Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi. (Ændringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af regeringens konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven til Miljøministeriet og præcisering af gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.).

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 27.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører.

Tak for det. Da Venstres ordfører på sagen, hr. Henrik Høegh, ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at læse hans tale op.

Ministeren har fremsat et lovforslag inden for råstofindvinding i havet, kystbeskyttelse og havstrategi, og lovforslaget har ifølge ministeren bl.a. til formål at forbedre konkurrencevilkårene inden for råstofindvinding samt skabe bedre rammer for branchen i forhold til vederlagsfritagelse.

Derudover har ministeren også foreslået en ændring inden for nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, og til sidst foreslås i lovforslaget en forøgelse i ministerens bemyndigelse i at udtage miljøbeskyttede områder, hvor tilladelse til udvinding bliver enten fjernet eller begrænset.

I forslaget lægges der også op til, at sagsbehandlingen skal forenkles og behandlingstiden forkortes, ved at fællesområder til udvinding ikke længere skal udlægges ved bekendtgørelse, men derimod kun ved tilladelser. Dette er absolut positivt, hvilket også er afspejlet i adskillige høringssvar, som hilser forslaget velkommen og også roser, at tilladelserne bliver 10-årige.

Der foreslås også en ændring i auktionsordningen på fællesområder, hvor formålet er, at små og mellemstore virksomheder får større mulighed for at byde på fællesområder på lige vilkår med de store koncerner, som præger råstofindvindingsmarkedet.

I dag fungerer auktionsordningen sådan, at virksomheder indmelder farvandsområder, som Naturstyrelsen efter miljøundersøgelser og råstofgeologisk efterforskning udlægger til auktion. Alle kan byde på områderne, men auktionen vindes af den, der byder det højeste vederlag, altså den højeste pris pr. kubikmeter ganget med den tilbudte mængde pr. år. Det kan derfor blive meget dyrt, da nogle områder er enormt store, og det foreslås derfor, at auktionsordningen ændres til, at indvindingsretten blot vindes ved højeste bud pr. kubikmeter.

Vi hilser forslaget velkommen, men forholder os også skeptiske over for effekten af ovenstående. Derudover risikerer man også, at budgiverne, som ikke er interesseret i større invindingsområder, blot byder en højere pris pr. kubikmeter og dermed skubber virksomheder ud, som vil udvinde i hele det udbudte område, hvilket er mindre optimalt. Vi ønsker derfor at få undersøgt, om den nye auktionsordning, som ministeren har foreslået i lovforslaget, reelt vil have betydning for de mindre virksomheder, eller om det blot er en gisning.

Vi følger derfor op med udvalgsspørgsmål og ser frem til at høre ministerens svar på det, men som udgangspunkt er vi positive. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Torben Hansen som socialdemokratisk ordfører.

Når vi fastlægger rammevilkår for efterforskning og indvinding af råstoffer på havet, skal der tages rigtig mange hensyn. Der skal tages miljøhensyn, der skal tages konkurrencehensyn, og Socialdemokratiet er rigtig glade for, at vi med det her forslag fra regeringen og ministeren rent faktisk får en smuk balance på det puttet ind.

Lige nu er det risikofyldt for små og mellemstore virksomheder at deltage i auktioner om indvinding af råstoffer, fordi de auktionsregler, der er i dag, ikke er bygget hensigtsmæssigt op: kort eneretsperiode, høje efterforskningsomkostninger. Og som vi har forstået det, tilgodeser de nuværende regler større kapitaltunge virksomheder, og det har resulteret i en begrænset konkurrence på markedet, og derfor er det også naturligt at tage udgangspunkt i, hvordan vi hensigtsmæssigt ændrer incitamentsstrukturen, og det synes vi sker med det her lovforslag. For i Socialdemokratiet er vi interesserede i, at flere virksomheder får bedre mulighed for reelt at konkurrere, og at indvinding samtidig bliver effektiv inden for de udpegede områder.

Vi er i Socialdemokratiet også meget tilfredse med, at der bliver hjemmel til ministeren til at udlægge områder, hvor der ikke gives tilladelse til råstofindvinding. Det kan være på baggrund af hensyn til miljø, natur, fiskeri eller andre samfundsmæssige interesser. At det er med i det her lovforslag, er vi rigtig, rigtig glade for.

Med de bemærkninger tilslutter vi os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Når man sådan er ny på et område, lærer man noget nyt. Jeg vidste faktisk ikke, at man lavede auktioner på havet, men så er det jo rart at få sådan nogle lovforslag, for man lærer faktisk noget nyt hver eneste dag, når man er herinde, og det synes jeg er noget, der også gør arbejdspladsen interessant.

Jeg synes i bund og grund – det synes vi i Dansk Folkeparti – at udgangspunktet for forslaget er ganske godt, nemlig at man vil forsøge at øge konkurrencen, når man laver råstofindvinding på havet. Så umiddelbart er vi positive fra Dansk Folkepartis side. Jeg synes, at den problematik, som Venstre nævner, er relevant, men vi må selvfølgelig se, hvad der bliver svaret på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Så er der måske en ting, som jeg i hvert fald hæfter mig ved, og det er den hjemmel, man giver en minister. Det har man jo en tendens til, og af princip synes jeg, det er en uskik. Jeg synes, at når der er noget, der skal vedtages, så skal det ned i Folketingssalen, men jeg skal også finde ud af, hvor småt det er, for der er nogle gange, hvor man er nødt til at give en minister en hjemmel, sådan at tingene også kan fungere i den praktiske verden. Så det må vi også lige kigge på.

Men i bund og grund vil jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Fra Radikale Venstres side er vi også meget positive over for dette lovforslag. Det er jo sådan, at det er staten, der ejer råstofferne i havbunden, og selv om vi egentlig ikke tænker over, at vi har så mange råstoffer i Danmark, så har vi jo faktisk sand og grus, og det er der rigtig meget brug for, når vi skal bygge huse, veje osv. Det er også vigtigt, at den måde, det bliver indvundet på, sker konkurrencemæssigt forsvarligt og på en måde, der er forsvarlig i forhold til natur og miljø.

Der har været en evaluering af den tidligere måde at gøre det på, som viser, at konkurrencen ikke er særlig god. Det har mest været interessant for de store virksomheder. Nu får vi en ændring, som skulle forbedre konkurrenceevnen og på den måde også sikre en mere effektiv udnyttelse af det. Men jeg hæfter mig også meget ved, at vi får en mulighed for netop at beskytte områder, hvor der er værdifuld natur, eller områder, som er særlig vigtige for fiskeriet. Med det her lovforslag får vi altså en måde, hvorpå vi både kan sikre den bedste udnyttelse af råstofferne, holde sejlrender og andre anlæg åbne og vedligeholdt, men også friholde områder, som hidtil har været vanskelige at friholde. Der kommer jo også et havstrategidirektiv, som vil gøre, at vi kan udpege nogle områder, som bliver helt friholdt for indvinding.

Så Radikale Venstre kan støtte forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Som det også er blevet nævnt heroppefra tidligere, viste evalueringen af råstofloven fra februar 2012, at auktionssystemet, som blev indført med en lovændring i 2009, foreløbig ikke havde bidraget til at fremme konkurrencen, og at auktionerne mest var interessante for større virksomheder. Så formålet med det her lovforslag er jo at ændre systemet, så det også bliver til gavn for mindre og mellemstore virksomheder.

Vi mener – uden at gå ind i de tekniske detaljer i det her – at der er nogle forbedringer i det her lovforslag. Vi synes også, at vi har en god diskussion med miljøministeren, både om havstrategi generelt og om de problematikker, der kan være i at balancere på den ene side indvending af råstoffer på havet og den nødvendighed, der er i, at vi indvinder råstoffer, og på den anden side havmiljøet og de sårbare områder. Og der har vi også haft en længere diskussion om Øresund, som jeg forventer vi fortsat vil have. Der ønsker SF jo, at vi får et internationalt beskyttet område.

Men i forhold til det konkrete lovforslag vil vi gerne specifikt påpege i forhold til strafferammen i lovforslaget, der bliver hævet, så den bliver ensrettet med andre miljølove, at vi synes, det er rigtig godt, og at det er nødvendigt for at sikre det danske havmiljø. Det er noget, der ligger SF meget på sinde. Så vi synes, det er et udmærket forslag, som vi bakker op om.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Nu kan jeg jo ikke prale af at være ny, heller ikke ny ordfører, på det her område, og derfor kan jeg da i hvert fald som en almindelig forbrugeroplysning sige til dem, som ikke var med, da vi tilbage i 2009 lavede den lov, der nu skal revideres, at mængden af høringssvar er uhyre begrænset, og at de er holdt i en meget, meget afdæmpet tone. Det var nok en af de der første gange, hvor jeg i Folketinget oplevede, at sager, som man starter med at tro er ren teknik og meget små, også er bærere af store kommercielle og måske også politiske og miljømæssige interesser, og det er nok stadig væk tilfældet.

Men jeg er enig i, at når man nu kan konkludere på baggrund af det system, vi lavede i 2009 – og det tog så lang tid, at man næsten af samme grund kunne ønske ikke at lave det om – så er det jo rigtigt, at en analyse i hvert fald viser, at det, som allerede dengang var hensigten, nemlig at små og mellemstore virksomheder skulle få bedre muligheder for at byde på det her område, tilsyneladende ikke er blevet indfriet, og så er jeg da helt enig med dem, der siger, at vi i udvalgsarbejdet selvfølgelig skal have belyst, om de ændringer, der nu kommer, vil forandre på den situation. For jeg synes jo faktisk, det er rigtig godt, hvis vi kan få flere virksomheder ind på det her område, så det ikke kun er ganske få relativt store virksomheder, som er dominerende på området – og man skal så være opmærksom på, at det i udgangspunktet er dem, som skriver høringssvarene. Men målsætningen her er i jeg hvert fald helt enig i er en god idé.

Jeg synes også, at den del af lovforslaget, som handler om, at man vil fratage bygherrerne til anlægsarbejder muligheden for vederlagsfrit at hente råmaterialer i de såkaldte fællesområder, er fornuftig og rimelig, ud fra den begrundelse, at man på den måde får en eller anden sammenhæng mellem dem, der yder indsatsen, og dem, der får muligheden for at nyde godt af det arbejde, der er lavet. Altså, en ting er, at det kan være fornuftigt nok, at man, når man gennemfører anlægsarbejder, så har muligheden for selv at finde og udvinde råstofferne, uden at man skal betale noget vederlag for det, men når det gælder den mulighed, man ligesom har for at gå ind på nogle områder, som andre har udviklet og gjort klar til udnyttelse, tror jeg det er rigtigt at vi får den fjernet.

Så har der jo været en meget omfattende diskussion om de miljømæssige konsekvenser af udvindingen af råstoffer, hvilket kun håndteres i begrænset omfang i det her lovforslag, og der har været meget debat i forhold til Øresund. Vi har set det helt unikke, at Greenpeace og de danske fiskeres forening er gået sammen om at have et fælles standpunkt, hvilket jo i sig selv er så bemærkelsesværdigt, at det påkalder sig umiddelbar interesse. Det handler jo om, at man er bekymret for, at der sker en overudnyttelse af områderne – både en overudnyttelse sådan på længere sigt, men også en overudnyttelse på kort sigt, fordi der sker en meget voldsom udnyttelse inden for et relativt afgrænset tidsrum – og at den udnyttelse, der gennemføres, måske også har nogle meget større miljømæssige negative konsekvenser, end det var forudset. Der synes jeg, at det, der står i bemærkningerne til lovforslaget, hvor der lægges op til, at man fremover får et loft for den årlige indvindingsmængde i en række fællesområder ud over den samlede tilladte mængde, er et rigtig godt initiativ at tage, og ligeledes det, at man vil lægge mere vægt på og satse mere på, at miljøvurderingerne inddrages i afgørelsen om det, og at man vil lave en mere effektiv kontrol i forhold til, hvor store mængder der indvindes, sådan at man får en mulighed for at gribe ind, om jeg så må sige, inden det er for sent, og inden ulykken er sket.

Jeg har også bemærket mig, at lovforslaget åbner op for den mulighed, at man kan beslutte sig til, at der er områder, hvor der simpelt hen ikke kan ske udvinding af råstoffer fra havbunden, og det synes vi også er et godt element. For det giver jo, hvis den politiske vilje er til stede, en mulighed for at etablere det, som SF's ordfører også nævnte, altså nogle områder, hvor man simpelt hen siger at de her områder beskytter man generelt set mod den her form for udnyttelse og ødelæggelse af natur og miljøgrundlag.

Så alt i alt kan jeg nok sige, at det her lovforslag er et af dem, som vi har en klar forventning om at vi kan stemme for, medmindre der i forbindelse med udvalgsarbejdet dukker nogle meget mærkelige ting op. Men nogle af de ting, der står i bemærkningerne, om, at det får den ene eller den anden konsekvens, skal vi selvfølgelig have spurgt ind til, for at være sikre på, at der er belæg for at tro, at de gode hensigter også nås i den virkelige verden, så vi ikke laver en lov, som vi allerede nu med sikkerhed kan sige skal revideres om 2-3 år, for det er der jo ikke nogen grund til. Men vi er positive.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Lovforslaget, som vi her behandler, har til formål at sikre bedre muligheder for små og mellemstore virksomheder, så de kan deltage i auktionsordninger, som gælder på det her råstofområde på havet. Det kan vi bestemt ikke have noget imod, og som jeg læser forslaget, er der også samlet en række forslag sammen, som skal gøre det nemmere at være aktør på dette område, både for virksomheder og myndigheder. Det kan jo selvsagt ikke gå an, at der kun er en enkelt, der byder, eller måske slet ikke nogen, på de auktioner, der finder sted. Det fortæller i hvert fald, at der er et eller andet galt.

Med dette forslag er vi også overbevist om, at man får mere transparens og frem for alt lettere adgang til relevante data, som er centrale forudsætninger for at kunne opbygge en businesscase, så man overhovedet kan komme ind med et bud. Med disse bemærkninger har jeg blot at sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Tak for det. Der er flere positive elementer i det her lovforslag. Vi forbedrer konkurrencen for indvindingsvirksomheder, ikke mindst de små og mellemstore og også de helt nye aktører i branchen. Der bliver også større gennemsigtighed i auktionssystemet, hvilket vil gøre det mere attraktivt at byde. Det er også et vigtigt element, at der foreslås en hjemmel til at udlægge områder, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstofindvinding.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, men vi har også nogle bekymringer, som vi vil rejse i udvalgsbehandlingen. Vi ved jo alle, at Øresund rammes ekstra hårdt af f.eks. sandsugning, fordi det er et af de smalleste farvande i Danmark. Set i lyset af, at der er 85 indvindingssteder, burde der være rig mulighed for at skåne Øresund i højere grad, end vi gør i dag, og tage mere fra andre, bedre egnede områder. Svenskerne er jo mildest talt ikke positive over for vores indvinding i Øresund. De har selv gjort det forbudt, fordi der jo i Øresund er en unik fauna, et unikt dyreliv, som rammes hårdt. Det går ud over en vigtig del af vores natur, men det rammer også både erhvervsfiskeriet og f.eks. dykkerturismen.

Ministeriet har igangsat en råstofkortlægning af Øresund, som kommer til at give et godt og nødvendigt overblik, og det ser vi frem til. Med den her lovændring vil ministeren jo så også kunne stoppe f.eks. sandsugning, hvis det har store konsekvenser. Det er rigtig, rigtig fint og rigtig, rigtig vigtigt, men spørgsmålet er, om det er nok. Men vi støtter forslaget, og vi ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Først og fremmest tak for indlæggene, og tak for den brede opbakning til hovedlinjerne i det her forslag, og som jeg har hørt fra ordførerne, var der i hvert fald bred opbakning.

Vi har jo som samfund brug for råstoffer som sand og grus. Det er jo hele fundamentet for, at vi kan bygge nye huse og broer og veje. De fleste materialer må vi købe uden for landets grænser, men lige præcis sand og grus kan vi faktisk finde i Danmark både på land og på havbunden.

Råstofferne på havbunden udgør på den måde en værdifuld ressource for Danmark, og den skal vi jo udnytte, også for at spare på de råstoffer, som indvindes på land. Men samtidig skal vi også beskytte havbunden og sikre de dyr og planter, som lever der, og derfor skal indvindingen være bæredygtig. Den må ikke gå ud over værdifuld natur eller områder, der er særlig vigtige for fiskeriet.

Lovforslaget skal altså på den ene side sikre gode rammer for råstofindvinding og gøre det mere attraktivt også for små og mellemstore virksomheder at indvinde sand og grus på havet. Det rummer også nogle beskæftigelsesmuligheder i de små og mellemstore virksomheder. På den anden side skal lovforslaget sikre, at råstofindvindingen ikke bliver tilladt de steder, hvor det vil få uacceptable konsekvenser for miljøet, fiskeriet eller andre væsentlige samfundsmæssige interesser.

Lovforslaget skal desuden sikre den bedste udnyttelse af det sand, der alligevel skal fjernes for at vedligeholde sejlrender og havne eller i forbindelse med udgravningen til nye anlæg på havet. Det skal så vidt muligt bruges til noget fornuftigt og ikke bare dumpes et sted på havbunden, hvor det ikke gør nytte. Vi skal udnytte vores ressourcer optimalt.

I 2009 indførte den tidligere regering et auktionssystem og et vederlag til staten for råstofindvinding på havet. Formålet med de nye regler var at fremme konkurrencen på råstofområdet og dermed effektivisere branchen og samtidig give plads til både store og små virksomheder. Men en evaluering af de nye regler i 2012 viste, at ordningen ikke havde bidraget til at fremme konkurrencen, og at auktionerne stort set kun var interessante for de større virksomheder.

Derfor var det også med som en af anbefalingerne at ændre auktionssystemet i regeringens konkurrencepolitiske udspil fra 2012. Det her lovforslag følger op på de anbefalinger ved at foreslå en række ændringer, der skal gøre auktionssystemet mere gennemsigtigt og gøre det mere attraktivt for virksomhederne at byde, f.eks. forlænges eneretsperioden fra 5 til 10 år, så virksomhederne kan afskrive omkostningerne ved at udlægge et område over en længere periode.

Der er også ændringer, som særlig forbedrer mulighederne for, at også små og mellemstore virksomheder kan deltage i auktionerne, f.eks. at det bliver den, der byder den højeste kubikmeterpris, som vinder auktionen. Som det er nu, er det kubikmeterprisen gange den tilbudte mængde, der er afgørende. Forslaget betyder, at man kan vinde en auktion, selv om man ikke byder på en stor mængde.

Samtidig skal lovforslaget gøre det mere attraktivt at udlægge områder til fælles råstofindvinding. Det gør vi bl.a. ved at fjerne den skævvridning af systemet, som skyldes den nuværende regel om vederlagsfri indvinding i fællesområderne til anlægsprojekter på havet, som er vedtaget ved lov.

Som sagt skal forslaget også beskytte havmiljøet over for råstofindvinding. Med lovforslaget gives der hjemmel til at udpege områder, hvor der ikke kan give tilladelse til råstofindvinding eller kun gives tilladelse i begrænset omfang. Helt konkret skal vi bruge den mulighed til at beskytte de områder, der vil blive udpeget med havstrategidirektivet, og vi vil kunne bruge den til at udlægge nye områder, hvor råstofindvinding skal udfases eller begrænses. Det vil både sikre sunde økosystemer og levesteder på havbunden, og det vil give større forudsigelighed for indvindingsvirksomhederne, der på forhånd ved, at de ikke kan forvente at få tilladelse i de her områder.

Det er jo så også noget af det, som flere ordførere er inde på i forbindelse med den debat, der har været om Øresund, at her sikrer vi altså, at der bliver tilvejebragt en hjemmel til, på baggrund af de undersøgelser, som vi er gang med i øjeblikket af forholdene i Øresund, at vi vil kunne anvende sådan en hjemmel. Det er der ikke truffet beslutning om endnu. Det vil ske på baggrund af den undersøgelse, der er i gang nu på Øresund.

Som opfølgning på lovforslaget vil jeg også overveje, om vi fremover skal skærpe kravene til de miljøundersøgelser, der skal ligge til grund for at få en indvindingstilladelse. Med forslaget styrker vi også tilsynet med råstofindvinding. Vi indfører bl.a. en oplysningspligt, og vi sikrer, at vi kan tilbagekalde tilladelser, hvis det senere viser sig, at der f.eks. er væsentlige miljøhensyn, der gør det nødvendigt.

Men når vi så udvinder sand fra havet, skal vi også sikre, at det bliver udnyttet bedst muligt, og at det sand, vi fjerner fra havne og sejlrender, ikke bliver klappet, som det hedder, et andet sted på havbunden, hvor det ikke gavner, men måske snarere skaber problemer. Derfor ændrer vi også loven, så den fremover stiller krav til, at sand, der er egnet til f.eks. kystbeskyttelse eller anlæg på havet eller på land, også skal nyttiggøres. Det, der kan gøre gavn, skal gøre gavn.

Hvis vi udnytter råstofferne bedre, kan vi både spare på indvindingen andre steder på havet eller på land, og vi kan minimere mængden af materiale, der dumpes på havbunden. Vi kan altså mindske miljøeffekten både af råstofindvinding og af klapning.

Så kort sagt skal lovforslaget sikre en god balance. På den ene side skal vi understøtte en god og lige konkurrence om råstofindvinding på havet, og på den anden side skal vi beskytte de vigtige levesteder og økosystemer på havbunden. Det gør vi med det her lovforslag.

Det er klart, at der, som flere har nævnt, vil være mulighed for at stille opfølgende spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og det svarer vi selvfølgelig meget gerne på i den sammenhæng.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.