Fremsat den 14. januar 2015 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt og ligningsloven

(Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer)

§ 1

I lov om fremme af dopingfri idræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1309 af 19. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1528 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om fremme af integritet i idrætten«

2. Efter § 9 b indsættes før overskriften før § 11:

»Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer

§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte idrætsorganisationer har pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i tilfælde af overtrædelse af de i medfør af stk. 1 fastsatte regler kan ske bortfald eller reduktion af de i stk. 1 omtalte tilskud.

§ 10 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om placeringen af et sekretariat for en platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

§ 10 b. Den, som forsætligt uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der deltager i eller varetager hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence på højere niveau her i landet eller i udlandet, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget, som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, medmindre det er omfattet af straffelovens § 279.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der som deltager i eller i varetagelsen af et hverv i forbindelse med en sådan idrætskonkurrence forsætligt uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel for at gøre eller undlade noget, som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen, medmindre det er omfattet af straffelovens § 279.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, når forholdet er af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi gerningen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den pågældende gave eller fordel.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1376 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 D, 1. pkt., ændres »og § 304 a, stk. 2« til: », § 304 a, stk. 2, og § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten«.

2. I § 8 D, 3. pkt., ændres »eller § 304 a, stk. 2« til: »eller § 304 a, stk. 2, eller § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

2. Indledning

Manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) er et stadigt voksende problem for idrættens organisationer og foreninger og for udbydere af væddemål på idrætskonkurrencer.

Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer håndteres i regi af såvel idrætten og spiludbyderne som af myndighederne.

Lovforslaget har til hensigt at forstærke indsatsen mod manipulation af idrætskonkurrencer ved at kriminalisere grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten, ved at gøre det til en forudsætning for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at de bekæmper manipulation af idrætskonkurrencer, og endelig ved at give kulturministeren mulighed for at oprette en platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

2.1. Lovforslagets hovedindhold

Det er Kulturministeriets vurdering, at der er behov for at kriminalisere grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten, der ikke omfattet af straffelovens § 279 om bedrageri. Ligeledes er det Kulturministeriets opfattelse, at der ved indførelsen af en straffebestemmelse om grovere tilfælde af bestikkelse inden for idræt, samtidig bør stilles som betingelse for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at de indfører og håndhæver regler om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer. Endelig har der vist sig et behov for en koordineret indsats i forhold til bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer, og det er Kulturministeriets vurdering, at dette skal gennemføres af en national platform for koordinering og samarbejde om bekæmpelse af manipulation idrætskonkurrencer.

2.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget

2.2.1. Arbejdsgruppe om reguleringen af matchfixing

Kulturministeren nedsatte i marts 2013 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udrede, om de gældende regler m.v. vedrørende manipulation af idrætskonkurrencer er tilstrækkelige, og om der er behov for nye initiativer på området. I det omfang arbejdsgruppen vurderede, at der var behov for yderligere tiltag, herunder yderligere regulering af området, skulle arbejdsgruppen komme med forslag hertil.

Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter for Kulturministeriet (formand og sekretariat), Justitsministeriet, anklagemyndigheden, Skatteministeriet, Spillemyndigheden, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Boldspil-Union (DBU), Dansk Håndbold Forbund (DHF), Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen, Danske Spil A/S samt Danish Online Gambling Association (DOGA). Derudover kunne arbejdsgruppen inddrage øvrige parter med relevant sagkundskab efter behov.

I september 2014 afgav arbejdsgruppen sin rapport. En enig arbejdsgruppe anbefalede bl.a. at kriminalisere grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten og at gøre det til en betingelse for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at de opfylder kravene i Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer. Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at der etableres en national platform, der skal sikre en koordineret indsats og samarbejde om bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer. De ovenstående anbefalinger fra arbejdsgruppen, som er baggrunden for dette lovforslag, uddybes nærmere nedenfor.

2.2.2 Oversigt over gældende ret

Der findes ikke efter gældende ret bestemmelser, der særskilt regulerer området for manipulation af idrætskonkurrencer. Der findes mere generelle regler, der efter omstændighederne kan anvendes i sager om manipulation af idrætskonkurrencer. Desuden findes der regler, der regulerer andre områder vedrørende manipulation af idrætskonkurrencer, herunder f.eks. spillelovgivningen.

Straffeloven indeholder flere bestemmelser, der efter omstændighederne kan anvendes i sager, hvor personer på utilbørlig måde ændrer - eller forsøger at ændre - forløbet af en idrætskonkurrence.

Spilområdet i forhold til væddemål reguleres efter lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil (spilleloven) samt bekendtgørelse nr. 66 af 25. januar 2012 om online væddemål og bekendtgørelse nr. 65 af 25. januar 2012 om landbaserede væddemål.

I regi af idrætten findes der et privatretligt regelsæt indført af Danmarks Idrætsforbund (DIF). DIFs matchfixinglovregulativ regulerer de nærmere regler for manipulation af idrætskonkurrencer m.m. inden for de idrætsgrene, der udøves i DIFs specialforbund.

2.2.3. Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer

Europarådets konvention CETS Nr. 215 af den 18. september 2014 om manipulation af idrætskonkurrencer blev åbnet for undertegnelse den 18. september 2014. Danmark har undertegnet, men endnu ikke ratificeret konventionen.

Formålet med konventionen er at bekæmpe snyd i idrætten i form af manipulation af idrætskonkurrencer. Konventionen skal bidrage til at beskytte idrættens troværdighed under hensyntagen til idrættens autonomi. Konventionen er det første internationale instrument herom.

Konventionen bidrager bl.a. til at klarlægge præventive indsatser, at sikre, at manipulation af idrætskonkurrencer, der begås på en måde, der er omfattet af nationale bestemmelser om tvang, korruption eller bedrageri, er kriminaliseret samt at understøtte et nationalt og internationalt samarbejde omkring bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer. Konventionen opstiller krav til medlemsstaterne og omhandler regler for såvel offentlige myndigheder som idrætsorganisationer og spiludbydere.

Konventionen medfører en forpligtelse til at identificere en national platform, der skal koordinere indsatsen mod manipulation af idrætskonkurrencer samt facilitere samarbejde og dataudveksling mellem de relevante aktører nationalt og internationalt.

Konventionen medfører ikke i sig selv behov for lovgivning inden for Kulturministeriets område, men nærværende lovforslag skal ses i lyset af konventionen.

3. Hovedpunkterne i lovforslaget

3.1. Kriminalisering af grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Straffeloven

Det følger af straffelovens § 279, at for bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Bedrageri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1. Er der tale om bedrageri af særligt grov beskaffenhed, kan straffen stige til fængsel indtil 8 år, jf. § 286, stk. 2.

Det følger af § 122, at den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes.

Bestikkelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Det følger af § 144, at den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes.

Modtagelse af bestikkelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Det skal bemærkes, at §§ 122 og 144 kun finder anvendelse på personer, der virker i offentlig tjeneste eller offentligt hverv.

Straffelovens § 299, stk. 2, (returkommission) kriminaliserer den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.

Modtagelse eller ydelse af returkommission straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Det bemærkes, at bestemmelsen om returkommission kun finder anvendelse på personer, der varetager en andens formueanliggender.

Straffelovens § 304 a kriminaliserer den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv.

Straffelovens § 304 a, stk. 2, kriminaliserer den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.

Bestikkelse af voldgiftsdommere samt voldgiftsdommeres modtagelse af bestikkelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Det bemærkes, at reglerne om bestikkelse af voldgiftsdommere ikke omfatter dommere i idrætskonkurrencer, idet der ved voldgiftdommere forstås personer, der i medfør af en voldgiftsaftale anmodes om at træffe en juridisk bindende afgørelse i en tvist, som sagens parter har indbragt for den pågældende.

3.1.1.2. Danmarks Idrætsforbunds (DIF) matchfixinglovregulativ

DIFs matchfixinglovregulativ blev vedtaget i maj 2013.

DIFs regulativ dækker idrætten og gælder for DIF, DIFs specialforbund, disses medlemsforeninger og deres medlemmer. DIFs regler kan ikke anvendes i forhold til personer uden for idrætten.

Reglerne omfatter og forbyder manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing) og tre andre former for tilsvarende uetisk adfærd (samt forsøg på og medvirken hertil). De tre andre former for uetisk adfærd, som også er omfattet af og forbudt efter DIFs regler er spil på egen konkurrence, misbrug af intern viden og modtagelse af gaver, der ikke hænger naturligt sammen med den pågældende idrætskonkurrence.

Overtrædelse af reglerne kan sanktioneres inden for DIFs disciplinære system eksempelvis ved bøde, udelukkelse, diskvalifikation eller fratagelse af præmiepenge.

3.1.2. Baggrunden for forslaget

Arbejdsgruppen har i rapporten overvejet, om der kan være situationer, hvor bestikkelse inden for idrætten burde være kriminaliseret.

Arbejdsgruppen har vurderet, at der kan opstå situationer, hvor en person uden for idrættens verden, der er involveret i manipulation af idrætskonkurrencer - uden selv at have et økonomisk motiv - bestikker en person til at opnå et bestemt resultat, og hvor de nuværende straffebestemmelser ikke kan finde anvendelse, ligesom idrættens regler heller ikke finder anvendelse, eftersom forholdet omfatter personer uden tilknytning til idrætten.

Som eksempler på sådanne tilfælde, hvor det kan være relevant at vurdere behovet for en særskilt strafferetlig regulering af bestikkelse inden for idræt, nævner arbejdsgruppen bestikkelse af en dommer eller modstanderholdet i en konkurrence, hvori der deltager professionelle udøvere. Det kan eksempelvis være i en slutspilskamp om op- eller nedrykning eller i en pokalfinale.

Det skal bemærkes, at arbejdsgruppen ikke har identificeret konkrete sager om manipulation af idrætskonkurrencer, hvor det var et problem, at bestikkelse inden for idrætten ikke er selvstændigt kriminaliseret.

På ovenstående baggrund har arbejdsgruppen anbefalet, at grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten kriminaliseres. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at alle situationer forbundet med bestikkelse inden for idrætten i princippet bør være omfattet af strafferetlige regler, således at der efter omstændighederne kan føres straffesag mod personer involveret i bestikkelse inden for idrætten. Arbejdsgruppen har understreget, at idrætten i store dele er finansieret af offentlige midler, og at staten bør have en interesse i at understøtte kampen mod manipulation af idrætskonkurrencer.

Endvidere har arbejdsgruppen bemærket, at en kriminalisering af grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten i sig selv kan have en præventiv effekt.

Endelig har arbejdsgruppen anbefalet, at en kriminalisering af grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten bør omfatte såvel udøvere, dommere, officials og hjælpepersonale som ledere af idrætsorganisationerne, herunder også administrative og politisk valgte ledere.

3.1.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Rapporten fra arbejdsgruppen om regulering af matchfixing har vist, at en påvirkning bestående i at tilbyde gave eller anden fordel (aktiv bestikkelse) til en aktør inden for idrættens verden efter omstændighederne vil kunne straffes som forsøg på bedrageri, hvis bestikkelsen sker for at skaffe nogen en uberettiget vinding gennem retsstridig tilføjelse af tilsvarende formuetab hos den forurettede. Tilsvarende vil det efter omstændighederne kunne være strafbart for aktøren at modtage, fordre eller lade sig tilsige en gave eller anden fordel (passiv bestikkelse). Aktiv og passiv bestikkelse inden for idrættens verden vil derimod som udgangspunkt ikke være strafbar, hvis den ikke sker i forbindelse med bedrageri.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger foreslår Kulturministeriet, at der indsættes en ny bestemmelse, som kriminaliserer grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten. Hermed sikres, at grovere tilfælde af bestikkelse inden for idrætten kan straffes, uanset om der er tale om bedrageri.

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om der er tale om grovere tilfælde af bestikkelse, skal lægges vægt på det idrætslige niveau i den pågældende konkurrence, således at alene idrætskonkurrencer på højere niveau omfattes. Formålet med afgrænsningen til idrætskonkurrencer på højere niveau er at kriminalisere gerninger, der særligt ville være forbundet med en risiko for at underminere idrættens integritet. Forslaget omfatter bestikkelse i forbindelse med idrætskonkurrencer, hvor udøverne ville kunne gøre sig gældende i idrætskonkurrencer på nationalt eller internationalt niveau i den pågældende idrætsdisciplin.

Eksempler på idrætskonkurrencer på højere niveau er idrætskonkurrencer med deltagelse af eliteidrætsudøvere og/eller professionelle udøvere eller idrætskonkurrencer, som ville kunne betegnes som konkurrencer på et vist nationalt niveau eller derover. Dette omfatter f.eks.

? konkurrencer i landsdækkende rækker og internationale konkurrencer,

? danske mesterskaber og internationale mesterskaber og

? hestevæddeløb.

Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Bestemmelsen har til formål at kriminalisere ydelse og modtagelse af bestikkelse i forbindelse med en idrætskonkurrence (aktiv og passiv bestikkelse inden for idræt). Bestemmelsen skal supplere straffelovens § 279 om bedrageri. Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 1 år. Ved forhold af særlig grov beskaffenhed foreslås det, at straffen kan stige til fængsel indtil 2 år.

Et eksempel på en situation, hvor bestemmelsen om bestikkelse inden for idrætten kunne finde anvendelse, er bestikkelse ydet til en eller flere personer på det ene hold i forbindelse med en kamp mellem to hold, hvor kampens udfald vil have betydning for det ene holds eventuelle oprykning til en højere række, uden at det får betydning for det andet holds op- eller nedrykning, og hvor oprykningen for det givne hold vil kunne resultere i højere sponsorindtægter, bedre tilskudsmuligheder o.l. og dermed være økonomisk attraktivt for det hold, der rykker op.

3.2. Tilskudsforudsætning

3.2.1. Gældende ret

Der findes ikke efter gældende ret bestemmelser, der særskilt regulerer idrætsorganisationers pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.

3.2.1.1. Spillelovgivning

Spilleloven regulerer spil, herunder såvel online som landbaserede udbud af væddemål og puljevæddemål. Loven dækker spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark.

I medfør af spillelovens § 11 bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for væddemål. Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 65 af 25. januar 2012 om online væddemål og bekendtgørelse nr. 66 af 25. januar 2012 om landbaserede væddemål.

Det følger af § 22 i bekendtgørelse om online væddemål og § 7 i bekendtgørelse om landbaserede væddemål, at en tilladelsesindehaver skal træffe foranstaltninger, som er egnede til at reducere risikoen for aftalt spil (matchfixing) i væddemål, samt at tilladelsesindehaveren skal nægte at modtage indsatser i væddemål, hvor der er en begrundet mistanke om aftalt spil.

Det følger af § 23 i bekendtgørelse om online væddemål og § 8 i bekendtgørelse om landbaserede væddemål, at en tilladelsesindehaver ikke må tilbyde væddemål på sportsbegivenheder forbeholdt unge under 18 år.

Spillelovgivningen finder ikke anvendelse på idrætsorganisationerne.

3.2.2. Baggrunden for forslaget

Det følger af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, at medlemsstaterne bør overveje, om der i tilstrækkelig grad er truffet foranstaltninger med henblik på at tilbageholde støtte til såvel idrætsudøvere, som er sanktioneret for manipulation af idrætskonkurrencer, som til idrætsorganisationer, der ikke vedtager og opretholder egne regler for at bekæmpe manipulation af idrætskonkurrencer.

Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at i det omfang, der indføres en særlig straffebestemmelse om grovere tilfælde af bestikkelse inden for idræt, skal der samtidig indføres en bestemmelse, der stiller som betingelse for idrætsorganisationernes modtagelse af tilskud, at de opfylder konventionens krav.

3.2.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

En af reguleringsmekanismerne i bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer er muligheden for at tilbageholde offentlige tilskud til idrætsorganisationer, som måtte nægte eller vægre sig ved at samarbejde om bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger finder Kulturministeriet det nødvendigt, at det fremover gøres til et vilkår for ydelse af lovbestemte tilskud til nærmere bestemte idrætsorganisationer, at disse indfører og til enhver tid håndhæver regler om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Idrætsorganisationernes økonomi er i overvejende grad baseret på tilskud i henhold til udlodningsloven. Kulturministeriet foreslår derfor, at bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer gøres til en tilskudsforudsætning for midler, som tildeles til nærmere bestemte idrætsorganisationer i henhold til udlodningsloven. Kulturministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt at indføre tilskudsforudsætningen i lov om fremme af integritet i idrætten frem for i udlodningsloven, ligesom det er tilfældet ved tilskudsforudsætningen for bekæmpelse af doping. Ligeledes foreslår Kulturministeriet, at det skal være muligt at reducere tilskud eller lade dem bortfalde i det tilfælde, hvor man, efter at tilskuddet er givet, bliver opmærksom på, at en idrætsorganisation i relevante tilfælde ikke indfører eller håndhæver regler om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Kulturministeriet vurderer i den forbindelse, at manipulation af idrætskonkurrencer primært vil finde sted i regi af idrætsgrene under DIF, men at det muligvis også kan blive relevant i forhold til DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og Danmarks Tankesports-Forbund.

Det er Kulturministeriets vurdering, at tilskudsforudsætningen inden for manipulation af idrætskonkurrencer som udgangspunkt skal have samme udformning som tilskuds­forudsætningsbestemmelsen på dopingområdet, for så vidt angår idrætsorganisationerne.

3.3. National platform for koordinering og samarbejde om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer

3.3.1. Gældende ret

Der findes ikke regler på området i dag.

3.3.2. Baggrunden for forslaget

I forhold til samarbejde og koordinering har arbejdsgruppen i rapporten bemærket, at arbejdet omkring manipulation af idrætskonkurrencer, herunder samarbejdet, sker ad hoc, og at der i dag ikke er en egentlig koordinerende enhed. Arbejdsgruppen har bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en national samarbejdsplatform (herefter platform), hvor arbejdet kan koordineres.

Af rapporten fremgår det, at formålet med at identificere en platform vil være dels at sikre, at der sker en koordineret indsats i bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer, dels at skabe et fælles forum for udveksling af generelle erfaringer og oplysninger om sager, og dels at give mulighed for at drøfte sager på et overordnet niveau i et fælles forum. De opgaver, der skal varetages af platformen, bør defineres ud fra det konstaterede behov, og de bør afgrænses således, at en eventuel strafferetlig forfølgning ikke kompromitteres. Udveksling af oplysninger i forbindelse med den nationale platform vil skulle ske under iagttagelse af persondatalovens regler.

På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen i rapporten:

? at de enkelte aktører i regi af platformen drøfter sager på overordnet niveau, dvs. uden særskilte efterforsknings-/undersøgelseskompetencer, eftersom såvel idrætten som spiludbyderne og politi-/anklagemyndigheden varetager undersøgelse/efterforskning af sager på deres respektive områder,

? at platformen får ansvaret for at koordinere kommunikationen vedrørende konkrete større tværgående initiativer,

? at platformen koordinerer overordnet kampagneorienteret aktivitet, men de enkelte aktører har stadig ansvaret for at finansiere og gennemføre aktiviteterne,

? at platformen arrangerer løbende koordineringsmøder, hvor aktørerne udveksler erfaringer med deres arbejde med manipulation af idrætskonkurrencer generelt og holder tematiske drøftelser om relevante emner i relation til arbejdet samt

? at som udgangspunkt udveksler de enkelte aktører informationer direkte med hinanden, men holder sekretariatet for platformen orienteret, dvs. at informationer ikke forsinkes unødigt ved platformen, men udveksles direkte mellem relevante aktører.

Endelig finder arbejdsgruppen, at ansvaret for at etablere og administrere en national platform er en myndighedsopgave, og anbefaler, at de deltagende parter bærer hver deres omkostninger forbundet med deltagelse i platformen.

Arbejdsgruppen bemærker, at etableringen af platformen samtidig vil bidrage til at efterleve forpligtelsen, som følger af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer, om at identificere en national platform.

3.3.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Europarådskonventionen mod manipulation af idrætskonkurrencer stiller krav om, at der identificeres en national platform, der bl.a. får til opgave, i overensstemmelse med national ret, herunder reglerne om persondatabeskyttelse:

? at fungere som informationscenter, der samler og videregiver informationer med relevans for kampen mod manipulation af idrætskonkurrencer til de relevante organisationer og myndigheder,

? at koordinere den nationale kamp mod manipulation af idrætskonkurrencer,

? at modtage, centralisere og analysere information om irregulære og mistænkelige væddemål på idrætskonkurrencer, og hvor det findes nødvendigt udstede alarmer,

? at overføre informationer om mulige overtrædelser af såvel lovgivning som idrættens disciplinære regler til relevante myndigheder og organisationer samt

? at samarbejde med andre relevante myndigheder og organisationer på nationalt og internationalt niveau, herunder nationale platforme i andre lande.

Kulturministeriet vil på den baggrund og i lyset af arbejdsgruppens anbefalinger oprette en national platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Det er Kulturministeriets vurdering, at der ikke er behov for en lovhjemmel til oprettelse af en sådan platform, men at der er behov for, at der laves en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af et sekretariat for en platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Kulturministeriet bemærker i øvrigt, at udveksling af oplysninger i forbindelse med den nationale platform vil skulle ske under iagttagelse af persondatalovens regler.

3.4. Nægtelse af fradrag for virksomheders udgifter til bestikkelse inden for idrætten

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Ligningsloven

Det følger af ligningslovens § 8 D, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke gives fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299, stk. 2, og § 304 a, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter de pågældende paragraffer i straffeloven, hvis bestikkelsen var foregået her i landet.

3.4.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at bestikkelse inden for idrætten foreslås kriminaliseret.

3.4.3. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Som følge af at bestikkelse inden for idrætten foreslås kriminaliseret, finder Kulturministeriet, at reglerne om nægtelse af fradrag for virksomheders udgifter til bestikkelse skal udvides, så de også omfatter bestikkelse inden for idrættens område

4. Økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. oktober 2014 til d. 24. november 2014 kl. 12.00 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Anti Doping Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for idræt (Aarhus Universitet), Center for Idræt og Arkitektur, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds Aktivkomité, Danmarks Tankesports-Forbund, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Boldspil-Union, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Handicapidrætsforbund, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Dansk Skoleidræt, Danske Advokater, Danske Elitesportsudøveres Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Datatilsynet, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), DGI, Danish Online Gambling Association, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af offentlige anklagere, Handicapidrættens Videnscenter, Hestevæddeløbssportens Finansieringfond, Håndbold Spiller Foreningen, Idrættens Analyseinstitut, Institut for idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet), Institut for Menneskerettigheder, International Sport and Culture Association, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Forskningsudvalg, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Lokale og Anlægsfonden, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Spillemyndigheden, Spillerforeningen, Sport Event Denmark, Sydslesvigs Danske Ungdomsforening og Team Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om fremme af integritet i idrætten. Ændringen af titlen afspejler, at lovens anvendelsesområde udvides fra at handle om fremme af dopingfri idræt til også at omfatte bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Til nr. 2

Der er tale om indførelse af et nyt afsnit om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

Ved en idrætskonkurrence forstås, at to eller flere individuelle deltagere eller to eller flere hold indgår i en konkurrence her i landet eller i udlandet inden for en given idrætsdisciplin, og at der i den konkrete konkurrence opnås et resultat.

En idrætsdisciplin omfatter en enkelt type idræt, med et bestemt sæt af regler, der er særegne for den pågældende idræt - eksempelvis aktiviteter, som er organiseret i regi af Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund eller Danmarks Tankesports-Forbund.

Afsnittet foreslås at indeholde 3 nye bestemmelser.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at kulturministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at nærmere bestemte idrætsorganisationer har pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer som forudsætning for ydelse af lovbestemte tilskud.

Det foreslås, at det fremover gøres til et lovfæstet vilkår for ydelse af lovbestemte tilskud til nærmere bestemte idrætsorganisationer, at disse indfører og til enhver tid håndhæver regler om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, i det omfang dette har relevans for organisationen.

Det foreslås samtidig, at kulturministeren bemyndiges til løbende i bekendtgørelsesform at fastsætte regler for minimumskrav til de interne regler for bekæmpelsen af manipulation af idrætskonkurrencer, herunder sanktioner over for manipulation af idrætskonkurrencer, som idrætsorganisationer bør indføre og håndhæve som vilkår for opnåelse af offentlige tilskud. Der kan være tale om regler om, hvilke forhold og personkreds der skal være omfattet af reguleringen, og hvilke typer af sanktioner der kan anvendes. Det forudsættes, at de af kulturministeren fastsatte regler til stadighed er i overensstemmelse internationale regler på området.

De tilskud, som med forslaget til denne bestemmelse kan tilbageholdes, er tilskud givet i henhold til udlodningsloven.

De idrætsorganisationer, som med denne bestemmelse tillægges en pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer, er de idrætsorganisationer, som får tilskud via udlodningsloven, og som har aktiviteter, som ligger inden for definitionen af en idrætskonkurrence, jf. ovenfor. Der er tale om DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Team Danmark, Danmarks Tankesports-Forbund og Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, i det omfang dette har relevans for organisationerne.

Med henblik på at sikre, at der vil være en hjemmel til at lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af reglerne fastsat i medfør af lovgivningen, foreslås det i § 10, stk. 2, at kulturministeren fastsætter bestemmelser om, at der i tilfælde af overtrædelse af reglerne kan ske bortfald eller reduktion af økonomiske tilskud. Sådanne sanktioner vil herefter i de enkelte tilfælde skulle anvendes i det omfang, det må anses for relevant og hensigtsmæssigt.

I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at sanktionen vil skulle stå i et rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende organisation m.v., og at f.eks. valget mellem bortfald og reduktion af tilskud - og den nærmere størrelse af en eventuel tilskudsreduktion - må bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder.

Det foreslås i § 10 a, at kulturministeren kan fastsætte regler om placeringen af et sekretariat for en platform for koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.

De af kulturministeren fastsatte regler skal indeholde bestemmelser om placeringen af platformen, gerne hos en eksisterende offentlig myndighed.

Det forudsættes, at de af kulturministeren fastsatte regler til stadighed er i overensstemmelse med internationale regler på området.

Det foreslås i § 10 b, stk. 1, at den, som forsætligt uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der deltager i eller varetager hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence på højere niveau her i landet eller i udlandet, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i udøvelsen eller hvervet, som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Udtrykket yder, lover eller tilbyder nogen gave eller anden fordel skal forstås på samme måde som de tilsvarende udtryk i straffelovens bestemmelser om bestikkelse.

Der kræves forsæt til alle gerningselementer i bestemmelsen.

Ved indflydelse på idrætskonkurrencen forstås enhver påvirkning af idrætskonkurrencens forløb, afvikling, resultat eller dele heraf.

Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med ydelse og modtagelse af bestikkelse, i det omfang straffelovens § 279 ikke finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse omfatter bestikkelse i forbindelse med idrætskonkurrencer på højere niveau, dvs. hvor udøverne ville kunne gøre sig gældende i idrætskonkurrencer på nationalt eller internationalt niveau i den pågældende idrætsdisciplin.

Eksempler på idrætskonkurrencer på højere niveau er idrætskonkurrencer med deltagelse af eliteidrætsudøvere og/eller professionelle udøvere eller idrætskonkurrencer, som ville kunne betegnes som konkurrencer på et vist nationalt niveau eller derover. Dette omfatter f.eks.

? konkurrencer i landsdækkende rækker og internationale konkurrencer,

? danske mesterskaber og internationale mesterskaber og

? hestevæddeløb.

Ved eliteidrætsudøvere forstås udøvere, hvis idrætslige niveau mindst er på niveau med udøvere, som vil kunne opnå støtte fra Team Danmark i overensstemmelse med lov om eliteidræt.

Eksempler på idrætskonkurrencer, som er omfattet, er:

? konkurrencer i Danmarksserien i fodbold, Metal Ligaen i ishockey og landspokalturneringen i håndbold,

? konkurrencer under Copenhagen Athletic Games, Yonex Denmark Open, Tour de France, Post Danmark Rundt, Diamond League, Champions League og konkurrencer med deltagelse af danske landshold, herunder f.eks. venskabskampe,

? Danske mesterskaber under Danmarks Idrætsforbund samt

? nordiske mesterskaber, europamesterskaber og verdensmesterskaber samt konkurrencer under De Olympiske Lege eller konkurrencer, som kvalificerer hertil.

Eksempler på idrætskonkurrencer, som ikke er omfattet, er:

? skoleturneringer, firmakonkurrencer på lokalt niveau, opvisningsgymnastik,

? konkurrencer og turneringer i børne- og ungdomsrækker for årgange, som ikke er gamle nok til at deltage i danske mesterskaber samt

? rene motionskonkurrencer som f.eks. Tøse-runden, Xtreme Mandehørm, Color Run og DHL-stafetten.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 1, omfatter f.eks. bestikkelse af en dommer eller en eller flere personer med tilknytning til modstanderholdet i en konkurrence, eksempelvis i en slutspilskamp om op- eller nedrykning eller i en pokalfinale.

I den foreslåede bestemmelse vil en deltager i en idrætskonkurrence omfatte alle idrætsudøvere, som enten individuelt eller som en del af et hold deltager i en konkurrence i en given idrætsdisciplin, hvor der opnås et resultat. Den, der varetager et hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence, omfatter f.eks. trænere, ledere, dommere, officials, klubejere samt øvrige personer, som er valgt, ansat eller frivillige i et organ, som er tilknyttet idrætskonkurrencen.

For definitionen af en idrætskonkurrence, se bemærkningerne ovenfor.

Idrætskonkurrencen kan foregå her i landet eller i udlandet. For så vidt angår idrætskonkurrencer i udlandet bemærkes, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at der er dansk strafmyndighed for overtrædelsen efter de almindelige regler i straffelovens §§ 6-12.

Ydelse af løn, gratialer, vederlag, bonus m.v. falder uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 1. Det samme gælder gaver i forbindelse med jubilæum, fratrædelse og lignende. Ligeledes vil ydelse af en gave, som belønning for en allerede udført handling uden forudgående tilsagn herom, falde uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 1.

Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det foreslås i § 10 b, stk. 2, at på samme måde som i stk. 1 straffes den, der som deltager i eller varetager af hverv i forbindelse med en sådan idrætskonkurrence her i landet eller i udlandet forsætligt uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, for at gøre eller undlade noget i udøvelsen eller hvervet, som kan få indflydelse på idrætskonkurrencen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter modtagelse af bestikkelse i forbindelse med idrætskonkurrencer på højere niveau, dvs. idrætskonkurrencer, hvor udøverne ville kunne gøre sig gældende i idrætskonkurrencer på nationalt eller internationalt niveau i den pågældende idrætsdisciplin.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 b, stk. 2, omfatter f.eks. den dommer eller den eller de personer med tilknytning til modstanderholdet, som lader sig bestikke i en idrætskonkurrence til at gøre eller undlade noget i forbindelse med deres deltagelse i kampen, når handlingen eller undladelsen kan få indflydelse på idrætskonkurrencen.

I den foreslåede bestemmelse vil en deltager i en idrætskonkurrence omfatte alle idrætsudøvere, som enten individuelt eller som en del af et hold deltager i en konkurrence i en given idrætsdisciplin, hvor der opnås et resultat. Den, der varetager et hverv i forbindelse med en idrætskonkurrence, omfatter f.eks. trænere, ledere, dommere, officials, klubejere samt øvrige personer, som er valgt, ansat eller frivillige i et organ, som er tilknyttet en idrætskonkurrence.

Idrætskonkurrencen kan foregå her i landet eller i udlandet. For så vidt angår idrætskonkurrencer i udlandet bemærkes, at det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der er dansk straffemyndighed for overtrædelsen efter de almindelige regler i straffelovens §§ 6-12.

Modtagelse af løn, gratialer, vederlag, bonus m.v. vil falde uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 2. Gaver i forbindelse med jubilæum, fratræden og lignende, vil ligeledes falde uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 2. Ligeledes vil modtagelse af en gave som belønning for en allerede udført handling uden forudgående tilsagn herom falde uden for anvendelsesområdet af § 10 b, stk. 2.

Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det foreslås i § 10 b, stk. 3, at straffen for overtrædelse af stk. 1 og 2 kan stige til fængsel indtil 2 år, når forholdet er af særlig grov beskaffenhed, navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi gerningen er udført af flere i forening eller som følge af omfanget af den pågældende gave eller fordel. Opregningen er ikke udtømmende. Det vil således bero på en samlet vurdering, om forholdet er af særlig grov beskaffenhed og dermed omfattet af den skærpede strafferamme. I denne vurdering kan også indgå andre omstændigheder, eksempelvis forholdets tidsmæssige udstrækning, antallet af forhold og idrætskonkurrencens niveau.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der efter ligningslovens § 8 D ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299, stk. 2, og § 304 a, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter straffelovens § 144, § 299, stk. 2, eller § 304 a, stk. 2, hvis bestikkelsen var foregået her i landet.

Som følge af de foreslåede nye regler om bestikkelse på idrætsområdet foreslås bestemmelsen udvidet til også at omfatte bestikkelse, der er omfattet af § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten. Derved undgås, at erhvervsvirksomheder, der udbetaler ydelser omfattet af denne bestemmelse, kan fradrage udgifter til disse ydelser ved indkomstopgørelsen.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov