Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. marts 2015
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for
indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og
ligningsloven1)
(Gennemførelse af direktiv om
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om
indskudsgarantiordninger (DGSD))
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som
ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1
i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 1 i lov nr. 403 af 28.
april 2014 og § 1 i lov nr. 1490 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
», og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338
(CRD IV)« til: », dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338, (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om
indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149,
(DGSD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
190, (BRRD)«.
2.
Overalt i loven ændres »Finansiel Stabilitet A/S«
til: »Finansiel Stabilitet«.
3. I
§ 1, stk. 2, 1. pkt., ændres
»§ 361, stk. 1, nr. 5« til: »§ 361,
stk. 1, nr. 4«.
4. I
§ 5, stk. 1, indsættes som
nr. 43 og 44:
»43)
Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der ikke er en
finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i en
koncern, hvor mindst én dattervirksomhed i koncernen er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
44)
Gældsbuffer: Det krav, som et realkreditinstitut til enhver
tid skal opfylde i henhold til § 125 i.«
5. I
§ 14, stk. 6, ændres
»Garantifonden for indskydere og investorer« til:
»Indskyder- og investorgarantiordningen«.
6.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Finanstilsynet
kan give tilladelse til at drive virksomhed i henhold til § 7,
stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 16 a til et
broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som
ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis
Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til
at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber skal dog være opfyldt. Finanstilsynet
fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse
af kravene for at opnå tilladelse i henhold til § 7,
stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, jf. §§ 14
og 16 a.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan endvidere, når Finansiel Stabilitet
opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for
finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven under hensyntagen til
formålet med de pågældende regler og
afviklingsmålene. Finanstilsynet fastsætter en frist
for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle
holdningvirksomheder og blandede holdingvirksomheder. Fristen kan
forlænges, hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er
opfyldt.
Stk. 3. Uanset
stk. 2 finder kapitel 9 og § 181 anvendelse på Finansiel
Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet
holdingvirksomhed.«
7. I
§ 50, stk. 1, indsættes
efter »selvpension,«:
»aldersopsparing,«.
8. I
§ 51, stk. 1, ændres
», børneopsparing og boligopsparing« til:
»og aldersopsparing«, og »Garantifonden for
indskydere og investorer« ændres til: »Indskyder-
og investorgarantiordningen«.
9. I
§ 67 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Fristen for indkaldelse til en generalforsamling eller til et
repræsentantskabsmøde med henblik på at foretage
en kapitalforhøjelse kan forkortes til 10 dage, hvis
Finanstilsynet har vurderet, at pengeinstituttet,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er
omfattet af reglerne i denne lovs kapitel 15 a og pengeinstituttet,
realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I vurderer,
at kapitalforhøjelsen er nødvendig for at forhindre,
at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I bliver nødlidende. Forkortelsen
i henhold til 1. pkt. kan foretages, hvis generalforsamlingen eller
repræsentantskabet i en sparekasse med to tredjedele af de
afgivne stemmer ændrer vedtægten til at indeholde denne
mulighed.
Stk. 4.
Selskabslovens §§ 84 og 90 og tidsfrister i
selskabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anvendelse
på generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder
indkaldt i overensstemmelse med stk. 3.«
10. § 71
a affattes således:
Ȥ 71 a. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I, jf. dog § 71 b, skal udarbejde og vedligeholde en
genopretningsplan. Genopretningsplanen skal godkendes af
virksomhedens bestyrelse og skal indeholde
1) passende
kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse
af de tiltag, som virksomheden vurderer der skal træffes for
at genoprette den finansielle situation i virksomheden, hvis der
sker en hastig eller betydelig forværring af denne,
2) et bredt
udvalg af genopretningsmodeller og
3) en
række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress, der er relevante for virksomheden, og passende
reaktioner herpå.
Stk. 2. Den
efter stk. 1 udarbejdede genopretningsplan skal indsendes til
Finanstilsynet. Finanstilsynet har fra modtagelsen af
genopretningsplanen 6 måneder til at foretage en vurdering af
genopretningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant,
forelægge genopretningsplanen for eventuelle kompetente
myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvor væsentlige filialer er
beliggende.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen for
Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger til
Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til
genopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske
funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister for indsendelse
af genopretningsplaner.«
11.
Efter § 71 a indsættes:
Ȥ 71 b. I koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og
hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, skal modervirksomheden udarbejde og
vedligeholde en koncerngenopretningsplan. 1. pkt. finder kun
anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har
én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af
koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag
modervirksomheden vurderer der skal træffes for at genoprette
den finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt
dattervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betydelig
forværring af den finansielle situation i en eller flere af
virksomhederne i koncernen. § 71 a, stk. 1 og 2, finder med de
fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på den
øverste modervirksomhed og for
koncerngenopretningsplanen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan uanset stk. 1 påbyde, at der for hver
enkelt dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal
udarbejdes en genopretningsplan i henhold til § 71 a.
Stk. 3.
Finanstilsynet fremsender koncerngenopretningsplaner udarbejdet i
henhold til stk. 1 til
1) de kompetente
myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet,
2) de kompetente
myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvor væsentlige filialer er
beliggende, hvis planen vurderes at være relevant for den
pågældende filial,
3) Finansiel
Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig
for afvikling af koncernen, og
4) Finansiel
Stabilitet eller en myndighed i det land inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig
for afvikling af en dattervirksomhed.
Stk. 4.
Finanstilsynet vurderer med Finansiel Stabilitet og de i stk. 3
nævnte myndigheder koncerngenopretningsplanen, og om
planen opfylder de i stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2,
fastsatte krav for at træffe en fælles beslutning om
koncerngenopretningsplanen efter Finanstilsynets
fremsendelse.
Stk. 5. Er der
ikke truffet en fælles beslutning inden for 4 måneder
efter Finanstilsynets fremsendelse af
koncerngenopretningsplanen, jf. stk. 4, eller om reaktioner i
medfør af § 71 c, stk. 2, træffer Finanstilsynet
selv beslutning herom. Finanstilsynet underretter koncernens
modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de i stk. 3 nævnte
myndigheder om denne beslutning. Har en af de i stk. 3 nævnte
myndigheder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav til
koncerngenopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske
funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister for indsendelse
af koncerngenopretningsplaner.
§ 71 c. Finanstilsynet
underretter virksomheden eller koncernens modervirksomhed,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen, jf.
§ 71 a, eller koncerngenopretningsplanen, jf. § 71
b, har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige
hindringer for dens iværksættelse. Virksomheden skal
senest 2 måneder efter underretningen forelægge en
revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan
forlænge fristen med op til 1 måned.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan, hvis virksomheden ikke inden for den fastsatte
frist forelægger en revideret plan, eller hvis den reviderede
plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold
til stk. 1 påpegede mangler og hindringer, påbyde
virksomheden at
1) nedbringe
virksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,
2)
muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
3) revidere
virksomhedens strategi og struktur,
4) foretage
ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de
centrale forretningsområders og kritiske funktioners
modstandsdygtighed og
5) foretage
ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur.«
12.
Efter § 125 h indsættes:
Ȥ 125 i. Et
realkreditinstitut skal til enhver tid have en gældsbuffer
på 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvægtede
udlån. Kapital- og gældsinstrumenter til opfyldelse af
gældsbufferkravet skal være udstedt af
realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 2. For et
realkreditinstitut, der som modervirksomhed ejer en
dattervirksomhed, der også er et realkreditinstitut, kan
gældsbufferkravet opfyldes på
realkreditkoncernniveau.
Stk. 3.
Gældsbufferkravet kan opfyldes med følgende kapital-
og gældsinstrumenter:
1) Egentlig
kernekapital.
2) Hybrid
kernekapital.
3) Supplerende
kapital.
4) Usikret
seniorgæld.
Stk. 4. Kapital-
og gældsinstrumenterne som nævnt i stk. 3 må ikke
samtidig anvendes til at opfylde
1) kravet til
kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber,
2) det
individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2,
3) det
individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3,
4) det
kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, eller
5) kravet til
kapitalgrundlag, jf. artikel 500, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Stk. 5. For
gældsbufferkrav, der opfyldes med kapital- og
gældsinstrumenter omfattet af stk. 3, nr. 2-4, gælder
følgende:
1) Kapital- og
gældsinstrumenterne skal have en oprindelig løbetid
på mindst 2 år.
2) Der skal
være en hensigtsmæssig spredning i kapital- og
gældsinstrumenternes forfaldstid.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbufferkravet for et
realkreditinstitut skal opfyldes helt eller delvis med kapital- og
gældsinstrumenter med kontraktuel mulighed for nedskrivning
eller konvertering.«
13. I
§ 144, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »kapitalkravet i
§ 127« til: »kapitalgrundlagskravet i artikel 92,
stk. 1, litra c, eller minimumskapitalkravet i artikel 93 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber«.
14. I
§ 152 v, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »et datterselskab af«, og
»overtage« ændres til: »overtage eller
sikre overtagelsen af«.
15. I
§ 152 v, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab
af Finansiel Stabilitet A/S« til: »Finansiel
Stabilitet, jf. 1. pkt.,«.
16. § 177
a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 177 a. I koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og
hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, som mindst har én
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, finder §§ 243 a og
243 c anvendelse.
Stk. 2. Opfylder
en modervirksomhed som nævnt i stk. 1 betingelserne for, at
Finanstilsynet kan anvende et eller flere af de i §§ 243
a eller 243 c nævnte påbud, skal Finanstilsynet
høre de øvrige kompetente myndigheder i
tilsynskollegiet og underrette Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, inden et påbud efter §§ 243 a
eller 243 c påbydes modervirksomheden.
Stk. 3. Modtager
Finanstilsynet som konsoliderende myndighed efter stk. 1 en
høring som nævnt i § 177 b, stk. 1, skal
Finanstilsynet give sin vurdering af det påtænkte
påbuds indvirkning på koncernen inden for 3 arbejdsdage
efter modtagelsen.
Stk. 4.
Ønsker mere end én kompetent myndighed i
tilsynskollegiet at give et eller flere påbud efter
§§ 243 a eller 243 c til en koncern, som er omfattet af
stk. 1, vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de øvrige
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, om det er mest
hensigtsmæssigt at udpege den samme midlertidige
administrator, jf. § 243 c, for alle berørte
virksomheder eller at koordinere anvendelsen af et eller flere
påbud i § 243 a på mere end én virksomhed.
Finanstilsynet og de øvrige kompetente myndigheder i
tilsynskollegiet skal tilstræbe at nå en fælles
beslutning senest 5 arbejdsdage efter den i stk. 2 nævnte
høring. Opnås en fælles beslutning, fremsender
Finanstilsynet denne til modervirksomheden.
Stk. 5.
Foreligger der ikke senest 5 arbejdsdage efter den i stk. 2
nævnte høring en fælles beslutning, jf. stk. 4,
træffer Finanstilsynet beslutning om anvendelse af et eller
flere påbud, jf. §§ 243 a eller 243 c, over for
modervirksomheden. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og
de øvrige relevante kompetente myndigheder i
tilsynskollegiet om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde
beslutningen og beslutninger efter stk. 2, såfremt en af de
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 177 b. I tilfælde,
hvor en eller flere dattervirksomheder, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, er
underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, er
konsoliderende myndighed for den pågældende koncern,
skal Finanstilsynet, når betingelserne for anvendelse af
§§ 243 a eller 243 c er opfyldt i relation til en eller
flere dattervirksomheder, høre den konsoliderende myndighed,
inden Finanstilsynet giver dattervirksomheden et eller flere
påbud efter §§ 243 a eller 243 c. Finanstilsynet
underretter den konsoliderende myndighed og de øvrige
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.
Stk. 2. I en
koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke er hos Finanstilsynet,
jf. stk. 1, kan Finanstilsynet træffe beslutning om
anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 243 a
eller 243 c, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I, som er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, hvis en fælles beslutning som nævnt i
§ 177 a, stk. 4, 2. pkt., ikke foreligger inden den i §
177 a, stk. 4, 2. pkt., fastsatte frist. Finanstilsynet underretter
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I om denne beslutning. Finanstilsynet
skal udskyde beslutningen, såfremt sagen er indbragt for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.«
17. I
§ 182, stk. 1, indsættes
efter »dattervirksomheder«: », jf. dog
§§ 182 b-182 f«.
18.
Efter § 182 a indsættes før afsnit VI:
Ȥ 182 b. Virksomheder
inden for en koncern, som enten er pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I,
finansieringsinstitutter, blandede holdingvirksomheder eller
finansielle holdingvirksomheder med mindst én
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, kan
med Finanstilsynets tilladelse, jf. stk. 3, indgå aftale om
kon?cern?intern finansiel støtte til en eller flere af
aftalens parter, hvis en af parterne efterfølgende kommer i
en situation, hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 15
a er opfyldt. En aftale om koncernintern finansiel støtte
skal være forenelig med de i § 182 d fastsatte
betingelser.
Stk. 2. Ved
indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel
støtte, jf. stk. 1, skal de virksomheder, som er parter i
aftalen, handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern
finansiel støtte skal opstille principper for beregning af
det vederlag, der skal betales for transaktioner i henhold til
aftalen.
Stk. 3. En
ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om
koncernintern finansiel støtte, jf. stk. 1, skal indsendes
til Finanstilsynet af modervirksomheden i koncernen, når den
øverste modervirksomhed inden for Den Europæiske Union
er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen
skal indeholde udkast til den påtænkte aftale,
oplysninger om, hvilke virksomheder der påtænker at
deltage i aftalen, og andre oplysninger, der er nødvendige
for Finanstilsynets vurdering af, om aftalen er forenelig med
de i § 182 d fastsatte betingelser.
Stk. 4.
Finanstilsynet fremsender straks den i henhold til stk. 3 indsendte
ansøgning om tilladelse til at indgå aftale om
koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndigheder
for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i
aftalen, for at nå frem til en fælles beslutning.
Stk. 5.
Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med procedurerne i stk.
7 og 8 tilladelse til den påtænkte aftale, hvis aftalen
vurderes at være forenelig med de i § 182 d fastsatte
betingelser for at yde koncernintern finansiel støtte.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og
8 forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale om
koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for
uforenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser for at yde
koncernintern finansiel støtte.
Stk. 7.
Finanstilsynet skal efter modtagelse af den i stk. 3 nævnte
ansøgning sammen med de i stk. 4 nævnte myndigheder
inden for 4 måneder nå en fælles beslutning om
ansøgningen. Opnås en fælles beslutning,
fremsender Finanstilsynet denne til virksomheden.
Stk. 8.
Foreligger der ikke inden for tidsfristen på 4 måneder,
jf. stk. 7, en fælles beslutning, træffer
Finanstilsynet selv beslutning om ansøgningen.
Finanstilsynet underretter virksomheden og myndighederne, jf. stk.
4, om beslutningen.
Stk. 9.
Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, såfremt en af de i
stk. 4 nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 182 c. Har Finanstilsynet
givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel
støtte i henhold til § 182 b, stk. 1, skal aftalen
godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der
ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2.
Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om
koncernintern finansiel støtte, aflægger hvert
år beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af de
afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
§ 182 d. En virksomhed, jf.
§ 182 b, må kun yde kon?cern?intern finansiel
støtte i overensstemmelse med den indgåede aftale, jf.
§ 182 b, stk. 1, til en anden virksomhed, der opfylder
betingelserne i kapitel 15 a om tidlig indgriben, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Det kan med
rimelighed forventes, at den koncerninterne finansielle
støtte afhjælper de væsentlige finansielle
problemer i den støttemodtagende virksomhed.
2) Den
koncerninterne finansielle støtte har til formål at
bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen som
helhed eller i en af virksomhederne og er i den støtteydende
virksomheds interesse.
3) Den
koncerninterne finansielle støtte ydes på
markedsbaserede vilkår, herunder mod vederlag, jf. § 182
b, stk. 2.
4) Der er
rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne
finansielle støtte bliver erlagt, herunder at
lånet bliver tilbagebetalt af den
støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er ydet i
form af et lån.
5) Ydelsen af
den koncerninterne finansielle støtte vil ikke true
likviditeten eller solvensen i den støtteydende
virksomhed.
6) Ydelsen af
den koncerninterne finansielle støtte vil ikke
medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i
særdeleshed i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor den støtteydende
virksomhed er hjemmehørende.
7) Den
støtteydende virksomhed opfylder kapital- og
likviditetskravene på tidspunktet for ydelsen af den
koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af
støtten medfører ikke, at kravene ikke længere
overholdes, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myndighed
i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, som er ansvarlig for tilsynet med den
støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse
hertil.
8) Den
støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet for
ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kravene til
store eksponeringer fastsat i 4. del i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, medmindre den kompetente myndighed i lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som
er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed,
har givet særskilt tilladelse til den manglende
opfyldelse.
9) Ydelsen af
den koncerninterne finansielle støtte ændrer ikke
mulighederne for afvikling af den støtteydende
virksomhed.
§ 182 e. Bestyrelsen for den
støtteydende virksomhed træffer beslutning om at yde
koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen herom,
hvis betingelserne i § 182 d er opfyldt. Bestyrelsen for den
støttemodtagende virksomhed træffer beslutning om at
acceptere koncernintern finansiel støtte i henhold til
aftalen.
Stk. 2.
Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed skal forud for
ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold til en
godkendt aftale herom, jf. § 182 b, stk. 5, underrette
1)
Finanstilsynet,
2) den
konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke er
Finanstilsynet,
3) den
kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed,
hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og
4) Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3.
Underretning i henhold til stk. 2 skal indeholde bestyrelsens
begrundede beslutning, jf. stk. 1, og detaljerede oplysninger om
den påtænkte koncerninterne finansielle støtte,
herunder en kopi af aftalen om koncernintern finansiel
støtte.
Stk. 4.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelsen af underretning,
jf. stk. 2, og modtagelsen af de påkrævede oplysninger,
jf. stk. 3, 5 arbejdsdage til at forbyde eller begrænse den
koncerninterne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet
vurderer, at betingelserne i § 182 d ikke er opfyldt.
Stk. 5.
Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller
begrænse den koncerninterne finansielle støtte skal
omgående meddeles til
1) den
konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis dette ikke er
Finanstilsynet,
2) den
kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed
og
3) Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Forbyder
eller begrænser Finanstilsynet ikke den koncerninterne
finansielle støtte inden for den i stk. 4 anførte
frist, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i
overensstemmelse med underretningen.
Stk. 7.
Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel
støtte sendes til de i stk. 2 nævnte myndigheder.
Finanstilsynet underretter omgående de øvrige
medlemmer af tilsynskollegiet og medlemmerne af
afviklingskollegiet, såfremt Finanstilsynet har det
konsoliderede tilsyn med koncernen.
§ 182 f. En virksomhed, der er
part i en aftale om kon?cern?intern finansiel støtte, jf.
§ 182 b, skal på sin hjemmeside offentliggøre en
beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og
identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre
på de virksomheder, der er parter i aftalen.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst en gang om
året samtidig med offentliggørelsen af
årsrapporten. Offentliggørelse efter stk. 1 skal
endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i
aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i
virksomheden i løbet af året. Artikel 431-434 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse.«
19.
Efter § 205 indsættes før overskriften før
§ 207:
Ȥ 206. Senest 1
måned inden sammenlægning af et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut eller en bestemt forretningsdel af disse, jf.
§ 204, skal pengeinstituttet eller realkreditinstituttet
orientere indskyderne eller investorerne herom, såfremt denne
får betydning for indskydernes og investorernes dækning
efter §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan give tilladelse til en kortere frist end den i
stk. 1 nævnte, hvis Finanstilsynet vurderer, at hensynet til
beskyttelse af forretningshemmeligheder eller den finansielle
stabilitet tilsiger det.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende
anvendelse på filialer beliggende i Danmark af
kreditinstitutter etableret i et andet land.«
20. I
§ 224 indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6.
Opfylder et pengeinstitut ikke likviditetskravet i § 152, stk.
1, opfylder et realkreditinstitut ikke likviditetskravet i §
153, stk. 1, opfylder et fondsmæglerselskab I ikke krav
fastsat i medfør af § 156, og opfylder virksomhederne
ikke artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, og har de ikke tilvejebragt den foreskrevne
likviditet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan
Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan
forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner det
nødvendigt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
21.
Efter § 224 indsættes:
Ȥ 224 a. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I anses for nødlidende eller
forventeligt nødlidende, hvis
1) virksomheden
overtræder, eller hvis der er objektive indikatorer til
støtte for, at virksomheden i nær fremtid vil
overtræde, kravene til at opretholde sin tilladelse på
en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 2, eller §
225, stk. 1,
2) der er
objektive indikatorer til støtte for en konstatering af, at
virksomheden i nær fremtid vil være ude af stand til at
indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden
som de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen
i henhold til § 224, stk. 6, eller
3) virksomheden
modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige, medmindre støtten gives for at undgå eller
afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi og
opretholde den finansielle stabilitet og antager en af
følgende former:
a) Statsgaranti
til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til
rådighed af Danmarks Nationalbank.
b) Statsgaranti
for nyligt udstedte forpligtelser.
c)
Tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af
kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er
konstateret ved nationale stresstest eller stresstest
gennemført på EU-plan.
Stk. 2. En
koncern anses som nødlidende eller forventeligt
nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau
er i en af de i stk. 1 nævnte situationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I
eller en koncern anses for nødlidende, eller forventeligt
nødlidende efter høring af Finansiel
Stabilitet.«
22. I
§ 226, stk. 1, ændres
»§ 224, stk. 1, 2, 5 og 6,« til: »§
224, stk. 1, 2 og 5-7,«.
23. I
§ 242 indsættes efter
»kreditinstitutter«: »,
investeringsselskaber«.
24.
Efter kapitel 15 indsættes:
»Kapitel 15 a
Tidlig
indgriben
Særlige regler for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I
§ 243 a. Overtræder
eller er det overvejende sandsynligt, at et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I som
følge af en betydelig eller hastig forværring af
virksomhedens finansielle situation i nær fremtid vil
overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i
medfør af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, afsnit II i direktiv 2014/65/EU om markeder
for finansielle instrumenter eller artikel 3-7, 14-17 og 24-26 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden at foretage en eller flere
af tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det
skønnes nødvendigt.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomheden at
1)
iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er
udarbejdet i overensstemmelse med §§ 71 a og 71 b,
2) udarbejde og
indsende en handlingsplan til Finanstilsynet,
3) indkalde
virksomhedens øverste myndighed,
4) et eller
flere medlemmer af bestyrelse eller direktion skal nedlægge
hvervet, jf. § 64,
5) udarbejde og
indsende en plan for forhandlinger om omstrukturering af
virksomhedens gæld,
6) ændre
sin forretningsstrategi,
7) ændre
sin retlige eller operationelle struktur og
8) kontakte
potentielle købere med henblik på at forberede en
afvikling af virksomheden.
Stk. 3. Ved
indkaldelse af virksomhedens øverste myndighed, jf. stk. 2,
nr. 3, fastsætter Finanstilsynet dagsordenen. Selskabslovens
§§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på indkaldelser
efter 1. pkt. Efterkommer en virksomhed ikke et påbud efter
stk. 2, nr. 3, kan Finanstilsynet på vegne af virksomheden
indkalde virksomhedens øverste myndighed og fastsætte
dagsordenen herfor. Selskabslovens §§ 89-91 og 93 finder
ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.
§ 243 b. Finanstilsynet kan
påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I at nedlægge hvervet, såfremt
virksomhedens finansielle situation forværres betydeligt
eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser
af den finansielle lovgivning.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan anvende stk. 1, såfremt påbuddene i
§ 243 a ikke vurderes tilstrækkelige til at genoprette
virksomhedens finansielle situation.
Stk. 3.
Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse eller medlemmer heraf skal
ske i overensstemmelse med denne lov, regler udstedt i
medfør af loven, selskabsloven, regler udstedt i
medfør af selskabsloven og virksomhedens vedtægt.
Midlertidig administrator
§ 243 c. Finanstilsynet kan
påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I at indsætte en eller flere
midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, såfremt
pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller
fondsmæglerselskabet I?s finansielle situation
forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere
alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning og det
vurderes, at et påbud efter § 243 b ikke er
tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens finansielle
situation.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomheden, at
1) den
midlertidige administrator træder i den samlede bestyrelses
sted eller
2) den
midlertidige administrator bistår bestyrelsen i dennes
arbejde.
Stk. 3. Denne
lovs og selskabslovens bestemmelser om en virksomheds bestyrelse
finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på en
midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted,
jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. På
tidspunktet for udpegningen af en midlertidig administrator, der
træder i den samlede bestyrelses sted, fratræder
bestyrelsen, og den midlertidige administrator tillægges
tegnings- og repræsentationsret i overensstemmelse med
selskabslovens § 135 og virksomhedens vedtægt.
Stk. 5. Senest
på tidspunktet for påbuddet, jf. stk. 1, skal
Finanstilsynet have fastlagt de nærmere rammer for den
midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke beslutninger
den midlertidige administrator skal forelægge Finanstilsynet
til godkendelse. Indkaldelse af virksomhedens øverste
myndighed kræver altid Finanstilsynets forudgående
godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre rammerne
for den midlertidige administrators arbejde, såfremt
Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at
genoprette virksomhedens finansielle situation. Finanstilsynet kan
beslutte, at den midlertidige administrator skal rapportere til
Finanstilsynet.
Stk. 6. En
midlertidig administrator udpeges for en periode op til 1 år.
Denne periode kan i særlige tilfælde forlænges af
Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en forlængelse
over for virksomhedens kapitalejere. En midlertidig administrator,
jf. stk. 2 og 3, kan til enhver tid afsættes af
Finanstilsynet. Denne lovs § 82 og selskabslovens § 120
finder ikke anvendelse på en midlertidig administrator, der
træder i den samlede bestyrelses sted, og virksomhedens
øverste myndighed kan ikke afsætte en midlertidig
administrator. Selskabslovens § 121, stk. 1, finder ikke
anvendelse på den midlertidige administrator, som skal give
Finanstilsynet et varsel på mindst 2 måneder inden en
påtænkt udtrædelse.
Stk. 7.
Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige administrator er uvildig
og besidder de nødvendige kompetencer til at varetage
opgaven.
Stk. 8. En
midlertidig administrator, som under udførelsen af sit hverv
forsætligt eller groft uagtsomt har påført
virksomheden tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder,
når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.
Finanstilsynet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige
administrators handlinger og undladelser efter dansk rets
almindelige erstatningsretlige regler.
Stk. 9.
Bestemmelsen i § 117 finder tilsvarende anvendelse for en
midlertidig administrator.
Stk. 10.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den
midlertidige administrator.
§ 243 d. Et påbud fra
Finanstilsynet i medfør af §§ 243 a-243 c
udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller
insolvensbehandling som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v., såfremt den
berørte virksomhed fortsat opfylder kontraktens
væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder
den berørte virksomhed fortsat kontraktens
væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse, vil et
påbud i medfør af §§ 243 a-243 c eller
tiltag, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige
virksomhedens kontraktpart til at
1) ophæve,
suspendere, ændre, nette eller modregne i kontrakten,
2) sætte
sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge
sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden
eller
3) udøve
indflydelse på virksomhedens kontraktlige rettigheder i
øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af
en dattervirksomhed, såfremt modervirksomheden eller en anden
virksomhed i koncernen garanterer eller understøtter
dattervirksomhedens forpligtelser, og for kontrakter indgået
af en koncernforbunden virksomhed, som indeholder bestemmelser om
krydsmisligholdelse.
Stk. 4. Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse, hvor et påbud svarende til et
påbud efter §§ 243 a-243 c er påbegyndt i et
land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle
område.«
25.
Overskriften før § 244 ophæves.
26. § 245
a affattes således:
Ȥ 245 a. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at
virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de
nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for
eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. §
224 a, eller når betingelserne i § 272 er opfyldt.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et
realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I at udarbejde et
register over finansielle kontrakter, som virksomheden har
indgået.
Stk. 3. Stk. 1
finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på
blandede holdingvirksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
finansieringsinstitutter, hvis finansieringsinstituttet er
én dattervirksomhed af et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt.
finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte efter høring af Finansiel
Stabilitet nærmere regler om, hvilke oversigter og
oplysninger virksomheden skal tilvejebringe, herunder om kravene
til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og
systemer der er nødvendige for at sikre dette.«
27.
Efter § 245 a indsættes:
Ȥ 245 b.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I, blandede holdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder
skal give Finanstilsynet meddelelse om navne og
identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre
på de finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af
de pågældende virksomheder, og som indgår i
Finanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen. 1. pkt. finder
kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har
én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på finansieringsinstitutter
beliggende i Danmark, der er dattervirksomheder af de i stk. 1
omfattede virksomheder, men hvor det konsoliderede tilsyn med
koncernen er beliggende i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.«
28. I
§ 253, stk. 1, ændres
»og stk. 6,« til: »og stk. 7,«.
29.
Efter kapitel 16 indsættes i afsnit VII:
»Kapitel 17
Afviklingsplanlægning
Afviklingsplaner
§ 259. Finanstilsynet skal
udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et
pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I, jf. dog § 260. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afviklingsplanen
skal
1) indeholde de
afviklingstiltag, som det vurderes vil kunne anvendes ved
virksomhedens afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder,
2) tage
højde for relevante scenarier, herunder at en virksomheds
sammenbrud kan skyldes konkrete forhold i virksomheden eller
være en følge af en periode med generel finansiel
ustabilitet, herunder begivenheder, der berører hele det
finansielle system,
3) indeholde en
analyse af, hvordan og hvornår en virksomhed på de i
planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af
centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der forventes at
kunne betragtes som sikkerhed, og
4) indeholde
modeller for, hvordan de i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder omhandlede
afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes
på virksomheden.
Stk. 2.
Afviklingsplanen for realkreditinstitutter må ikke
forudsætte anvendelse af bail-in, jf. § 2, nr. 4, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 3. Ved
udarbejdelse og vedligeholdelse af en afviklingsplan efter stk. 1
for et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310,
skal Finanstilsynet høre Danmarks Nationalbank om
afviklingsplanens indhold.
Stk. 4.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal høre eventuelle
afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvor væsentlige
filialer er beliggende, om afviklingsplanen.
Stk. 5.
Finanstilsynet fremsender efter vedtagelsen i henhold til stk. 1
den endelige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet. For
institutter omfattet af stk. 3 fremsendes afviklingsplanen
endvidere til Danmarks Nationalbank.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og
vedligeholdelsen af afviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
§ 260. Finanstilsynet skal
udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for
koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og
hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut,
et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplanerne vedtages
af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og i
samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og
efter høring af eventuelle afviklingsmyndigheder og
kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvor væsentlige
filialer er beliggende. 1. pkt. finder kun anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan uanset stk. 1 beslutte, at der for hver enkelt
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes og
vedligeholdes en afviklingsplan i henhold til § 259.
Stk. 3. En
koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete tiltag til afvikling
af koncernen som helhed og afvikling af de virksomheder og
filialer, som indgår i koncernen.
Stk. 4. §
259 finder tilsvarende anvendelse på
koncernafviklingsplaner.
Stk. 5.
Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til brug for
udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
1) Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed,
2) Finansiel
Stabilitet,
3)
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder,
4)
afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger
væsentlige filialer,
5) de relevante
kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og
6)
afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for Den
Europæiske Union, hvor en finansiel holdingvirksomhed er
etableret.
Stk. 6.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sammen med de i
stk. 5 nævnte myndigheder, om koncernafviklingsplanen
opfylder de i stk. 3 og 4, jf. § 259, fastsatte krav med
henblik på at nå en fælles beslutning om
koncernafviklingsplanen inden for 4 måneder efter
Finanstilsynets fremsendelse af oplysninger som nævnt i stk.
5.
Stk. 7.
Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen,
hvis myndighederne omfattet af stk. 5 ikke inden for 4
måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af
koncernafviklingsplanen har truffet en fælles beslutning, jf.
stk. 6. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed og de
i stk. 5 nævnte myndigheder om beslutningen. Såfremt en
af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte myndigheder har indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.
Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Stk. 8.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og
vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner samt arbejdsdelingen
mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
§ 261. Finanstilsynet kan
påbyde en virksomhed eller en modervirksomhed at bistå
med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af virksomhedens eller
koncernens afviklingsplan, jf. §§ 259 og 260, herunder
påbyde virksomheden eller modervirksomheden at indsende alle
relevante oplysninger.
Vurdering af afviklingsmuligheder
§ 262. Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af
afviklingsplanen, jf. § 259, hvorvidt der er væsentlige
hindringer for, at en virksomhed kan afvikles.
Stk. 2. For et
systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310,
hører Finanstilsynet Danmarks Nationalbank om vurderingen
foretaget af Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet efter stk.
1.
Stk. 3.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal høre eventuelle
afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvor væsentlige
filialer er beliggende, om afviklingsplanen.
§ 263. Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af
koncernafviklingsplanen, jf. § 260, hvorvidt der er
væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvikles.
Stk. 2. Omfatter
koncernen et systemisk vigtigt finansielt institut eller et globalt
systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 eller
310, skal der ske høring af Danmarks Nationalbank om
vurderingen efter stk. 1.
Stk. 3.
Vurderingen efter stk. 1 skal ske i samarbejde med
afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter
høring af de kompetente myndigheder for
dattervirksomhederne samt afviklingsmyndighederne i de lande,
i hvilke væsentlige filialer er beliggende, såfremt det
er relevant for den pågældende filial.
Beføjelse til at afhjælpe og fjerne
hindringer for afvikling
§ 264. Konstaterer
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af
afviklingsmulighederne for en virksomhed, jf. § 262, at der er
væsentlige hindringer for afviklingen af den
pågældende virksomhed, underretter Finanstilsynet
skriftligt virksomheden og eventuelle afviklingsmyndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor væsentlige filialer er beliggende, herom.
Stk. 2.
Virksomheden skal, senest 4 måneder efter at denne har
modtaget en underretning i henhold til stk. 1, forelægge
Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at
afhjælpe eller fjerne de væsentlige
afviklingshindringer, som følger af underretningen.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om de
pågældende tiltag effektivt afhjælper eller
fjerner de pågældende afviklingshindringer.
Stk. 3. Vurderer
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af en virksomhed
foreslåede tiltag i henhold til stk. 2 ikke effektivt
afhjælper eller fjerner de væsentlige
afviklingshindringer, kan Finanstilsynet
1) påbyde
virksomheden at gennemgå aftaler om kon?cern?intern finansiel
støtte eller at genoverveje fraværet af sådanne
og at udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller serviceaftaler
med tredjemand til dækning af kritiske funktioner,
2) påbyde
virksomheden at begrænse dennes maksimale enkeltvise og
samlede eksponeringer,
3) i specifikke
tilfælde eller på regelmæssig basis ved
påbud stille krav om yderligere oplysninger, som er relevante
i forbindelse med afvikling,
4) påbyde
virksomheden at afhænde bestemte aktiver,
5) påbyde
virksomheden at begrænse eller indstille eksisterende eller
påtænkte aktiviteter,
6)
begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller
eksisterende forretningsområder eller salget af nye eller
eksisterende produkter,
7) påbyde,
at virksomheden eller en dattervirksomhed, som virksomheden
kontrollerer enten direkte eller indirekte, forenkles gennem
ændringer af dennes retlige eller operationelle struktur for
at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og
operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af
afviklingsværktøjer,
8) påbyde
virksomheden at oprette en finansiel holdingvirksomhed,
9) påbyde
et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at udstede
nedskrivningsegnede passiver for at opfylde kravene i §
266,
10) påbyde
et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at
træffe andre tiltag for at leve op til kravet om
nedskrivningsegnede passiver i henhold til § 266 eller
11) påbyde
den blandede holdingvirksomhed at oprette en særskilt
finansiel holdingvirksomhed til at overtage styringen med
virksomheden, hvis dette er nødvendigt for at lette
afviklingen og undgå, at anvendelsen af de
afviklingsværktøjer og -beføjelser, som
følger af kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, får negative konsekvenser for
koncernens ikkefinansielle del.
Stk. 4.
Virksomheden skal inden 1 måned efter meddelelsen af
påbud i henhold til stk. 3 forelægge Finanstilsynet en
plan for efterlevelsen heraf.
Stk. 5. Kravet
til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om at udarbejde
afviklingsplaner suspenderes som følge af den i stk. 1
omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2, eller
påbuddene, jf. stk. 3, er gennemført.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 3 opregnede påbud og
anvendelsen af disse.
§ 265. Konstaterer
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved en vurdering af
afviklingsmulighederne for en koncern, jf. § 263, at der er
væsentlige hindringer for afviklingen af den
pågældende koncern, udarbejder og forelægger
Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet i
samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og efter
høring af de kompetente myndigheder en rapport til
1)
modervirksomheden,
2) Finansiel
Stabilitet,
3)
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder og
4)
afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger
væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den
pågældende filial.
Stk. 2. §
264 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.
Stk. 3.
Rapporten i henhold til stk. 1 skal
1) analysere
væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af
afviklingsværktøjerne og udøvelse af
afviklingsbeføjelserne over for koncernen, jf. kapitel 4 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder,
2) indeholde
overvejelser om konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel
og
3) anbefale
forholdsmæssige og målrettede påbud, som efter
Finanstilsynets vurdering er nødvendige eller egnede til at
afhjælpe eller fjerne de pågældende
hindringer.
Stk. 4.
Modervirksomheden kan senest 4 måneder efter modtagelsen af
rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 til Finanstilsynet
indsende bemærkninger og forslag til alternative
ændringer eller påbud til at afhjælpe eller
fjerne de hindringer, der er påpeget i rapporten fra
Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens
bemærkninger og forslag til Finansiel Stabilitet, Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed og de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder.
Stk. 5.
Finanstilsynet gennemgår inden 4 måneder efter
Finanstilsynets fremsendelse af en meddelelse i henhold til stk. 4,
2. pkt., modervirksomhedens bemærkninger og forslag med
Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte
myndigheder for at nå en fælles beslutning om
anvendelsen af påbud, jf. stk. 4 og § 264, stk. 3. Har
Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger eller forslag til
ændringer fra modervirksomheden, gennemgår
Finanstilsynet med Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder den af Finanstilsynet udarbejdede rapport
for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af
påbud, jf. § 264, stk. 3. Dette skal ske senest 4
måneder efter udløbet af fristen i stk. 4.
Stk. 6. Har
Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og de myndigheder, som er
omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, ikke inden for de i stk. 5
nævnte frister truffet en fælles beslutning om
påbud, jf. stk. 5, træffer Finanstilsynet beslutning om
anvendelse af et eller flere påbud. Finanstilsynet
underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de
i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder om denne beslutning.
Såfremt en af de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte
myndigheder har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning,
indtil beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
foreligger, og herefter træffe beslutning i overensstemmelse
med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan uanset stk. 5 beslutte, at der for hver enkelt
dattervirksomhed skal påbydes tiltag i overensstemmelse med
§ 264, stk. 2 og 3.
Stk. 8.
Modervirksomheden skal inden for 1 måned efter modtagelsen af
en beslutning, jf. stk. 5 eller 6, forelægge en plan for
efterlevelsen af påbuddene.
Stk. 9.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i § 264, stk. 3, opregnede
påbuds anvendelse for koncerner.
Nedskrivningsegnede passiver
§ 266. Finanstilsynet
fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet krav
til størrelsen af et pengeinstituts og et
fondsmæglerselskab I?s nedskrivningsegnede passiver. Kravet
fastsættes individuelt for de enkelte dattervirksomheder i en
koncern. Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes
som en procentdel af de samlede passiver.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet
konkret beslutte, at finansieringsinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder skal opfylde kravet i stk. 1.
Stk. 3.
Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, der er underlagt
konsolideret tilsyn, skal tilsvarende opfylde kravet i stk. 1
på konsolideret niveau.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan for en modervirksomhed omfattet af stk. 3
dispensere fra kravet efter stk. 1, såfremt
1) koncernen
opfylder kravet til nedskrivningsegnede passiver på
konsolideret niveau og
2)
Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af individuelle
kapitalkrav på modervirksomheden, jf. artikel 7, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet efter stk. 1, og kravet,
jf. stk. 2, for en dattervirksomhed, såfremt
1)
dattervirksomheden indgår i en koncern under konsolideret
tilsyn, hvor dens modervirksomhed er et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, og
2)
Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af individuelle
kapitalkrav på dattervirksomheden, jf. artikel 7, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan, når det er relevant, dispensere fra
kravet i stk. 1 for broinstitutter som omhandlet i § 21 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
§ 267. Nedskrivningsegnede
passiver består af kapitalgrundlaget og nedskrivningsegnede
forpligtelser, som opfylder følgende betingelser:
1) Forpligtelsen
har en restløbetid på mindst 1 år.
2) Forpligtelsen
hidrører ikke fra et derivat.
3)
Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler,
der ikke direkte eller indirekte er finansieret af pengeinstituttet
eller fondsmæglerselskabet I.
4) Forpligtelsen
er ikke en forpligtelse over for pengeinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I har ikke stillet sikkerhed eller
garanti for forpligtelsen.
5) Forpligtelsen
hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple
kreditorer i konkursordenen, jf. § 13 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder og kapitel 10 i
konkursloven.
§ 268. Finanstilsynet
fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet kravet
til nedskrivningsegnede passiver for et pengeinstitut eller et
fondsmæglerselskab I eller for virksomheder og koncerner, som
omfattes af § 266, stk. 2 eller 3, på konsolideret
niveau på baggrund af en konkret vurdering af følgende
kriterier:
1) Virksomheden
kan afvikles ved anvendelse af
afviklingsværktøjerne.
2) Virksomheden
har, såfremt bail-in anvendes, tilstrækkelige
nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan
absorberes og virksomhedens egentlige kernekapital kan genoprettes
til et niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene
til tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid
bevares.
3) Virksomheden
har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til,
såfremt undtagelse af visse kategorier af nedskrivningsegnede
passiver udelukkes fra bail-in, at sikre, at tabene kan absorberes
og en virksomheds egentlige kernekapital kan genoprettes til et
niveau, hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til
tilladelse.
4) Virksomhedens
størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og
risikoprofil.
5) I hvilket
omfang indskyder- og investorgarantiordningen kan bidrage til
finansieringen af afviklingen i henhold til § 2 a i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
6) I hvilket
omfang det forhold, at virksomheden er nødlidende, har en
negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder
gennem afsmitning på andre finansielle virksomheder.
Stk. 2.
Finanstilsynet meddeler virksomheden kravet til størrelsen
af de nedskrivningsegnede passiver fastsat på baggrund af
kriterierne i stk. 1. Finanstilsynet kan kræve, at de
nedskrivningsegnede passiver helt eller delvis skal bestå af
forpligtelser, som kan konverteres.
Stk. 3. Opfylder
virksomheden ikke på tidspunktet for meddelelse i henhold til
stk. 2 kravet til nedskrivningsegnede passiver, fastsætter
Finanstilsynet under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete
omstændigheder en frist til opfyldelse heraf. Modtager
Finanstilsynet efterfølgende meddelelse om, at virksomheden
ikke længere opfylder kravet, kan Finanstilsynet
ligeledes fastsætte frist for opfyldelse heraf i
medfør af 1. pkt.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til
nedskrivningsegnede passiver for modervirksomheder på
konsolideret niveau fastsætte kravet i overensstemmelse med
en fælles beslutning truffet af de kompetente myndigheder for
den enkelte dattervirksomhed. Den fælles beslutning skal
foreligge inden for 4 måneder. Er der ikke inden for 4
måneder truffet en fælles beslutning, træffer
Finanstilsynet beslutning om kravet til nedskrivningsegnede
passiver på konsolideret niveau. Finanstilsynet skal udskyde
beslutningen, såfremt en af de kompetente myndigheder for den
enkelte dattervirksomhed har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
Stk. 5.
Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til
nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomheder på
individuel basis træffe beslutning efter en fælles
beslutning med den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed. Den
fælles beslutning skal foreligge inden for 4 måneder.
Er der ikke inden for 4 måneder truffet en fælles
beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om kravet til
nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomheden på
individuelt niveau. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen,
såfremt den konsoliderende afviklingsmyndighed har indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed. Den konsoliderende
afviklingsmyndighed kan ikke indbringe sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynets
fastsatte niveau for nedskrivningsegnede passiver ligger inden for
1 procentpoint af kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat
på konsolideret niveau.
§ 269. Finanstilsynet skal
kontrollere, at den enkelte virksomhed til enhver tid overholder
kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk.
1.
Stk. 2.
Konstaterer virksomheden, at kravet til nedskrivningsegnede
passiver, jf. §§ 266 og 268, ikke er opfyldt, skal
virksomheden straks underrette Finanstilsynet herom.
§ 270. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om
kravet om nedskrivningsegnede passiver, herunder de bagvedliggende
kriterier, med hvilken hyppighed kravet fastsættes og om
arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Afviklingskollegier
§ 271. Finanstilsynet opretter
afviklingskollegier for at gennemføre de i §§ 260,
261, 263, 265, 266 og 268 nævnte opgaver for en koncern, hvor
den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor
modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed, som mindst har én
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier efter stk. 1, som
er oprettet af en koncernafviklingsmyndighed, som er beliggende i
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan oprette eller deltage i europæiske
afviklingskollegier, hvis en modervirksomhed beliggende uden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, har
mere end én dattervirksomhed eller væsentlig filial
etableret eller beliggende i et land inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvis dattervirksomheden
eller den væsentlige filial er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Mindst
én dattervirksomhed eller væsentlig filial, jf. 1.
pkt., skal være etableret eller beliggende i Danmark.
Kapitel 17 a
Nedskrivning og
konvertering af kapitalinstrumenter
§ 272. Finanstilsynet skal
uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere relevante
kapitalinstrumenter i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I til egentlige
kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I ikke vil være levedygtigt,
medmindre beføjelsen anvendes.
Stk. 2. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I anses i relation til stk. 1 for ikke at
være levedygtigt, hvis Finanstilsynet har konstateret, at
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3, og
Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre
tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller
Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal
foretage en høring af Finansiel Stabilitet om vurderingen i
1. pkt.
Stk. 3.
Relevante kapitalinstrumenter nævnt i stk. 1 omfatter hybride
kernekapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 52, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, og supplerende
kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, som opfylder
kravene i artikel 63, stk. 1, i forordningen.
Stk. 4.
Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på
baggrund af en værdiansættelse i overensstemmelse med
kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Denne værdiansættelse
foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra
Finanstilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen
eller konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne
værdiansættelse.
Stk. 5.
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter skal foretages
i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. For
så vidt angår betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedelsen.
§§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller
konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6.
Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107,
154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186 finder ikke anvendelse i
relation til Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i
henhold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med
konvertering af relevante kernekapitalinstrumenter på
virksomhedens vegne foranledige udstedelse af det relevante antal
egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante
kapitalinstrumenter.
Stk. 7. Det
påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for de
nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægt og
de nødvendige registreringer i henhold til selskabslovens
regler.
Koncerner
§ 273. Bestemmelsen i §
272 om nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter finder
tilsvarende anvendelse for koncerner, når
1) de relevante
kapitalinstrumenter er udstedt af en dattervirksomhed og det
relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget
på individuelt og konsolideret niveau, og når den
ansvarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn med den
berørte koncern og Finanstilsynet sammen har konstateret, at
medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil
koncernen ikke fortsat være levedygtig, eller
2) det relevante
kapitalinstrument er udstedt af en modervirksomhed, som
Finanstilsynet fører tilsyn med, og det relevante
kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på
moderselskabsniveau eller på konsolideret niveau og
Finanstilsynet har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet
nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være
levedygtig.
Stk. 2. En
koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at være
levedygtig, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3, og
Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre
tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller
Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at koncernen må afvikles.
Stk. 3. En
dattervirksomheds relevante kapitalinstrumenter nedskrives eller
konverteres ikke, jf. stk. 1, nr. 1, i større omfang eller
på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang
i modervirksomheden, der er blevet nedskrevet eller
konverteret.
§ 274. Pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre,
at kontrakter, som virksomheden indgår efter den 1. juni
2015, og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
indeholder en bestemmelse, hvorefter modparten anerkender, at
forpligtelsen, som aftalen omhandler, kan gøres til genstand
for Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 272 og 273 samt
§§ 17 og 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Ligeledes skal kontrakterne indeholde bestemmelser, hvorefter
modparten anerkender at være bundet af enhver nedbringelse af
hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering
eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets eller
Finansiel Stabilitets udøvelse af disse
beføjelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en
juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser efter stk. 1 er
bindende for modparten og kan håndhæves i
overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1,
2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for finansielle
holdingselskaber.
Stk. 4. Stk. 1,
2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for finansielle
moderholdingselskaber i Danmark, finansielle moderholdingselskaber
i Den Europæiske Union, blandede moderholdingselskaber i
Danmark og blandede finansielle moderselskaber i Den
Europæiske Union.
Stk. 5. Stk. 1,
2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter,
der er etableret i Den Europæiske Union, hvis
finansieringsinstituttet er et datterselskab af et kreditinstitut,
et investeringsselskab eller et selskab nævnt i stk. 2 og 6,
som indgår i tilsynet med modervirksomheden på
konsolideret grundlag.
Stk. 6. Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in,
jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Det samme gælder, hvis der er
tale om berettigede indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 7. Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet eller Finansiel
Stabilitet vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller
instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller
konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med
hjemmel i en bindende aftale, der er indgået med det
pågældende tredjeland.
Stk. 8.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte
kontraktbestemmelser og om de forpligtelser, som undtagelsen i stk.
7 finder anvendelse på.«
30. I
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber«: », forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
31. I
§ 344 indsættes efter stk. 6
som nye stykker:
»Stk. 7.
Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I ikke opfylder eller
forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller
Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan
Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede
parter og interessenter med henblik på at finde en
løsning på virksomhedens situation.
Stk. 8.
Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende eller
forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer
afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller § 225, stk.
1, og der ikke er udsigt til en løsning på
virksomhedens situation i henhold til stk. 7.
Stk. 9.
Finanstilsynet skal orientere erhvervs- og vækstministeren,
når Finanstilsynet træffer afgørelse efter
§ 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en koncern
om, at virksomheden eller koncernen er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, såfremt afgørelsen kan
få betydning for realøkonomien eller for den
finansielle stabilitet.
Stk. 10.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
Finanstilsynets forpligtelser i forhold til samarbejdet med andre
kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
herunder krav til tilsynskollegier og
afviklingskollegier.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11-13.
32.
Efter § 344 c indsættes:
Ȥ 344 d. Finanstilsynet
udfører de i kapitel 17 og 17 a anførte opgaver,
herunder om afviklingsplanlægning, med en passende
operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Stk. 2.
Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne
nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender
opgavernes tilrettelæggelse.«
33. I
§ 345, stk. 7, nr. 2, ændres
»tilsynsvirksomhed« til: »tilsynsvirksomhed og
for virksomhed efter kapitel 17 og 17 a«.
34. I
§ 345, stk. 7, nr. 6, ændres
»efterforskning og« til:
»efterforskning,«.
35. I
§ 345, stk. 7, nr. 7, ændres
»Finanstilsynet.« til: »Finanstilsynet,
og«.
36. I
§ 345, stk. 7, indsættes som
nr. 8:
»8)
bistår Finanstilsynet i behandlingen af sager efter kapitel
17 og 17 a, der ikke er omfattet af nr. 2.«
37. I
§ 345, stk. 14, ændres
»stk. 7, nr. 4 og 6,« til: »stk. 7, nr. 4, 6 og
8,«.
38. I
§ 354, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »som de får kend?skab til gennem
tilsynsvirksomheden«: », og fortrolige oplysninger, som
de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet«.
39. I
§ 354, stk. 3, nr. 5, ændres
»Garantifonden for Indskydere og Investorer« til:
»Indskyder- og investorgarantiordningen«.
40. § 354,
stk. 6, nr. 14, affattes således:
»14)
Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel
Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine
opgaver.«
41. I
§ 354, stk. 6, indsættes som
nr. 39:
»39)
Myndigheder el.lign. i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, som forestår
afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.«
42. § 354
b, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 5-12.
43. I
§ 355, stk. 2, indsættes som
nr. 16:
»16) Den
midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, i medfør af § 243 c i
sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den
midlertidige administrator.«
44. I
§ 360 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabilitets bevilling
på finansloven fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Afgiften fordeles i forhold til den
enkelte virksomheds andel af de i 1. pkt. omfattede virksomheders
samlede bogførte balancesum. Der pålægges altid
en minimumsafgift på 2.000 kr.«
45. § 361,
stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 4-9.
46. I
§ 361, stk. 1, indsættes
efter nr. 10, der bliver nr. 9, som nyt nummer:
»10)
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I betaler samlet 2.300.000 kr. og fra
2017 samlet 1.500.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den
enkelte virksomheds andel af de omfattede virksomheders samlede
bogførte balancesum. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.«
47. I
§ 363, stk. 1, ændres
»§ 361, stk. 1, nr. 6,« til: »§ 361,
stk. 1, nr. 5,«
48. I
§ 368, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 362-367« til: »§
360, stk. 4, og §§ 362-367«.
49. I
§ 372, stk. 1, indsættes
efter »forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter,«.
50. I
§ 372 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finansiel
Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en del af
tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af denne
lov, kan uanset stk. 1 ikke indbringes for
Erhvervsankenævnet.«
51. I
§ 372 a ændres »og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber« til: », Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber«.
52. I
§ 373, stk. 1, indsættes
efter »§ 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk.
1,«: »§ 125 i, stk. 1,«.
53. I
§ 373, stk. 2, indsættes
efter »§ 71 a, stk. 1«: »og stk. 2, 1. pkt.,
§ 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt.«, efter
»167,« indsættes: »§ 182 d, § 182
e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,«, efter
»§ 199, stk. 2 og 6,« indsættes:
»§ 206, § 245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2,«, og efter »§ 247 a, stk. 9 og
10,« indsættes: »§ 264, stk. 2,«.
54. I
§ 373, stk. 3, indsættes
efter »§ 152 k, stk. 4,«: »§ 243 a,
stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk.
3,«.
§ 2
I lov om finansiel stabilitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som
ændret ved § 14 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7
i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 1 i lov nr. 721 af 25.
juni 2010, § 14 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 2
i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 4 i lov nr. 273 af 27. marts
2012, § 51 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 16 i
lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 3 i lov nr. 1613 af 26.
december 2013 og § 18 i lov nr. 268 af 25. marts 2014,
foretages følgende ændringer:
1. §
1 affattes således:
Ȥ 1. Finansiel
Stabilitet afvikler sine eksisterende aktiviteter efter denne lov.
Loven regulerer ikke nye aktiviteter, der måtte etableres i
medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.«
2. §§
3-12 ophæves.
3.
Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Finansiel
Stabilitet og Det Private Beredskab har udarbejdet endeligt
regnskab for omkostninger forbundet med Finansiel Stabilitets
overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør
af reglerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Den
resterende afvikling sker herefter på statens regning og
risiko.«
4. Kapitel
4 og 4 b-4 d ophæves.
5.
Efter § 16 p indsættes:
»Kapitel 4 e
Afvikling af overtagne
pengeinstitutter
§ 16 q. Som led i Finansiel
Stabilitets overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i
medfør af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr.
273 af 27. marts 2012 kan Finansiel Stabilitet til dets
datterselskaber, der har overtaget aktiver og passiver fra et
nødlidende pengeinstitut, yde tilstrækkelig kapital og
tildele likviditet til datterselskabet med henblik på at
finansiere selskabets drift til endt afvikling.
§ 16 r. Fordringer eller andre
krav mod et nødlidende pengeinstitut, der er overtaget af
Finansiel Stabilitet i medfør af reglerne i lov nr. 721 af
25. juni 2010 og lov nr. 273 af 27. marts 2012, der ikke er anmeldt
inden for en proklamafrist på 3 måneder fra Finansiel
Stabilitets bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system,
er ikke anmeldt rettidigt, hvormed retten til eventuel
dækning fra Finansiel Stabilitet eller dets datterselskaber
bortfalder.
Stk. 2. Krav,
der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 23 a, prækluderes ikke, selv om
tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter
udløbet af fristen i stk. 1, forudsat at
grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt
fristen.
§ 16 s. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for
Finansiel Stabilitets opgaver i relation til dets datterselskaber
og disses afvikling af de eksisterende aktiviteter efter denne
lov.«
6. I
§ 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at ophæve
denne lov, når Finansiel Stabilitet har afviklet sine
eksisterende aktiviteter efter denne lov.«
§ 3
I lov om en garantifond for indskydere og
investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. november
2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 403 af 28. april
2014, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om en
indskyder- og investorgarantiordning«.
2.
Overalt i loven ændres »afviklings- og
restruktureringsafdelingen« til:
»restruktureringsafdelingen«, og »Afviklings- og
restruktureringsafdelingen« ændres til:
»Restruktureringsafdelingen«.
3.
Overskriften til kapitel 1 affattes
således:
»Kapitel 1
Garantiformuens
status og virksomhedsområde«.
4. §
1 affattes således:
Ȥ 1. Indskyder- og
investorgarantiordningen organiseres som en indskyder- og
investorgarantiformue (Garantiformuen) bestående af fire
afdelinger, jf. § 5. Garantiformuen administreres af Finansiel
Stabilitet i overensstemmelse med denne lov.
Stk. 2.
Garantiformuen skal yde indskydere og investorer i de i § 3,
stk. 1, og § 4 nævnte institutter dækning for tab
i henhold til §§ 9-11 i tilfælde af
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuens
forpligtelser, og Garantiformuen hæfter kun for egne
forpligtelser.
Stk. 4.
Garantiformuens aktiver og passiver skal holdes adskilt fra
Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter.
Stk. 5.
Garantiformuen overtager fra Garantifonden for indskydere og
investorer alle aktiver og passiver og indtræder i samtlige
rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed, således at
aktiver og passiver henhørende under afdelinger af
Garantifonden for indskydere og investorer vil henhøre under
de tilsvarende afdelinger af Garantiformuen.
Stk. 6.
Garantiformuen udgør ikke en selvstændig juridisk
person. Finansiel Stabilitet optræder på vegne af
Garantiformuen i retlige sammenhænge.
Stk. 7. Ved
ophør af Garantiformuen træffer erhvervs- og
vækstministeren med finansministerens godkendelse beslutning
om anvendelse af Garantiformuens formue. Beslutning om anvendelse
af Garantiformuens formue træffes efter høring af de
bidragspligtige institutter.
Stk. 8.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af
Garantiformuen.«
5. §§
2 og 2 a affattes
således:
»§ 2. Når et
pengeinstitut i medfør af § 224 a i lov om finansiel
virksomhed er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, kan Finansiel Stabilitet på vegne af
Garantiformuen beslutte at medvirke til en afvikling af
pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti
til dækning af pengeinstituttets samtlige ikkeefterstillede
kreditorer (medgift). Finansiel Stabilitet træffer beslutning
efter 1. pkt. under hensyntagen til Garantiformuens interesser,
når det skønnes, at en sådan afvikling vil
påføre Garantiformuen færre omkostninger end en
almindelig konkursbehandling af pengeinstituttet.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan ikke på vegne af Garantiformuen
træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af
pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti
til dækning af pengeinstituttets aktie-, garant- eller
andelskapital og anden efterstillet kapital.
Stk. 3.
Garantiformuen afholder via pengeinstitutafdelingen omkostninger
forbundet med selve medgiften og omkostninger, som Finansiel
Stabilitet påtager sig som eksekutor af ordningen.
Stk. 4.
Beslutning om medvirken efter stk. 1 træffes af Finansiel
Stabilitets bestyrelse.
Stk. 5.
Garantiformuens deltagelse efter stk. 1 kan ske i fælleskab
med andre.
§ 2 a. Har Finansiel
Stabilitet truffet beslutning om anvendelse af et eller flere
afviklingsværktøjer efter lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder eller regler udstedt i
medfør heraf over for et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut, skal Garantiformuen i overensstemmelse med stk.
2 og 3 betale til afviklingen af pengeinstituttet eller
realkreditinstituttet.
Stk. 2. Anvendes
bail-in, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, betaler Garantiformuen et
beløb svarende til det beløb, som indskydernes
dækkede indskud eller investorernes dækkede kontante
midler ville være blevet nedskrevet med efter § 24 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
hvis de dækkede indskud og dækkede kontante midler
havde været omfattet af bail-in.
Stk. 3. Anvendes
et eller flere afviklingsværktøjer, jf. §§
19, 21 og 23 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 2, betaler
Garantiformuen op til det beløb, som de dækkede
indskydere og investorer ville have tabt ved en
konkursbehandling.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet fastsætter under hensyntagen til
Garantiformuens interesser det beløb, Garantiformuen skal
betale til afvikling af pengeinstituttet eller
realkreditinstituttet, jf. stk. 1. Fastsættelsen skal ske i
overensstemmelse med §§ 6 eller 7 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 5.
Garantiformuen kan ikke betale et beløb til afvikling af et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut, jf. stk. 1, der er
større end det tab, som Garantiformuen ville have lidt ved
en konkursbehandling af instituttet. Garantiformuen kan aldrig
betale mere end 100 pct. af målniveauet fastsat i
medfør af § 7, stk. 2, eller § 7 a, stk. 1, til
afvikling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.
Stk. 6.
Garantiformuen er berettiget til betaling fra Afviklingsformuen,
jf. § 56 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, hvis en værdiansættelse, jf.
§ 8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, fastslår, at Garantiformuens betaling til
afvikling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, jf. stk.
2 og 3, var større end det tab, som Garantiformuen ville
have lidt ved en konkursbehandling, jf. stk. 5, 1. pkt.
Stk. 7.
Garantiformuen afholder betalingen til afvikling af et
pengeinstitut via pengeinstitutafdelingen og et realkreditinstitut
via realkreditafdelingen, jf. stk. 1. Garantiformuens betaling skal
afholdes kontant.
Stk. 8.
Når bail-in anvendes, jf. § 24 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Finansiel
Stabilitet på vegne af Garantiformuen og under hensyntagen
til Garantiformuens interesser beslutte ikke at bidrage til de
omkostninger, der er forbundet med en rekapitalisering efter §
24, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Stk. 9.
Overføres en indskyders indskud eller en investors kontante
midler helt eller delvis til et andet institut som følge af
§§ 19 eller 21 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, kan indskyderen eller investoren
ikke rette et krav imod Garantiformuen for den del af indskuddet og
den del af de kontante midler, som ikke overføres, hvis det
overførte indskud eller de overførte kontante midler
svarer til eller er større end det beløb,
Garantiformuen skulle have dækket, jf. §§ 9 og
10.
Stk. 10.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om brugen af Garantiformuen ved
restrukturering og afvikling af et pengeinstitut eller
realkreditinstitut efter lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.«
6. § 3,
stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5)
Filialer af kreditinstitutter, investeringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber beliggende i Danmark samt
forvaltere af alternative investeringsfonde med hjemsted i et land
uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
hvis dækningen af indskydere og investorer i landet, hvor
filialen har hjemsted, ikke svarer til dækningen af
indskydere og investorer efter denne lov.«
7. I
§ 3, stk. 2, ændres
»Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«, »og
investeringsselskaber« ændres til: »,
investeringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forvaltere af alternative investeringsfonde«, og
»Fonden« ændres til:
»Garantiformuen«.
8. I
§ 4, 1. pkt., ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«, og i 2. pkt. ændres
»Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«.
9.
Overskriften til kapitel 3 affattes
således:
»Kapitel 3
Garantiformuens
afdelinger«.
10. I
§ 5, stk. 1, ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«.
11. § 5,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Restruktureringsafdelingen omfatter restrukturering og afvikling af
de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, der er
blevet nødlidende.«
12. I
§ 5, stk. 6, ændres
»Fondens bestyrelse« til: »Finansiel
Stabilitet«.
13. § 5,
stk. 7 og 8, ophæves.
14. I
§ 6, stk. 5, ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«.
15. §
7 og § 7 a ophæves,
og i stedet indsættes:
Ȥ 7.
Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årlige bidrag fra de
i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter og tilsluttede
filialer, jf. § 5, stk. 6. Dette er ikke til hinder for
yderligere finansiering fra andre kilder.
Stk. 2.
Pengeinstitutafdelingens målniveau er på 0,8 pct. af de
dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Overstiger
formuen i pengeinstitutafdelingen det fastsatte målniveau,
ophører bidragspligten i henhold til stk. 1. Bidragspligten
genoptages dog, hvis formuen ikke længere overstiger det
fastsatte målniveau.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte,
at op til 30 pct. af pengeinstitutafdelingens formue kan
bestå af betalingsforpligtelser.
Stk. 4.
Ophører et pengeinstitut med at have dækkede indskud i
løbet af det pågældende kalenderår,
tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinstituttets
indbetalte årlige bidrag. Den forholdsmæssige
tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets
udtræden og frem til kalenderårets udgang.
Tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 kan ikke finde sted, hvis de
dækkede indskud fra instituttet, som ophører med at
have dækkede indskud, overdrages til et andet institut, der
er tilsluttet Garantiformuen, eller såfremt
pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger eller
overførsler, som følge af at det udtrædende
pengeinstitut er blevet nødlidende inden for de seneste 12
måneder forud for medlemskabets ophør. Tilbagebetaling
af bidrag ud over de i 1. pkt. anførte tilfælde kan
ikke finde sted.
Stk. 5.
Udtræder et pengeinstitut helt eller delvis af
pengeinstitutafdelingen, og tilslutter instituttet sig i stedet en
anden anerkendt indskudsgarantiordning inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, overføres
det pågældende instituts bidrag til den tilsluttede
indskudsgarantiordning. Overførslen omfatter kun bidrag, der
er betalt inden for de seneste 12 måneder forud for
medlemskabets ophør, og omfatter ikke bidrag indbetalt i
overensstemmelse med stk. 6 eller bidrag betalt af de i § 4
tilsluttede filialer. Et pengeinstitut, som påtænker at
tilslutte sig en anden anerkendt indskudsgarantiordning inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
skal senest 6 måneder forinden orientere Finansiel Stabilitet
herom.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen
opkræve ekstraordinære bidrag, hvis
pengeinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til at
foretage en udbetaling eller overførsel efter § 16. Et
pengeinstituts ekstraordinære bidrag kan pr. kalenderår
højst udgøre 0,5 pct. af instituttets dækkede
indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel Stabilitet kan
på vegne af Garantiformuen og med Finanstilsynets samtykke
under ekstraordinære omstændigheder kræve et
højere ekstraordinært bidrag end nævnt i 2. pkt.
Finanstilsynet kan beslutte helt eller delvis at udsætte et
instituts betaling af bidrag omfattet af 1. pkt., hvis bidraget kan
bringe instituttets likviditet eller solvens i fare.
Stk. 7. Hvis
pengeinstitutafdelingens midler anvendes i overensstemmelse med
§§ 2, 2 a eller 16 og som følge heraf reduceres
til under to tredjedele af det fastsatte målniveau, jf. stk.
2, skal pengeinstitutternes årlige bidrag fastsættes,
således at målniveauet kan nås inden for 6
år.
Stk. 8.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen til
enhver tid anmode de i pengeinstitutafdelingen tilsluttede
institutter om at indsende nødvendige oplysninger om enhver
indskyders berettigede indskud.
Stk. 9.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om bidrag, herunder tidspunktet for
bidragsopkrævning og anvendelsen af
betalingsforpligtelser.
§ 7 a. Garantiformuens midler
skal for realkreditafdelingens vedkommende bestå af kontante
bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio.
kr. Afdelingens målniveau for kontante bidrag skal
udgøre 0,8 pct. af realkreditinstitutternes dækkede
kontante midler, jf. § 10. Finansiel Stabilitet kan på
vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af afdelingens
kontante bidrag kan udgøres af betalingsforpligtelser.
Stk. 2.
Garantiformuens midler skal for
fondsmæglerselskabsafdelingens vedkommende bestå af
bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio.
kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institutters
individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede
midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 3.
Garantiformuens midler skal for restruktureringsafdelingen
udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser fra de i § 3,
stk. 1, nr. 1, nævnte institutter til brug for afvikling.
Stk. 4. Til brug
for restrukturering, herunder dækning af omkostninger
forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med
en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, skal
Garantiformuens midler for restruktureringsafdelingens vedkommende
udgøre 1 mia. kr. bestående af indeståelser
eller kontante indbetalinger fra de i § 3, stk. 1, nr. 1,
angivne institutter.
Stk. 5.
Pengeinstitutternes samlede bidrag til restruktureringsafdelingen
kan inden for et regnskabsår højst udgøre et
beløb svarende til 2 promille af institutternes
indlånsmasse.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontante bidrag og indeståelser,
herunder tidspunktet for bidragsopkrævning, og anvendelsen af
betalingsforpligtelser.
§ 7 b. Det påhviler
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen at sikre, at
de disponible finansielle midler i pengeinstitutafdelingen til
enhver tid er proportionale med afdelingens potentielle
forpligtelser. Opfylder afdelingen ikke 1. pkt., skal Finansiel
Stabilitet snarest meddele dette til erhvervs- og
vækstministeren.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen
investere i aktiver med lav risiko.«
16. §
7 og § 7 a affattes
således:
Ȥ 7.
Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årlige bidrag fra de
i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter og tilsluttede
filialer, jf. § 5, stk. 6. Dette er ikke til hinder for
yderligere finansiering fra andre kilder.
Stk. 2.
Pengeinstitutafdelingens målniveau er på 0,8 pct. af de
dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Overstiger
formuen i pengeinstitutafdelingen det fastsatte målniveau,
ophører bidragspligten i henhold til stk. 1. Bidragspligten
genoptages dog, hvis formuen ikke længere overstiger det
fastsatte målniveau.
Stk. 3. Bidraget
for de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter og de i
§ 3, stk. 1, nr. 5, tilsluttede filialer skal fastsættes
på baggrund af instituttets dækkede indskud omfattet af
§ 9, stk. 1, og instituttets risikoprofil. Finansiel
Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til
30 pct. af pengeinstitutafdelingens formue kan bestå af
betalingsforpligtelser.
Stk. 4.
Ophører et pengeinstitut med at have dækkede indskud i
løbet af det pågældende kalenderår,
tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinstituttets
indbetalte årlige bidrag. Den forholdsmæssige
tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets
udtræden og frem til kalenderårets udgang.
Tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 kan ikke finde sted, hvis de
dækkede indskud fra instituttet, som ophører med at
have dækkede indskud, overdrages til et andet institut, der
er tilsluttet Garantiformuen, eller såfremt
pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger eller
overførsler, som følge af at det udtrædende
pengeinstitut er blevet nødlidende inden for de seneste 12
måneder forud for medlemskabets ophør. Tilbagebetaling
af bidrag ud over de i 1. pkt. anførte tilfælde kan
ikke finde sted.
Stk. 5.
Udtræder et pengeinstitut helt eller delvis af
pengeinstitutafdelingen, og tilslutter instituttet sig i stedet en
anden anerkendt indskudsgarantiordning inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, overføres
det pågældende instituts bidrag til den tilsluttede
indskudsgarantiordning. Overførslen omfatter kun bidrag, der
er betalt inden for de seneste 12 måneder forud for
medlemskabets ophør, og omfatter ikke bidrag indbetalt i
overensstemmelse med stk. 6 eller bidrag betalt af de i § 4
tilsluttede filialer. Et pengeinstitut, som påtænker at
tilslutte sig en anden anerkendt indskudsgarantiordning inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område,
skal senest 6 måneder forinden orientere Finansiel Stabilitet
herom.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen
opkræve ekstraordinære bidrag, hvis
pengeinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til at
foretage en udbetaling eller overførsel efter § 16. Et
pengeinstituts ekstraordinære bidrag kan pr. kalenderår
højst udgøre 0,5 pct. af instituttets dækkede
indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel Stabilitet kan
på vegne af Garantiformuen og med Finanstilsynets samtykke
under ekstraordinære omstændigheder kræve et
højere ekstraordinært bidrag end nævnt i 2. pkt.
Finanstilsynet kan beslutte helt eller delvis at udsætte et
instituts betaling af bidrag omfattet af 1. pkt., hvis bidraget kan
bringe instituttets likviditet eller solvens i fare.
Stk. 7. Hvis
pengeinstitutafdelingens midler anvendes i overensstemmelse med
§§ 2, 2 a eller 16 og som følge heraf reduceres
til under to tredjedele af det fastsatte målniveau, jf. stk.
2, skal pengeinstitutternes årlige bidrag fastsættes,
således at målniveauet kan nås inden for 6
år.
Stk. 8.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen til
enhver tid anmode de i pengeinstitutafdelingen tilsluttede
institutter om at indsende nødvendige oplysninger om enhver
indskyders berettigede indskud.
Stk. 9.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om bidrag, herunder tidspunktet for
bidragsopkrævning, og anvendelsen af
betalingsforpligtelser.
§ 7 a. Garantiformuens midler
skal for realkreditafdelingens vedkommende bestå af kontante
bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio.
kr. Afdelingens målniveau for kontante bidrag skal
udgøre mindst 0,8 pct. af realkreditinstitutternes
dækkede kontante midler, jf. § 10. Finansiel Stabilitet
kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af
afdelingens kontante bidrag kan udgøres af
betalingsforpligtelser. Realkreditinstitutternes individuelle
kontante bidrag beregnes med udgangspunkt i instituttets
dækkede midler og risikoprofil. Realkreditinstitutternes
individuelle indeståelser beregnes med udgangspunkt i
dækkede midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 2.
Garantiformuens midler skal for
fondsmæglerselskabsafdelingens vedkommende bestå af
bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio.
kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institutters
individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede
midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 3.
Garantiformuens midler skal for restruktureringsafdelingen
udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser fra de i § 3,
stk. 1, nr. 1, nævnte institutter til brug for afvikling.
Stk. 4. Til brug
for restrukturering, herunder dækning af omkostninger
forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med
en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, skal
Garantiformuens midler for restruktureringsafdelingens vedkommende
udgøre 1 mia. kr. bestående af indeståelser
eller kontante indbetalinger fra de i § 3, stk. 1, nr. 1,
angivne institutter.
Stk. 5.
Pengeinstitutternes samlede bidrag til restruktureringsafdelingen
kan inden for et regnskabsår højst udgøre et
beløb svarende til 2 promille af institutternes
indlånsmasse.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontante bidrag og indeståelser,
herunder tidspunktet for bidragsopkrævning, og anvendelsen af
betalingsforpligtelser.«
17. § 8,
stk. 1, affattes således:
»Finansiel Stabilitet skal på vegne af
Garantiformuen underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader
at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som
medlem af Garantiformuen. Har en filial tilsluttet sig
Garantiformuen, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de
kompetente myndigheder i filialens hjemland.«
18. I
§ 8, stk. 2, ændres
»lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller
bestemmelser i Fondens vedtægter« til: »lovens
regler eller regler udstedt i medfør af loven«.
19.
Overskriften til kapitel 5 affattes
således:
»Kapitel 5
Garantiformuens
dækningsområde«.
20. §
9 affattes således:
»§ 9. I de i § 3,
stk. 1, nr. 1, nævnte institutter og de i § 3, stk. 1,
nr. 5, nævnte filialer af kreditinstitutter, som er
tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Garantiformuen
navnenoterede indskud i instituttet indtil et beløb svarende
til 100.000 euro pr. indskyder.
Stk. 2. I de i
§ 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter og de i § 3,
stk. 1, nr. 5, og § 4 nævnte filialer af
kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen,
dækker Garantiformuen de i stk. 3-6 nævnte indskud.
Stk. 3.
Garantiformuen dækker indskud, som i henhold til lov har et
socialt formål, og og er knyttet til særlige
begivenheder i livet, indtil et beløb svarende til 150.000
euro pr. indskyder. Indskuddet dækkes i indtil 6
måneder fra indsættelsen af beløbet.
Stk. 4.
Garantiformuen dækker indskud som følge af erstatning
eller godtgørelse i henhold til lov for skader forvoldt ved
kriminalitet eller fejlagtig domfældelse indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder. Indskuddet
dækkes i indtil 6 måneder fra indsættelsen af
beløbet.
Stk. 5.
Garantiformuen dækker indskud som følge af
transaktioner vedrørende fast ejendom indtil et beløb
svarende til 10 mio. euro. Indskuddet dækkes i indtil 12
måneder fra indsættelsen af beløbet. Det er en
forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt
hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til
hovedsagelig ikkeerhvervsmæssig anvendelse.
Stk. 6.
Garantiformuen dækker fuldt ud pensionsopsparingskonti i
henhold til lov.
Stk. 7.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler for, hvilke indskud og produkter der dækkes af
Garantiformuen efter stk. 1 og 3-6.«
21. I
§ 10 og to steder i § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«.
22. §
12 affattes således:
»§ 12. Krav på
dækning fra indskydere og investorer, jf. § 9, stk. 1,
og §§ 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses
forfaldne forpligtelser over for det pågældende
institut.«
23. §
13 affattes således:
Ȥ 13. Garantiformuen
dækker ikke indskud, kontante midler og værdipapirer,
der tilhører
1) de i §
3, stk. 1, nævnte institutter,
2)
finansieringsinstitutter,
3)
forsikringsselskaber,
4) institutter
for kollektiv investering,
5)
pensionskasser og pensionsfonde,
6) offentlige
myndigheder og
7) udenlandske
finansielle virksomheder, virksomheder og offentlige myndigheder
svarende til de i nr. 1-6 nævnte virksomheder og
myndigheder.
Stk. 2.
Garantiformuen dækker ikke
1) et instituts
eller et udenlandsk instituts kapitalgrundlag og anden efterstillet
kapital,
2) indskud,
kontante midler og værdipapirer, som hidrører fra
transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i
forbindelse med hvidvaskning af penge, og
3) indskud og
kontante midler, hvis indehaver aldrig er blevet
identificeret.«
24. §
15 affattes således:
Ȥ 15. Indskydere og
investorer skal have oplysning om dækningsomfanget af den
garantiordning, som et institut er tilsluttet. Dette omfatter
også oplysninger om de i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4
nævnte filialers indskudsgarantiordning i hjemlandet.
Stk. 2. Fra
modtagelsen af en orientering som nævnt i § 206 i lov om
finansiel virksomhed har indskydere og investorer en periode
på 3 måneder, hvor de omkostningsfrit kan hæve
eller overføre den del af deres indskud eller kontante
midler, der ikke længere dækkes efter §§ 9
eller 10, som følge af en sammenlægning omfattet af
§ 204 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om de i stk. 1 nævnte oplysninger og de i stk. 2
nævnte orienteringer og om de nærmere nævnte
betingelser for overførsler m.v. af indskud og kontante
midler i henhold til stk. 2.«
25. § 15
a affattes således:
Ȥ 15 a. Finansiel
Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen
offentliggøre afgørelser, som er truffet af Finansiel
Stabilitet på vegne af Garantiformuen, og som er af almen
interesse. Offentliggørelse skal ske via Garantiformuens
hjemmeside.«
26. I
overskriften til kapitel 6 ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«.
27. § 16,
stk. 1-4, affattes således:
»Finansiel Stabilitet skal på
vegne af Garantiformuen være i stand til at foretage
udbetalinger og overføre indskud og de kontante midler til
konti i andre institutter snarest muligt og senest 7 arbejdsdage
efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens
indtræden, jf. dog stk. 2-4. Det er en betingelse, at kravet
er behørigt efterprøvet.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen
forlænge fristen for udbetaling eller overførsel med
op til 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens eller
konkursens indtræden, såfremt der er tale om indskud
eller kontante midler, hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder
eller investor indskuddet eller de kontante midler
tilhører.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen
udsætte en udbetaling eller overførsel i henhold til
stk. 1, hvis det er uklart, om den pågældende person er
berettiget til at modtage udbetalingen eller overførelsen,
eller hvis indskuddet eller de kontante midler er genstand for en
retstvist. Finansiel Stabilitet kan på vegne af
Garantiformuen udsætte en udbetaling eller overførsel,
hvis indskuddet eller de kontante midler er omfattet af restriktive
tiltag fra nationale regeringers eller internationale organers
side, eller hvis beløbet skal udbetales af en
indskudsgarantiordning i et værtsland. Derudover kan
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen udsætte
en udbetaling eller overførsel, såfremt indskyderen
eller den person, der er berettiget til eller har interesse i det
beløb, der indestår, er blevet tiltalt for en
lovovertrædelse som følge af eller i forbindelse med
hvidvaskning af penge, eller hvis der er tale om indskud omfattet
af § 9, stk. 3 og 4.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet foretager på vegne af Garantiformuen
ikke udbetalinger eller overførsler, hvis der ikke har
været transaktioner i relation til indskuddet eller de
kontante midler de seneste 2 år, og hvis indskuddets eller de
kontante midlers værdi er lavere end de administrative
omkostninger, der er forbundet med en udbetaling eller
over?førsel. Dette gælder ikke pensionsopsparingskonti
i henhold til lov, jf. § 9, stk. 6.«
28. I
§ 16, stk. 5, ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«, og
»den i stk. 1 og 3, nævnte frist« ændres
til: »de i stk. 1 og 2 nævnte frister og de i stk. 3
nævnte udsættelser«.
29. I
§ 16, stk. 6, ændres
»Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«, »Fondens« ændres
til: »Garantiformuens«, og »Fonden«
ændres til: »Garantiformuen«.
30.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16 a.
Pengeinstitutafdelingen dækker indskydere i filialer
etableret af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte
institutter, jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 2.
Pengeinstitutafdelingen dækker på vegne af hjemlandets
indskudsgarantiordning indskydere i filialer beliggende i Danmark
etableret af kreditinstitutter i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
samarbejdet imellem Garantiformuen og andre
indskudsgarantiordninger inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.«
31. I
§ 17 ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«, og
»kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet«
ændres til: »lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder«.
32.
Overskriften til kapitel 7 affattes
således:
»Kapitel 7
Garantiformuens
administration«.
33. §§ 18 og 19 ophæves.
34. §
20 affattes således:
Ȥ 20. Finansiel
Stabilitet offentliggør på vegne af Garantiformuen
inden 4 måneder efter et kalenderårs udløb en
rapport om Garantiformuens aktiviteter.
Stk. 2.
Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet påser, at Finansiel
Stabilitet foretager stresstest af Garantiformuens systemer og
processer. Disse stresstest skal foretages mindst hvert tredje
år eller oftere, hvis Finansiel Stabilitets bestyrelse eller
erhvervs- og vækstministeren skønner det
nødvendigt.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om Garantiformuens rapport om aktiviteterne i
det forløbne år, jf. stk. 1.«
35. §
21 affattes således:
Ȥ 21. Finansiel
Stabilitets udgifter ved administration af Garantiformuen i
medfør af denne lov afholdes af Garantiformuen via gebyr fra
de i § 3, stk. 1, og § 4 omfattede institutter. Gebyret
opkræves årligt af Finansiel Stabilitet, medmindre
udgifterne til administrationen kan dækkes af den del af
Garantiformuen, som overstiger målniveauet for
pengeinstitutafdelingen, jf. § 7, stk. 2, og
realkreditafdelingen, jf. § 7 a, stk. 1, og minimumsformuerne
for fondsmæglerselskabsafdelingen og
restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 2-4.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelse og opkrævning af
gebyret.«
36. I
§ 21 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Finanstilsynet« til: »Finansiel
Stabilitet«.
37. I
§ 21 a indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
En frivillig ordning kan anerkendes af erhvervs- og
vækstministeren som en officiel indskudsgarantiordning, hvis
den opfylder samtlige krav i denne lov.
Stk. 4. En
frivillig ordning omfattet af stk. 3 skal sikre, at institutter,
som er medlem af ordningen, altid overholder reglerne om
oplysningsforpligtelser i § 15, stk. 1, og regler fastsat i
medfør af § 15, stk. 3, over for indskydere og
investorer.«
38. I
§ 21 b, 1. pkt., ændres
»Finanstilsynet« til: »Finansiel
Stabilitet«.
39. §
22 affattes således:
Ȥ 22. Erhvervs- og
vækstministeren og Finansiel Stabilitet kan af de omfattede
institutter og af indskydere og investorer forlange alle
oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at
lovens regler eller regler udstedt i medfør af loven
overholdes.
Stk. 2. For
ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet finder § 66,
stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der
modtages efter denne lov.«
40. Kapitel 8
a ophæves.
41. I
§ 22 b, stk. 1, ændres
»Finanstilsynet« til: »erhvervs- og
vækstministeren, Finansiel Stabilitet og
Finanstilsynet«.
42. I
§ 22 c, stk. 1, 1. pkt., og i
stk. 2 ændres
»Finanstilsynet« til: »erhvervs- og
vækstministeren, Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet«.
43. I
§ 22 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Finanstilsynet« til: »erhvervs- og
vækstministeren, Finanstilsynet eller Finansiel
Stabilitet«.
44. § 23,
stk. 1, affattes således:
»For så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækkede
krav eller
2) undlader at
give de af erhvervs- og vækstministeren eller Finansiel
Stabilitet i henhold til § 22 krævede oplysninger eller
i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
brug for kontrollen med Garantiformuen.«
45. I
§ 23, stk. 2, ændres
»Fonden« til: »Garantiformuen«.
46. I
§ 23 a ændres
»bestemmelserne i §§ 21 c og 22 a« til:
»§ 21 c«.
47. § 23
b affattes således:
Ȥ 23 b.
Afgørelser truffet af Finansiel Stabilitet på vegne af
Garantiformuen i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig
imod, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter
at afgørelsen er meddelt den
pågældende.«
48. § 23
c ophæves.
§ 4
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændring:
1. Kapitel 18
b ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 58 n. Bestemmelserne
i §§ 58 g, 58 h, 58 j og 58 k finder ikke anvendelse
på begrænsninger af håndhævelsen af aftaler
om finansiel sikkerhedsstillelse eller begrænsninger af
virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse og
slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der
pålægges i henhold til kapitel 5, 6 og 10 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Kapitel 18 b
Tingsretligt lovvalg
§ 58 o. Er et værdipapir
registreret på en konto, afgøres de i stk. 2
nævnte spørgsmål vedrørende
værdipapiret efter lovgivningen i det land, hvor kontoen
føres. Ved lovgivningen i det land, hvor kontoen
føres, forstås dette lands lovgivning bortset fra
lovvalgsregler.
Stk. 2. De
spørgsmål, som afgøres efter den i stk. 1
nævnte lovgivning, er
1) den retlige
beskaffenhed af sikkerhed i værdipapirer og de tingsretlige
virkninger, der knytter sig dertil,
2) kravene med
hensyn til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse
mod tredjemand og kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger
der er nødvendige for, at en sådan aftale kan
gøres gældende over for tredjemand,
3) hvorvidt en
persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i
værdipapirer må vige for eller efterstilles en
konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder hvorvidt der
foreligger ekstintiv erhvervelse, og
4) hvilke
foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en
sikkerhed i form af værdipapirer, når der er
opstået en misligholdelsesgrund.«
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1041 af 15. september 2014, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 1534 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »lov om en garantifond for indskydere og
investorer« til: »lov om en indskyder- og
investorgarantiordning«.
2. § 7 B,
stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes
således:
»Beløb, som udbetales i medfør
af §§ 2 og 2 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning, medregnes ikke til den skattepligtige
indkomst. Det samme gælder beløb, der udbetales i
medfør af § 59, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.«
3. I
§ 7 B, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, ændres
»pengeinstitut« til: »institut«.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3, nr.
16, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter ikrafttræden af §
2. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte,
at bestemmelserne træder i kraft for Færøerne og
Grønland på forskellige tidspunkter.
Stk. 4.
Restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning som affattet ved denne lovs
§ 3, nr. 15, skal opretholde tabskautioner over for Finansiel
Stabilitet, som er stillet, som følge af at et datterselskab
til Finansiel Stabilitet har overtaget et pengeinstituts virksomhed
eller dele heraf, indtil disses udløb.
Stk. 5. Indskud, som
før denne lovs ikrafttræden var dækket helt
eller delvis af Garantifonden for indskydere og investorer, men som
efter lovens ikrafttræden ikke længere dækkes
helt eller delvis af Garantiformuen, bevarer deres dækning,
indtil indskuddene kan udbetales til den berettigede indskyder. For
låneprovenuer i forbindelse med nybyggeri, som tidligere var
dækket fuldt ud i indtil 2 år, gælder 1. pkt.
højst 2 år fra indsættelse af
beløbet.
Stk. 6. Garantifonden
for indskydere og investorer opløses ved omorganiseringen
til Garantiformuen. Garantiformuens overtagelse af den hidtil
drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende med
virkning fra den 1. januar 2015.
Stk. 7. Kravet i §
125 i, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, om, at
et realkreditinstitut til enhver tid skal have en gældsbuffer
på 2 pct. af instituttets samlede udlån, skal pr. 15.
juni 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 udgøre mindst
henholdsvis 30, 60, 80, 90 og 100 pct. af det samlede krav.
Stk. 8. Stresstest
omfattet af § 20, stk. 2, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning som affattet ved denne lovs § 3, nr.
34, skal første gang finde sted senest den 3. juli 2017.
§ 7
Stk. 1. §§ 1
og 3-5 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1,
3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et
regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter
og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16.
april 2014 om indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 149, (DGSD).