L 11 Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

(Tilpasning af reglerne om udledninger fra luftfart efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-12-2014

Afgivet: 11-12-2014

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2014

20141_l11_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2014

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2014 og var til 1. behandling den 11. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 4. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB (2013-14) alm. del - bilag 352. Den 30. oktober 2014 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 2 udgår.

[Lovteknisk ændring]

2) Efter nr. 12 indsættes som nye numre:

»01. I § 16, stk. 3 og 5, ændres »driftslederen« til: »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner,«.

02. I § 16, stk. 4, ændres »driftslederen.« til: »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.««

[Lovtekniske ændringer]

3) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 19 indsættes i stk. 2 efter »tilbagelevere kvoter«: »svarende til de uretmæssigt modtagne«.

[Præcisering af kravet om tilbagelevering af kvoter]

4) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 27 indsættes i stk. 1 efter »EU-registeret«: »hvert år senest den 30. april«.

[Genindførelse af frist på lovniveau for returnering af kvoter i EU-registeret]

5) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 28, stk. 1, indsættes i 1. pkt. efter »efter § 27«: »og regler udstedt i medfør heraf«, og i 2. pkt. indsættes efter »jf. § 27«: »og regler udstedt i medfør heraf«.

[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen til meddelelse af afgiftspålæg]

6) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 28, stk. 5, ændres »driftslederen eller luftfart?soperatøren,« til: »driftslederen, luftfart?soperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner,«, og i stk. 6 ændres »driftslederen eller luftfartsoperatøren« til: »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner,«.«

[Lovteknisk ændring]

7) Efter nr. 25 indsættes som nye numre:

»04. I § 28, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres i 1. pkt. »driftslederen eller luftfartsoperatøren.« til: »driftslederen, luftfart?soperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.«, og i 2. pkt. og to gange i 3. pkt. ændres »driftslederen eller luftfartsoperatøren« til: »driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner,«.

05. § 29, stk. 1, affattes således:

»Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, om driftslederne, luftfartsoperatørerne og andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, overholder loven, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsakter om forhold omfattet af loven samt vilkår og afgørelser truffet i medfør heraf, jf. dog stk. 2.«

06. I § 29, stk. 3, ændres »Driftsledere og luftfartsoperatører, som udfører aktiviteter omfattet af denne lov« til: »Driftsledere, luftfartsoperatører eller andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, og som udfører aktiviteter omfattet af denne lov eller af regler, der udstedes i medfør af denne lov«.«

[Lovtekniske ændringer]

8) Nr. 27 affattes således:

»27. § 30, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling af de udgifter, der efter stk. 1 skal betales af driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.««

[Konsekvensændring]

9) Efter nr. 27 indsættes som nye numre:

»07. I § 30, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4.« til: »stk. 3.«

08. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 16« til: »og § 16«, og », og § 17, stk. 1« udgår.«

[Lovtekniske ændringer]

10) I den under nr. 31 foreslåede affattelse af § 32, stk. 1, udgår nr. 2 og 3.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 2-5.

[Lovteknisk justering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk ændring, der indebærer, at indholdet af de ændringer, der var samlet i § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag, fordeles på flere numre, jf. ændringsforslag nr. 2 og 6-8. Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

For så vidt angår økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, bemærkes det, at lovforslagets estimerede mindre provenu, der følger af, at mængden af luftfartskvoter til auktionering reduceres, er baseret på en kvotepris, der er fastsat som en overgang mellem den nuværende kvotepris på cirka 5,75 euro i 2014 og en kvotepris på cirka 10,75 euro i 2020, der stammer fra EU's forventninger til prisudviklingen, jf. »Commission Staff Working Document, EU Biennial Report, Accompanying the document, Commission Communication, Sixth National Communication and First Biennial Report from the European Union under the UN Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), {C(2014) 3 final}, {SWD(2014) 2 final}«, Bruxelles, den 10. januar 2014, SWD(2014) 1 final, side 152, »EU Energy, Transport and GHG Emissions Trends to 2050, Reference Scenario 2013«, EU-Kommissionen 2014, side 33, og Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014, Energistyrelsen 2014, side 5-6. Estimatet af provenuets størrelse er behæftet med stor usikkerhed, da provenuet afhænger af den faktiske CO2-kvotepris.

Til nr. 2, 6 og 8

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det foreslås, at § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag udgår, og at indholdet af dette forslag i stedet fordeles på flere forslag, jf. nr. 1 og bemærkningerne hertil. Ændringsforslagene indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 3

Der foreslås en sproglig præcisering af kravet om tilbagelevering af uretmæssigt modtagne kvoter. Bestemmelsens ordlyd, for så vidt angår ordene svarende til de uretmæssigt modtagne, svarer herefter til ordlyden i § 19, stk. 6, og § 20, stk. 9, i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter (kvoteloven). Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at det på lov- og ikke bekendtgørelsesniveau skal anføres, at driftsledere, luftfartsoperatører eller andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, hvert år senest den 30. april skal returnere kvoter i EU-registeret efter § 27, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 21. Ændringsforslaget indebærer, at gældende retstilstand på dette punkt opretholdes.

Til nr. 5

Der foreslås en præcisering af den foreslåede bestemmelse i lovforslaget, således at det tydeliggøres, at klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge afgifter for overtrædelse af forpligtelser efter såvel § 27 som regler udstedt i medfør heraf vedrørende returnering af kvoter i EU-registeret.

Til nr. 7

Ad nr. 04 og 05

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det foreslås, at § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag udgår, og at indholdet af dette forslag i stedet fordeles på flere forslag, jf. nr. 1 og bemærkningerne hertil. Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ad nr. 06

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at det foreslås, at § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag udgår, og at indholdet af dette forslag i stedet fordeles på flere forslag, jf. nr. 1 og bemærkningerne hertil. Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslaget indeholder en præcisering, således at det fremgår, at driftsledere, luftfartsoperatører og andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, efter anmodning skal afgive oplysninger, for så vidt angår såvel aktiviteter omfattet af loven som aktiviteter omfattet af regler udstedt i medfør loven. Med ændringsforslaget vil gældende retstilstand på dette punkt opretholdes.

Til nr. 9

Ad nr. 07

Der er med ændringsforslaget tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af § 1, nr. 26, i det fremsatte lovforslag vedrørende kvotelovens § 30. Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ad nr. 08

Der er med ændringsforslaget tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 13, der foreslår ophævelse af § 17 i kvoteloven. Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 10

Der er med ændringsforslaget tale om en lovteknisk konsekvensændring af lovens straffebestemmelser som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9 og 11, der bl.a. ophæver § 7 og § 14, stk. 1, i kvoteloven. Ændringsforslaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jacob Lund (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Bente Bendix (V) Jens Ejner Christensen (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 11

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
4
Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om CO2-kvoter, fra klima-, energi- og bygningsministeren
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning