Fremsat den 8. oktober 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Skattemæssige ændringer i lyset af lov om medarbejderinvesteringsselskaber)

§ 1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013, som ændret ved § 5 i lov nr. 274 af 26. marts 2014 og § 1 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selskabsskattelovens § 2 C«: »samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b«.

2. I § 26, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

3. I § 26, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul.«

4. I § 26 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved opgørelse af gevinst på andele, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens § 7 N. Ved opgørelse af gevinst og tab på andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N.«

5. I § 38, stk. 2, indsættes efter »beholdningen er«: »andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, eller«.

6. I § 38, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »succession«: »samt for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N«.

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 3, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst.«

2. I § 43, stk. 2, indsættes som litra j:

»j) Udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N.«

3. I § 49 A, stk. 3, indsættes som nr. 7:

»7) Indbetalinger som arbejdsgiveren foretager på vegne af en medarbejderdeltager i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 3.«

4. I § 49 B, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6,« til: »§ 49 A, stk. 3, nr. 5-7,«.

§ 3

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, som ændret ved § 19 i lov nr. 529 af 26. maj 2010, § 6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 20 i lov nr. 600 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »nr. 1-2 a,« til: »nr. 1-2 b,«.

§ 4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 748 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 M indsættes:

»§ 7 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 3, medregnes ikke beløb, der indskydes af arbejdsgiveren i et medarbejderinvesteringsselskab, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 7.

Stk. 2. Beløbet, som nævnt i stk. 1, kan højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret dog maksimalt 30.000 kr. årligt. Ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber gælder grænsen for at bortse fra arbejdsgivernes indskud på 30.000 kr. årligt for den enkelte person.

Stk. 3. Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, er det en betingelse for bortseelse efter stk. 1, at told- og skatteforvaltningen har godkendt det pågældende selskab, herunder dets vedtægter, og at godkendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. stk. 7.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 3 sker, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Selskabet skal være gyldigt stiftet og registreret efter sit hjemlands regler.

2) Selskabet skal kunne sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

3) Selskabet skal indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark.

4) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere selskabets dokumentation vedrørende selskabet.

Stk. 5. Godkendelse kan kun ske efter, at told- og skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Stk. 6. Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, er det endvidere en betingelse for bortseelse efter stk. 1, at vedtægtsændringer godkendes af told- og skatteforvaltningen, ligesom selskabet kun med told- og skatteforvaltningens godkendelse kan foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser kan kun ske efter, at told- og skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne og dispositionerne ville være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis der uden told- og skatteforvaltningens godkendelse foretages vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i stk. 6. Tilbagekaldes godkendelsen, medregnes værdien af medarbejderdeltagerens investeringsandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Stk. 8. Omregning af fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af indkomstskat af udbytter m.v. sker til Nationalbankens middelkurs på indeholdelsestidspunktet.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3, om efterfølgende godkendelser efter stk. 6 og om tilbagekaldelse efter stk. 7.«

§ 5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9, nr. 7 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3, til den personlige indkomst.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ligningslovens § 16 A, stk. 5«: », udbetalinger og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, og andele i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3«.

§ 6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 2 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 6 i lov nr. 1637 af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 2b:

»2b) registrerede medarbejderinvesteringsselskaber efter § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.«

2. I § 11, stk. 1, nr. 1, § 11 B, stk. 1, 1. pkt., § 11 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., i § 17, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og i § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »1-2 a,« til: »1-2 b,«.

3. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Beløb som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, af medarbejderdeltagere.«

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab ved indskud omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.«

§ 8

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, lov nr. 512 af 26. maj 2014 og § 7 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. § 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til

1) pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

2) arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag,

3) den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og

4) medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N.«

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2015 efter lov om kommunal indkomstskat § 16 korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger af bestemmelsen i ligningslovens § 7 N, stk. 1, jf. denne lovs § 4.

Stk. 3. Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 2. april 2014 indgået aftale om Vækstplan for Fødevarer. Et af elementerne i aftalen er en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber (MS).

Forsøgsordningen indebærer, at medarbejdere kan investere lønmidler i et medarbejderinvesteringsselskab. Medarbejderinvesteringsselskabet investerer de indbetalte midler i den virksomhed, hvor medarbejderne er ansat, eller i virksomhedens leverandører eller aftagere.

Nærværende lovforslag udmønter alene den del af aftalen, der vedrører skattelovgivningen i forhold til etableringen af en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber. Der foretages endvidere en tilpasning af ferieloven på baggrund af forsøgsordningen.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at medarbejderne får bortseelsesret for indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskabet, og først bliver beskattet, når der senere foretages udbetalinger fra medarbejderinvesteringsselskabet. Herudover bliver medarbejderinvesteringsselskabet skattepligtigt efter selskabsskatteloven, svarende til de regler der gælder for aktieselskaber.

Den selskabsretlige regulering af medarbejderinvesteringsselskaber er fremsat som et selvstændigt lovforslag af erhvervs- og vækstministeren. Nærværende lovforslag skal således ses i sammenhæng med det fremsatte lovforslag om den selskabsretlige regulering af medarbejderinvesteringsselskaber.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Gældende ret

Medarbejderinvesteringsselskaber er en nyskabelse i dansk selskabslovgivning og foreslås indført som en 3-årig forsøgsordning.

Der eksisterer således ikke i dag en tilsvarende lovgivning.

2.2. Overvejelser om den skattemæssige behandling af medarbejderinvesteringsselskaber under anvendelse af gældende ret.

Medarbejderinvesteringsselskaber er en ny selskabsform, som har karakteristika fra kommanditselskaber.

Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere komplementarer, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser.

Et medarbejderinvesteringsselskab vil bestå af to slags deltagere, virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne. Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset. Medarbejderdeltagerne hæfter begrænset med et bestemt beløb, som nærmere er præciseret ved aftalen om at blive deltager i selskabet, dvs. de indskudte lønmidler.

På baggrund af de anførte karakteristika og ved iagttagelse af definitionen af et kommanditselskab i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er det formodningen, at et medarbejderinvesteringsselskab - under den eksisterende skattelovgivning - vil blive kvalificeret som et kommanditselskab.

I dansk ret findes ingen særlig lovgivning om den skattemæssige retsstilling for kommanditselskaber. Et kommanditselskab er således ikke skattepligtigt efter selskabsskattelovens bestemmelser. Det anses ikke som et selskab i skatteretlig forstand. Et kommanditselskab anses for skattemæssigt transparent, hvilket medfører, at beskatningen af ind­tjeningen i selskabet sker direkte hos selskabets deltagere og ikke hos selve selskabet, som det kendes fra eksempelvis aktieselskaber.

Efter de gældende regler må det antages, at et medarbejderinvesteringsselskab vil blive anset for skattemæssigt transparent. Det indebærer, at medarbejderinvesteringsselskabet anses for at være et deltagerbeskattet selskab med den virkning, at selskabets indkomst beskattes hos hver enkelt selskabsdeltager.

Indbetalinger af lønmidler fra medarbejderne vil som følge af den skattemæssige transparens ikke blive anset som et indskud i selve medarbejderinvesteringsselskabet.

Dermed skal indtægter og udgifter henføres til de enkelte selskabsdeltagere. Det medfører, at hver enkelt deltager løbende beskattes af afkastet i medarbejderinvesteringsselskabet. Det indebærer også, at andelene i medarbejderinvesteringsselskabet ikke er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

2.3. Lovforslaget

2.3.1. Medarbejderinvesteringsselskabets skattepligt

Ifølge den gældende skattelovgivning er det formodningen, at medarbejderinvesteringsselskabet vil blive betragtet som et deltagerbeskattet selskab.

Efter lovforslaget skal virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne i medarbejderinvesteringsselskabet imidlertid ikke beskattes løbende af selskabets investeringsoverskud. Formålet med medarbejderinvesteringsselskabet er, at det løbende investeringsafkast skal forblive i selskabet - eksempelvis med henblik på geninvestering - indtil det fastlagte tidspunkt for udbetaling til medarbejderdeltagerne.

Det foreslås derfor, at medarbejderinvesteringsselskabet gøres selvstændigt skattepligtigt ved at lade selskabet være omfattet af selskabsskatteloven.

At medarbejderinvesteringsselskabet bliver omfattet af selskabsskatteloven medfører, at selskabets løbende overskud bliver beskattet med selskabsskattesatsen, som det er tilfældet med de fleste andre selskabstyper omfattet af selskabsskatteloven. Medarbejderinvesteringsselskabet omfattes således også af de øvrige regler i selskabsskatteloven og dermed selskabsskattelovens almindelige regler. Det giver eksempelvis adgang til underskudsfremførsel.

Når medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af selskabs­skattelovens regler, medfører det, at medarbejderdeltagernes løbende indskud af lønmidler anses for skattepligtige tilskud til selskabet. Medarbejderinvesteringsselskabet bør dog ikke beskattes af det løbende indskud af lønmidler fra medarbejderdeltagerne, da der er tale om et kapitalindskud.

Det foreslås derfor, at medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Dermed sidestilles medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i et medarbejderinvesteringsselskab skattemæssigt med en kapitalforhøjelse i eksempelvis et aktieselskab.

2.3.2. Indbetaling til og udbetaling fra medarbejderinvesteringsselskaber

Det foreslås, at medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler skal være bortseelsesberettigede, dvs. at de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst. Muligheden for indskud af bruttolønmidler betyder, at den fornødne kapital i medarbejderinvesteringsselskabet hurtigere kan tilvejebringes. Indskuddet vil dog være arbejdsmarkedsbidragspligtigt for medarbejderdeltageren.

Det bortseelsesberettigede beløb kan dog højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn (minus arbejdsmarkedsbidrag) fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret og maksimalt 30.000 kr. årligt. Indskud, der overstiger disse grænser, vil være skattepligtige for medarbejderdeltageren. Det bemærkes dog, at dette kun forventes at ville ske undtagelsesvist, da det efter § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber ikke er tilladt at indskyde mere end 30.000 kr. årligt.

Når der senere udbetales udbytte m.v. fra medarbejderinvesteringsselskabet til medarbejderdeltagerne (herunder i forbindelse med selskabets opløsning), vil udbyttet være skattepligtigt. Udbyttet vil skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Bortseelsesretten forudsætter, at medarbejderinvesteringsselskabet er godkendt af og registreret i Erhvervsstyrelsen.

I overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser foreslås det endvidere, at bortseelsesret også kan opnås ved indskud i medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark. Bortseelsesretten forudsætter her, at SKAT har godkendt det udenlandske selskab som et medarbejderinvesteringsselskabslignende selskab. Det udenlandske selskab skal således indgå en forpligtende aftale med SKAT om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske medarbejderinvesteringsselskaber. Det udenlandske selskab vil i øvrigt være undergivet reglerne i det land, hvor det har hjemsted; herunder vil det være selskabsskattepligtigt til det pågældende land, afhængigt af dette lands regler.

Udbytte m.v. vil som nævnt skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og vil således blive beskattet med op til ca. 52 pct. Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og de nævnte udenlandske selskaber.

Udbytte, der udbetales til en begrænset skattepligtig medarbejderdeltager, vil dog typisk alene blive beskattet med 15 pct. som udbyttekildeskat. Er der tale om et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskab, vil udbytte til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne beskattes, eftersom Danmark ikke er kildeland.

Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere, i det kalenderår hvori selskabet endeligt opløses, blive kvalificeret som en aktieavance. Da Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke har beskatningsretten til begrænset skattepligtige medarbejderdeltageres aktieavancer, vil der ikke skulle betales skat til Danmark af likvidationsudlodningen. Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og udenlandske godkendte selskaber.

2.3.3. Den skattemæssige behandling af andelene i medarbejderinvesteringsselskabet

Som en naturlig konsekvens af, at medarbejderinvesteringsselskabet bliver skattepligtigt efter selskabsskattelovens regler, foreslås det, at andelene i medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af aktieavancebeskatningslovens regler. Imidlertid skal de eksisterende regler tilpasses, så de afspejler, at medarbejderdeltageren har opnået bortseelsesret for indbetalingerne til medarbejderinvesteringsselskabet, jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.2.

Det foreslås derfor, at beskatningen af gevinst på andelene i medarbejderinvesteringsselskabet, herunder udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskabet, skal ske som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere foreslås det, at anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab sættes til nul for derved at sikre, at hele udbetalingen fra medarbejderinvesteringsselskabet beskattes.

Aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab ved fraflytning til udlandet (exitskattereglerne) finder også anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringsselskab. Exitskattereglerne skal imidlertid tilpasses, så de afspejler de særlige forhold, der er gældende for indbetalinger til et medarbejderinvesteringsselskab. Det foreslås derfor, at de gældende regler om beløbsgrænser og skattepligtsperioder ved fraflytning ikke skal anvendes på andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

Dermed skal der opgøres gevinst og tab på andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er opnået bortseelsesret, uanset at kursværdien af den samlede beholdning ikke overstiger 100.000 kr., og uanset at skattepligtsperioderne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2, samlet set ikke udgør mindst 7 år ud af de seneste 10 år.

Reglerne om henstand med betaling af den beregnede skat ved fraflytning vil finde anvendelse for andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

2.3.4. Indberetnings- og indeholdelsespligter

Indskud, som er omfattet af bortseelsesretten, vil være skattefri, men bidragspligtig indkomst, mens indskud ud over grænsen for bortseelsesretten vil være såvel skatte- som bidragspligtig indkomst.

Det foreslås, at arbejdsgiveren alene skal indeholde A-skat i det omfang, arbejdsgiveren indskyder mere end 30.000 kr. i løbet af året. I alle tilfælde foreslås det, at arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne.

Indskuddene vil efter lovforslaget skulle indberettes til indkomstregisteret.

Af hensyn til kontrollen i forhold til indbetalinger omfattet af bortseelsesretten foreslås det, at arbejdsgiveren ved indberetning af indskud, som ikke er A-indkomst, oplyser om identiteten af det medarbejderinvesteringsselskab, der indskydes i.

Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til, at skatteministeren kan gøre udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaberne til A-indkomst. Forslaget hænger sammen med, at udbytterne og udlodningerne efter forslaget medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Forslaget sikrer dermed den bedst mulige overensstemmelse mellem den foreløbige skat, der indeholdes, og den endelige skat af udbytterne og udlodningerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med forslaget til lov om medarbejderinvesteringsselskaber indføres som en 3-årig forsøgsordning mulighed for at medarbejdere med skattemæssig bortseelsesret (fradragsret), jf. nærværende forslag, kan investere lønmidler i et medarbejderinvesteringsselskab.

Forsøgsordningen indebærer, at medarbejderne alene betaler arbejdsmarkedsbidrag af de lønmidler, der indskydes i medarbejderinvesteringsselskabet. Først når de resterende lønmidler inklusive investeringsafkast udbetales til medarbejderne, betales der almindelig indkomstskat. Herved forskydes skatteindtægterne over tid, således at ordningen de første år medfører et umiddelbart mindreprovenu, der dog skønnes opvejet af et merprovenu i de efterfølgende år, hvortil kommer et selskabsskatteprovenu fra beskatningen af afkastet i medarbejderinvesteringsselskaberne, som dog skønnes stort set at blive opvejet af lidt lavere provenu fra beskatning af andet kapitalafkast.

Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere, i hvilket omfang den foreslåede forsøgsordning vil blive benyttet. I følgende provenuvurdering er det beregningsteknisk lagt til grund, at 10.000 personer vil anvende ordningen, og at de i gennemsnit indbetaler 20.000 kr. årligt i de tre år, ordningen løber. Desuden er det lagt til grund, at medarbejderinvesteringsselskaberne giver et årligt afkast på 4,75 pct. svarende til statens lange lånerente, samt at udbetalingerne vil strække sig over 10 år.

Under disse forudsætninger forventes ordningen at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. i 2015 faldende til et mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. årligt i 2016 og 2017, jf. tabel 3.1. Dette mindreprovenu opvejes af et merprovenu i de efterfølgende år, og samlet set forventes ordningen ikke at medføre en varig provenuvirkning.

Ordningen forventes at medføre et mindreprovenu i finansåret 2015 på 75 mio. kr.

Det vurderes, at nettoopsparingen (efter skat) i medarbejderinvesteringsselskabet i vidt omfang fortrænger anden finansiel opsparing, således at ordningen ikke påvirker det samlede private forbrug eller investeringsniveau. Der er derfor ikke indregnet et tilbageløb med påvirkning af provenuet af moms og punktafgifter, ligesom der ikke er indregnet adfærdsændringer udover den forudsatte omplacering mellem investeringer via medarbejderinvesteringsselskaber og andre aktiver.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på knap 45 mio. kr. årligt i perioden 2015-2017 i form af færre indtægter fra personskatter. I de efterfølgende år vil dette mindreprovenu stort set blive opvejet af et merprovenu i form af højere indtægter fra primært personskatter.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2015. Det har af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det stats­garanterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2015. For de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2015, vil der ske en neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen vedrørende indkomståret 2015 i 2018.

Forslaget er ikke forbundet med en skatteudgift, da der alene er tale om en skatteudskydelse, som beregningsteknisk forudsættes forrentet svarende til statens nominelle lånerente.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre administrative engangsomkostninger til systemtilretning på ca. 13,5 mio. kr. Hertil kommer løbende omkostninger på 1 mio. kr. til systemadministration samt et løbende årsværksforbrug på ½ årsværk svarende til 300.000 kr.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer en ny mulighed for virksomhederne for, at de i fællesskab med medarbejderne i virksomheden kan investere eller yde bistand til gavn for modernisering og udvikling i den virksomhed, medarbejderne er ansat i. Hvor mange virksomheder, der vil benytte denne nye mulighed, er uvist.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer en ny mulighed for virksomhederne for, at de i fællesskab med medarbejderne i virksomheden kan investere eller yde bistand til gavn for modernisering og udvikling i den virksomhed, medarbejderne er ansat i. Hvor mange virksomheder, der vil benytte denne nye mulighed, er uvist.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har følgende bemærkninger for så vidt angår de administrative konsekvenser:

Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet, idet virksomheder, der i fællesskab med medarbejderne vælger at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, dels vil skulle omstille deres administration af løn og dels løbende vil forventes at skulle bruge mere tid på at administrere lønforhold og udbetalinger.

Herudover er der en administrativ omstillingsbyrde, da virksomhederne skal ændre deres administration af medarbejdernes lønforhold, da indskud i medarbejderinvesteringsselskabet er bortseelsesberettigede. Imidlertid kendes administrationen af bortseelsesret for indskud fra arbejdsgiveradministrerede pensioner.

TER finder det svært at vurdere, hvor lang tid virksomhederne skal bruge på at implementere de administrative krav, og bemærker, at Skatteministeriet i udgangspunktet forventer, at ordningen vil medføre, at der oprettes et begrænset antal medarbejderinvesteringsselskaber, formentlig under 20.

TER vurderer, at de administrative byrder ikke overstiger 10.000 timer årligt på samfundsniveau.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ordning kan også omfatte medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for EU/EØS end Danmark.

Efter EU-retten vurderes det ikke at være muligt at forbeholde bortseelsesretten for indskud i medarbejderinvesteringsselskaber til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes bortseelsesret for indskud i medarbejderinvesteringsselskaber i andre medlemsstater. Det foreslås at gøre bortseelsesretten ved indskud i sådanne selskaber betinget af, at SKAT har godkendt det pågældende selskab.

Det svarer til, at fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordninger ikke kan forbeholdes indbetalinger til danske pensionsordninger, men også gælder indbetalinger til pensionsordninger i andre EU-medlemsstater under en række betingelser, der fremgår af pensionsbeskatningsloven. Fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i andre EU-medlemsstater er en konsekvens af EU-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Her underkendte Domstolen de danske regler, hvorefter alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter var skattebegunstiget ved, at indbetalinger på sådanne ordninger kunne fradrages, eller der kunne bortses fra disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse regler var i strid med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Som følge af dommen blev skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven udvidet til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS. Der indførtes fradragsret for udenlandske pensionsordninger efter en aftalemodel, som medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske udbydere. Der er således tale om ligebehandling af danske og udenlandske institutter.

Aftalemodellen var inspireret af Kommissionens meddelelse fra 2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension. Heri anføres det bl.a., at det står »medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til beskyttelse af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng med grænseoverskridende ydelse af pensioner, navnlig ved at kræve oplysninger fra pensionskasserne«. Videre anføres der i meddelelsen bl.a. følgende: »Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats dobbeltbeskatningsaftaler muliggjorde, at kildestaten beskattede, ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af proportioner, fordi der findes mindre restriktive midler til at sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med hjemsted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én medlemsstat indført en praksis med direkte at indgå aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af sine skatteregler.«

Aftalemodellen foreslås nu også anvendt på medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber i andre EU/EØS-lande end Danmark.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 1. juli 2014 til den 15. august 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS - Center for Politiske Studier, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Skibskreditfond, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finans & Leasing, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fødevareforbundet - NNF, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, REVIFORA - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk Universitet, Videncentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 b, i selskabsskatteloven, omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Medarbejderdeltagerne tildeles andele i medarbejderinvesteringsselskabet på baggrund af deres indbetalinger. Med den foreslåede tilføjelse til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, omfattes disse andele af aktieavancebeskatningsloven, uafhængigt af om medarbejderdeltageren har opnået bortseelsesret for indbetalingerne.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af det under nr. 4 foreslåede stk. 7 til aktieavancebeskatningslovens § 26.

Til nr. 3

I forbindelse med beregningen af gevinst og tab på andele i et medarbejderinvesteringsselskab skal der tages hensyn til, at medarbejderdeltageren har opnået bortseelsesret ved indbetalingen. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, hvorefter anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab sættes til nul, såfremt der er opnået bortseelsesret for indbetalingen.

Anskaffelsessummen sættes således alene til nul for de andele, der tildeles på baggrund af indbetalinger, hvor der er opnået bortseelsesret. Overstiger indbetalingen eksempelvis beløbsgrænsen i den foreslåede ligningslovens § 7 N, og tildeles der andele på baggrund heraf, skal anskaffelsessummen for disse andele ikke sættes til nul, men derimod til den faktiske anskaffelsessum. Det bemærkes dog, at denne situation kun undtagelsesvist vil kunne opstå, da det efter § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, ikke er tilladt at indskyde mere end 30.000 kr. årligt.

Dermed vil der kunne konstateres et fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 13 eller 13 A for andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret. Det vil være aktuelt i de tilfælde, hvor der ved afvikling af medarbejderinvesteringsselskabet udbetales et mindre beløb, end medarbejderdeltageren har indbetalt. Fradragsberettigede tab efter §§ 13 og 13 A, indgår ved opgørelsen af aktieindkomsten.

Til nr. 4

Det foreslås, at der ved opgørelsen af gevinst på andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele i medarbejderinvesteringsselskabet, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens § 7 N. Det sikrer, at der ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden ikke sker en afsmitning mellem andele, hvor der er opnået bortseelsesret, og andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret.

Tilsvarende gælder ved opgørelse af gevinst og tab for andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens § 7 N. I disse tilfælde ses bort fra andele, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N.

Ved opgørelse af gevinst eller tab kan det forekomme, at en andel omfattes delvist af ligningslovens 7 N. I disse tilfælde foretages en forholdsmæssig fordeling ved opgørelse af gevinst og tab. Det bemærkes dog, at denne situation kun undtagelsesvist vil kunne opstå, da det efter § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, ikke er tilladt at indskyde mere end 30.000 kr. årligt.

For medarbejderdeltagere, der har erhvervet andele og opnået bortseelsesret for indbetalingerne, vil der ikke kunne opgøres et tab knyttet til de bortseelsesberettigede indbetalinger, såfremt medarbejderdeltageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele medarbejderinvesteringsselskabets levetid. Det skyldes, at anskaffelsessummen, jf. den foreslåede § 1, nr. 3, ansættes til nul, og at medarbejderdeltagerne ikke hæfter for mere end de indskudte beløb. Fradraget for et eventuelt tab er således allerede opnået som følge af den foreslåede bortseelsesret for indbetalingerne til medarbejderinvesteringsselskabet.

Til nr. 5 og 6

Når andelene i et medarbejderinvesteringsselskab omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medfører det også, at aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning til udlandet finder anvendelse.

Henset til, at der gives bortseelsesret for indbetalinger til et medarbejderinvesteringsselskab, at det foreslåede loft for bortseelsesret i ligningslovens § 7 N udgør 30.000 kr. årligt, og at indbetalingsperioden til et medarbejderselskab er begrænset til en kort årrække, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5 at beløbsgrænsen på 100.000 kr. i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2, ikke skal anvendes på andele i et medarbejderinvesteringsselskab. Beløbsgrænsen på 100.000 kr. medfører, at kun skattepligtige, der har en beholdning af aktier med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere, omfattes af exitskattereglerne, medmindre der i beholdningen indgår aktier med negativ anskaffelsessum.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, at reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning kun gælder personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6 at denne betingelse ikke skal finde anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringsselskab. Derved sikres sammenhængen i beskatningen også for medarbejderdeltagere, som kun er skattepligtige til Danmark i en kort årrække, og som ved indbetalingerne til medarbejderinvesteringsselskabet har opnået bortseelsesret.

Det medfører, at der skal opgøres gevinst og tab på andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er opnået bortseelsesret, uanset at kursværdien af den samlede beholdning ikke overstiger 100.000 kr., og uanset at skattepligtsperioderne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2, samlet set ikke udgør mindst 7 år ud af de seneste 10 år.

Med de foreslåede ændringer sikres det, at medarbejderdeltagere, hvis skattepligt til Danmark ophører, og som ved indbetalingen til medarbejderinvesteringsselskabet har opnået bortseelsesret, beskattes af værdistigningen i medarbejderinvesteringsselskabet i den periode, hvor de har været skattepligtige her til landet.

De gældende regler i aktieavancebeskatningsloven om henstand med den beregnede skat af den samlede nettogevinst finder også anvendelse for andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

Det bemærkes, at aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning til udlandet ikke gælder medarbejderdeltagere, der alene er begrænset skattepligtige af deres lønindkomst. Det omfatter bl.a. korttidsansatte udenlandsk bosiddende personer, der opholder sig i Danmark i mindre end 6 måneder, og varigt ansatte grænsegængere, der dagligt pendler mellem en udenlandsk bopæl og en dansk arbejdsplads. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1.

I lovforslagets § 4 foreslås det at indsætte en ny § 7 N i ligningsloven, hvorefter medarbejderdeltageres indskud i medarbejderinvesteringsselskaber gøres bortseelsesberettigede, dvs. at de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst. Det betyder i udgangspunktet, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde A-skat af indskuddet.

Det foreslås dog samtidig at indsætte en grænse på 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens løn, og maksimalt 30.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Den del af arbejdsgiverens indskud, der overstiger 30.000 kr., vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat af.

Med en relativ grænse på 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, kan der imidlertid opstå situationer, hvor arbejdsgiveren i princippet ikke kan være sikker på, at denne beløbsgrænse vil være overholdt på årsbasis, idet den pågældende medarbejderdeltagers årsløn kan vise sig at blive lavere end først anslået. Måtte den pågældende medarbejderdeltager undtagelsesvist have forskudt indkomstår, vil arbejdsgiveren heller ikke vide, om grænsen på 7,5 pct. er overholdt.

Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren alene skal indeholde A-skat i det omfang, at arbejdsgiveren indskyder mere end 30.000 kr. i løbet af kalenderåret for den enkelte medarbejder, idet det dog samtidig bemærkes, at dette kun forventes at ville ske undtagelsesvist, da det efter § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, ikke er tilladt at indskyde mere end 30.000 kr. årligt.

Til nr. 2

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber skal være A-indkomst.

Udbytte og udlodninger er efter lovforslaget personlig indkomst. For fuldt skattepligtige medarbejderdeltagere i medarbejderinvesteringsselskaber sikrer det dermed en bedre overensstemmelse mellem den indeholdte skat og den endelige skat, medarbejderdeltageren skal betale af udbyttet eller udlodningen, at der indeholdes A-skat frem for skat efter reglerne om indeholdelse af udbytteskat. Det er således tanken, at den foreslåede hjemmel udnyttes til at fastsætte regler om, at skattepligtige udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber skal anses for A-indkomst.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af medarbejderdeltagernes indskud i medarbejderinvesteringsselskaber.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at medarbejderinvesteringsselskaber i tilfælde af konkurs skal beskattes efter de regler i konkursskatteloven, som gælder for aktie- og anpartsselskaber.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en ny § 7 N i ligningsloven, hvorefter medarbejderdeltageres indskud i medarbejderinvesteringsselskaber gøres bortseelsesberettigede, dvs. at de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst.

Det foreslås i stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, dvs. en medarbejder i den virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet har til formål at virke til gavn for, ikke medregnes beløb, der af arbejdsgiveren indskydes i medarbejderinvesteringsselskabet. Bortseelsesretten betyder, at medarbejderdeltageren ikke beskattes af arbejdsgiverens indskud. Der skal alene betales arbejdsmarkedsbidrag af indskuddet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, er arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Det er en betingelse for bortseelsesret, at medarbejderinvesteringsselskabet er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Erhvervsstyrelsen skal godkende vedtægten for medarbejderinvesteringsselskabet i forbindelse med registreringen, og ændringer i vedtægten kan kun ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Er medarbejderinvesteringsselskabet ikke registreret i Erhvervsstyrelsen, vil indskud således være skattepligtige for medarbejderdeltageren.

Når der til sin tid udloddes udbytter og foretages udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskabet til medarbejderdeltagerne, medregnes udbytterne og udlodningerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §§ 16 A og 16 B. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, jf. lovforslagets § 5. Efter § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber er det alene muligt at få de investerede midler udbetalt efter en årrække efter betingelser, som skal være nærmere reguleret i medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt, jf. § 3, stk. 6, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Bindingsperioden på medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet skal være minimum tre år. Der kan ikke ske udbetaling af indskudte lønmidler fra selskabet før denne frist er udløbet, dog undtaget ved medarbejderdeltagerens dødsfald eller pensionering. Hvis ansættelsesforholdet ophører på anden måde end ved medarbejderdeltagerens dødsfald eller pensionering, kan vedtægten desuden fastsætte, at bindingsperioden afbrydes.

Beskatningen af udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskabet skal ses i lyset af, at der har været bortseelsesret for medarbejderdeltagernes indbetalinger, jf. ovenfor. Der svares ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbyttet. Udbyttet beskattes som personlig indkomst, jf. lovforslagets § 5.

Ved medarbejderdeltagerens dødsfald kan indskuddet udbetales før fristen på minimum 3 år er udløbet. I denne situation indgår udbetalingen i dødsboet. Det vil dermed afhænge af dødsboets skattepligtsforhold, om udbetalingen beskattes efter dødsboskatteloven. Der skal som hovedregel betales dødsboskat, hvis boets nettoformue eller boets aktiver overstiger 2.641.900 kr. i 2014. Endvidere kan udbetalingen blive pålagt boafgift efter reglerne i boafgiftsloven.

Det bemærkes, at udbytter og udlodninger er omfattet af begrænset skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. ligningslovens §§ 16 A eller 16 B.

Det foreslås i stk. 2, at det bortseelsesberettigede beløb højst kan udgøre 7,5 pct. af arbejdstagerens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, og maksimalt 30.000 kr. Indskud, der overstiger en af disse grænser, vil dermed være skattepligtige for medarbejderdeltageren. Det bemærkes, at dette kun forventes at ville ske undtagelsesvist, da det efter § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, ikke er tilladt muligt at indskyde mere end 30.000 kr. årligt. Af erhvervs- og vækstministerens lovforslag om medarbejderinvesteringsselskaber § 3, stk. 4, fremgår det, at indskud sker i en bestemt periode, indbetalingsperioden, som er fastsat i medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt, jf. § 8, dog maksimalt i en periode på 5 år efter medarbejderinvesteringsselskabets stiftelse.

Opgørelsen af grænserne sker efter arbejdsmarkedsbidrag. Dermed er der bortseelsesret for op til 32.609 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

Det er medarbejderdeltagerens kontante løn, der danner grundlag for afgørelsen af, om grænsen på 7,5 pct. er overholdt. Grundlaget omfatter dermed ikke beløb såsom den skattemæssige værdi af goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, eller beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet. I grundlaget indgår heller ikke eventuelle indbetalinger til bortseelsesberettigede pensionsordninger.

Eksempel

En medarbejderdeltager har en kontant årsløn på 300.000 kr. Den pågældende vil dermed kunne indskyde op til 20.700 kr. i et medarbejderinvesteringsselskab, svarende til 7,5 pct. af 300.000 kr. minus arbejdsmarkedsbidrag, dvs. 7,5 pct. af 276.000 kr.

Arbejdsgiverens indbetalinger til medarbejderdeltagerens pensionsordning medregnes ikke til grundlaget for det maksimale indskud. (Om grundlaget for beregningen af arbejdsgiverens pensionsbidrag på den anden side påvirkes af indskuddet i medarbejderinvesteringsselskabet vil afhænge af den konkrete pensionsaftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren). Hvis deltageren eksempelvis oppebærer en godtgørelse for rejseudgifter, medregnes denne heller ikke til grundlaget for beregning af det maksimale indskud.

Ved et indskud på 20.700 kr. udgør arbejdsmarkedsbidraget af indskuddet 1.656 kr. Af den resterende kontante løn, 279.300 kr., udgør arbejdsmarkedsbidraget 22.344 kr. Det betyder samtidig, at 256.956 kr. beskattes som personlig indkomst (279.300 kr. minus 22.344 kr.)

Det foreslås, at bortseelsesretten ved en medarbejders deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber højst kan udgøre 30.000 kr. årligt samlet for den enkelte person. Der er tale om en værnsregel, som sikrer, at den maksimale indskudsgrænse ikke kan omgås ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber samtidigt, jf. også § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, hvorefter der ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber alene kan indbetales lønmidler for op til samlet set 30.000 kr. årligt, uanset antal selskaber.

Det foreslås i stk. 3, at det ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er en betingelse for bortseelsesret, at SKAT har godkendt det pågældende selskab, herunder dets vedtægter. Det er endvidere en betingelse for bortseelsesret, at SKATs godkendelse ikke er tilbagekaldt.

Ved godkendelsen af selskabet og vedtægterne sikres bl.a. hensynet til, at medarbejderdeltagerne ved deltagelse i et medarbejderinvesteringsselskab ikke påtager sig unødige risici med fare for at miste deres indskudte lønmidler. For så vidt angår danske medarbejderinvesteringsselskaber ligger dette hensyn tilsvarende bag Erhvervsstyrelsens godkendelse af danske medarbejderinvesteringsselskaber. SKATs godkendelse af selskabet varetager ligeledes hensynet til, at udbytter og udlodninger fra det udenlandske medarbejderinvesteringsselskab til sin tid indberettes og beskattes korrekt, således at bortseelsesretten for indskuddene modsvares af beskatning af udbetalingerne.

Efter EU-retten vurderes det ikke at være muligt at forbeholde bortseelsesretten for indskud i medarbejderinvesteringsselskaber til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes bortseelsesret for indskud i medarbejderinvesteringsselskaber i andre medlemsstater. Det svarer til, at fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordninger ikke kan forbeholdes indbetalinger til danske pensionsordninger, men også gælder indbetalinger til pensionsordninger i andre EU-medlemsstater under en række betingelser, der fremgår af pensionsbeskatningsloven. Var muligheden for bortseelsesret for indskud forbeholdt danske medarbejderinvesteringsselskaber, ville det ovennævnte hensyn til beskyttelsen af medarbejderne altid kunne sikres gennem Erhvervsstyrelsens tilsyn med det pågældende medarbejderinvesteringsselskab, ligesom hensynet til den korrekte beskatning af udbetalingerne fra selskabet ville kunne sikres under direkte anvendelse af skattekontrolreglerne m.v. Imidlertid ville afvisningen af bortseelsesret for indskud i udenlandske selskaber være uproportionalt, fordi den foreslåede godkendelsesmodel udgør et mindre restriktivt middel til at sikre de nævnte hensyn.

SKATs godkendelse af et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskabslignende selskab er egnet til at varetage disse hensyn, idet der ved godkendelsen bl.a. påses, at medarbejdernes interesser er behørigt sikret, ligesom det udenlandske selskab som led i godkendelsen overfor SKAT skal indvilge i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark, jf. det foreslåede stk. 4 og bemærkningerne hertil nedenfor.

De krav, der i forbindelse med godkendelsen stilles til det udenlandske selskab, er ikke videregående end de krav, der stilles til danske medarbejderinvesteringsselskaber i forbindelse med Erhvervsstyrelsens godkendelse af disse, og kravet om godkendelse af udenlandske medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber vurderes samlet set at være et proportionalt middel til at varetage de nævnte hensyn.

Formålet med stk. 3 er herefter at ligestille medarbejderinvesteringsselskaber eller medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber oprettet i lande inden for EU/EØS skattemæssigt med danske medarbejderinvesteringsselskaber, således at indskud i sådanne udenlandske selskaber tillige er bortseelsesberettigede for de kollektive deltagere, hvis betingelserne er opfyldt. Det bemærkes, at det ikke er muligt at opnå godkendelse af medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber oprettet i lande uden for EU/EØS.

Det foreslås herefter i stk. 4, at godkendelse efter den foreslåede § 7 N, stk. 3, sker, når en række betingelser er opfyldt.

For det første er det er en betingelse for godkendelse, at det udenlandske selskab er gyldigt stiftet og registreret efter de selskabsretlige regler, der gælder i selskabets hjemland.

For det andet er det en betingelse, at det kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark.

Om det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark afgør SKAT efter indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen herom, jf. det foreslåede stk. 5 og bemærkningerne hertil nedenfor. Der vil her blive lagt vægt på, om det udenlandske selskab har til formål at investere i eller yde lån til gavn for vækst og arbejdspladser i en virksomhed, hvis medarbejdere har investeret andele af deres lønmidler i eller til gavn for virksomheden. Aftalen om etablering af det udenlandske selskab skal være indgået i overensstemmelse med principperne for indgåelse af aftaler om danske medarbejderinvesteringsselskaber, herunder være godkendt af den relevante lønmodtagerorganisation, hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst, jf. § 3, stk. 2, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Selskabet skal i sin opbygning svare til medarbejderinvesteringsselskaber efter den danske lovgivning og have to slags deltagere, dels en virksomhedsdeltager, der skal være et aktie- eller anpartsselskab ejet af virksomheden, dels medarbejderdeltagere, som er virksomhedens medarbejdere. Der vil også blive lagt vægt på hensynet til, at medarbejderdeltagerne ved deltagelse i et medarbejderinvesteringsselskab ikke påtager sig unødige risici med fare for at miste deres indskudte lønmidler. Endvidere vil Erhvervsstyrelsen påse, at bestyrelsen som udgangspunkt består af lige mange repræsentanter valgt af hhv. virksomhedsdeltageren og af medarbejderdeltagerne. Endelig påses det, at det udenlandske medarbejderinvesteringsselskab er årsregnskabspligtigt efter sit hjemlands regnskabslovgivning og at årsrapporten revideres af en godkendt revisor.

Præmisserne for Erhvervsstyrelsens udtalelse vil indgå som et vilkår for told- og skatteforvaltningens godkendelse.

For det tredje er det en betingelse, at det pågældende selskab indvilger i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark. Dermed vil selskabet årligt skulle sende oplysninger om udbytteudbetalinger til SKAT samt indeholde udbytteskat af udbetalingerne til SKAT i overensstemmelse med de regler, der gælder for indberetning og indeholdelse for medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark.

For det fjerde er det en betingelse for godkendelse, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, selskabet har hjemsted. Dette kan enten være bistandsdirektivet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst (som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger) eller en anden aftale om udveksling af oplysninger. Danmark har aftaler om udveksling af oplysninger med alle EU- og EØS-lande.

Godkender SKAT det udenlandske selskab, vil konsekvensen være, at medarbejderdeltagernes indskud er bortseelsesberettigede fra tidspunktet for godkendelsen. Det er en forudsætning, at godkendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. den foreslåede § 7 N, stk. 7, jf. nedenfor.

Eftersom Erhvervsstyrelsen vil have erfaringen og ekspertisen med at godkende medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark, foreslås det i stk. 5, at SKATs godkendelse sker efter indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark. Som led i udtalelsen foretager Erhvervsstyrelsen en høring af et panel bestående af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på nationalt plan inden for det pågældende overenskomstområde, jf. § 4, stk. 2, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Det foreslås i stk. 6, at det endvidere er en betingelse for bortseelsesret for indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, at ændringer i det udenlandske selskabs vedtægter godkendes af SKAT, svarende til, at vedtægtsændringer i danske medarbejderinvesteringsselskaber skal ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse, jf. § 4, stk. 2 og 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Erhvervsstyrelsens godkendelse i forhold til danske medarbejderinvesteringsselskaber varetager bl.a. hensynet til, at vedtægtsændringerne i medarbejderinvesteringsselskaber ikke strider mod deltagernes rettigheder, jf. § 4, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, idet ændringerne ikke må begrænse deltagernes mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i medarbejderinvesteringsselskabet, og at ændringerne ikke strider mod selskabets formål. SKATs godkendelse vil følge samme retningslinjer.

Kravet om godkendelse af efterfølgende vedtægtsændringer er egnet til at sikre, at forudsætningerne for den oprindelige godkendelse, hvorved SKAT bl.a. har påset, at medarbejdernes interesser er behørigt sikret, idet selskabet har kunnet sidestilles med danske medarbejderinvesteringsselskaber, ikke forrykkes pga. vedtægtsændringerne.

Alle vedtægtsændringer skal godkendes af SKAT, idet det er vurderingen, at der ikke på forhånd kan afgrænses særlige typer af ændringer, som kan foretages uden behov for godkendelse. På tilsvarende vis skal alle vedtægtsændringer i danske medarbejderinvesteringsselskaber godkendes af Erhvervsstyrelsen. Uden kravet om godkendelse af vedtægts­ændringer vil det ikke kunne sikres, at medarbejdernes interesser til stadighed er behørigt varetaget. Kravet om godkendelse af vedtægtsændringer vurderes således at være et proportionalt middel til at varetage det nævnte hensyn.

Det foreslås endvidere som betingelse for bortseelsesret, at selskabet kun med SKATs godkendelse kan foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere, svarende til at tilsvarende dispositioner i danske medarbejderinvesteringsselskaber kun kan ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse, jf. § 5 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Også her vil SKATs godkendelse følge samme retningslinjer som Erhvervsstyrelsens tilsyn med danske medarbejderinvesteringsselskaber, jf. bemærkningerne til § 5 i forslag til lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Kravet om godkendelse af ekstraordinære dispositioner er ligesom kravet om godkendelse af vedtægtsændringer egnet til at sikre, at forudsætningerne for den oprindelige godkendelse ikke forrykkes pga. dispositionen, jf. ovenfor. Uden kravet om godkendelse af ekstraordinære dispositioner vil det ikke kunne sikres, at medarbejdernes interesser til stadighed er behørigt varetaget, idet det med godkendelsen sikres, at risikoen for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere, minimeres. Kravet om godkendelse af vedtægtsændringer vurderes således at være et proportionalt middel til at varetage hensynet til medarbejdernes interesser.

Godkendelser af vedtægtsændringer og af ekstraordinære dispositioner kan kun ske efter indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne og dispositionerne ville være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark, jf. §§ 4 og 5 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Det foreslås i stk. 7, at SKAT kan tilbagekalde en godkendelse af et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskabslignende selskab, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis der uden told- og skatteforvaltningens godkendelse foretages vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i det foreslåede stk. 6. Tilbagekaldes godkendelsen, medregnes værdien af den kollektive deltagers investeringsandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Tilbagekaldelse vil kunne blive aktuel i situationer, hvor selskabet ikke er indstillet på at overholde sine forpligtelser i henhold til godkendelsen, jf. stk. 3, 4 og 6. Tilbagekaldelsen er en sanktionsmulighed over for selskaber, som ikke overholder deres forpligtelser. Før en tilbagekaldelse vil SKAT kunne give selskabet en frist til rette op på uoverensstemmelserne.

Det foreslås i stk. 8, at omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af indkomstskat af udbytter sker til Nationalbankens middelkurs på indeholdelsestidspunktet. Det sikrer overensstemmelse mellem værdien af udbetalingerne og slutskatten heraf i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse og årsopgørelse, jf. også de tilsvarende regler for godkendte, udenlandske pensionsordninger, jf. ovenfor.

Det foreslås i stk. 9, at skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af selskaber m.v. efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 N, stk. 3 og 6. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om, hvordan medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, der ønsker godkendelse, vil kunne dokumentere deres opbygning og indhold. Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om tilbagekaldelser efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 N, stk. 7, herunder om en frist inden for hvilken selskabet kan rette op på uoverensstemmelserne med godkendelsen.

Landsskatteretten afgør klager over SKATs afgørelser efter den foreslåede § 7 N, stk. 3-7, jf. skatteforvaltningslovens § 11.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at udbetalinger fra medarbejderinvesteringsselskaber til medarbejderdeltagerne medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det samme foreslås at gælde fortjenester og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

Løbende udbetalinger af indskudte lønmidler fra medarbejderinvesteringsselskaber efter bindingsperiodens udløb, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, til en fuldt skattepligtig medarbejderdeltager, vil være udbytte. Den afsluttende udlodning i forbindelse med medarbejderinvesteringsselskabets likvidation vil være en aktieavance, hvis udlodningen sker i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. I andre situationer vil der være tale om udbytte. Både udbytter, likvidationsudlodninger samt fortjeneste vil efter den foreslåede tilretning af personskatteloven således blive beskattet som personlig indkomst med op til ca. 52 pct., mens et evt. fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 for andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil være aktieindkomst. Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og udenlandske godkendte medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber. Det bemærkes, at også udbytter, likvidationsudlodninger og fortjeneste vedrørende andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret, beskattes som personlig indkomst. Efter § 3, stk. 3, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber er det ikke tilladt at indskyde mere end 7,5 pct. af lønnen, henholdsvis 30.000 kr. årligt i medarbejderinvesteringsselskaber, og beskatningen af udbytter, likvidationsudlodninger og fortjeneste vedrørende andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret som personlig indkomst vil begrænse incitamentet til ikke desto mindre at foretage indskud, der overstiger beløbsgrænserne. Dermed sikres det, at den samlede anvendelse af medarbejderinvesteringsselskabsordningen holdes på et rimeligt niveau.

Løbende udbetalinger af indskudte lønmidler til en begrænset skattepligtig medarbejderdeltager vil være udbytte, men kan alene beskattes med (i langt de fleste tilfælde) 15 pct. som udbytte. Er der tale om et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskab, vil udbytte til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne beskattes, eftersom Danmark ikke er kildeland.

Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, blive kvalificeret som en aktieavance. Danmark har hverken efter intern ret eller efter dobbeltbeskatningsoverens­komsterne beskatningsretten til aktieavancer for personer, der ikke er fuldt skattepligtige. Der vil altså ikke skulle betales skat til Danmark af likvidationsudlodningen. Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og udenlandske godkendte medarbejderinvesteringsselskabslignende selskaber.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at medarbejderinvesteringsselskaber gøres skattepligtige efter selskabsskatteloven. Det sker ved at indsætte en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b, hvorefter registrerede medarbejderinvesteringsselskaber omfattes af den subjektive skattepligt i selskabsskatteloven.

Med bestemmelsen vil et medarbejderinvesteringsselskab være skattepligtigt efter de regler, der gælder for aktie- og anpartsselskaber. Reglerne om ledelsens sæde i selskabs­skattelovens § 1, stk. 6, vil også omfatte medarbejderinvesteringsselskaber.

Til nr. 2

Der er tale om ændringer, som skal sikre, at medarbejderinvesteringsselskaber skattemæssigt sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse vil reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11 og reglerne om beskæring af rentefradrag i selskabsskatteloven § 11 B og § 11 C tillige gælde for et medarbejderinvesteringsselskab. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Det foreslås desuden, at et medarbejderinvesteringsselskab på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderinvesteringsselskaber skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats. Det foreslås samtidig, at medarbejderinvesteringsselskaber omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, der modtages af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderinvesteringsselskaber omfattes af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber. Hvorvidt et medarbejderinvesteringsselskab skal sambeskattes med koncernforbundne selskaber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægterne og den faktiske daglige ledelse af medarbejderinvesteringsselskabet, jf. betingelserne i selskabsskattelovens § 31 C.

Til nr. 3

Det foreslås, at beløb, der indbetales til medarbejderinvesteringsselskabet af medarbejderdeltagerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderinvesteringsselskabets skattepligtige indkomst. Herved sikres det, at medarbejderdeltagernes lønmidler kun beskattes én gang nemlig på tidspunktet for udbetaling fra medarbejderinvesteringsselskabet.

Medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskaber kan sidestilles med en kapitalforhøjelse i eksempelvis et aktieselskab, hvor det tilsvarende gælder, at overkursen er skattefri for selskabet.

Det er alene indbetaling af lønmidler fra medarbejderdeltagerne, der er omfattet af den foreslåede skattefrihed for medarbejderinvesteringsselskaber.

Til § 7

Til nr. 1

Arbejdsgiverens indskud i medarbejderinvesteringsselskaber er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at indskud, som undtagelsesvist måtte overstige 30.000 kr. årligt pr. medarbejderdeltager, skal være A-indkomst.

Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 2, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber kan gøres til A-indkomst.

Udbetalere af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst skal efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, foretage indberetning til indkomstregisteret om den pågældende indkomst. Det kræver ikke ændring af denne bestemmelse. Såvel indskuddene som udbytter og udlodninger vil således skulle indberettes. For så vidt angår udbytter og udlodninger dog under forudsætning af, at skatteministeren gør dem til A-indkomst.

Indberetningerne om A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst skal efter de gældende regler indeholde oplysninger om bl.a. beløbet og den indeholdte A-skat og/eller det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås, at der ved arbejdsgiverens indberetning tillige skal oplyses om identiteten af det medarbejderinvesteringsselskab, der indskydes i. Dette vil sikre SKAT mulighed for at kontrollere, at der alene indskydes i medarbejderinvesteringsselskaber, der opfylder betingelsen for bortseelsesret. Indberetningen af denne oplysning skal dog efter forslaget alene ske, når der er tale om indskud, som efter forslaget ikke er A-indkomst, da det alene er disse, der vil kunne være omfattet af bortseelsesretten.

Til § 8

Til nr. 1

Efter § 26, stk. 1, i lov om ferie beregnes der feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Der beregnes desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af bidrag til bortseelsesberettigede pensionsordninger, af arbejdsmarkedsbidrag og af den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 26, stk. 2, i lov om ferie.

Det foreslås, at der tillige beregnes feriegodtgørelse og ferietillæg af indskud i medarbejderinvesteringsselskaber. Ellers ville grundlaget for beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg samlet set blive reduceret ved en aftale om lønnedgang og etablering af et medarbejderinvesteringsselskab.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dermed vil forslaget - hvis det vedtages før udløbet af 2014 - kunne anvendes på indskud i godkendte medarbejderinvesteringsselskaber allerede i 2014.

Som ligningslovens § 7 N er foreslået formuleret, jf. lovforslaget § 4, nr. 1, vil den enkelte medarbejderdeltager med bortseelsesret kunne indskyde op til 7,5 pct. af den kontante løn i det indkomstår, hvor loven træder i kraft, ligesom det er den fulde maksimumgrænse på 30.000 kr., der gælder. De to grænser nedsættes altså ikke forholdsmæssigt i ikrafttrædelsesåret.

I det omfang, at loven træder i kraft i 2014, betyder det altså, at det er den enkelte medarbejderdeltagers fulde kontante løn i indkomståret 2014, der danner grundlag for beregningen af det maksimale bortseelsesberettigede beløb.

Til stk. 2 og 3

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret 2015 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af lovforslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.

Den foreslåede bortseelsesret for indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskaber vil medføre et fald i udskrivningsgrundlaget i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne og folkekirken for 2015.

For kommuner, der for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten, for 2015, som opgøres i 2017 og afregnes i 2018, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov