000 ha og en eventuel
forøgelse af efterafgrødekravet herudover i
forbindelse med iværksættelse af nye alternativer
undtagelsesvis og i meget få tilfælde vil kunne ramme
en konkret jordbrugsvirksomhed atypisk hårdt.
Den foreslåede ordning om
efterafgrøder mv. vil i almindelighed kunne indføres
som erstatningsfri regulering. Det kan imidlertid ikke udelukkes,
at der vil kunne være jordbrug, der bliver ramt så
økonomisk intensivt, at der vil kunne være tale om et
ekspropriativt indgreb, som vil kunne berettige til
(fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73. Den
endelige afgørelse af dette spørgsmål
henhører under domstolene.
Ændringerne i loven vurderes overordnet
set ikke at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet. For de jordbrugsvirksomheder, der vælger at
søge om deltagelse i pilotprojektordningerne, vil der
være individuelle administrative konsekvenser forbundet
hermed, idet der vil være administration forbundet med
ansøgning, dokumentation og kontrol mv., ligesom der
må forventes yderligere beregninger, der skal foretages i
forhold til gødningsregnskab mv.
Forslaget har i udkast været sendt til
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik
på vurdering af, om forslaget skal forelægges for
Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at forslaget
ikke indeholder administrative konsekvenser for det danske
erhvervsliv.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7.
Miljømæssige konsekvenser
De i Grøn Vækst-aftalen vedtagne
140.000 ha målrettede efterafgrøder, blev i
forbindelse med aftalens indgåelse estimeret til årligt
at bidrage med en reduktion på ca. 1.950 ton kvælstof
til vandmiljøet. Den foreslåede reduktion af
efterafgrødekravet med 80.000 ha medfører en negativ
effekt på den budgetterede kvælstofeffekt på ca.
1.100 ton kvælstof i vandmiljøet.
Herudover vil forslaget om reduktionen af
efterafgrødekravet til opfyldelse af
målsætningerne i vandrammedirektivet have en negativ
effekt i forhold til klima på op til 50.000 CO2-ækvivalenter.
8. Forholdet
til EU-retten
Det primære formål med
gødskningsloven, herunder efterafgrødekravet på
240.000 ha efterafgrøder, er at bidrage til opnåelse
af den nationale målsætning for kvælstofreduktion
i den danske nitrathandlingsplan. Forslaget medvirker dermed til
opfyldelsen af de danske forpligtelser efter nitratdirektivet, jf.
Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget.
Gødskningsloven medvirker endvidere til
opfyldelsen af de danske forpligtelser efter EU's vandrammedirektiv
om god tilstand i vandmiljøet, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet
foranstaltningerne vedtaget til at opfyldelse af
målsætningerne i nitratdirektivet, indgår som
grundlæggende foranstaltninger i de statslige vandplaner.
Kravet om udlægning af 140.000 ha
målrettede efterafgrøder i den gældende
lovgivning er en supplerende foranstaltning, der er fastsat til at
bidrage til opnåelse af den nationale målsætning
om reduktion af næringsstofudvaskning udmøntet ved de
statslige vandplaner.
De målrettede efterafgrøder
indgik i forslagene til vandplaner for vandrammedirektivets 1.
planperiode med en budgetteret effekt på reduktion af ca.
1.950 ton kvælstof årligt til vandmiljøet.
Lovforslaget indebærer, at der i stedet for de 140.000 ha
målrettede efterafgrøder i V1- og V2-områderne
fastsættes et generelt efterafgrødekrav på
60.000 ha som bidrag til opfyldelse af målsætningerne i
vandrammedirektivet, hvilket påvirker opfyldelsen af de
danske forpligtelser efter vandrammedirektivet i direktivets 1.
planperiode negativt med ca. 1.100 ton kvælstof.
Naturstyrelsen har i forbindelse med
indgåelsen af aftalen om Vækstplan for Fødevarer
vurderet, at der kan argumenteres for, at ændringen af
efterafgrødereglerne ligger inden for rammerne af
vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, hvorefter kravet om
opnåelse af god miljøtilstand kan udskydes til en
senere planperiode.
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 10. oktober 2014 til den 7. november 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Agri Nord, AgroPro, Agrovi,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bornholms landbrug,
Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for frø,
Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO, Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk
Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk
Gartneri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk
Kartoffelproducentforening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og
Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske
Juletræer, Danske Maskinstationer og Entreprenører,
Danske Regioner, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den danske
Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd,
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns
Universitet), Det Økologiske Råd, DI, Djursland
Landboforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Finansrådet, Foreningen af Danske Handelsmøller,
Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i
Danmark, Frie bønder - levende land, Friluftsrådet,
Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden og Fjorden,
Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk
Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds Landbrugsforening,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening,
Kødbranchens Fællesråd, Landboforening
Midtjylland, Landbo Limfjord, LandboNord, LandboSyd, LandboThy,
Landbrug og Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Gylleramte,
Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen Danske
Maskinstationer, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Miljøteknisk
Brancheforening, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
(Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi
(Aarhus Universitet), Natur & Samfund, NF Plus, NOAH,
Odsherreds landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning &
Landskab, Landsforeningen, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rådgivningscenter Nord,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af
danske Sortsejere, Science and Technology (Århus
Universitet), SEGES, Skovdyrkerne, Svinerådgivning Vest,
Sønderjysk landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden
(WWF), Vestjysk Landboforening, Økologisk Landsforening,
Østdansk Landbrugsrådgivning.
| | | 10. | | Sammenfattende
skema | | | | | | | | | | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | | | Negative konsekvenser/merudgifter | | | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | | Ingen | | | Omkostningerne til IT-udvikling i
forbindelse med etablering af pilotprojek?tordninger finansieres
inden for Fødevareministeriets egen ramme. | | | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | | Ingen | | | Omkostningerne til etablering og drift af
pilotprojektordninger finansieres inden for
Fødevareministeriets egen ramme. | | | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | | | Overordnet erhvervsøkonomisk
besparelse på mellem 28 og 49 mio. kr. | | | Ingen | | | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | | | Ingen | | | Ingen | | | Miljømæssige
konsekvenser | | | Ingen | | | Ca. 1.100 ton kvælstofudvaskning i
vandmiljøet. Konsekvens i forhold til reduktionen af CO2-effekten på ca. 50.000 CO2-ækvivalenter. | | | Administrative konsekvenser for
borgerne | | | Ingen | | | Ingen | | | Forholdet til EU-retten | | | Gødskningsloven bidrager til
opnåelse af målsætningerne i nitratdirektivet,
jf. Rådets direktiv 1991/676/EØF af 12. december 1991
om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget og til opfyldelse af Danmarks
forpligtelser med henblik på opnåelse af
målsætning om god økologisk tilstand i
vandmiljøet i EU's vandrammedirektiv, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. | |
| |
| | |
|
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
§
18
Med forslaget til §
18 videreføres fødevareministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om etablering af
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik
på effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Det er hensigten inden for rammerne af
bemyndigelsen at videreføre det gældende krav til de
jordbrugsvirksomheder, der fremgår af lovens § 3 om
udlægning af 240.000 ha efterafgrøder på
landsplan, der bidrager til opfyldelse af
målsætningerne i nitratdirektivet. Herudover er det
hensigten at gennemføre den forenkling af
efterafgrødekravet, der skal bidrage til opfyldelsen af
målsætningerne i vandrammedirektivet, som indgår
i aftalen om Vækstplan for Fødevarer, hvorefter der
sker en forhøjelse af kravet til de jordbrugsvirksomheder,
der fremgår af lovens § 3, om udlægning af
efterafgrøder på op til 60.000 ha på landsplan.
Det grundlæggende efterafgrødekrav udgør dermed
300.000 ha på landsplan.
Endelig er det hensigten, at udnytte
bemyndigelsen til at forhøje efterafgrødekravet til
de jordbrugsvirksomheder, der fremgår af lovens § 3,
yderligere ud over de grundlæggende 300.000 ha i visse
tilfælde. Denne mulighed for at foretage yderligere
forhøjelser af efterafgrødekravet kunne anvendes i
forbindelse med iværksættelse af virkemidler efter
bemyndigelsen i § 19, som den enkelte virksomhed kan
vælge som alternativ til udlægning af
efterafgrøder, men hvor en del af virkemidlernes
kvælstofeffekt ligesom efterafgrødekravets
kvælstofeffekt indgår i beregningerne ved
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet.
Formålet med forslaget er at øge mulighederne for at
etablere flere og mere attraktive ordninger, hvor virkemidler om
særlig dyrkningspraksis m.v. kan anvendes som alternativ til
udlægning af efterafgrøder, jf. forslaget til lovens
§ 19, for at kreditere jordbrugserhvervets frontløbere
for deres frivilligt iværksatte foranstaltninger med henblik
på kvælstofreduktion, uden at dette fører til en
negativ påvirkning af vandmiljøet.
Det ekstra forøgede
efterafgrødekrav vil blive fastsat således, at det
modsvarer den andel af kvælstofeffekten af de alternative
virkemidler, der er medregnet i grundlaget for fastlæggelsen
af indsatsbehovet i vandmiljøet. Det er hensigten, at
muligheden i første omgang vil blive anvendt i forbindelse
med etablering af alternativer om dyrkning af visse typer af
græs og braklægning.
Det samlede efterafgrødekrav
fastsættes ved bekendtgørelse, og vil som hidtil kunne
differentieres, jf. § 29, stk. 2, i den gældende
bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 903 af 29.
juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i
planperioden 2014/2015 og om plantedække (herefter den
gældende gødskningsbekendtgørelse).
Det er hensigten at videreføre de ved
bekendtgørelse i medfør af bemyndigelsen fastsatte
regler om hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som
plantedække, som f.eks. udlæg af græs,
korsblomstrede afgrøder, cikorie m.v., jf. bilag 3, tabel 1,
i den gældende gødskningsbekendtgørelse.
Herudover videreføres det ved bekendtgørelse
fastsatte krav om, at plantedækket skal være etableret
efter normale driftsmæssige principper. Ved normale
driftsmæssige principper forstås, at
jordbrugsvirksomheden skal have dyrket en vellykket
efterafgrøde. Det indebærer bl.a., at der ikke
må anvendes spildfrø som udsæd. Hvis udlæg
eller etablering af efterafgrøden mislykkes, indebærer
kravet endvidere, at jordbrugsvirksomheden skal have dyrket
efterafgrøden på tilsvarende måde som de
afgrøder, der høstes på i virksomheden, for at
opfylde efterafgrødereglerne. Dette betyder, at
efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en
hvilken som helst anden afgrøde, hvilket også
gælder såteknik, udsædsmængde og evt.
omsåning m.v. Ligeledes vil de ved bekendtgørelse
fastsatte regler om, hvilke arealer, der indgår i
efterafgrødegrundarealet, blive videreført, jf. bilag
3, tabel 2, i den gældende
gødskningsbekendtgørelse.
Ministerens beføjelser inden for
rammerne af bemyndigelsen til at fastsætte regler om andre
dyrkningsrelaterede tiltag videreføres uændret. Det er
hensigten, at de regler, der er fastsat ved bekendtgørelse
om begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning og
omlægning af fodergræsmarker i visse tidsrum,
videreføres uændret. Der vil således fortsat
kunne fastsættes regler om, at der forud for
forårssåede afgrøder som hovedregel ikke
må foretages jordbearbejdning fra høst af forfrugt til
1. november på lerjord og humusjord, og 1. februar på
sandjord. Det er hensigten som hidtil at fastsætte regler,
der giver mulighed for at lade plantedække nedvisne. Det er
ligeledes fortsat hensigten, at de regler, der er fastsat
vedrørende etablering af efterafgrøder og
ompløjningstidspunktet for disse, ikke påvirkes af
reglerne om begrænsninger i perioden for jordbearbejdning.
Der vil herudover fortsat også blive fastsat regler om, at
omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke
må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Dog kan
omlægning fra fodergræs til fodergræs med
græsudlæg eller til grønkorn med
græsudlæg udsættes til 15. august.
Jordbrugsvirksomheder, der er autoriserede til økologisk
jordbrugsproduktion, vil fortsat blive undtaget de
dyrkningsrelaterede tiltag.
§
19
Med forslaget til gødskningslovens
§ 19, stk. 1, videreføres fødevareministerens
bemyndigelse til at iværksætte særlige ordninger,
som den enkelte jordbrugsvirksomhed vil kunne vælge at
anvende som alternativer til efterafgrøder for at give
jordbrugsvirksomhederne fleksibilitet ved tilrettelæggelse af
driften af virksomheden. Det er fortsat en forudsætning for
iværksættelse af disse alternativer, at der er
tilstrækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte
virkemiddel.
Det er hensigten at videreføre de seks
alternativer, der er fastsat ved bekendtgørelse. De allerede
fastsatte alternativer omfatter udlægning af
mellemafgrøder, etablering af flerårige
energiafgrøder, forbrænding af den faste fiberfraktion
af husdyrgødningen, visse frivilligt braklagte arealer langs
vandløb og søer (visse af de randzoner, der ikke
længere er omfattet af randzoneloven, som ligger op til
omdriftsarealer), vinterhvede sået senest 7. september og
overskud af efterafgrøder udlagt af en anden
jordbrugsvirksomhed. Herudover vil jordbrugsvirksomhederne som
hidtil have mulighed for at overføre arealer med
efterafgrøder, der overstiger det areal, de er forpligtet
til at udlægge med efterafgrøder i en given
planperiode, til senere planperioder.
Med henblik på at etablere flere og mere
attraktive ordninger, hvor virkemidler om særlig
dyrkningspraksis m.v. kan anvendes som alternativ til
udlægning af efterafgrøder for at kreditere
jordbrugserhvervets frontløbere for deres frivilligt
iværksatte foranstaltninger med henblik på
kvælstofreduktion, uden at dette fører til en negativ
påvirkning af vandmiljøet, er det hensigten at anvende
bemyndigelsen i § 19, stk. 1, til at fastsætte ordninger
om alternativer, hvoraf en andel af virkemidlernes
kvælstofeffekt indgår i beregningerne ved
fastlæggelsen af indsatsbehovet i vandmiljøet. For at
modvirke en negativ kvælstofeffekten i disse tilfælde,
er det hensigten at forhøje efterafgrødekravet
svarende til den andel af alternativets kvælstofeffekt, der
indgår i beregningerne ved fastlæggelsen af
indsatsbehovet i vandmiljøet, jf. i øvrigt
bemærkningerne til lovens § 18 ovenfor om
efterafgrødekravet.
Tidligere blev den del af effekten, der
indgår i beregningerne ved fastlæggelsen af
indsatsbehovet i vandmiljøet, håndteret ved
fastsættelse af omregningsfaktoren eller ved
fastsættelse af en skæringsdato.
I ordningen om alternativet flerårige
energiafgrøder er der taget højde for dette
virkemiddels indregnede kvælstofeffekt således, at det
alene er flerårige energiafgrøder etableret i
planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2013/2014, der kan
anvendes som alternativer under forudsætning af, at det
samlede areal med energiafgrøder overstiger virksomhedens
samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.
Referenceåret er valgt for at sikre, at miljøeffekten
fra arealer, der er udlagt med energiafgrøder før
2008, ikke medtages. Omregningsfaktoren er fastsat således,
at 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde,
jf. gødskningsbekendtgørelsens § 32, nr. 2 og
bilag 4, tabel 2.
Ved fastsættelsen af virkemidlet tidlig
såning af vinterhvede er der blevet taget højde for
virkemidlets indregnede kvælstofeffekt således, at
såning senest skal være sket 7. september i
planperioden, og omregningsfaktoren er fastsat konservativt,
således at 5 ha tidligt sået vinterhvede kan erstatte 1
ha efterafgrøder, jf.
gødskningsbekendtgørelsens § 32, nr. 5 og bilag
4, tabel 5. Datoen for, hvad der anses for at være tidlig
såning, er sat ca. 10 dage tidligere end det optimale
tidspunkt for såning af vinterhvede i
dyrkningsvejledningerne. Omregningsfaktoren mellem
efterafgrøder og tidlig såning blev fastsat
konservativt til 1:5 pga. den på nuværende tidspunkt
begrænsede dokumentation for virkemidlets effekt i forhold
til det forskningsbaserede estimat fra Aarhus Universitet,
hvorefter omregningsfaktoren skulle fastsættes til mellem 1:4
- 1:7 afhængig af bl.a. jordtype.
Såfremt der på et senere tidspunkt
opnås tilstrækkelig viden om miljøeffekten af
andre virkemidler end de ovennævnte eksempler, vil det med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes,
at også disse kan anvendes som alternativ til udlægning
af efterafgrøder.
Som noget nyt foreslås
fødevareministeren i § 19, stk.
2, bemyndiget til at fastsætte regler om etablering af
pilotprojektordninger, hvorefter jordbrugsvirksomheder kan
ansøge om at anvende konkrete lokale foranstaltninger til
reduktion af udvaskning af kvælstof, som de alene eller i
samarbejde med andre jordbrugsvirksomheder har iværksat, som
alternativer til efterafgrøder.
Omregningsfaktorerne og frister for til- og
afmelding m.v. vedr. alternativerne og pilotprojektordningerne vil
som hidtil blive fastsat ved bekendtgørelse, jf. forslaget
til § 19, stk. 3. Adgangen til at
overføre alternativer fra tidligere planperioder vil
ligeledes som hidtil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det er hensigten, at pilotprojektordningerne
fastsat i medfør af § 19, stk. 2, i modsætning
til alternativordningerne fastsat i medfør af § 19,
stk. 1, etableres som ansøgningsordninger. Der vil blive
fastsat generelle regler for foranstaltningerne under
pilotprojektordningerne i medfør af § 19, stk. 3, og
mulighed for at fastsætte individuelle vilkår i
afgørelserne efter § 19, stk.
4, der angår det konkrete projekt, der er omfattet af
ansøgningen. Det er hensigten bl.a. at fastsætte
regler om forudsætninger for foranstaltningernes
kontrollerbarhed og krav om indgivelse af en række
oplysninger, der indgår i vurderingen af den
pågældende foranstaltnings eventuelle negative effekter
for miljøet, samt om hvordan reduktionen af
efterafgrødekravet kan fordeles mellem flere
jordbrugsvirksomheder, der er fælles om en foranstaltning,
der godkendes under en pilotprojektordning.
Det er ligeledes hensigten, at der kan
fastsættes nærmere betingelser for foranstaltningernes
godkendelse under pilotprojektordningerne. F.eks. vil der kunne
stilles et generelt krav om dokumentation for
kvælstofeffekten af foranstaltningerne, således at det
sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der
opnås ved udlægning af efterafgrøder efter
loven, i form af en overvågningsrapport udarbejdet efter
nærmere fastsatte regler.
De individuelle vilkår i den enkelte
afgørelse kan f.eks. bestå i løbende
dokumentation af foranstaltningens kvælstofeffekt ved
hjælp af målinger, regler om løbende
vedligeholdelse m.v.
§
20
Med forslaget til §
20 videreføres fødevareministerens
bemyndigelse i den gældende § 18, stk. 3, til at
fastsætte regler for jordbrugsvirksomheder, der efter lovens
§ 3 er omfattet af lovens kapitel 3 om plantedække og
andre dyrkningsrelaterede tiltag, men som ikke er omfattet af
lovens kapitel 2, og derfor ikke er forpligtet til at udarbejde
mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab
Ifølge lovens § 3 er alle
jordbrugsvirksomheder med planteavl eller husdyravl eller
kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig
omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller
husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal
på 10 ha eller derover, omfattet af kapitel 3.
Med bestemmelsen er det bl.a. muligt at
fastsætte krav om, at disse jordbrugsvirksomheder udarbejder
og opbevarer fortegnelser i form af markplaner, som viser omfanget
af plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Med
bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om, at
jordbrugsvirksomhederne i konkrete tilfælde skal indsende
disse planer med henblik på kontrol.
Det er hensigten, at bestemmelsen som hidtil
vil blive udnyttet til ved bekendtgørelsen at
fastsætte krav om, at jordbrugsvirksomheder skal foretage en
planlægning, der viser de arealer, der er dyrket med
efterafgrøder, og arealer, hvor der i planperioden ikke
foregår landbrugsmæssig produktion. Det er ligeledes
hensigten, at fastsætte krav om, at virksomhedens mindstekrav
til arealer med efterafgrøder opgøres i
Fødevareministeriets Tast selv-service.
Til nr. 2 -
4
Med forslagets § 1, nr. 2-4, bemyndiges
fødevareministeren med henblik på at effektivisere
klagesagsbehandlingen til at fastsætte krav til udformningen
af klager, der indgives, herunder om anvendelse af et særligt
klageskema. Dette svarer til, hvad der gælder på
øvrige lovområder under Fødevareministeriets
ressort. Der henvises bl.a. til lov nr. 1459 af 17. december 2013
om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område om
obligatorisk digital kommunikation m.v., samt f.eks. § 9 i lov
om randzoner.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. august 2015 samtidig med påbegyndelsen af
planperioden 2015/2016.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, jf.
lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. § 18 ophæves, og i stedet
indsættes: | | | | § 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om etablering af plantedække og andre
dyrkningsrelaterede tiltag. Ministeren kan fastsætte regler
om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som
plantedække, og på hvor stor en del af virksomhedens
areal plantedække skal etableres. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om iværksættelse af et
pilotprojekt om mellemafgrøder. | | »§ 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere
plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder om
hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som plantedække
og om dyrkning af disse, på hvor stor en del af virksomhedens
areal plantedække skal etableres og beregningen heraf samt
fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning
af arealer med plantedække ikke må finde sted. | | | | Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om særlige ordninger, som den enkelte
virksomhed kan vælge som alternativ til udlægning af
efterafgrøder. | | § 19.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan etablere
særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge
som alternativ til etablering af efterafgrøder, jf. §
18. | | | Stk. 2.
Ministeren kan etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller
flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale
foranstaltninger som alternativ til etablering af
efterafgrøder, jf. § 18. | | | Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne
efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfaktorer, samt
krav om til- og afmelding m.v. | | | Stk. 4.
Ministeren kan for ordningerne omfattet af stk. 2 fastsætte
regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger,
herunder om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere
fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger
truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 2. | | | | Stk. 3.
Ministeren kan for de virksomheder, som alene skal opfylde lovens
krav om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, jf.
§ 3, fastsætte regler om kontrol samt om, hvilke
optegnelser virksomheden skal føre. | | § 20.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for de
virksomheder, som kun er omfattet af kapitel 3, jf. § 3,
fastsætte regler om kontrol samt om, at virksomheden skal
udarbejde og opbevare en markplan, som viser omfanget af
plantedækket og andre dyrkningsrelaterede
tiltag.« | | | | | | 2. I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: | § 26.
--- | | | Stk. 2. De i
stk. 1 nævnte afgørelser kan indbringes for ministeren
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og om
fristen herfor. Ministeren kan ændre afgørelsen, uden
at der foreligger klage. | | »Ministeren kan fastsætte regler
om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.« | Stk. 3 - 4.
--- | | | | | | | | 3. I § 26, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: | § 26.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til
at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage
ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om
myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er
indgivet klage. | | »Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.« | Stk. 4.
--- | | | | | | | | 4. I § 26, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: | § 26.
--- | | | Stk. 2 - 3.
--- | | | Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter
forhandling med vedkommende minister henlægge sine
beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller
institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller
institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens
eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der
er indgivet klage. | | »Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav hertil.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. august
2015. |
|