L 57 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-11-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 21-11-2014
Betænkning afgivet 09-12-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-12-2014
3. behandlet, vedtaget 19-12-2014
Ministerområde:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Resumé:
Lovforslaget skal udmønte den aftale, som Folketingets partier indgik i december 2013, om at skabe et forbedret grundlag for tilrettelæggelse af de fælles hjælperordninger for borgere, der både har behov for respirationshjælpere og hjælp efter lov om social service. Aftalen forudsætter, at borgeren skal have størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælperordningerne og samtidig høj kvalitet i behandlingen. Desuden skal administrationen af de fælles ordninger forenkles og samlet set reduceres.
Lovforslaget etablerer et lovgrundlag, som bl.a. forpligter regionsråd og kommunalbestyrelser til at indgå aftaler om tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere, som har fået ordineret respirationsbehandling i hjemmet samt tildelt hjælp efter serviceloven.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.