Fremsat den 30. oktober 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

(Tilpasning af reglerne om udledninger fra luftfart efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 m.v.)

§ 1

I lov om CO2-kvoter, lov nr. 1095 af 28. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 338, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2009, nr. L 8, side 3, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 63, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1359/2013/EU af 17. december 2013 EU-Tidende 2013, nr. L 343, side 1, Kroatiens tiltrædelsestraktat (2012), EU-Tidende 2012, nr. L 112, side 7, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014, EU-tidende 2014, nr. L 129, side 1, og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16. I loven er medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommissionens forordning (EU) nr. 1193/2011 af 18. november 2011 om oprettelse af et EU-register for handelsperioden, der starter den 1. januar 2013, og efterfølgende handelsperioder for EU's emissionshandelsordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 315, side 1, Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 181, side 30, og Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 181, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

2. Overalt i loven bortset fra i § 12, stk. 1, § 15, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 1, ændres »driftslederen« til: »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«, »driftsledere« ændres til: »driftsledere, luftfartsoperatører eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«, »driftslederen eller luftfartsoperatøren« til: »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«, »driftsledernes og luftfartsoperatørernes« til: »driftsledernes, luftfartsoperatørernes og alle af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner omfattede andres«, »driftslederens og luftfartsoperatørens« til: »driftslederens, luftfartsoperatørens og enhver af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner omfattet andens«, »driftsledere og luftfartsoperatører« til: »driftsledere, luftfartsoperatører eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«, og »driftslederne« ændres til: »driftslederne, luftfartsoperatørerne eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

3. § 2 affattes således:

»§ 2. I denne lov forstås ved følgende:

1) Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning.

2) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) samt andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.

3) Kvote: Bevis for retten til at udlede 1 t CO2-ækvivalent i en nærmere angivet periode.

4) Luftfartskvoter: Kvoter, der kun kan anvendes til dækning af udledninger fra luftfarten.

5) Luftfartsoperatør: Den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003, som senest er ændret med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke er identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser.

6) Produktionsenhed: En stationær teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de aktiviteter, der er omfattet af loven og regler udstedt i medfør af loven, tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på udledninger og forurening.«

4. § 3, stk. 1, affattes således:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold, der er omfattet af denne lov, vedrørende en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, jf. dog stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.«

5. § 4 affattes således:

»§ 4. Loven finder anvendelse på emissioner fra aktiviteter og drivhusgasser, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne fysiske og juridiske personer omfattet af de til enhver tid gældende EU-retsakter nævnt i stk. 1.«

6. I § 5, stk. 1, ændres »og offentliggør en liste over de produktionsenheder, der er omfattet af loven« til: »regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven«.

7. I § 5, stk. 2, indsættes efter »som driver et anlæg«: »eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« og efter »anlæggets forhold og indretning«: »samt alt andet, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«.

8. I § 5 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler

1) om afgørelser, som træffes efter denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder i hvilke tilfælde, der skal søges om godkendelse, tilladelse m.v. samt ændring af disse,

2) om indholdet og formen af ansøgning efter nr. 1,

3) om, at ministerens omkostninger i forbindelse med ministerens arbejde vedrørende fastsættelse af drivhusgasudledningen, herunder omkostninger til ministerens indledende arbejde og eventuel sagkyndig bistand, påhviler driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, i tilfælde af, at den rapportering af verificerede udledninger af drivhusgasser for det foregående år, som driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, er ansvarlig for, ikke er foretaget i overensstemmelse med denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven og

4) om anvendelse af kreditter fra de projekter, der reducerer drivhusgasudledninger med henblik på at generere kreditter uden for Danmark i overensstemmelse med FN's klimakonvention og Kyotoprotokollen, og fastsættelse af kreditlofter.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med afgørelse som nævnt i stk. 3, nr. 1, herunder at driftslederen eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, overholder nærmere angivne krav, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold.«

9. §§ 6-11 ophæves.

10. § 12, stk. 1, affattes således:

»En driftsleder eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, må kun udlede drivhusgasser, hvis klima-, energi- og bygningsministeren har meddelt tilladelse hertil.«

11. § 12, stk. 2-4, og §§ 13 og 14 ophæves.

12. § 16, stk. 1, affattes således:

»En afgørelse i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, der er truffet af klima-, energi- og bygningsministeren, herunder om tilladelse til udledning af drivhusgasser, kan tilbagekaldes, hvis

1) driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven, af EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller af vilkår for afgørelsen, herunder tilladelsen,

2) driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, ikke er i stand til at antageliggøre at kunne varetage sine forpligtelser i forhold til denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven, EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller vilkår for afgørelsen, herunder tilladelsen, på forsvarlig måde, eller

3) driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter § 28, på mere end 100.000 kr.«

13. § 17 ophæves.

14. I § 18, stk. 1, udgår » efter §§ 19 og 20«.

15. § 19 affattes således:

»§ 19. Klima-, energi- og bygningsministeren tildeler kvoter til driftsledere eller luftfartsoperatører eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, baseret på benchmarks fastsat i henhold til EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte, at en driftsleder eller luftfartsoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, og som er tildelt kvoter efter stk. 1, skal tilbagelevere kvoter, hvis tildelingen er sket på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven herfor i øvrigt er opfyldt.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling og tilbagelevering af kvoter, herunder tildelinger til nytilkomne produktionsenheder og aktiviteter.«

16. § 20 ophæves.

17. § 23, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

18. § 24 affattes således:

»§ 24. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågning af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser omfattet af loven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.«

19. § 25 affattes således:

»§ 25. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om verifikation af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser omfattet af loven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.«

20. § 26 affattes således:

»§ 26. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rapportering af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser omfattet af loven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed, herunder om dokumentation af biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed.«

21. § 27 affattes således:

»§ 27. Driftsledere eller luftfartsoperatører eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, skal i EU-registeret returnere et antal kvoter svarende til deres udledninger i overensstemmelse med EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om returnering af kvoter efter stk. 1.«

22. § 28, stk. 1, affattes således:

»Hvis en driftsleder eller luftfartsoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, ikke har overholdt sin forpligtelse efter § 27, pålægger klima-, energi- og bygningsministeren vedkommende at betale en afgift til statskassen. Afgiften pålægges årligt og udgør et beløb svarende til 100 euro for hvert udledt ton CO2-ækvivalent, der ikke er blevet returneret, jf. § 27.«

23. I § 28, stk. 2, ændres »driftslederes og luftfartsoperatørers betaling« til: »pålæg«.

24. I § 28, stk. 3, ændres »pr. 1. maj« til: »på baggrund af returnerede kvoter dagen efter fristen for returnering af kvoter«.

25. I § 28 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren pålægger driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, at betale afgift efter stk. 1 for hvert udledt ton CO2-ækvivalent, hvis der ikke det følgende år er returneret kvoter svarende til en eventuel manko for tidligere år, jf. stk. 6. Afgiftsbetalingen fritager ikke driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, for forpligtelsen til at returnere kvoter i EU-registeret svarende til de kvoteoverskridende udledninger, når vedkommende returnerer kvoter for det følgende kalenderår.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

26. § 30, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 30. Driftslederen og luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, betaler klima-, energi- og bygningsministerens udgifter ved ministerens opgaver efter denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder udgifter til sagsbehandling, meddelelse af tilladelser, tildeling af kvoter, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapportering, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 28 og tilsyn efter § 29, stk. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

27. I § 30, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

28. I § 31, stk. 3, nr. 2, udgår », 3 og 4, og § 20, stk. 1 og 7«.

29. I § 31, stk. 3,nr. 3, ændres »efter § 26, stk. 5« til: »om fastsættelse af drivhusgasudledning«.

30. I § 31, stk. 4, ændres »retlige« til: »forvaltningsretlige«.

31. § 32, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at give oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger påkrævet efter § 5, stk. 2, herunder på tro og love,

2) undlader at udpege en fuldmægtig som nævnt i § 7,

3) undlader at underrette om forhold af betydning for udledningstilladelsen og for tildelingen af gratiskvoter, jf. § 14, stk. 1,

4) overtræder forpligtelsen til at tilbagelevere kvoter i henhold til beslutning efter § 19, stk. 2,

5) undlader at give oplysninger efter § 29, stk. 3,

6) ikke efterkommer påbud efter § 29, stk. 4, eller

7) fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, eller som har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller har betydning for afgiftskontrollen.«

32. I § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i denne lov«: », bestemmelser fastsat i henhold til loven«.

33. I § 33, stk. 2, 2. pkt., udgår », jf. kapitel 3, 4, 6 og 7«.

34. § 34, stk. 2, ophæves.

35. § 35, stk. 1, affattes således:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder kommunikation i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, fremsendelse af oplysninger om forhold af betydning for udledningstilladelsen, ansøgning om gratistildeling, forelæggelse af ajourførte overvågningsplaner, rapportering af verificerede udledninger og andre oplysninger, som ministeren modtager efter denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.«

36. I § 36, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.«

37. Bilag 1 ophæves.

§ 2

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 42 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 og senest ved § 5 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 9 a, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:

»Ved §§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, som er nævnt i 1. pkt., forstås §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

§ 4

Stk. 1. Afgørelser, herunder tilladelser og godkendelser, der er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, som er meddelt før lovens ikrafttræden i henhold til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter, bevarer deres gyldighed, indtil de skal fornys, bortfalder eller udløber. Derefter skal fornyede afgørelser, herunder tilladelser og godkendelser, gives i henhold til denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Stk. 2. Regler, der er udstedt i medfør af lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at tilpasse lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1095 af 28. november 2012 (herefter kvoteloven) med henblik på at sikre anvendelsen af de ændringer i direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter kvotedirektivet), som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 om ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet med henblik på i 2020 at gennemføre en international aftale om anvendelse af en global markedsbaseret foranstaltning i forbindelse med emissioner fra international luftfart (herefter ændringsforordningen), jf. EU-Tidende 2014, nr. L 129, side 1.

Ændringsforordningens ændringer i kvotedirektivet omfatter hovedsagligt en midlertidig undtagelse fra krav om overvågning, rapportering og returnering af kvoter for CO2-emissioner fra flyvninger til og fra lande udenfor EØS-området med gyldighed til og med 2016, hvor undtagelsen revideres i forhold til fremskridt i den internationale luftfartsorganisation ICAO mod en international aftale om anvendelse af en fælles global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af CO2-emissioner fra luftfart. Desuden indskrænkes direktivets anvendelsesområde med ændringsforordningen, idet flyvninger, som udføres af en ikke-kommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 ton, undtages fra direktivets anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020. Med lovforslaget tilpasses kvoteloven med henblik på at sikre anvendelsen af ændringsforordningen, jf. pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget har derudover til formål at skabe et klart grundlag for den danske gennemførelse af EU-reglerne om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, som er fastsat i kvotedirektivet samt tilhørende retsakter. Lovforslaget skal sikre en hurtigere og enklere samt endnu mere tydelig, fyldestgørende og korrekt implementeringsmåde af disse EU-regler i Danmark, end det følger af den gældende kvotelov. På dette punkt er der således ikke tale om en ændring i gældende ret, men en ændring af gennemførelsesmetoden, jf. pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Endelig foreslås det på baggrund af foreløbige administrative erfaringer med kvoteloven, at der foretages visse justeringer og præciseringer af gældende bestemmelser i kvoteloven, jf. pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.

2. Gældende ret

Kvotedirektivet med ændringer er gennemført i den gældende kvotelov, jf. lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter.

EU-reglerne om handel med kvoter for drivhusgasemissioner har generelt til formål at fremme reduktionen af drivhus- gasemissioner pa° en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde, og at bidrage til at opnå de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer.

Kvoteordningen indebærer, at de omfattede virksomheder skal returnere CO2-kvoter til staten svarende til deres udledning af de omfattede drivhusgasser. Kvoteordningen sikrer, at der er et samlet loft for drivhusgasudledningen i EU. Omsætteligheden af kvoterne sikrer, at loftet overholdes billigst muligt. Kvoteordningen er fleksibel på den måde, at der gennemføres reduktioner, når det er den billigste eller mest hensigtsmæssige mulighed, mens der købes kvoter, når det er billigst eller mere hensigtsmæssigt. Tilsvarende kan overskydende kvoter sælges på markedet. Kvotehandelen sikrer omkostningseffektivitet i den samlede reduktionsindsats, så reduktionstiltag foretages i de brancher og i de lande, hvor det er billigst at gennemføre dem.

Udover tilpasning af kvoteloven med henblik på at sikre anvendelsen af ændringsforordningen er der ikke tilsigtet en ændring af gældende ret og administrativ praksis udover, hvad der følger af ændringsforordningen. Der henvises derfor til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter (Folketingstidende 2012/2013, Tillæg C, L 7) særligt pkt. 2 og pkt. 3 e-f.

2.1 Udledninger fra luftfart

2.1.1 Gældende regler om udledninger fra luftfart ifølge kvotedirektivet

Kvotedirektivet finder anvendelse pa° emissioner fra de i bilag I til direktivet opførte aktiviteter. I bilag I til direktivet er luftfart bl.a. anført som en aktivitet, der falder inden for direktivets anvendelsesområde. Luftfart beskrives som flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse. I bilag I til direktivet er under »luftfart« oplistet litra a-j, som er punkter, der ikke falder under denne aktivitet og dermed falder uden for direktivets anvendelsesområde. Der gælder ikke en undtagelse for de mindste ikke-kommercielle luftfartsoperatører.

De gældende regler forpligter en række operatører af luftfartøjer til årligt at overvåge og rapportere CO2-udledninger for alle deres flyvninger. Luftfarten var omfattet af krav om overvågning og rapportering fra 2010 og blev fuldt inkluderet i kvoteordningen fra 2012. Det centrale element er, at driftslederne og luftfartsoperatørerne årligt på en bestemt dato skal returnere CO2-kvoter til staten, der svarer til deres opgjorte drivhusgasudledning. De omfattede virksomheder skal som udgangspunkt købe de nødvendige kvoter på kvotehandelsmarkedet. En række virksomheder og luftfartsoperatører tildeles dog gratis CO2-kvoter i henhold til de harmoniserede EU-regler herom. CO2-kvoter er frit omsættelige, og EU's CO2-kvoteregister registrerer transaktioner og umiddelbart ejerskab til kvoter m.v.

Udledninger fra luftfarten kan dækkes med kvoter tildelt øvrige kvoteomfattede virksomheder. På denne måde kan en stigning i luftfartens CO2-udledning føre til en tilsvarende reduktion i de øvrige kvotevirksomheders mulighed for at udlede drivhusgasser. De øvrige kvoteomfattede virksomheder kan derimod ikke dække deres drivhusgasudledning med kvoter fra luftfarten. Dermed vil en reduktion af luftfartens CO2-udledning ikke føre til en forøgelse af de øvrige kvoteomfattede virksomheders mulighed for at udlede drivhusgasser.

Udleder en produktionsenhed eller et luftfartøj flere drivhusgasser, end der årligt er returneret kvoter svarende til, ifalder driftslederen eller luftfartsoperatøren en afgift til statskassen på 100 euro (ca. 750 kr. i 2012-niveau) pr. kvote, som ikke er returneret rettidigt. På grund af den høje afgift har driftslederne og luftfartsoperatørerne stor tilskyndelse til rettidigt at returnere det rigtige antal kvoter, og afgiftsbetaling forventes derfor kun undtagelsesvis at blive aktuel. Hvis driftsledere og luftfartsoperatørerne ikke har et tilstrækkeligt antal kvoter stående på deres konto i EU-registeret, har de mulighed for at købe kvoter på markedet til en pris, der forventes at være betydeligt lavere end afgiften. Betaling af afgiften fritager i øvrigt ikke driftslederen eller luftfartsoperatøren fra at skulle returnere kvoter til at dække udledningen af drivhusgasser.

2.1.2 Gældende regler om udledninger fra luftfart ifølge ændringsforordningen

De ændringer i kvotedirektivet, som er gennemført i kraft af ændringsforordningen, omfatter hovedsageligt en midlertidig undtagelse fra krav om overvågning, rapportering og returnering af kvoter for CO2-emissioner fra flyvninger til og fra lande udenfor EØS-området med gyldighed til og med 2016, hvor undtagelsen revideres i forhold til fremskridt i den internationale luftfartsorganisation ICAO mod en international aftale om anvendelse af en fælles global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af CO2-emissioner fra luftfart. Desuden indskrænkes direktivets anvendelsesområde med ændringsforordningen, idet flyvninger, som udføres af en ikke-kommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 ton, undtages fra direktivets anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020.

2.2 Gennemførelsesmetode af kvotedirektivet m.v. i dansk ret

Kvotedirektivet forud for ændringsforordningen er gennemført i den gældende kvotelov, jf. lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter.

2.3 Øvrige justeringer og præciseringer i kvoteloven

Udover totalharmoniserede EU-regler om handel med kvoter for drivhusgasemissioner indeholder kvoteloven visse andre regler. Det drejer sig bl.a. om sanktioner, afgifter og administrative forhold, som fortsat vil blive reguleret i kvoteloven.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslagets indhold kan opdeles i tre punkter, som er at tilpasse kvoteloven med henblik på at sikre anvendelsen af ændringsforordningens midlertidige ændringer i kvotedirektivet, harmoniserede EU-regler flyttes fra kvoteloven til en bekendtgørelse og endelig visse justeringer og præciseringer af gældende bestemmelser i kvoteloven.

3.1 Ændringer i kvotelovgivningen som følge af ændringer om udledning af luftfart i kvotedirektivet

Ændringsforordningen, som midlertidigt ændrer i kvotedirektivet, trådte i kraft på dagen for offentliggørelsen i EU-Tidende den 30. april 2014, jf. EU-Tidende 2014, nr. L 129, side 1. Ændringsforordningen, som er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat, finder desuden anvendelse fra samme dato den 30. april 2014. Det betyder, at kvotedirektivet er ændret fra den 30. april 2014.

Myndighederne er forpligtet til at administrere i overensstemmelse med ændringsforordningen. Det betyder, at myndighederne skal håndhæve de undtagelser i kvotedirektivet, som ændringsforordningen indfører. Dette følger af det grundlæggende EU-retlige princip om EU-rettens forrang, idet ændringsforordningen gælder umiddelbart, jf. artikel 288 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Da kvotedirektivet er gennemført i dansk ret i kvoteloven, foreslås kvoteloven ændret, med henblik på at bringe kvoteloven i overensstemmelse med de ændringer i direktivet, som følger af ændringsforordningen.

Ændringsforordningen indsætter en ny artikel 28a i kvotedirektivet. Artiklen indeholder en midlertidig undtagelse for overvågning, rapportering og returnering af kvoter fra flyvninger til og fra lande udenfor EØS-området med gyldighed indtil den 31. december 2016, hvor ICAO forventes at vedtage en gennemførelse senest i 2020 af en international aftale om anvendelse af en fælles global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af klimagasser fra luftfart.

Det følger af ændringsforordningens betragtning 9, at der for at bidrage yderligere til at undgå en uforholdsmæssig administrativ byrde for de mindste luftfartsoperatører bør tilføjes en midlertidig undtagelse i bilag I til kvotedirektivet. Ikke-kommercielle luftfartsoperatører, der udleder mindre end 1.000 tons CO2 om året, undtages derfor fra direktivets anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020.

Derudover følger det af ændringsforordningens betragtning 12, at det er hensigtsmæssigt at give en frist indtil 2015 for returnering og rapportering af emissioner i 2013 med henblik på at sikre retssikkerheden for luftfartsoperatører og nationale myndigheder. Ifølge ændringsforordningens betragtning 15 er ændringsforordningens mål at indføre en midlertidig undtagelse for overvågning, rapportering og returnering af kvoter fra flyvninger til og fra lande uden for EØS-området fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016 og at lette den administrative byrde og forenkle administrationen af ordningen.

På den baggrund indfører ændringsforordningen en fravigelse fra kvotedirektivets rapporteringsfrist den 31. marts 2014 og returneringsfrist den 30. april 2014. Derudover fastsættes midlertidige undtagelser fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016 om bl.a. luftfartsoperatørers pligt til at overvåge og rapportere emissioner samt returnere kvoter.

For at sikre anvendelsen af forordningen som beskrevet ovenfor, vil klima-, energi- og bygningsministeren udstede en bekendtgørelse med hjemmel i kvoteloven, jf. pkt. 3.2.

3.2 Ændret metode ved gennemførelse af kvotedirektivet m.v. i dansk ret

Der er ikke tilsigtet en ændring af gældende ret og administrativ praksis udover de justeringer, der foretages med henblik på at sikre anvendelsen af ændringsforordningen. Der henvises derfor til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter (Folketingstidende 2012/2013, Tillæg C, L 7) særligt pkt. 2 og pkt. 3 e-f.

I forlængelse af den gældende kvotelov, kan det nævnes, at det ved bekendtgørelse vil blive fastlagt, at produktionsenheder omfattet af loven kun må udlede drivhusgasser, hvis de har en tilladelse hertil fra klima-, energi- og bygningsministeren. Produktionsenhedens driftsleder har krav på at få en sådan tilladelse, hvis denne ansøger herom og opfylder lovens krav. Tilladelsen giver ret til udledning af drivhusgasser fra produktionsenheden, og er en forudsætning for, at den pågældende driftsleder kan modtage gratiskvoter i det omfang, der følger af EU-reglerne herom. Tilladelsen identificerer endvidere den eller de, der ifølge loven er ansvarlige for produktionsenheden, og angiver de omfattede anlæg på produktionsenheden og kilder til udledning af drivhusgasser. I tilladelsen forpligter den ansvarlige sig til kravene om overvågning, verifikation og rapportering af drivhusgasudledning samt til årligt at returnere et tilstrækkeligt antal kvoter.

Kvoteloven forpligter endvidere en række operatører af luftfartøjer til årligt at overvåge og rapportere CO2-udledninger for alle deres flyvninger. Luftfarten blev inkluderet i kvoteordningen fra 2012 og skal således første gang i april 2013 returnere kvoter svarende til deres CO2-udledning i 2012.

Efter kvoteloven er det centrale element, at driftslederne og luftfartsoperatørerne årligt på en bestemt opgørelsesdato skal returnere CO2-kvoter til staten, der svarer til deres drivhusgasudledning. Mange af de omfattede virksomheder skal som udgangspunkt købe de nødvendige kvoter på kvotehandelsmarkedet. En række virksomheder og luftfartsoperatører tildeles dog gratis CO2-kvoter i henhold til nye, harmoniserede EU-regler herom. CO2-kvoter er frit omsættelige, og EU's CO2-kvoteregister registrerer transaktioner og umiddelbart ejerskab til kvoter m.v.

3.2.1 Gældende regler

EU's kvotehandelssystem har siden 2005 været et vigtigt virkemiddel i EU's klimapolitik. EU-reglerne om kvotehandelssystemet er harmoniserede, hvilket betyder, at reglerne skal gennemføres på samme vis i alle medlemsstater. Der er således ikke valgfrihed i gennemførelsen. Karakteren af gennemførelsen er derfor teknisk. Reglerne retter sig primært til erhvervsdrivende og til myndigheder.

For at sikre en rettidig og korrekt gennemførelse og anvendelse af harmoniserede EU-regler på området, foreslås det, at EU-reglerne om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, som er fastsat i kvotedirektivet med senere ændringer samt ændringsforordningerne nr. 1031/2010 af 12. november 2010, nr. 1193/2011 af 18. november 2011, nr. 601/2012 af 21. juni 2012 og nr. 600/2012 af 21. juni 2012, ikke længere reguleres kun i kvoteloven, men i fremtiden hovedsagelig reguleres i en eller flere tilhørende bekendtgørelser. De gældende bestemmelser i kvoteloven, som flyttes til bekendtgørelse, ændres ikke, men vil fortsat følge de gældende bestemmelser i kvoteloven og den gældende administrative praksis på området.

Den kommende bekendtgørelse vil blive udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, i kvoteloven. For at sikre, at også fremtidige ændringer og tilføjelser af EU-reglerne på området kan gennemføres rettidig og korrekt ved bekendtgørelse, foreslås det dog at præcisere både bestemmelsen i § 3, stk. 1, i kvoteloven og bemærkningerne til § 3, stk. 1, i kvoteloven.

Kvoteloven vil fortsat regulere forhold, der ikke er omfattet af EU's harmoniseringslovgivning om handel med kvoter for drivhusgasemissioner, ligesom bestemmelser om sanktioner, afgifter og administrative forhold fortsat vil blive reguleret i kvoteloven. I tillæg til den generelle bemyndigelse i § 3, stk. 1, i kvoteloven, vil der i nødvendigt omfang blive præciseret eksisterende bemyndigelsesbestemmelser og fastsat konkrete bemyndigelsesbestemmelser af hensyn til almindelige nationale hjemmelsmæssige overvejelser om skærpet hjemmelskrav for særligt indgribende regler og kravet om direkte lovhjemmel for afgifter m.v.

Kvotedirektivet optrykkes som bilag til bekendtgørelsen, der gennemfører direktivet. Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring og træder i kraft samtidig med dette lovforslag den 1. januar 2015.

De nærmere EU-regler på området, der foreslås gennemført ved bekendtgørelse, er angivet ovenfor i de under dette punkt nævnte retsakter. En mere præcis beskrivelse af EU-reglerne vil blive fastsat ved den administrative gennemførelse, som enten sker ved omskrivning eller inkorporering, men er overordnet beskrevet under pkt. 2 i de almindelige bemærkninger samt under de særlige bemærkninger til den generelle bemyndigelse i § 3, stk. 1, samt de særlige bemærkninger til de øvrige konkrete bemyndigelsesbestemmelser, der findes i kvoteloven, og som foreslås indført med lovforslaget.

3.2.2 Fremadrettede ændringer

Med lovforslaget indsættes bemyndigelsesbestemmelser, herunder en generel bemyndigelse i § 3, stk. 1, (lovforslagets § 1, nr. 4), hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-regler på kvoteområdet. Udover at visse, gældende nationale regler i kvoteloven, der gennemfører EU-regler, flyttes fra kvoteloven til en bekendtgørelse, tages der med lovforslaget højde for, at der kan blive behov for at fastsætte supplerende, administrative regler til implementering af retsakter fra den Europæiske Unions institutioner vedrørende handel med kvoter omfattet af denne lov. Bestemmelserne skal i første omgang anvendes til at sikre en fuldstændig gennemførelse af EU's direktiver om handel med kvoter, men bestemmelserne kan også anvendes til at gennemføre andre internationale konventioner og EU-regler af betydning for kvoteområdet.

Lovforslaget indeholder bl.a. en bemyndigelse til at fastsætte regler til gennemførelse af kommissionsbeslutninger, der vedrører EU-regler om CO2-kvoter. Om gældende ret henvises til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For forhold der henhører under andre ministeriers ressort, fastsættes reglerne af den pågældende minister, eller den som den pågældende minister bemyndiger hertil.

Rammerne for bemyndigelsen er beskrevet nærmere under pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger og i lovforslagets bemærkninger til lovens § 3, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 4).

Det forventes, at de fremtidige ændringer i EU-reglerne om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen sker på søfartsområdet. Ud over indsættelse af bemyndigelsesbestemmelserne er ordene »enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« eller »alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« eller lignende indsat i visse bestemmelser f.s.v.a. lovforslagets opremsning af pligtsubjekterne, driftslederen eller/og luftfartsoperatøren. Formålet med ordene »enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« eller lignende i disse bestemmelser er således, at den skal dække over fremtidige ændringer i EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, så øvrige pligtsubjekter omfattet af EU-reglerne herom også bliver omfattet af kvoteloven, så som skibsfart, uden krav om implementering i kvoteloven.

3.3 Øvrige justeringer og præciseringer i kvoteloven

Udover nødvendige ændringer på baggrund af ændringsforordningen samt ændringer på baggrund af gennemførelsen af EU-reglerne på området, foreslås det, at der udføres visse mindre justeringer og præciseringer i loven på baggrund af erfaringerne med administrationen af loven siden ikrafttræden den 1. januar 2013.

Ifølge den gældende § 28, stk. 1, i kvoteloven pålægger klima-, energi- og bygningsministeren en afgift til statskassen for en driftsleder eller en luftfartsoperatør, som ikke overholder forpligtelsen til at returnere kvoter svarende til forrige års verificerede udledning fra de produktionsenheder eller luftfartøjer, som driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for, jf. § 27. Det følger af § 28, stk. 6, at afgiften ikke fritager for at returnere kvoterne. Hvis kvoterne ikke returneres inden fristen den 30. april i det næste år, pålægges derfor en ny afgift. Klima-, energi og bygningsministeren har en generel hjemmel til at påbyde ulovlige forhold lovliggjort, jf. § 29, stk. 4.

Det foreslås, at der kan pålægges afgift for begge forhold, dvs. både for den første manglende returnering af kvoter samt manglende returnering de følgende år, jf. § 28, stk. 1 og 6. Baggrunden for forslaget er, at der ikke i den gældende lov er en sanktion, hvis virksomheden ikke leverer manglende kvoter i de følgende år ud over det første år. Den kvoteomfattede virksomhed skal ifølge loven returnere manglende kvoter det efterfølgende år. Såfremt en virksomhed ikke opfylder kravene 2 gange, kan kontoen i kvoteregisteret lukkes. Det foreslås endvidere, at man fratrækker evt. omkostninger fra afgiften. Det er stadig uafklaret om det er EU eller de enkelte medlemsstater, der hæfter for et evt. manko i returnering af kvoter, for eksempel i tilfælde af, at en kvoteomfattet virksomhed går konkurs. Det forhandles stadig i Rådet, hvordan fordelingen skal være under Kyotoprotokollens anden periode. Det foreslås derfor, at i tilfælde af at Danmark hæfter for et eventuelt underskud af kvoter, at afgiften anvendes til at dække mankoen ved at købe kvoter.

Det følger af lovens § 31, stk. 4, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med ministerens afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet til trods for afskåret rekurs ifølge stk. 3. I almindelighed forstås dette sådan, at spørgsmål om en afgørelses hensigtsmæssighed (den konkrete afvejning af saglige hensyn) ikke kan indbringes for en rekursinstans, men at sagsbehandlingsmæssige og øvrige hjemmelsmæssige spørgsmål kan indbringes. Ifølge lovbemærkningerne til kvoteloven er det dog tilsigtet, at der alene kan klages over spørgsmål vedrørende forvaltningsretlige regler, f.eks. forvaltningslovens regler om inhabilitet, vejledning, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det foreslås, at der gøres op med denne tvivl, idet »retlige spørgsmål« ændres til sagsbehandlingsmæssige spørgsmål.

Derudover foretages visse andre præciseringer og justeringer af mindre væsentlig betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Ændringsforordningens nye artikel 28a, stk. 3, reducerer midlertidigt det samlede antal af luftfartskvoter til auktionering i hele EU, svarende til det kraftigt indskrænkede dækningsområde for kvotedirektivet i perioden 2013-16. Af ændringsforordningens art. 28a, stk. 4, følger, at auktioneringsprovenuet fordeles på ny mellem medlemslandene, så det svarer til medlemslandenes andel af de tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger, som ikke er omfattet af undtagelserne. Danmark får hermed en lidt større procentdel af auktioneringsprovenuet i perioden 2013-16.

Som konsekvens af, at kvotedirektivets anvendelsesområde med ændringsforordningen indskrænkes i perioden 2013-16, idet emissioner fra flyvninger til og fra lande udenfor EØS-området fritages fra krav om overvågning, rapportering og returnering af kvoter, reduceres det samlede antal af luftfartskvoter på markedet med ca. 80 %. Mængden af luftfartskvoter til auktionering reduceres tilsvarende, hvilket forventes at føre til en reduktion i de samlede indtægter (et mindre provenu) fra auktionering af CO2-kvoter i perioden 2013-16 på ca. 88 mio. kr. Estimatet er behæftet med stor usikkerhed, da provenuet afhænger af den faktiske CO2-kvotepris.

Det foreslås, at statens indtægter for afgifter pålagt manglende returnering af kvoter til EU-registeret modregnes eventuelle omkostninger for staten i forbindelse med returnering af kvoter. Returneringspligten for kvoter svarer til forrige års verificerede udledning fra produktionsenheden eller fra luftfartsaktiviteten. Afgiften pålægges det antal kvoter, der ikke er returneret. Omkostningerne for staten dækker køb af nye kvoter som erstatning for de kvoter, der ikke er tilbageleveret til EU-registeret. Der vil alene ske modregning i det omfang, Danmark hæfter for en manko i returnerede kvoter. Modregningen betyder, at afgiften fratrukket omkostninger i forbindelse med returnering af kvoter tilfalder statskassen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med ændringsforordningen indførtes en midlertidig undtagelse for overvågning, rapportering og returnering af kvoter fra flyvninger til og fra lande uden for EØS-området fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016.

Derudover lettes med ændringsforordningen den administrative byrde for de mindste luftfartsoperatører, idet der er tilføjet en midlertidig undtagelse i bilag I til kvotedirektivet, hvorefter ikke-kommercielle luftfartsoperatører, der udleder mindre end 1.000 tons CO2 om året, undtages fra direktivets anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020. Ligeledes indføres der forenklede procedurer for bl.a. verifikation af årlige CO2-emissioner for luftfartsoperatører, der årligt udleder under 25.000 t CO2.

Ifølge ændringsforordningens nye art. 28a, stk. 2, får luftfartsoperatører, der er omfattet af undtagelserne, udstedt et antal gratiskvoter, der reduceres i forhold til den reducerede returneringsforpligtelse som følge af den midlertidige indskrænkning af kvotedirektivets dækningsområde. Generelt vil den midlertidige reduktion af de gratiskvoter, som allokeres til luftfartsselskaberne blive modsvaret af en tilsvarende lavere returneringsforpligtelse.

Lovforslaget sikrer anvendelsen af ændringsforordningen, der vurderes at medføre mindre økonomiske og administrative lettelser for luftfartsvirksomheder.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Der vil på lang sigt være tale om forhøjelse af beskyttelsesniveauet, da ændringsforordningen er tiltænkt at tilskynde de internationale forhandlinger og herigennem omfatte de globale udledninger fra luftfart frem for alene udledninger, der knytter sig til EØS-området. Dette vil i sagens natur dog afhænge af, at man opnår en international aftale. For perioden 2013-2016 blev dækningsområdet med ændringsforordningen reduceret, hvorved færre udledninger omfattes. EU-Kommissionen vurderer, at for perioden 2014-2016 vil ca. 20 pct. af emissionerne være dækket i forhold til den oprindelige regulering. Dermed er der tale om en midlertidig forringelse af beskyttelsesniveauet.

Forslaget sikrer anvendelsen af ændringsforordningen, der vurderes ikke derudover at have miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget tilpasses kvoteloven med henblik på at sikre anvendelsen af de ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (kvotedirektivet), som er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 om ændring af kvotedirektivet.

Lovforslaget indeholder derudover ændringer i gennemførelsesmetoden af kvotedirektivet og tilhørende retsakter. Lovforslaget indeholder således bemyndigelse til at udstede regler om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 338, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2009, nr. L 8, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 63, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1359/2013/EU af 17. december 2013 EU-Tidende 2013, nr. L 343, side 1, Kroatiens tiltrædelsestraktat (2012), EU-Tidende 2012, nr. L 112, side 7, og Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014, EU-tidende 2014, nr. L 129, side 1, og bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16. Endelig indeholder lovens § 26, stk. 4, en gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet).

De nye rammebestemmelser i forslaget skal sikre, at Danmark kan leve op til de gældende harmoniserede EU-krav på dette område og tager også højde for, at Danmark også fremover vil kunne gennemføre de fælles regler i direktiver og foretage tilpasninger af gældende regler med henblik på at sikre anvendelsen af ændringsforordninger m.v., der måtte blive fastsat på området for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen.

Der vil samtidig med lovens ikrafttræden blive udstedt en tilhørende bekendtgørelse, hvor de nærmere regler herfor fastsættes.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2014 til den 18. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A/S Dansk Shell, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Aligap A/S, Atlantic Airways, Air Greenland, Air Alsie, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfalt industrien, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danish Air Transport A/S, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Regioner, De Grønne, Det økologiske Råd, Det Norske Veritas, Danmark A/S, Dancert A/S, DS Certificering A/S, DNV, FORCE Certification A/S, PricewaterhouseCoopers, PwC CO2-verifikation, Bureau Veritas Certification Denmark A/S, VerifAvia (UK) Ltd., Complete Integrated Certification Services Ltd., SGS United Kingdom Limited, ICM ETS Limited, BSI Assurance UK Ltd., DANCERT, DI - Organisation for erhvervslivet, DI ITEK, Dong E&P, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, Erhvervsflyvningernes Sammenslutning, Execujet Europe A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet, FORCE Certification A/S, Foreningen af danske KVV, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Jet Time A/S, Kalk- og Teglværksforeningen, KL - Økonomisk sekretariat, KL (Kommunernes Landsforening), Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevind-møller, LRQA Sverige AB, Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Primera Air Scandinavia, PWC, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Star Air, Sun Air of Scandinavia, Tekniq, Teknologisk Institut, Thomas Cook Scandinavia, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTAK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft og Aalborg Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnote til lovens titel)

Formålet med lovforslaget er bl.a. at tilpasse kvoteloven med henblik på at sikre anvendelsen af de ændringer i kvotedirektivet (2003/87/EF), som er gennemført ved ændringsforordningen (nr. 421/2014 af 16. april 2014). Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af fodnoten til kvotelovens titel.

Til nr. 2

Det foreslås at erstatte »driftsleder« når ordet står alene og »luftfartsoperatør« når ordet står alene til »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« for at gøre bestemmelser, der i øvrigt ikke foreslås ændret ved loven, gældende for fysiske og juridiske personer omfattet af loven og kvotedirektivet samt evt. nye områder, så som skibsfart, der bliver reguleret af kvotedirektivet, jf. afsnit 3.2 i almindelige bemærkninger. Det foreslås således at »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« fremstår i kvoteloven i alle de nævnte sproglige versioner, herunder også i genitiv form, undtaget kvotelovens bestemmelser, der anvender ordet "en driftsleder", samt undtaget § 12, stk. 1, § 15, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 1, i kvoteloven.

Formålet med ordene »enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« eller »alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner« eller lignende er således, at den skal dække over fremtidige ændringer i EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, så øvrige pligtsubjekter omfattet af EU-reglerne herom også bliver omfattet af kvoteloven uden krav om implementering i kvoteloven. Det forventes, at de fremtidige ændringer i EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen sker på søfartsområdet.

Til nr. 3 (§ 2)

§ 2 i kvoteloven omhandler definitioner og er hovedsagligt en gennemførelse af kvotedirektivets definitioner.

Det foreslås at ophæve definitioner, som ikke længere vil findes i lovens øvrige bestemmelser som konsekvens af forslag om at ophæve flere materielle bestemmelser, jf. pkt. 1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1)

§ 3, stk. 1, i kvoteloven omhandler og sikrer den fornødne hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om at gennemføre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og afgørelser, der vedrører forhold omfattet af kvoteloven. Bestemmelsen har været forudsat anvendt til gennemførelse af EU-regler, som har mere teknisk karakter, og ikke til gennemførelse af EU-regler af større politisk betydning, der ellers ville ske ved en lovændring. For nærmere om gældende ret henvises til pkt. 2 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i kvotelovens 3, stk. 1, indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler og træffe afgørelser, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold, der er omfattet af denne lov, vedrørende en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter.

Forslaget sikrer ved en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren, at ministeren i administrative forskrifter kan fastsætte de krav, der er nødvendige for at opfylde EU-lovgivningen om en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem en ordning med omsættelige kvoter og kreditter. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af kvotedirektivet eller ved gennemførelse af andre retsakter i medfør af direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre kvotedirektivet. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtede til at gennemføre en ændring af kvotedirektivet i national lovgivning og hvor den enkelte medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af kvotedirektivet. Desuden kan bemyndigelsen anvendes, hvor ændring eller nyaffattelse af tværgående EU-retsakter har direkte betydning for lovens område, vedrørende en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Folketingets Europaudvalg og Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg vil få forelagt de eventuelle ændringer af EU-retten i overensstemmelse med procedurerne herfor.

Bestemmelsen vil finde anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der i øvrigt findes i kvoteloven eller som foreslås indført med lovforslaget.

For nærmere om rammerne for bemyndigelsen henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 4)

§ 4 i kvoteloven omhandler kvotelovens anvendelsesområde. Loven finder bl.a. anvendelse for visse luftfartsoperatører, som fremgår af det gældende bilag 1 til loven. Kvotedirektivets anvendelsesområde blev ved ændringsforordningens ikrafttræden indskrænket, idet flyvninger, som udføres af en ikke-kommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 ton, blev undtaget fra direktivets anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020. Direktivet er i dansk ret gennemført i lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1095 af 28. november 2012 (herefter kvoteloven), hvorfor det foreslås, at kvoteloven tilpasses med henblik på at sikre anvendelsen af ændringsforordningen.

Desuden foreslås en mere generel formulering af bestemmelsen ved at henvise til kvotedirektivet. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 8- 11 i kvoteloven.

Den foreslåede ny bestemmelse i stk. 2 sikrer, at ministeren kan udstede regler for nye aktiviteter, der måtte blive omfattet of kvoteordningen, såsom skibsfart, og er en følge af forslaget om, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 1)

§ 5, stk. 1, i kvoteloven fastslår, at klima-, energi- og bygningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af kvoteloven, og offentliggør en liste over de produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven.

Den foreslåede ændring udvider bemyndigelsen til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan træffe afgørelse om en given aktivitet eller produktionsenhed er omfattet af loven, regler udstedt i medfør af kvoteloven eller EU-retsakter om forhold omfattet af kvoteloven. Dermed sikres det, at ministeren har afgørelseskompetence i forhold til evt. fremtidige udvidelser af aktiviteter under kvotedirektivet. Den foreslåede sletning af 2. led om offentliggørelse af en liste over produktionsenheder er en følge af forslaget om, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 2)

§ 5, stk. 2, i kvoteloven fastslår, at klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at den fysiske eller juridiske person, som driver et anlæg, skal afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, om anlæggets forhold og indretning, som er nødvendig for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af kvoteloven.

Det foreslås i § 5, stk. 2, i kvoteloven at tilføje efter »som driver et anlæg«: »eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«.

Det foreslås også i bestemmelsen at tilføje efter »anlæggets forhold og indretning«: »samt alt andet, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«.

De tilføjelser, der med forslaget foreslås indsat i § 5, stk. 2, i kvoteloven er kun for at kunne gøre bestemmelsen gældende for luftfart og evt. fremtidige aktiviteter, såsom skibsfart.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 3 og 4)

Den foreslåede tilføjelse af § 5, stk. 3 og 4, i kvoteloven er i al væsentlighed en sammenskrivning af de gældende, særlige bemyndigelser i § 6, § 7, § 12, stk. 2, og § 14, stk. 2-4, i den gældende kvotelov. Sammenskrivningen af disse bemyndigelser sker af lovtekniske årsager.

Der foreslås tilføjet en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af CO2-kreditter (dvs. ERU eller CER kreditter) og fastsættelse af kreditlofter. Forbud mod at bruge visse typer af CO2-kreditter er senest blevet udvidet ved registerforordningen, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1193/2011 af 18. november 2011 om oprettelse af et EU-register for handelsperioden, der startede den 1. januar 2013, og efterfølgende handelsperioder for EU's emissionshandelsordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 og (EU) nr. 920/2010. Fastsættelse af kreditlofter er blevet reguleret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. Hjemmelen til at fastsætte bestemmelser om kreditlofter og anvendelse af kreditter vil blive brugt til at træffe afgørelser om kvoteomfattet virksomheders brug af kreditter i henhold til EU-reglerne.

De tilføjelser, der med forslaget foreslås indsat i § 5, stk. 3 og 4, i kvoteloven er kun for at kunne gøre bestemmelsen gældende for luftfart og evt. fremtidige aktiviteter, såsom skibsfart.

Til nr. 9 (§§ 6 - 11)

(§ 6)

§ 6 i kvoteloven fastslår, at hvis flere driftsledere, eller flere fysiske eller juridiske personer, på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan klima-, energi- og bygningsministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed, navnlig i situationer, hvor der kan være tale om omgåelse fra krav om at være omfattet af ordningen ved at komme under kapacitetsgrænse af kvotedirektivet.

Det foreslås at ophæve § 6 i kvoteloven og overføre bestemmelserne til en bekendtgørelse. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret, jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(§ 7)

§ 7 i kvoteloven fastslår, at klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i § 6, stk. 1, i kvoteloven, fysiske og juridiske personer nævnt i § 6, stk. 2, i kvoteloven og driftsledere for andre produktionsenheder med flere driftsledere at udpege én fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i henhold til kvoteloven, og at driftslederne og de personer, der er nævnt i § 6, stk. 2, i kvoteloven hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og forpligtelserne til at returnere kvoter, som følger af kvoteloven.

Det foreslås, at § 7 i kvoteloven ophæves og overføres til en bekendtgørelse ligesom § 6 i kvoteloven. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(§§ 8-10)

§§ 8-10 i kvoteloven fastlægger hvilke aktiviteter og dermed produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven. Afgrænsningen af kvotelovens anvendelsesområde i §§ 8-10 følger artikel 2 i kvotedirektivet, der henviser til bilag 1 i direktivet.

Det foreslås at ophæve §§ 8-10 i kvoteloven for at undgå uoverensstemmelser med kvotedirektivet, herunder fremtidige ændringer i listen af aktiviteter, der evt. bliver omfattet af direktivet. Det forventes, at listen inkorporeres i dansk ret ved en bekendtgørelse.

(§ 11)

§ 11, stk. 1, i kvoteloven angiver hvilke luftfartsaktiviteter og dermed hvilke luftfartsoperatører, der er omfattet af kvoteloven, og at klima-, energi- og bygningsministerens løbende offentliggør en liste med de luftfartsoperatører, der har Danmark som administrerende medlemsstat. § 11, stk. 2, i kvoteloven præciserer hvilke flyvninger, der ikke er omfattet af kvoteloven, således at undtagelserne er specificeret i kvotelovens bilag 1. Kvotelovens bilag 1 er en gennemførelse af kvotedirektivets bilag 1.

På grund af ændringer af bilag 1 i kvotedirektivet og midlertidige regler for luftfart i kvotedirektivet, jf. pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås det, at § 11 i kvoteloven ophæves på linje med ophævelse af §§ 8-10 i kvoteloven. Regler om luftfart i kvotedirektivet, herunder hvilke luftfartsaktiviteter, der er omfattet af kvoteområdet, foreslås inkorporeret i dansk ret ved en bekendtgørelse med hjemmel i § 3 i kvoteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 10 (§ 12, stk. 1)

§ 12, stk. 1, i kvoteloven fastlægger, at en driftsleder, som udfører aktiviteter omfattet af kvoteloven, skal have en tilladelse til udledning af drivhusgasser for at kunne opretholde en given produktion. Det er driftslederen, som er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af kvoteloven. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at driftslederen skal søge om tilladelse på skemaer anvist af ministeren.

Den foreslåede formulering af § 12, stk. 1, i kvoteloven er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 8-10 og er en evt. udvidelse af pligten til at have en tilladelse til fremtidige udvidelser af aktiviteter under kvotedirektivet, i kvoteloven og en følge af forslaget om, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Det foreslås at flytte en række af kvotelovens bestemmelser til en bekendtgørelse, der skal træde i kraft samtidig med lovforslaget. Den gældende retstilstand forbliver dermed uændret. Der henvises i øvrigt til nr. 2 i lovforslagets bemærkninger til enkelte bestemmelser og pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 12, stk. 2-4, og §§ 13 og 14)

§§ 12-14 i kvoteloven omhandler tilladelsessystemet, herunder ansøgning om tilladelse, fastsættelse af vilkår og en plan for overvågning og rapportering af drivhusgasudledningen godkendt af klima-, energi- og bygningsministeren, for de produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven. Formålet er at skabe forudsætningen for lovlig udledning af drivhusgasser under kvoteordningen og for tildeling af kvoter. Bestemmelserne i § 12, stk. 2-4, og §§ 13 og 14 i kvoteloven gengiver i al væsentlighed reglerne i kvotedirektivet.

§ 12, stk. 2, i kvoteloven omhandler bemyndigelse til ministeren til i særlige tilfælde at beslutte, at driftslederen for en produktionsenhed, som har ansøgt om tilladelse efter § 12, stk. 1, i kvoteloven, midlertidigt kan foretage udledning af drivhusgasser.

§ 12, stk. 3, i kvoteloven fastslår, at hvis flere driftsledere søger om tilladelse efter § 12, stk. 1, i kvoteloven for samme produktionsenhed, tildeles tilladelsen den, som ejer produktionsenheden.

§ 12, stk. 4, i kvoteloven angiver de oplysninger, som ansøgning efter § 12, stk. 1, i kvoteloven skal indeholde.

§ 13 i kvoteloven omhandler klima-, energi- og bygningsministerens vurdering af, om ansøgningen indeholder de påkrævede oplysninger efter § 12, stk. 4, i kvoteloven, og om der foreligger en plan for overvågning og rapportering af drivhusgasudledningen, som kan godkendes efter § 24 i kvoteloven. § 13 i kvoteloven fastlægger således nærmere krav til udledningstilladelsens indhold, herunder ministerens mulighed til at stille vilkår.

§ 14 i kvoteloven omhandler driftslederens pligt til at underrette klima-, energi- og bygningsministeren om forhold af betydning for udledningstilladelsen og for tildelingen af gratiskvoter, som kan medføre, at tilladelsen eller tildelingen skal ændres. § 14 i kvoteloven indeholder yderligere bestemmelser om overdragelse, ændring og tilbagekaldelse af en allerede tildelt tilladelse.

Det foreslås, at § 12, stk. 2-4, og §§ 13 og 14 i kvoteloven ophæves som følge af forslaget om, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelserne overføres til en bekendtgørelse, der skal træde i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 16, stk. 1)

§ 16, stk. 1, i kvoteloven indeholder regler om tilbagekaldelse af tilladelse til udledning af drivhusgasser i de ganske særlige tilfælde, hvor der er behov for at kunne tilbagekalde en allerede meddelt tilladelse til en produktionsenhed efter § 13 i kvoteloven, og som kun kommer på tale i de situationer, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen.

Bestemmelsen i § 16, stk. 1, i kvoteloven foreslås udvidet til at omfatte Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelser udstedt i medfør af §§ 5 og 19, regler udstedt med hjemmel i loven og kvotedirektivet. Bestemmelsen i § 16, stk. 1, i kvoteloven foreslås udvidet, således at denne gælder for så vidt angår direktivets anvendelsesområde og pligtsubjekter, herunder skibe, som forventes at blive omfattet af kvotedirektivet. Bestemmelsen i § 16, stk. 1, i kvoteloven kommer - som hidtil - ikke til at omfatte Erhvervs- og vækstministerens afgørelser, herunder godkendelser om åbning af konti i EU-registret og af bemyndigede repræsentanter. Der henvises i øvrigt til nr. 10 i lovforslagets bemærkninger til enkelte bestemmelser.

Til nr. 13 (§ 17)

§ 17 i kvoteloven indeholder de bestemmelser, der skal sikre, at der i særlige tilfælde kan nedlægges driftsforbud over for luftfartsoperatører, som ikke opfylder de forpligtelser, der fremgår af kvotedirektivet. Bestemmelsen er indført for at overholde kvotedirektivets forpligtelse over for de enkelte medlemslande til at håndhæve en kommissionsbeslutning om driftsforbud på de respektive medlemslandes territorium.

Det foreslås at ophæve § 17 i kvoteloven som følge af forslaget om, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen overføres til bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 (§ 18, stk. 1)

§ 18 i kvoteloven omhandler klima-, energi- og bygningsministerens pligt til at auktionere den danske andel af de kvoter, der ikke tildeles gratis. Dette er parallelt til artikel 10 i kvotedirektivet, hvorefter alle kvoter, der ikke tildeles gratis, auktioneres.

Det foreslås, at henvisningen i § 18, stk. 1, til §§ 19 og 20 udgår. Den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, i kvoteloven er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 19 i kvoteloven og den foreslåede ophævelse af § 20 i kvoteloven.

Til nr. 15 (§ 19)

§ 19 i kvoteloven indeholder de tildelingsregler, der er rettet mod produktionsenheder, herunder de nytilkomne produktionsenheder, der er baseret på benchmarks fastsat af Europa-Kommissionen, jf. Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 (benchmark-afgørelsen), med senere ændringer, og som er i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/2/EU af 24. december 2009 (carbon leakage-afgørelsen), med senere ændringer. Bestemmelsen gennemfører dermed de overordnede principper for harmoniseret kvotetildeling i kvotedirektivet vedrørende den tredje handelsperiode (2013-2020), således at alle de kvoteomfattede anlæg i hele EU, der er omfattet af direktivet, tildeles kvoter efter de samme principper.

Det foreslås, at § 19 nyaffattes som en mere generel henvisning til grundlaget for tildeling af kvoter til både driftsledere og luftfartsoperatører. Dette er en følge af, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udover en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse vil bestemmelsen dog fortsat regulere tildeling og tilbagelevering af kvoter i overensstemmelse med kvotedirektivet.

Til nr. 16 (§ 20)

§ 20 i kvoteloven indeholder tildelingsregler rettet mod luftfart og luftfartsoperatører og gennemfører dermed artikler om ansøgning, fastsættelse og tildeling af kvoter til luftfart, der følger af kvotedirektivet. Procedurerne for luftfartsoperatørernes ansøgning om gratis luftfartskvoter er i vidt omfang harmoniseret, ligesom kvotedirektivet fastsætter harmoniserede tildelingsprincipper til alle luftfartsoperatører, der er omfattet af kvotedirektivet.

Det foreslås, at § 20 i kvoteloven ophæves som følge af, at bestemmelsen § 20, stk. 1 og 2 samt 7-9, er sammenskrevet i § 19. Den forslåede ophævelse af stk. 3-6 er en følge af forslaget om gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen overføres til bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17 (§ 23, stk. 2 og 3)

§ 23 i kvoteloven gennemfører FN-kravet om national godkendelse af juridiske og fysiske personers deltagelse i projektmekanismerne under Kyotoprotokollen, som hidtil har bestået af JI- og CDM-kreditter, således at det ved JI-kreditter forstås et tilgodehavende på et antal CO2-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af Kyotoprotokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til FN's klimakonvention eller Kyotoprotokollen.

Det foreslås at ophæve § 23, stk. 2, i kvoteloven, idet reglerne for JI projekter i EU er endnu ikke afklaret under anden periode af Kyoto-protokollen, herunder sammenhængen med kvotedirektivet.

Det foreslås at ophæve § 23, stk. 3, i kvoteloven dels som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 23, stk. 2, i kvoteloven og dels fordi reglerne er omfattet af bemyndigelsen i § 23, stk. 1 og 4, i kvoteloven. Det forventes således, at de gældende og kommende regler om projekter omfattet af FN's klimakonvention og Kyotoprotokollen gennemføres ved bekendtgørelse. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 (§ 24)

§ 24 i kvoteloven opsummerer driftsledernes og luftfartsoperatørernes hovedforpligtelser efter Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af kvotedirektivet (overvågnings- og rapporteringsforordningen) og bemyndiger klima-, energi-, og bygningsministeren til at fastsætte supplerende regler om overvågning, hvis de er i overensstemmelse med forordningen og nødvendige for at sikre overholdelsen af kvotedirektivet. § 24 i kvoteloven omhandler bl.a. driftslederens pligt til løbende at overvåge udledningen af drivhusgasser fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for, og luftfartsoperatørens pligt til løbende at overvåge tonkilometerne fra luftfartsaktiviteter, som denne er ansvarlig for, således at det sker i overensstemmelse med en overvågningsplan godkendt af klima-, energi- og bygningsministeren. Driftslederen og luftfartsoperatøren meddeler ministeren eventuelle ajourførte overvågningsplaner til godkendelse.

Det foreslås, at § 24 i kvoteloven affattes på ny, således at der præciseres betydning af ordet »overvågning«, jf. § 24, stk. 2, i kvoteloven. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret.

Det foreslås også, at § 24, stk. 1 og 3, i kvoteloven ophæves som følge af, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen overføres til en bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 (§ 25)

§ 25, stk. 1, i kvoteloven omhandler driftslederens eller luftfartsoperatørens pligt til at sørge for, at overvågning af drivhusgasudledningen efter § 24 i kvoteloven årligt verificeres af en uafhængig verifikator, således at bestemmelsen opsummerer driftsledernes og luftfartsoperatørernes hovedforpligtelse efter Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af kvotedirektivet (verifikations- og akkrediteringsforordningen).

Det foreslås, at § 25 i kvoteloven affattes på ny, således at der præciseres betydning af ordet »verifikation«, jf. § 25, stk. 2, i kvoteloven.

Det foreslås også, at § 25, stk. 1, i kvoteloven ophæves som følge af, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen overføres til en bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20 (§ 26)

§ 26, stk. 1, i kvoteloven fastslår, at driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for årligt senest den 31. marts at rapportere verificerede udledninger af drivhusgasser for det foregående år fra produktionsenheder eller luftfartsaktiviteter, som denne er ansvarlig for, til klima-, energi- og bygningsministeren. § 26, stk. 2, i kvoteloven fastslår, at driftslederen eller luftfartsoperatøren endvidere er ansvarlig for, at rapporteringen registreres i EU-registeret senest den 31. marts.

Det foreslås, at § 26, stk. 1, i kvoteloven affattes på ny, således at der præciseres betydning af ordet »rapportering«, jf. § 26, stk. 3, i kvoteloven. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret.

Det foreslås også, at § 26, stk. 1 og 2, i kvoteloven ophæves som følge af, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Den nugældende retstilstand bliver samtidig tilpasset ændringsforordningen. Bestemmelsen overføres til bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 26, stk. 4, i kvoteloven omhandler, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler anses udelukkende for at være biomasse og berettiget til at anvende en emissionsfaktor på nul, hvis de er dokumenteret bæredygtige. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed, herunder om dokumentation af biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed.

Det foreslås, at § 26, stk. 4, 1. pkt., i kvoteloven ophæves som følge af, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen overføres til bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 26, stk. 2, i kvoteloven affattes på ny, således at bestemmelsen i § 26, stk. 4, 2. pkt., i kvoteloven videreføres som den nyaffattede § 26, stk. 2, i kvoteloven, jf. § 26, stk. 4, 2. pkt., i kvoteloven. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret.

§ 26, stk. 5, i kvoteloven fastslår, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte produktionsenhedens eller luftfartsaktivitetens drivhusgasudledning, hvis en driftsleder eller en luftfartsoperatør ikke rapporterer efter § 26, stk. 1, i kvoteloven, eller hvis driftslederens eller luftfartsoperatørens rapportering efter § 26, stk. 1, i kvoteloven ikke er foretaget i overensstemmelse med EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, således at ministerens fastsættelse af udledningen har samme retsvirkning som en verificeret rapportering efter § 25 i kvoteloven. § 26, stk. 5, i kvoteloven fastslår yderligere, at ministerens eventuelle omkostninger i forbindelse med arbejdet vedrørende fastsættelsen af udledningstallet, herunder omkostninger til ministerens indledende arbejde og eventuel sagkyndig bistand, afholdes af den pågældende driftsleder eller luftfartsoperatør.

Det foreslås, at § 26, stk. 5, i kvoteloven ophæves som følge af, at gennemførelse af EU-reglerne på CO2-kvoteområdet kommer til at ske på bekendtgørelsesniveau. Bestemmelsen overføres til bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21 (§ 27)

§ 27, stk. 1, i kvoteloven fastslår, at driftslederen for en produktionsenhed og luftfartsoperatøren for en luftfartsaktivitet omfattet af loven, i EU-registeret hvert år senest den 30. april, skal returnere et antal kvoter svarende til det foregående års verificerede og rapporterede drivhusgasudledning fra produktionsenheden eller fra luftfartsaktiviteten, og at en driftsleder ikke kan returnere luftfartskvoter. Det følger af § 27, stk. 2, i kvoteloven, at en forpligtelse til at returnere kvoter ikke gælder for udledninger, der er verificeret som opsamlede og transporteret med henblik på permanent lagring til et anlæg, der er omfattet af en gyldig tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid, dvs. CCS-direktivet, der i dansk ret er gennemført i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Det foreslås at § 27 nyaffattes som følge af, at andre end de driftsledere og luftfartsoperatører, der i dag er pligtsubjekter i henhold til kvoteloven, kan tænkes i fremtiden at blive omfattet af kvotedirektivet. Dette gælder særligt for så vidt angår direktivets anvendelsesområde og pligtsubjekter, herunder skibe, som forventes at blive omfattet af kvotedirektivet. Den gældende retstilstand forbliver dermed uændret, men justeringen sikrer, at bestemmelsen finder anvendelse for pligtsubjekter, der i fremtiden bliver omfattet af kvotedirektivet og dermed kvoteloven.

Forslaget til ændringen af § 27, stk. 2, i kvoteloven fastsætter bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om returnering af kvoter efter § 27, stk. 1, i lovforslaget. Bemyndigelsesbestemmelsen er nødvendigt særlig for at fastsætte frist for returnering af CO2-kvoter fra følgende år, både f.s.v.a. driftslederne og luftfartsoperatørne, i Energistyrelsens kommende bekendtgørelse om CO2-kvoter, der skal træde i kraft samtidig med lovforslaget. Baggrunden for forslaget er, at reglerne for returnering af kvoter på luftfartsområdet er blevet midlertidigt ændret. For at undgå fremtidig uoverensstemmelser mellem EU-retten og kvoteloven, foreslås det at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte fristen for returnering. Bestemmelsen om, at en forpligtelse til at returnere kvoter ikke gælder for udledninger, der er verificeret som opsamlede og transporteret med henblik på permanent lagring til et anlæg, der er omfattet af en gyldig tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid, jf. § 27, stk. 2, i kvoteloven, fastsættes også i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i Energistyrelsens kommende bekendtgørelse om CO2-kvoter. Den gældende retstilstand vedrørende frist for driftslederne for returnering af CO2-kvoter fra følgende år, jf. § 27, stk. 1, i kvoteloven og den undtagelse af forpligtelse til at returnere kvoter, der er fastsat i § 27, stk. 2, i kvoteloven, forbliver dermed uændret, men fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Til nr. 22 (§ 28, stk. 1)

§ 28, stk. 1, i kvoteloven omhandler klima-, energi- og bygningsministerens pålæg til driftslederen eller luftfartsoperatøren at betale en afgift til statskassen for hvert ton CO2-ækvivalent, som den verificerede udledning for det foregående år fra de produktionsenheder eller luftfartøjer, driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for, overskrider de kvoter, som driftslederen eller luftfartøjer har returneret i EU-registeret i henhold til § 27 i kvoteloven.

Forslaget til ændringen af 28, stk. 1, i kvoteloven er en følge af, at andre end de driftsledere og luftfartsoperatører, der i dag er pligtsubjekter i henhold til kvoteloven, kan tænkes i fremtiden at blive omfattet af kvotedirektivet. Dette gælder særligt for så vidt angår direktivets anvendelsesområde og pligtsubjekter, herunder skibe, som forventes at blive omfattet af kvotedirektivet. Den gældende retstilstand forbliver dermed uændret, men justeringen sikrer, at bestemmelsen finder anvendelse for pligtsubjekter, der i fremtiden bliver omfattet af kvotedirektivet og dermed kvoteloven.

Det præciseres, at de omkostninger, der vedrører køb af de kvoter, der skal returneres efter § 27, i kvoteloven, vil fratrækkes den afgift, der tilfalder statskassen, i tilfælde af konkurs eller lignende særlige tilfælde. Det foreslås således, at statens indtægter for afgifter pålagt manglende returnering af kvoter til EU-registeret modregnes eventuelle omkostninger for staten i forbindelse med returnering af kvoter. Returneringspligten for kvoter svarer til forrige års verificerede udledning fra produktionsenheden eller fra luftfartsaktiviteten. Afgiften pålægges det antal kvoter, der ikke er returneret. Omkostningerne for staten dækker køb af nye kvoter som erstatning for de kvoter, der ikke er tilbageleveret til EU-registeret. Der vil alene ske modregning i det omfang, Danmark hæfter for en manko i returnerede kvoter. Modregningen betyder, at afgiften fratrukket omkostninger i forbindelse med returnering af kvoter tilfalder statskassen.

Til nr. 23 (§ 28, stk. 2)

§ 28, stk. 2, i kvoteloven omhandler klima-, energi- og bygningsministerens pligt til at offentliggøre afgørelser om driftslederes og luftfartsoperatørers betaling af afgift efter § 28, stk. 1, i kvoteloven.

Forslaget til ændringen af § 28, stk. 2, i kvoteloven er en følge af, at andre end de driftsledere og luftfartsoperatører, der i dag er pligtsubjekter i henhold til kvoteloven, kan tænkes i fremtiden at blive omfattet af kvotedirektivet ved gennemførelse af de kommende ændringer af kvotedirektivet, særlig for så vidt angår direktivets anvendelsesområde og pligtsubjekter, herunder skibe. Den nugældende retstilstand vedrørende klima-, energi- og bygningsministeren offentliggørelse af afgørelser om driftslederes og luftfartsoperatørers betaling af afgift efter § 28, stk. 1, i kvoteloven forbliver dermed uændret.

Til nr. 24 (§ 28, stk. 3)

§ 28, stk. 3, i kvoteloven fastslår, at det skyldige beløb opgøres pr. 1. maj i det pågældende år, og at det skyldige beløb indeksreguleres i henhold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks med året 2012 som udgangspunkt.

Forslaget til ændringerne af § 28, stk. 3, i kvoteloven indeholder sproglige justeringer, således at det præciseres, at der er tale om opgørelse »på baggrund af returnerede kvoter«. Det foreslås med ændringen i § 28, stk. 3, i kvoteloven således præciseret, at det skyldige beløb opgøres »på baggrund af returnerede kvoter dagen efter fristen for returnering af kvoter« i det pågældende år på den måde, at kursomregning fra euro til kroner foretages i henhold til dagskursen på dagen efter fristen for returnering af kvoter, men ikke at opgørelsen nødvendigvis i praksis skal foreligge allerede på dagen efter fristen for returnering af kvoter i det pågældende år. Det skyldige beløb skal fortsat indeksreguleres i henhold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks med året 2012 som udgangspunkt. Den nugældende retstilstand forbliver dermed uændret.

Til nr. 25 (§ 28, stk. 7)

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 7 i § 28 i kvoteloven, således at klima-, energi- og bygningsministeren pålægger driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, at betale afgift efter § 28, stk. 1, i kvoteloven for hvert udledt ton CO2-ækvivalent, hvis der ikke det følgende år er returneret kvoter svarende til en eventuel manko for tidligere år, jf. 28, stk. 6, i kvoteloven. Afgiftsbetalingen fritager ikke driftslederen eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner for forpligtelsen til at returnere kvoter i EU-registeret svarende til de kvoteoverskridende udledninger, når vedkommende returnerer kvoter for det følgende kalenderår.

Til nr. 26 (§ 30, stk. 1 og 2)

§ 30, stk. 1 og 2, i kvoteloven omhandler klima-, energi- og bygningsministerens opgaver, der er gebyrfinansieret. Udgifter ved administration af nærmere angivne aktiviteter i kvoteloven skal dækkes af driftslederen for den produktionsenhed, hvis aktiviteter er omfattet af §§ 8-10 i kvoteloven, eller af luftfartsoperatøren for en luftfartsaktivitet, som omfattes af § 11 i kvoteloven. Administration heraf indebærer således hverken indtægter eller udgifter for statskassen, idet ydelserne forudsættes fuldt ud at være brugerfinansieret. Uden for gebyrfinansieringen falder arbejde med udstedelse af regler, herunder lovændringer og almindelig ministerbetjening. Udgifterne hertil forudsættes finansieret indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets eksisterende ramme.

Forslaget til ændringen af § 30, stk. 1 og 2, i kvoteloven er en følge af, at andre end de driftsledere og luftfartsoperatører, der i dag er pligtsubjekter i henhold til kvoteloven, kan tænkes i fremtiden at betaler klima-, energi- og bygningsministerens udgifter ved ministerens opgaver efter denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder udgifter til sagsbehandling, meddelelse af tilladelser, tildeling af kvoter, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapportering, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 28 og tilsyn efter § 29, stk. 1.

Endvidere er forslaget til ændringen af § 30, stk. 1 og 2, i kvoteloven en følge af, at de aktiviteter, der er omfattet af §§ 8-10 i kvoteloven, fremover fastsættes i en bekendtgørelse.

Den nugældende retstilstand vedrørende driftslederes og luftfartsoperatørers betaling af ministerens udgifter efter § 30, stk. 1 og 2, i kvoteloven forbliver dermed uændret.

Til nr. 27 (§ 30, stk. 3)

§ 30, stk. 3, i kvoteloven omhandler klima-, energi- og bygningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om betaling af omkostningerne ved administration af de aktiviteter i loven, som er angivet i § 30, stk. 1 og 2, i kvoteloven, således at udgangspunktet for gebyropkrævningen er, at alle driftsledere og luftfartsoperatører betaler det samme gebyr for statens administrationsomkostninger. I den gældende gebyrbekendtgørelse betaler stort set alle driftsledere og luftfartsoperatører således et årligt gebyr på 23.300 kr.

Forslaget til ændring af § 30, stk. 3, i kvoteloven er en konsekvensændring som følge af ændringen til § 30, stk. 1 og 2, i kvoteloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 26.

Til nr. 28 (§ 31, stk. 3, nr. 2)

§ 31, stk. 3, nr. 2, i kvoteloven omhandler afgørelser om tildeling af gratiskvoter, der som udgangspunkt ikke kan påklages til Energiklagenævnet, således at afgørelserne ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, fordi afgørelserne i stedet skal indbringes til domstolene.

Som lovteknisk konsekvens af, at §§ 19 og 20 foreslås ophævet, og et § 19 foreslås affattet på ny, foreslås det, at henvisningen i § 31, stk. 3, nr. 2, til § 19, stk. 3 og 4, og § 20, stk. 1 og 7, udgår, og at der i stedet henvises til § 19, stk. 1. Den gældende retstilstand forbliver uændret.

Til nr. 29 (§ 31, stk. 3, nr. 3)

§ 31, stk. 3, nr. 3, i kvoteloven omhandler afgørelser om ministerens fastsættelse af udledningstal for produktionsenheden efter § 26, stk. 5, i kvoteloven, der ikke kan påklages til Energiklagenævnet, således at afgørelserne ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, fordi afgørelserne i stedet skal indbringes til domstolene.

Som lovteknisk konsekvens af, at § 26, stk. 5, i kvoteloven foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 31, stk. 3, nr. 3, til »§ 26, stk. 5« ændres, således at der henvises til ministerens afgørelser »om fastsættelse af drivhusgasudledning«, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 20. Den gældende retstilstand forbliver uændret.

Til nr. 30 (§ 31, stk. 4)

§ 31, stk. 4, i kvoteloven fastsætter en undtagelse til afskæring af klageadgang til Energiklagenævnet, som er opremset i § 31, stk. 3, i kvoteloven. Uanset at visse afgørelser i henhold til § 31, stk. 3, i kvoteloven ikke kan påklages til Energiklagenævnet, er der efter § 31, stk. 4, i kvoteloven klageadgang til Energiklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelserne nævnt i § 31, stk. 3, i kvoteloven. Hensigten er at bevare den retssikkerhed, der ligger i det forvaltningsretlige to-instansprincip.

Det foreslås med ændringen i § 31, stk. 4, præciseret, at de retlige spørgsmål, der kan klages over til Energiklagenævnet i forbindelse med klima-, energi- og bygningsministerens afgørelser, kun er af forvaltningsretlig karakter. Baggrunden for den foreslåede præcisering af § 31, stk. 4, i kvoteloven er derfor at tydeliggøre, at bestemmelsen sigter til, at alene klager over sagsbehandlingen kan indbringes for Energiklagenævnet. Øvrige retlige spørgsmål om det konkrete lovgrundlag herunder spørgsmål om hensigtsmæssigheden i en afgørelse kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette svarer til de særlige bemærkninger til § 31, stk. 4, i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter (Folketingstidende 2012/2013, Tillæg C, L 7), hvor der bl.a. er anført: "Der kan således klages over spørgsmål vedrørende forvaltningsretlige regler, f.eks. forvaltningslovens regler om inhabilitet, vejledning, partshøring, begrundelse og klagevejledning. " Den gældende retstilstand forbliver dermed uændret.

Til nr. 31 (§ 32, stk. 1)

§ 32, stk. 1, i kvoteloven indeholder straffebestemmelser.

Til § 32, stk. 1:

Med bestemmelsen foreslås sproglige justeringer som følge af, at visse bestemmelser i kvoteloven er ophævet, jf. nedenfor.

Til § 32, stk. 1, nr. 4:

Som lovteknisk konsekvens af, at §§ 19 og 20 foreslås ophævet, og et § 19 foreslås affattet på ny, foreslås det, at henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, til »§ 19, stk. 6, eller § 20, stk. 9«, udgår, og at der i stedet henvises til »§ 19, stk. 2.«

På baggrund af den foretagne sammenskrivning bliver § 32, stk. 1, nr. 6, lovteknisk konsekvent oprykket til § 32, stk. 1, nr. 4.

Til § 32, stk. 1, nr. 7:

Som konsekvens af, at der parallelt med lovens ikrafttræden vil blive udstedt en tilhørende bekendtgørelse, hvor bl.a. de nærmere regler for gennemførelsen af kvotedirektivet fastsættes, foreslås det, at der to steder i den gældende bestemmelse tilføjes den præcisering, der omfatter »bestemmelser fastsat i henhold til loven«.

På baggrund af den foretagne sammenskrivning bliver § 32, stk. 1, nr. 11, lovteknisk konsekvent oprykket til § 32, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 32 (§ 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.)

§ 33, stk. 1, i kvoteloven indeholder en beføjelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren, mens § 33, stk. 2, i kvoteloven omhandler erhvervs- og vækstministerens mulighed, der svarer til § 33, stk. 1, i kvoteloven, for at bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren.

Det foreslås med ændringen i § 33, stk. 1,1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i kvoteloven præciseret, at ministrene skal sørge for, at udpegelsen efter bemyndigelsesbestemmelserne i § 33, stk. 1 og 2, i kvoteloven skal ske i henhold til de nuværende bekendtgørelser, der er gældende, og de kommende bekendtgørelser, der bliver gældende. Baggrunden for den foreslåede præcisering af § 33, stk. 1,1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i kvoteloven er tydeliggørelse af henvisningen i bestemmelserne. Klima-, energi- og bygningsministeren har allerede i vid udstrækning - ligesom efter den tidligere gældende kvotelov - delegeret beføjelser efter kvoteloven til Energistyrelsen og erhvervs- og vækstministeren i vid udstrækning har delegeret beføjelser efter kvoteloven, som relaterer sig til driften af EU-registeret og Kyoto-registeret, til Erhvervsstyrelsen. Dette forventes at forblive uændret.

Til nr. 33 (§ 33, stk. 2, 2. pkt.)

§ 33, stk. 2, i kvoteloven omhandler erhvervs- og vækstministerens mulighed, der svarer til § 33, stk. 1, i kvoteloven, for at bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren.

Som lovteknisk konsekvens af, at visse, relevante bestemmelser i kapitel 3, 4, 6 og 7, jf. ovenfor, foreslås ophævet, foreslås det, at henvisningen i § 32, stk. 2, 2. pkt., til », jf. kapitel 3, 4, 6 og 7« udgår, da henvisningen ikke længere er relevant. Den nugældende retstilstand forbliver dermed uændret.

Til nr. 34 (§ 34, stk. 2)

§ 34, stk. 2, i kvoteloven omhandler, at klima-, energi- og bygningsministeren offentliggør beslutninger om projekter omfattet af § 23 i kvoteloven, som Danmark deltager i eller tillader andre at deltage i. Dvs., § 34, stk. 2, i kvoteloven fastsætter, at Danmark skal offentliggøre oplysninger om projektaktiviteter, som klima-, energi og bygningsministeren har godkendt, at myndigheder eller private deltager i, jf. § 23 i kvoteloven. Dette sker på Energistyrelsens hjemmeside.

§ 34, stk. 2, foreslås ophævet, da offentliggørelsen af oplysningerne i dag sker på FN's hjemmeside: http://cdm.unfccc.int/Registry/index.html.

Til nr. 35 (§ 35, stk. 1)

§ 35, stk. 1, i kvoteloven omhandler bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation.

Bestemmelsen i det forslåede § 35, stk. 1, 1. pkt., indeholder en sproglig præcisering som konsekvens af kommunikationen skal foregå digitalt, herunder ved anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lignende.

Bestemmelsen i det forslåede § 35, stk. 1, 2. pkt., følger ikke af implementering af kvotedirektivet. Formålet med lovforslaget er, at der indføres hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for obligatorisk digital kommunikation, for at opnå regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal forgå digitalt inden udgangen af 2015. Lovforslaget skal skabe en hjemmel til, således at efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Lovforslaget svarer til § 81 c i arbejdsmiljøloven.

Til nr. 36 (§ 36, stk. 1, 2. pkt.)

§ 36, stk. 1, i kvoteloven omhandler bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation.

Bestemmelsen i det forslåede § 36, stk. 1, 2. pkt., følger ikke af implementering af kvotedirektivet. Formålet med lovforslaget er, at der indføres hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for obligatorisk digital kommunikation, for at opnå regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal forgå digitalt inden udgangen af 2015. Lovforslaget skal skabe en hjemmel til, således at efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Lovforslaget svarer til § 81 c i arbejdsmiljøloven.

Til nr. 37 (Bilag 1)

Bilag 1 i kvoteloven angiver de flyvninger, der ikke er omfattet af kvoteloven, jf. § 11 i kvoteloven, og som kvoteloven ikke finder anvendelse på.

Bilag 1 i kvoteloven foreslås ophævet, da ændringsforordningen indskrænker direktivets anvendelsesområde. Da flyvninger, som udføres af en ikke-kommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte årlige emissioner er lavere end 1.000 ton, efter ændringsforordningen undtages fra direktivets anvendelsesområde fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020, foreslås kvoteloven ændret, således at også bilag 1 i loven ophæves, jf. pkt. 1 og 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Gennemførelse af ændringsforordningens midlertidige ændringer af kvotedirektivet, der indskrænker direktivets anvendelsesområde, vil ske ved bekendtgørelse, der træder i kraft samtidig med lovforslaget, jf. pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder en nærmere beskrivelse af indholdet af EU-retsakter, der flyttes fra kvoteloven til bekendtgørelse.

De uændrede dele af bilag 1 i kvoteloven vil samtidigt blive videreført på bekendtgørelsesniveau.

Til § 2

Til. nr. 1 (§ 9 a, stk. 1)

Med nr. 1 foreslås en konsekvensændring af § 9 a, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Konsekvensændringen er en følge af, at §§ 8-10 i kvoteloven foreslås ophævet med nærværende lovforslag.

Kuldioxidafgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt., vedrører tilbagebetaling af CO2-afgift til CO2-kvoteomfattede virksomheder for aktiviteter, som er omfattet af §§ 8-10 i kvoteloven, dvs. de bestemmelser, som nu foreslås ophævet. Da der med ændringen af kvoteloven ikke tilsigtes realitetsændringer vedrørende denne tilbagebetalingsordning i kuldioxidafgiftsloven, foreslås det som en konsekvensændring i kuldioxidafgiftsloven, at der her fortsat henvises til §§ 8-10 i kvoteloven, men at det i et nyt punktum i stk. 1 præciseres, at der er tale om §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter. Henvisningen vedrører dermed den nugældende kvotelov, hvoraf §§ 8-10 fremgår, og berøres ikke af efterfølgende ændringer af kvoteloven.

Formålet er at fastlåse den nugældende retsstilling, hvorved der ikke sker realitetsændringer vedrørende kuldioxidafgiftsloven som følge af nærværende lovforslag.

Til § 3

Efter den foreslåede § 3 træder loven i kraft den 1. januar 2015.

Myndighederne er dog forpligtet til at administrere i overensstemmelse med ændringsforordningen. Dette følger af det grundlæggende EU-retlige princip om EU-rettens forrang, idet ændringsforordningen gælder umiddelbart, jf. artikel 288 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Til § 4

I stk. 1 fastsættes, at afgørelser, herunder tilladelser og godkendelser, der er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, og som er meddelt før lovens ikrafttræden i henhold til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter, bevarer fortsat deres gyldighed, indtil de skal fornys, bortfalder eller udløber.

Ændringsforordningen gælder ikke for driftslederne.

Der er ikke tilsigtet en ændring af gældende ret og administrativ praksis udover de ændringer, som følger af ændringsforordningen. Der henvises derfor til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter (Folketingstidende 2012/2013, Tillæg C, L 7) særligt pkt. 2 og pkt. 3 e-f.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de regler, der er fastsat i henhold til lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov