Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 06.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Finn Thranum som Venstres ordfører.

Tak, hr. formand. Ministeren for sundhed og forebyggelse sidder der og fremsætter og anbefaler lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling. Det er ikke svært, dels fordi dette forslag fremsættes efter aftale med alle partier i Folketinget, så det her er jo en rigtig positiv sag, dels fordi lovforslaget er med til at sikre, at alle borgere får den nødvendige og ønskede hjælp, når livet presses af svigt fra livsvigtige funktioner som f.eks. vejrtrækning.

Alle borgere skal have størst mulig indflydelse på eget liv. Det er et vigtigt liberalt princip. De fleste regioner har heldigvis gjort sig gældende i forhold til hjælperordninger for borgere, der på grund af nedsat eller ophørt lungefunktion har behov for respirationshjælp – altså en respirator, der hjælper med vejrtrækningen.

For at bevare det frie valg og sikre mest mulig indflydelse på eget liv har systemet mange steder nemlig haft den praksis, at den enkelte hjælper i en hjælperordning kan varetage både respiratorbehandlingen efter sundhedsloven og den personlige hjælp og/eller pleje efter serviceloven. Det har dog betydet, at region og kommune har skullet koordinere indsatsen. Regionsråd og kommunalbestyrelse har således delt udgifterne i et eller andet forhold, og borgeren har fået væsentlig valgfrihed med hensyn til varetagelse af arbejdsgiveropgaven. Det har de fleste regioner og kommuner heldigvis kunnet finde ud af, og jeg har noteret mig, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at regioner og kommuner, der allerede har et velfungerende samarbejde, sagtens kan fastholde deres eksisterende fremgangsmåde inden for rammerne af de nye bestemmelser i loven. Det glæder mig.

Der har desværre også været flere aktuelle eksempler på, at regioner og kommuner ikke har kunnet samarbejde. Her har borgeren kun haft valget mellem at have to hjælperhold i sit hjem på samme tid eller opgive retten til at være arbejdsgiver for hjælperholdet. I andre tilfælde har uenigheden om betalingsfordelingen mellem region og kommune udsat igangsættelse af respiratorbehandlingen på et tidspunkt, hvor borgerens vejrtrækning har været i den belastede overgang, fra at borgeren er selvhjulpen, til at vedkommende har behov for respiratorhjælp.

Taberen i det her spil har været borgeren, borgerens helbred og det frie valg. Det er helt uacceptabelt. Derfor er jeg glad for, at et enigt Folketing tilsyneladende støtter lovforslaget, som i høj grad gavner de borgere, der er belastet af manglende evne til selv at trække vejret helt eller delvis på grund af sygdom. Der har været afholdt adskillige samråd om emnet, og udvalgene har modtaget en række deputationer, der alle har peget på den uholdbare situation. Resultatet af dette arbejde ser vi i dag, hvor det har vist sig, at der ikke har været andre løsninger end lovgivning for at bevare det frie valg og at sikre igangsættelse af hjælpen uden økonomisk kassetænkning imellem region og kommune. Det er til stor gavn for borgeren.

Venstre støtter således borgeren og dermed lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så det er hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Det her er en rigtig god og fornuftig lovændring, og det er en lovændring, der ikke fortjener at vente længere, efter at alle otte partier her i Folketinget sidste år i december måned blev enige om, at man ville lave nogle forbedringer for borgere, der har brug for respirationshjælpere, men også samtidig har brug for anden hjælp, jævnfør serviceloven.

Jeg kender en af de her borgere, en af de flere hundrede borgere, som i hverdagen har brug for den her hjælperordning. Han har brug for hjælp til sin vejrtrækning, og han har også brug for anden hjælp som følge af svær sygdom. Vi Socialdemokrater synes, det her er et rigtig godt lovforslag, fordi vi med det sikrer en større lethed og en større medindflydelse. Vi er alt i alt med til at sikre en højere kvalitet i forbindelse med de ordninger. Det er forbedringer for brugerne, der skal vælge en arbejdsgiver, altså den eller de person, som deres hjælpere skal organiseres under, men det er også tænkt som en hjælp til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, så de får et bedre grundlag for at administrere de fælles hjælperordninger, der er indskrevet i såvel serviceloven som sundhedsloven.

Det er meningen, at ændringerne skal træde i kraft fra den 1. juli næste år. Vi Socialdemokrater forventer os meget af de her ændringer og håber på positive forbedringer, og vi vil naturligvis følge det her område. Derfor er jeg også rigtig glad for, at der i lovforslaget er lagt ind, at der skal foretages en evaluering 2 år efter ikrafttrædelsen, så vi får mulighed for også at følge op på eventuelle ting, der ikke er helt på plads, eller gøre noget, der kan sikre yderligere forbedringer gennem justeringer.

Socialdemokraterne støtter det her lovforslag, og jeg skal hilse fra min kollega fra Det Radikale Venstre og sige, at de samme synspunkter gør sig gældende for Det Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Dette lovforslag handler om at sikre, at borgeren får mest mulig indflydelse i eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet. Det er et lovforslag, der har været længe undervejs og er en bred politisk aftale, hvor alle partier er med. På den baggrund foreslås en række ændringer af sundhedsloven, som har til formål dels at sikre, at borgeren får størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen at hjælperordningerne og samtidig høj kvalitet i behandlingen, dels at forenkle grundlaget for administrationen af hjælperordningerne.

Det er med henblik på at sikre, at borgeren får væsentlig valgfrihed med hensyn til varetagelse af arbejdsgiveropgaven for hjælperordninger, og at borgeren ikke risikerer at få to forskellige hjælperhold i hjemmet samtidig.

Det foreslås bl.a. at give borgeren ret til at lade den samme forening eller private virksomhed, der er arbejdsgiver for den hjælper, som udfører hjælp til borgeren efter servicelovens § 95 eller 96, være arbejdsgiver for den hjælper, som skal varetage opgaver forbundet med respirationsbehandling af den pågældende.

Endvidere skal regionsrådene og kommunalbestyrelsernes administration af de fælles ordninger forenkles og samlet set reduceres.

Aftalen blev indgået på baggrund af en rapport fra en arbejdsgruppe, som blev nedsat af den daværende social- og integrationsminister og ministeren for sundhed og forebyggelse i begyndelsen af 2012. Arbejdsgruppen færdiggjorde i oktober 2013 en rapport med en beskrivelse af modeller for den fremtidige organisering af fælles hjælperordning til borgere med kronisk respirationsinsufficiens.

Inden den daværende minister nedsatte denne arbejdsgruppe, havde vi i Dansk Folkeparti haft indkaldt til flere samråd om de udfordringer, der var på området. I Dansk Folkeparti har vi arbejdet meget med at forbedre BPA-ordningen og har også haft indkaldt tidligere ministre, både socialministeren og sundhedsministeren, i flere samråd netop for at finde nogle gode løsningsmuligheder for at forenkle ordningen. Vi fik i udvalget rigtig mange henvendelser om, at man som respiratorbruger ikke kunne bruge den samme hjælper, men ofte skulle have to hjælpere – en i forbindelse med respiration, da det hører under sundhedsloven, og en som varetog BPA-ordningen i serviceloven.

Der har været et langvarigt arbejde i gang, og det er så resultatet af det. Det er jo altså vigtigt, at vi havde nogle ministre, der på daværende tidspunkt valgte at lytte. Det er et område, vi i Dansk Folkeparti vil følge tæt.

Til slut vil jeg også gerne have nogle svar på nogle spørgsmål om den bemyndigelse, som ministeren skal have. Hvad indeholder den? Det kan være, at sundhedsministeren vil fortælle lidt om det, når han er på talerstolen, for vi forventer selvfølgelig som aftaleparti at blive inddraget i det undervejs og efterfølgende blive indkaldt til møder, hvis der skulle opstå nogle udfordringer med netop fordelingen af udgifter mellem regioner og kommuner. Så det ser vi frem til at høre nærmere om, når sundhedsministeren har drøftet det med socialministeren.

Derudover har jeg et spørgsmål, efter jeg modtog en mail i går. Jeg vil godt lige læse den op for sundhedsministeren for lige at få et svar på det:

Hej Karina. Jeg har talt med Respirationscenter Øst, da en del borgere er utilfredse med de firmaer, der har vundet licitationen. Min forespørgsel gjaldt, hvorvidt en borger kunne opsige ordningen med de udvalgte firmaer og tage et firma, de selv valgte, eventuelt fra den 1. februar 2015. Det kan de ikke svare på, da respiratorordninger skal udliciteres i første kvartal 2015. Er det ikke imod lovforslaget? Hvorfor må borgerne ikke selv vælge et firma, de har tillid til? Strider det ikke mod intentionerne i BPA-ordningen?

Det kan være, ministeren vil svare på det, når ministeren kommer på talerstolen.

Så er der lige et andet spørgsmål om høringssvarene. Det er jo sådan, at der har været et spørgsmål om præcisering af arbejdsmiljøbestemmelserne. Vi fået det her høringssvar, hvor det beskrives, at efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren, altså den private virksomhed, pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Denne tilsynsforpligtelse gælder også, når arbejdet udføres i private hjemme af hjælpere til borgere i respirationsbehandling. Med det nuværende lovforslag, L 57, bliver dette ansvar opdelt i tre aktører, henholdsvis den private virksomhed, borgeren og respirationscenteret. Ansvaret for arbejdsmiljøet risikerer således at falde mellem flere stole.

Det er selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på, og som jeg også ønsker et svar på. Tak for det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karl H. Bornhøft som SF's ordfører.

Tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg taler på vegne af SF's ordfører.

SF støtter forslaget om at ændre sundhedsloven, så personer med kronisk respirationsinsufficiens får ret til, at samme forening eller virksomhed kan stå for den hjælp, som de skal modtage, og den af den i serviceloven beskrevne hjælp, de har brug for. Jeg og SF ser forslaget som en fantastisk god forenkling, som først og fremmest kommer borgeren til gode. Om borgeren har brug for hjælp i henhold til sundhedsloven, som administreres af regionen, eller hjælp i henhold til serviceloven, som administreres af kommunen, er jo dybest set irrelevant for borgeren. Det afgørende for borgeren er, at han eller hun får den rigtige hjælp på så enkel og tryg en måde som muligt. Forslaget vil give flere personer med kronisk respirationsinsufficiens bedre samlet hjælp og mulighed for at være i kontakt med færre myndigheder og hjælpere, og det er lige præcis en problemstilling, som vi har talt om i rigtig mange år.

I høringsrunden er jeg og formodentlig dermed også andre blevet bekendt med en alvorlig problemstilling, som bl.a. Muskelsvindfonden påpeger. Ifølge Muskelsvindfonden bliver det med lovforslaget i praksis umuligt for borgere med borgerstyret personlig assistance, særlig personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 95, at rejse på ferie til udlandet. Det vil vi gerne at der bliver fulgt op på i det videre udvalgsarbejde.

Noget andet er, at en del fagligt kompetente organisationer som bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Muskelsvindfonden og FOA er bekymrede for, om hjælperne har de tilstrækkelige kompetencer til at betjene det komplicerede respirationsudstyr. Det er selvfølgelig afgørende, at hjælperne kan betjene borgerens behandlingsudstyr, også selv om hjælperne normalt udfører arbejde, der foregår efter servicelovens bestemmelser. Den problemstilling vil vi også gerne have fulgt op på i det videre udvalgsarbejde.

Så vil vi godt lige minde om, at det er væsentligt, hvis regeringen vil være med til at sikre, at hjælpernes løn- og ansættelsesforhold får den tilfredsstillende behandling, som vi har forudsat i tidligere debatter. Det vil vi også gerne have lov til at følge op på i det videre udvalgsarbejde. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Det her lovforslag handler jo om de borgere, som har brug for hjælp til at trække vejret med en respirator, og som også har brug for hjælp til, at den respirator fungerer, som den skal. Det er borgere, som på grund af handicap også ofte har brug for mere hjælp end bare hjælp til respirationen. Det kan f.eks. være hjælp til at komme rundt, hjælp til at få lavet mad eller til at nå ting, man ellers ikke kan nå, hvis man sidder i kørestol, altså i det hele taget alle mulige forskellige former for praktisk hjælp. Den hjælp er jo en forudsætning for de borgere for, at de kan leve et selvstændigt liv med uddannelse, job og fritid osv.

Vi har jo en forhistorie med det her lovforslag, som flere også har været inde på, nemlig det, at vi har set nogle temmelig absurde tilfælde, hvor borgere, som har brug for flere forskellige former for hjælp, altså både hjælp til respirationen og hjælp til det praktiske, fik flere forskellige hjælperhold på forskellige løn- og arbejdsvilkår. Nogle måtte fyre deres tidligere hjælper for at kunne få respirationshjælp, og andre måtte have forskellige hold ved siden af hinanden. Det tror jeg alle meget hurtigt kan blive enige om på ingen måde var hensigtsmæssigt, og det er jo baggrunden for, at vi så forsøger at rette op på det og sikre, at regioner og kommuner kan lave nogle aftaler, som sikrer, at når der kommer hjælp fra to forskellige myndigheder, altså både fra regioner og kommuner, så bliver det koordineret, og så kan det også aftales, hvordan udgifterne skal dækkes.

Jeg er af samme opfattelse som SF, nemlig at vi bliver nødt til at kigge nærmere på den indvending, som Muskelsvindfonden har, i forhold til om det stadig er muligt at kunne rejse på ferie. Det skal det selvfølgelig være. Det er meget vigtigt, og det er også rigtig vigtigt for os, at vi fastholder princippet om, at man som borger, når man har en BPA-ordning, altså når man har en hjælperordning, hvor man selv er arbejdsleder eller arbejdsgiver, så også har en høj grad af indflydelse på, hvem der skal være ens hjælpere.

Så de ting er også noget af det, vi vil arbejde videre med i udvalgsbehandlingen, men vi kan godt støtte lovforslaget og de intentioner, der ligger bag.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Det er jo dejligt at kunne være ordfører på et forslag, hvorom alle Folketingets partier er enige, og det er at sikre, at vi hjælper nogle mennesker, som er kommet i klemme og dermed får et bedre og mere frit valg. At der så stadig udestår nogle løbende komplikationer, satser jeg på, at vi kan klare med sundhedsministeren i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Da den konservative ordfører, Daniel Rugholm, ikke kan være til stede, har jeg lovet ham at sige følgende:

Dette er meget positivt forslag, og det er det, fordi det er med til at give nogle muligheder og forbedringer for personer, som har en alvorlig, kritisk lidelse. Vi taler om mennesker, hvis lunger ikke fungerer tilstrækkeligt, til at de selv kan opretholde normalt indhold af ilt og kuldioxid i blodet, og det er endda de mest alvorlige tilfælde af lungesvigt, hvor iltbehandling i hjemmet er nødvendig.

Med dette lovforslag bliver det muligt at tilrettelægge de forskellige hjælperordninger, som borgerne har i hjemmet, mere fleksibelt. Lovforslaget er også med til at sikre borgerne valgfrihed med hensyn til varetagelse af opgaverne i hjælperordningen, så de f.eks. kan undgå at have forskellige medarbejdere fra forskellige hjælperordninger i hjemmet på samme tid. Der er ikke tvivl om, at det vil forbedre disse menneskers hverdag og skabe tryghed omkring de vitale hjælperordninger, som de har i hjemmet.

Sidst, men ikke mindst, vil det også forenkle administrationen af ordningerne. Det er helt i tråd med vores værdier, at vi nu forbedrer og forenkler livet for nogle mennesker, som har udfordringer nok i hverdagen.

Lovforslaget udspringer af en aftale, som Det Konservative Folkeparti har været med til at indgå, og derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Først og fremmest vil jeg sige tak for alle bemærkningerne. Som det er blevet sagt af ordførerne på forskellig måde, diskuterer vi jo et lovforslag om borgere, som er svært handicappede. Det er borgere, som skal have hjælp til almindelige funktioner i hverdagen, og samtidig har de brug for en behandling, som er nødvendig, for at de kan trække vejret. Det handler med andre ord om borgere, som skal leve med hjælpere ved deres side en stor del af livet.

Hovedintentionen er at sikre, at de borgere så vidt muligt kan bestemme over deres egen dagligdag på trods af det handicap, som de har, og det er jo det primære formål med lovforslaget. Samtidig skal kommunerne og regionerne have et enklere grundlag for at samarbejde om borgernes hjælperordninger. Det skal være muligt at koordinere de fælles hjælperordninger, uden at det f.eks. tager uforholdsmæssig lang tid. Det er selvfølgelig rart for kommunerne og regionerne at få de værktøjer, men allerallervigtigst er det jo selvfølgelig, at borgerne får en så god og velfungerende hverdag som muligt deres handicap til trods.

Der er blevet rejst nogle helt konkrete spørgsmål, som jo egner sig bedst til udvalgsbehandling. Der er dog nogle af dem, som jeg tror der umiddelbart kan svares på. F.eks. spurgte Dansk Folkepartis ordfører, Karina Adsbøl, hvordan den bemyndigelse, der ligger i lovforslaget, skal udnyttes. Det er jo, som ordføreren også nævnte, en bemyndigelse, der handler om fordeling af udgifterne. Det skal vi jo i dialog med ikke kun Socialministeriet, men jo også med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om, og de vil følge op med en bekendtgørelse, der kommer i høring, sådan at de parter, partier og andre, der måtte interessere sig for emnet, har fuld adgang til at gøre deres meninger gældende.

Den borgerhenvendelse, som ordføreren læste op af, synes jeg ordføreren skal sende over i ministeriet. Så vil vi selvfølgelig forholde os til den. Men sådan som det blev læst op, lyder det umiddelbart, som om det rigtige svar på det er: pr. 1. juli 2015. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, som det ligger, så vil der være et frit valg for borgerne dér. Og man kan selvfølgelig ikke have tilrettelagt en proces, som forskertser borgernes i givet fald lovsikrede ret til at udnytte det frie valg.

Så blev der et par gange nævnt det her med løn- og ansættelsesforholdene, taksterne osv. Altså, en af grundene til, at vi kan behandle det her lovforslag i dag og skabe de fremskridt, som vi gør, er jo, at den problemstilling er parkeret i et andet ressort end Sundhedsministeriet, nemlig ovre hos socialministeren, hvor takstspørgsmålet vil blive behandlet.

Men jeg skal takke for de gode bemærkninger fra Folketingets partiers side.

Tak til ministeren.

Der er ikke nogen, der yderligere har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)