Fremsat den 13. januar 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, som bl.a. ændret ved lov nr. 1367 af 16. december 2014 og senest ved lov nr. 1522 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1 og 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.«

2. § 30 affattes således:

»§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.«

3. I § 69 j, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ægtefælles«: »eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.

4. § 69 j, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.«

5. I § 98 a indsættes efter »kapitel«: »1 a og«.

6. § 98 a affattes således:

»§ 98 a. Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.«

§ 2

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, 3 og 5 træder i kraft den 1. februar 2015.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 4, og 6 træder i kraft den 1. januar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Folketinget vedtog den 19. december 2014 lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.), der bl.a. udmønter den del af finanslovsaftalen for 2015 mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffes.

Finanslovsaftalen indebærer, at afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende skal være fuldt indfaset i 2016, mens 2015 skal være et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning. Den halve virkning betyder, at når kommunen skal beregne hjælpen til en samlevende, så skal kommunen først beregne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb lægges sammen og deles med to, og herved fremkommer det beløb, der bliver udbetalt i hjælp.

Efter aftalens indhold betyder dette, at den gensidige forsørgelsespligt skal være gældende i hele 2015, dog med halv virkning svarende til 2014.

Der er desværre en fejl i den vedtagne lovs bestemmelse om ikrafttræden. Denne fejl betyder, at reglen om fradrag for en samlevers indtægter i lov om aktiv socialpolitik allerede blev ophævet den 1. januar 2015, hvor resten af lovforslaget trådte i kraft. Kommunerne har derfor ikke hjemmel til at foretage fradrag i hjælpen for en samlevers indtægter, uanset at det var en del af den politiske aftale, at samleverreglen skulle have halv virkning i hele 2015. Dette betyder, at der reelt ikke er halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt i 2015.

Nærværende lovforslag bringer lovgivningen i overensstemmelse med den politiske aftale.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

De gældende regler om gensidig forsørgelsespligt i kontanthjælpssystemet er indeholdt i den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen (lov nr. 894 af 4. juli 2013), der pr. 1. januar 2014 indførte gensidig forsørgelsespligt for samlevende, således at samlevende, der begge er fyldt 25 år, har forsørgelsespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

2014 var et overgangsår, hvor den gensidige forsørgelsespligt havde halv virkning. Det betød, at uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen til en samlevende beroede på to beregninger. Først skulle der beregnes, hvad den samlevende var berettiget til, hvis pågældende ikke var samlevende, og derefter skulle kommunen beregne det, som personen ville være berettiget til efter reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende (dvs. en beregning hvor samleverens eventuelle indtægter trækkes fra). Disse beløb blev lagt sammen og delt med to, og herved fremkom det beløb, der skulle udbetales i uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 2014.

Med lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) ophæves den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra den 1. januar 2016, dog således at 2015 skal være et overgangsår med halv virkning ligesom 2014.

Det fremgår af § 6, i lov nr. 1522 af 27. december 2014, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende skal have halv virkning i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 ved beregning af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25.

§ 1, nr. 36, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 1522 af 27. december 2014, ophævede ved en fejl § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik allerede den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016. Det betyder at der ikke er hjemmel til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i uddannelses- eller kontanthjælpen i 2015.

Det fremgår af lovens § 30, hvordan indtægter, som ansøgeren eller en eventuel ægtefælle har, fratrækkes i uddannelses- eller kontanthjælpen. Fradrag for indtægter sker som hovedregel krone for krone. Dette gælder som udgangspunkt uanset, hvorfra indtægten hidrører.

Ophævelsen af § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt., har således den virkning, at der reelt set ikke er halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015, idet der ikke er hjemmel til at fradrage samlevers indtægter fra 1. januar 2015.

Samtidig ophævede § 1, nr. 47 og 50, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 også ved samme fejl henvisningerne i § 69 j, stk. 1, 2. pkt., og § 98 a i lov om aktiv socialpolitik til den gensidige forsørgelsespligt for samlevende allerede den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016.

Ændringen af § 69 j, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgik af § 1, nr. 47, i lov nr. 1522 af 27. december 2014. Ifølge § 69 j, stk. 1, 2. pkt., gælder retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb uden hensyn til egen formue og en evt. ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Men på grund af fejlen i ikrafttrædelsesbestemmelsen udgår samlever af bestemmelsen allerede fra den 1. januar 2015 og ikke som tilsigtet den 1. januar 2016. Dette har dog ikke reel betydning for den konkrete udmåling af ressourceforløbsydelse, idet retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb er uafhængig af evt. ægtefælles eller samlevers indtægter, idet ydelsen alene udmåles på grundlag af egne indtægter.

Efter den gældende § 98 a i lov om aktiv socialpolitik skal kommunerne, når de træffer afgørelser om uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens kapitel 4, i videst muligt omfang indenfor rammerne af forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.v. indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunerne har adgang til.

Med ændringen af § 98 a om registerbaseret sagsbehandling, som fremgik af lov nr. 1522 af 27. december 2014, blev pligten til at indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, når kommunerne skal træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for samlevende efter kapitel 1 a, ophævet allerede den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016.

2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt., genindføres i lov om aktiv socialpolitik i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015. Bestemmelserne om fradrag af samlevendes indtægter genindsættes således i § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 2, 2. pkt., i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.

Forslaget betyder, at indtægter, som en samlever har, igen skal fratrækkes i den samlevendes uddannelses- eller kontanthjælp i forbindelse med, at hjælpen beregnes med halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.

Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende vil herefter kunne beregnes med halv virkning fra den 1. februar 2015. Da der i januar 2015 ikke er hjemmel til at foretage fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen for en samlevers indtægter, betyder det, at der ikke er halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt i denne måned.

Det foreslåede betyder, at hjemlen til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i uddannelses- og kontanthjælp i forbindelse med beregningen med halv virkning alene har virkning fra 1. februar 2015 til den 31. december 2015. Fra den 1. januar 2016 skal der således ikke længere ske fradrag for samlevers indtægter ved beregning af uddannelses- eller kontanthjælp, idet den gensidige forsørgelsespligt ophæves med fuld virkning fra den 1. januar 2016, jf. lov nr. 1522 af 27. december 2014.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i lovens § 69 j, stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015. Retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb gælder uden hensyn til en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.

Det foreslås tillige, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015 genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, når kommunerne skal træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt for samlevende efter kapitel 1 a, idet dette kapitel først ophæves den 1. januar 2016.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at medføre samlede offentlige mindreudgifter på 245,4 mio. kr. i 2015 efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 1.

Hvis reglerne i lov nr. 1522 af 27. december 2014 om afskaffelse reglen om fradrag for samlevers indtægter fra 1. januar 2015 ikke ændres, ville det medføre en merudgift i 2015 på 309,7 mio. kr. i forhold til det forudsatte på finansloven for 2015 svarende til 25,8 mio. kr. pr. måned i direkte økonomi. Efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser ville det medføre en merudgift på 267,7 mio. kr. svarende til 22,3 mio. kr. pr. måned efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser.

Med dette lovforslags ikrafttræden fra 1. februar 2015 reduceres merudgiften i 2015 med 283,9 mio. kr. eller 245,4 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser.

Af tabel 2 fremgår de direkte økonomiske konsekvenser af forslaget, svarende til i alt 283,9 mio. kr. fordelt på ydelser på hhv. stat og kommune. Forslaget medfører mindreudgifter til uddannelses- og kontanthjælp samt løntilskud. Forslaget medfører endvidere merudgifter til boligstøtte, daginstitutionsbetaling og administration.

Af de skønnede direkte mindreudgifter på 283,9 mio. kr. i 2015 skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 99,5 mio. kr., mens kommunernes mindreudgift skønnes til 184,4 mio. kr.

Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårspersoner.

Kommunernes udgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. januar 2015 til den 8. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA- Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Bestemmelsen har også været gældende for samlevende par, således at de indtægter, som en ansøger og en samlever havde, blev trukket fra i hjælpen.

Reglen om fradrag af samlevers indtægter blev fejlagtigt ophævet fra den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016 med den virkning, at der i forbindelse med beregningen af den halve virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015 ikke kan foretages fradrag for en samlevers indtægter. Der er således reelt ikke halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt i 2015.

Det foreslås derfor at genindføre hjemlen i § 30 til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015, så den gensidige forsørgelsespligt for samlevende får halv virkning i 2015 i overensstemmelse med den politiske intention i finanslovsaftalen for 2015.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 1, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, gælder retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb uden hensyn til egen formue og en evt. ægtefælles indtægts- og formueforhold, idet henvisningen til en samlever ved en fejl udgik af bestemmelsen allerede fra den 1. januar 2015 og ikke som tilsigtet den 1. januar 2016.

Dette har dog ikke reel betydning for udmåling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, idet retten til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb alene udmåles på grundlag af egne indtægter.

Det foreslås, at henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold genindsættes i lovens § 69 j, stk. 1, i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015,således at det udtrykkeligt fremgår, at ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb udmåles uden hensyn til ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Genindsættelsen af henvisningen til samlevers indtægts- og formueforhold sker alene for at undgå tvivl om bestemmelsens rækkevidde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Efter de gældende regler i § 98 a i loven skal kommunerne i videst muligt omfang indenfor rammerne af forvaltningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.v. indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, når kommunerne skal træffe afgørelser om uddannelses- eller kontanthjælp efter lovens kapitel 4.

Ændringen af § 98 a om registerbaseret sagsbehandling fremgik af lov nr. 1522 af 27. december 2014. Ændringen betyder, at kravet om, at kommunerne, når de træffer afgørelser om gensidig forsørgelsespligt for samlevende efter kapitel 1 a, i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til, blev ophævet allerede den 1. januar 2015.

Ved en fejl blev kravet om registerbaseret sagsbehandling i forbindelse med afgørelser efter lovens kapitel 1 a om gensidig forsørgelsespligt for samlevende ophævet pr. 1. januar 2015 i stedet for pr. 1. januar 2016, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende ophæves.

Det foreslås, at der i lovens § 98 a i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015 genindføres hjemmel til, at kommunerne i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til,, når de træffer afgørelser efter lovens kapitel 1 a om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, idet dette kapitel først ophæves den 1. januar 2016.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at lovens § 1, nr. 1, 3 og 5 træder i kraft den 1. februar 2015.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2, 4 og 6 træder i kraft den 1. januar 2016.

Det indebærer, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kan have halv virkning i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov