L 107 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v.).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Udvalg: By- og Boligudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 17-02-2015

Afgivet: 17-02-2015

Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 17. februar 2015

20141_l107_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 17. februar 2015

1. Ændringsforslag

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2015 og var til 1. behandling den 22. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 9. december 2014 dette udkast til udvalget, jf. BYB alm. del - bilag 28. Den 15. januar 2015 sendte ministeren for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget er utilfredse med, at lovforslaget ikke indeholder nye initiativer på ghettoområdet. Venstre ser stadig større problemer i ghettoområderne med fortsat øget radikalisering, parallelsamfund og utryghed. Derfor mener Venstre, at der bør tages nye initiativer for at forbedre forholdene i ghettoerne. Der skal gøres en langt stærkere indsats for at sikre, at ghettoområderne ikke er farlige at færdes i, og for at forhindre, at unge i ghettoområderne bliver radikaliserede. Dette lovforslag giver ikke nogle nye redskaber til at imødekomme de store problemer.

Derudover bliver Landsbyggefonden med lovforslaget gældsat helt frem til 2032. Venstre mener, at det er bekymrende, at man ubekymret fortsætter den voldsomme gældsætning af Landsbyggefonden. På den baggrund kan Venstre ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 91 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »indtil halvdelen« til: »indtil halvdelen af rammen«.

[Præcisering]

Til § 2

2) Datoen »1. marts 2015« ændres til: »15. marts 2015«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslagets § 1, nr. 4, omhandler den del af den afsatte ramme til boligsocial indsats, der kan anvendes til huslejenedsættelse. Det præciseres, at indtil halvdelen af den boligsociale ramme kan anvendes hertil.

Til nr. 2

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra den 1. marts 2015 til den 15. marts 2015.

Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Ib Poulsen (DF) Anita Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 107

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
5
Udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning