Betænkning afgivet af Socialudvalget den 26. februar 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2014 og var til 1. behandling den 16. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold sendte den 29. september 2014 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 361 (folketingsåret 2013-14). Den 17. december 2014 og den 27. januar 2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at når Dansk Folkeparti er med i aftalen, som blev indgået i september 2014, om imødegåelse af samarbejdschikane i forbindelse med skilsmisser, er det med ønsket om, at man fra lovgivers side gør, hvad man kan, for at sikre, at de børn, der er involveret i deres forældres skilsmisser, lider så lidt som overhovedet muligt. Det er barnets tarv, der skal være i højsædet, og det er barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet, der skal være det afgørende element for afgørelser om et barns levevilkår efter en skilsmisse. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at forældrene er klar over, at de har et fælles ansvar for barnet, at barnet har kontakt med begge forældre, og at der ikke oparbejdes et konfliktfyldt forhold, hvor barnet tages som gidsel i forbindelse med forældrenes brud. På det område kan lovgiver være medvirkende til at skærpe de krav og forhold, der er for parterne i en skilsmisse. Derfor er der i bred politisk enighed opstillet nogle initiativer, som skal være med til at sikre barnets tarv. Disse initiativer er ikke ensbetydende med, at målet i forhold til forældreansvarsloven er nået, men Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at det er et skridt i den rigtige retning. Der skal fortsat arbejdes med området, herunder udviklingen med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Dansk Folkeparti er meget optaget af, at dette sker.

Dansk Folkeparti finder, at det udover lovgivning er en stor opgave, der påhviler forældrene, da der er tale om følelser. Fra politisk side kan der ikke lovgives om følelsesmæssige konflikter. Lovgiver kan være med til at forebygge, at skilsmissen udvikler sig til chikane og konflikter.

Dansk Folkeparti vil gerne slå fast, at udtrykket til barnets bedste skal forstås således, at det altid er det, der for det givne barn er bedst, at alle forhold er belyst, og hermed også, at der kan være forhold, som gør sig gældende, hvor det ikke er til barnets bedste at have kontakt og samvær med begge forældre. Desværre er nogle børn udsat for misbrug, fysisk eller psykisk vold eller overgreb. Her skal der være en mulighed for at beskytte barnet, og det kan være nødvendigt at afskære en forælder fra samvær med sit barn, fordi det skønnes ikke at være til barnets bedste. Enhver form for mistanke om misbrug el.lign. skal altid tages meget alvorligt af myndighederne og vurderes meget hurtigt. Det lægger Dansk Folkeparti meget vægt på fortsat skal være essentielt og må ikke undervurderes i en iver efter at sikre barnets ret til begge forældre.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at erstatningssamvær er en kompleks ordning. SF bakker op om ordningen, men vil gerne understrege, at ordningen kan have nogle utilsigtede virkninger, der bør holdes øje med. Erstatningssamvær kan risikere at stride imod børnenes interesser, f.eks. ved at falde oven i planlagte sociale aktiviteter. Det bør man ikke undervurdere betydningen af. Derfor bør der holdes skarpt øje med, at de gode intentioner bag erstatningssamværet ikke strider imod barnets interesser.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF) Sanne Rubinke (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Kim Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Troels Lund Poulsen (V) Fatma Øktem (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Per Løkken (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.