Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 30.10.2014).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til fru Karen Jespersen, der taler for Venstre.

Lovforslaget betyder, at kravene bliver skærpet, når man vil stifte en andelsboligforening, som bliver etableret ved lejernes køb af en bolig. Baggrunden er, at der især under finanskrisen har været en række andelsboligforeninger, som havde overordentlig svært ved at klare sig. Det, som det har tydeliggjort, er, at vilkårene ikke er tilstrækkelig klare, når man skal stifte en andelsboligforening, og det er det, der bliver rettet op på med lovforslaget her, hvor der bliver stillet krav om, at det budget, der skal lægges, skal være klarere, og det finansielle grundlag skal også stå mere tydeligt, sådan at man har en sikkerhed for, at man har pengene til at indfri lånene og få økonomien til at hænge sammen. Og det skal også kunne gøres gældende i en 10-årig periode. Der er en række andre krav til budgetterne, og der er desuden også en udvidet oplysningspligt til dem, der har penge involveret, og et krav om at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det bliver også foreslået at hæve minimumsdeltagelsen fra 1/3 til 60 pct. Man kunne sige, at det måske var mere logisk at sige, at det var ved almindeligt flertal, altså 50 pct., men hele ideen om, at der altså skal være et solidt fundament, inden man begynder at stifte en andelsboligforening, mener Venstre er fornuftig.

Så vi støtter tanken i lovforslaget, og der er selvfølgelig meget teknik i det, og det kan man jo diskutere under udvalgsbehandlingen. Men hele ideen om, at der skal være et mere klart og gennemsigtigt finansieringsgrundlag, og at det også skal være mere solidt, støtter vi.

Tak, og så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen.

Det er jo ingen hemmelighed, at Socialdemokraterne er store tilhængere af andelsboligtanken. Det er vi, fordi andelsboliger er billige og attraktive som ejerbolig. Andelsboliger giver dermed folk med helt almindelige indtægter mulighed for at bo i byen, hvor langt de fleste andelsboliger ligger.

Vi ønsker derfor, at der skal være tryghed omkring køb af andelsboliger. Vi ønsker at sikre tilliden til andelsboligmarkedet, og det har der været brug for, for desværre har vi op til den økonomiske krise set flere eksempler på, at folk har købt andelsboliger uden at kunne gennemskue finansieringen bag. Dette måtte vi naturligvis reagere på, så vi kunne sikre et velfungerende andelsboligmarked.

Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse taget en række initiativer, der har haft til formål at øge gennemsigtigheden i forbindelse med køb og salg af andelsboliger. Med dette lovforslag tager vi nu det næste skridt ved at sikre, at også stiftelsen af en ny andelsboligforening sker på et solidt økonomisk fundament.

Konkret betyder lovforslaget, at kravene skærpes til stiftelse af andelsboliger ved at hæve minimumsdeltagelsen ved stiftelsen til 60 pct. af lejerne, så det er sikret, at der er nok andelshavere til at sikre en sund økonomi; at der stilles krav om sammenlignelige budgetter; at pligten til at indberette nøgleoplysninger om lån ydet til andelsboligforeningen også omfatter andre långivere end pengeinstitutter og realkreditinstitutter; at der indføres cvr-registrering af andelsboligforeningen.

Før krisen så vi eksempler på, at visse foreninger blev stiftet på meget optimistiske budgetter og en risikabel finansiering. Det strammer vi nu op på med dette lovforslag, så nye andelsboligforeninger bliver stiftet på et solidt økonomisk fundament, som er til at regne med og gennemskueligt. Disse initiativer er taget for at værne om vores andelsboliger.

Så med det støtter vi forslaget.

Tak. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at ordførerens parti støtter forslaget.

Andelsboligområdet har været et stort debatemne de sidste år, og vi har været vidne til, at en række andelsboligforeninger har været økonomisk ramt, og der har været store udfordringer på området. Så kan man jo undre sig over, at regeringen ikke fremsatte dette lovforslag sidste år, da regeringen skærpede reglerne omkring regnskabsfremlæggelse.

Dette lovforslag har flere elementer. Der foreslås skærpede krav i forbindelse med stiftelsen af private andelsboligforeninger på to områder, der begge skal bidrage til, at andelsboligforeninger fremover stiftes på et solidt økonomisk grundlag. Man vil hæve grænsen for minimumsdeltagelse ved stiftelse af andelsboligforeninger fra 1/3 til 60 pct. af lejerne samt indføre krav om, at der skal foreligge budgetter og sammenlignelige budgetter før en andelsboligforenings erhvervelse af en ejendom. Man vil indføre en udvidelse af pligten til at indberette finansielle nøgleoplysninger og lån ydet til andelsboligforeninger til at omfatte andre långivere end penge- og realkreditinstitutter. Man vil indføre obligatorisk cvr-registrering af andelsboligforeninger.

Lovforslaget løser dog ikke de situationer, hvor ejendommens salgspris til foreningen er skruet kunstigt op, så prisen ikke holder bagefter. Det kan få konsekvenser, idet markedsprisen for andelen ligger under den beregnede andelsværdi, og det kan være svært for foreningen at låne til vedligeholdelsesarbejder, fordi vurderingen af ejendommen er lavere end anskaffelsesprisen.

Flere af høringssvarene har rejst spørgsmål og påpeget kravet om, at minimumsdeltagelsen skal være to tredjedele af beboerne, da flere mener, at det næsten vil blive umuligt at stifte andelsboligforeninger efter lejelovens regler om tilbudspligt. Hvordan forholder ministeren sig til de indkomne høringssvar omkring dette?

I Dansk Folkeparti har vi ønsket en analyse på området, og jeg kan også se ud af høringssvarene, at det også er ønsket af flere af dem, der har faglig viden inden for det her område. Det er ikke imødekommet af ministeren, som også tidligere i et svar til Boligudvalget har sagt, at ministeren ikke ønsker en gennemarbejdet analyse på området. Det er stadig væk Dansk Folkepartis ønske at få det.

Vi ser positivt frem til udvalgsarbejdet og håber på, at ministeren også kan give nogle svar i salen her i dag. Tak for ordet.

En kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg vil stille et spørgsmål omkring andelsboligtankens fremtid, for som jeg er blevet bekendt med, vil både Venstre og Konservative sætte andelskronen fri med alle de følger, det vil give i et overophedet boligmarked i storbyerne. Jeg vil spørge, da det kan have betydning frem mod det valg, der vil komme inden et år: Vil Dansk Folkeparti støtte sådan et forslag?

Ordføreren.

Det er meget interessant, at hr. Lars Dohn stiller det her spørgsmål, for hr. Lars Dohn har jo også læst, hvad undertegnede har udtalt til Altinget. Det er, at vi ønsker en gennemgribende analyse på det her område, så vi ved, hvilke konsekvenser det vil medføre, hvilke fordele der er, og hvilke konsekvenser der er. Det har ministeren ikke ønsket, så derfor kender ordføreren udmærket godt det svar, som kommer fra undertegnede her i dag.

Lars Dohn.

Jamen kan jeg så få ordføreren til at løfte sløret for, hvad det vil betyde, hvis man i et overophedet boligmarked, især som det, der er i København og Aarhus, slipper andelskronen fri?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke ekspert på det her område, og derfor ønsker jeg en gennemgribende analyse af, hvad det vil betyde. Det kunne jo nok komme til at betyde, at priserne ville stige, og derfor synes jeg, det er så vigtigt, at vi får en gennemgribende analyse på det her område. Det er ikke kun Dansk Folkeparti, der ønsker det, det ønsker de parter, der har interesser inden for det her, også. De siger netop, at der mangler et gennembelyst grundlag på andelsområdet.

Hr. Jan Johansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge fru Karina Adsbøl: Hvad sker der, hvis nu priserne går op, som ordføreren selv står og siger? Synes ordføreren ikke, at der skal være plads til mennesker med almindelige indtægter i byen? For det er det, der vil ske, hvis priserne på andelsboliger stiger. I det hele taget kan man jo ødelægge hele andelsboligtanken. Er det ikke skræmmende at tænke på, at det kan ske, hvis priserne stiger?

Ordføreren.

Det er meget interessant, at ordføreren for Socialdemokraterne stiller det samme spørgsmål, for ordføreren for Socialdemokraterne kender godt svaret på det. Svaret er, at Dansk Folkeparti godt kan lide andelstanken; vi kan godt lide den, i forhold til at ... [Lydudfald] ... der også er et godt marked til dem, der ikke har store lønninger. Derfor kan vi godt lide andelstanken, vi kan godt lide det, der var hensigten med andelstanken, da man i sin tid førte den ud i livet.

Jan Johansen.

Hvis nu undersøgelsen viser, at priserne stiger voldsomt, vil Dansk Folkeparti så sige helt klart fra over for at sætte priserne fri?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget interessant, at ordføreren stiller det spørgsmål, når nu ministeren ikke vil lave en gennemgribende analyse på det her område, som flere eksperter også har været ude at sige at de efterlyser. Det er jo lidt svært skulle give et klokkeklart svar på resultatet af en analyse, man ikke kender omfanget af, og når man ikke ved, hvilke konsekvenser eller hvilke eventuelle fordele der vil være.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. Hos Det Radikale Venstre mener vi, at det er vigtigt, at vi får set på den problemstilling, der er omkring dårlig økonomi i nogle af vores andelsforeninger. Vi mener i den forbindelse, at det er vigtigt at se på, hvordan vi kan sætte tidligt ind, altså i forbindelse med stiftelsen, så man på den måde kan forebygge noget af det her.

Der er en del eksempler på, at foreninger f.eks. er blevet stiftet på et usikkert og på et egentligt usammenhængende økonomisk grundlag, og derfor vil vi meget gerne støtte det her forslag, hvor der netop bliver stillet nogle større krav til stiftelsen af andelsboligforeninger.

En af de ting, der vil blive gjort, og som der også er blevet redegjort for af tidligere ordførere, er at øge kravet til, hvor mange der skal til for at bakke op om sådan en forenings stiftelse. Det bliver flyttet fra 33 pct. til 60 pct., sådan at man opnår en mere solid opbakning til sådan en forening fra begyndelsen.

Derudover bliver der også stillet større krav til udarbejdelse af budget, og det skal der gøres for hver lånetype, som vil kunne blive benyttet i forbindelse med en finansiering af købet, ligesom der skal produceres et budget til en sammenligning, som skal tage udgangspunkt i et 30-årigt fast forrentet realkreditlån. De her budgetter skal som minimum række 10 år ud i fremtiden efter foreningens stiftelse og ligesom udgøre – hvad kan man sige? – en eller anden form for belysning af den samlede økonomiske situation.

På den måde og med de her krav både til de økonomiske omstændigheder og således også til den mere demokratiske opbakning til stiftelse af foreningen håber vi, at det i hvert fald kan være en medvirkende årsag til, at man kan få genskabt noget af trygheden til den her del af boligmarkedet. Det er da ikke sikkert, at vi er færdige med at se på det her område, men vi mener, det her er nogle fornuftige skridt i en rigtig retning, og på den baggrund kan Det Radikale Venstre støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Eigil Andersen.

Desværre har der været en hel del eksempler på, at andelsboligforeninger er kommet ud i økonomisk kaos, og det er der flere forskellige årsager til. En af årsagerne er, hvad også nogle af de foregående ordførere har nævnt, at grundlaget for andelsboligforeningen – hvor man hidtil har krævet, at kun 33 pct. af lejerne skulle være med – har været for svagt allerede ved grundlæggelsen.

En anden årsag til det økonomiske kaos har kunnet være, at man i budgetterne for en ny andelsboligforening har indregnet store indtægter fra salg af lejligheder, der så slet ikke er lykkedes. Man har altså overvurderet mulighederne for at sælge andelsbeviserne, men da salget var indregnet i budgetterne, kom økonomien rent ud sagt til at hænge i laser. Hidtil har der således været en del andelshavere, der er blevet bondefanget gennem sådan et røgslør af utilstrækkelige økonomiske oplysninger, som ikke har givet et reelt billede af, hvad situationen var.

En tredje årsag til økonomisk uføre i andelsboligforeninger har været, at det i en del tilfælde har været uklart for den enkelte lejer, hvilke udgifter man ville få, hvis man sagde ja til at gå ind i andelsboligforeningen, der så overtog ejendommen.

Alle de her tre punkter er naturligvis uholdbare, og derfor er SF glade for det her lovforslag, fordi det retter op på alle tre forhold.

For det første at kravet om deltagelse i en andelsboligforening bliver sat op fra 33 pct. af lejerne til 60 pct. Det øger simpelt hen den økonomiske stabilitet, fordi der så er færre lejligheder, der skal lejes ud.

For det andet bliver der fremover også stillet krav om langt større økonomisk gennemsigtighed. I fremtiden må et planlagt salg af lejligheder ikke længere indgå i de budgetter, som man skal have forelagt, når man som lejer skal beslutte, om man vil købe sin bolig som andelsbolig og dermed binder sin økonomiske skæbne sammen med de andre beboere. Der bliver altså forbud mod, at det her ønskede salg af lejligheder kommer til at indgå i budgetterne.

For det tredje skal man som nævnt have fremlagt et budget med 30-årigt fast forrentet realkreditlån med afdrag, og der skal fremlægges budgetter for de første 10 år.

Alt i alt er der tale om en langt bedre og langt mere gennemskuelig forbrugeroplysning om den fremtidige økonomi, inden den enkelte person eller den enkelte familie træffer sin beslutning, og det er et meget stort fremskridt.

Til sidst vil jeg nævne, at der måske kunne være nogle, der ville mene, at man i stedet for at forhøje kravet om lejernes deltagelse i en andelsboligforening fra 33 pct. til 60 pct. i stedet burde have indført et krav om, at den enkelte andelshaver skulle stille med f.eks. 20 pct. eller 30 pct. af købesummen.

Det er en dårlig idé, fordi det ville forhindre en del lejere med jævne indtægter i at deltage. Andelsboligforeninger er jo netop en boligform, der ligger et sted mellem lejelejligheder og ejerlejligheder, med hensyn til hvor store udgifter der er ved at bo i boligen.

I SF mener vi, at det er et godt system, fordi det giver mennesker med jævne indkomster mulighed for at vælge denne boligform. Den idé skal vi holde fast i, og derfor er vi glade for, at der ikke er kapitalkrav i det her lovforslag, men at der som nævnt bliver stillet krav om tilslutning fra 60 pct. af lejerne, før en ejendom kan overtages af en andelsboligforening, og også at der jo bliver stillet de her krav om større økonomisk gennemskuelighed. Det sætter simpelt hen en stopper for, at man får et falsk billede af økonomien, sådan som det hidtil er sket i mange situationer.

SF kan derfor med fornøjelse sige, at vi vil stemme for lovforslaget.

En kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det med at hæve kravet til, hvor mange af lejerne der skal være med i en andelsboligforening, fra 33 pct. til 60 pct., hvorfor er det lige, at det gør økonomien i en andelsboligforening mere stabil? 60 pct. af nogle opgange med 10 lejligheder er jo færre end 33 pct. af nogle opgange med f.eks. 20 lejligheder. Hvorfor er det der tal for, hvor mange der er med i andelsboligforeningen, afgørende for stabiliteten i andelsboligforeningens økonomi?

Ordføreren.

Det er jo et fair spørgsmål, og det vil jeg gerne prøve at svare på. Altså, i det øjeblik, du er andelshaver, ejer du den pågældende lejlighed i kraft af et andelsbevis, og du har bundet dig til at betale de udgifter, der er hver måned.

Når lejligheder i den samme ejendom så skal lejes ud, er det jo sådan, at en lejer har sin frihed til at opsige og forlade sin lejlighed med et vist varsel. Det betyder, at hvis mange lejligheder skal lejes ud, er der større usikkerhed om, hvorvidt man har en stabil indtægt til ejendommen som sådan, hvorimod andelshaverne jo altså er bundet til at betale de udgifter, der er.

Ole Birk Olesen.

Som lovgivningen er indrettet – boligreguleringsloven og lejeloven – er det altså ustabilt at drive udlejningsvirksomhed i Danmark. Det er rigtig svært. Og derfor må man kræve, at andelsboligforeninger ikke har for mange udlejningslejligheder, for så kan det være, de går nedenom og hjem. Er det ikke et problem, at vi har en boligregulering i Danmark, der gør det svært og ustabilt at drive boligudlejning? For det er jo ikke kun andelsboligforeningerne, der bliver ramt af det her. Det er jo også de private udlejere, der bliver ramt ved, at det er svært at få økonomi i privat udlejning.

Ordføreren.

Det, som Liberal Alliance her siger, har intet som helst med boligreguleringslovgivningen at gøre. Det er jo sådan, at man som lejer under alle omstændigheder som sagt har ret til at forlade sin lejlighed. Udlejerne skal nok klare sig, og hvis der er udlejere, der mener, at de har en dårlig forretning, så vil jeg anbefale dem at sætte deres penge i noget andet og tjene på det. Men der er stadig masser af udlejere, der har udlejningsejendomme i Danmark, så det er jeg ikke spor bekymret for.

Derimod ville jeg blive bekymret, hvis f.eks. Liberal Alliance vil stille kapitalkrav til dem, der vil indgå i en andelsboligforening. Det ville ramme socialt skævt.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Tak. Baggrunden for det her lovforslag er jo, at 11 pct. af andelsboligforeningerne er teknisk insolvente. Så kunne man jo være lidt letsindig og sige, at nå ja, hvis man går ud på en parcelhusvej, så er det en tredjedel af alle parcelhusene, der er teknisk insolvente i gennemsnit. Men det er jo så også ganske alvorligt, fordi det måske er den største bombe under dansk økonomi, hvis tingene kommer til at gå galt.

Enhedslisten har støttet de forslag, der har været for at gøre det her marked mindre risikabelt, og jeg håber, at især udsættelsen af valuarvurderingen vil betyde, at vi ikke ser de samme risikable opstarter, som har været med til at skabe ulykker i tusindvis af danske hjem. De forslag, som her ligger, er ganske fornuftige næsten alle sammen: Retvisende budget, økonomiske prognoser, et krav til, at budgettet hviler på almindelige 30-årige konverterbare fastforrentede lån med afdrag osv., og at man ikke spekulerer i nogle fremtidige salg, som valuarerne jo i den grad har forsøgt at gøre og skabt ulykker ud af.

På et punkt må jeg sige, at vi ikke er helt enige. Det er kravet om, hvor mange der skal være med til at kunne oprette en forening. Man kan jo sige, at et krav om 60 pct. jo ikke harmonerer så godt med vores normale 50 pct.s krav for, hvornår der er flertal. Og hvis man skal komme med et argument, som, synes jeg, er et ganske godt argument for, at det ikke nødvendigvis er procentandelen, der er afgørende for, om det går godt, jamen så var det sådan, at i Duegården, som er et af de andelsboligprojekter, som i den grad er nødlidende, var der 75 pct., der støttede op om det.

Det, der bekymrer os, er jo, at stiftelsen af andelsboligforeninger opstår i de situationer, hvor udlejer ønsker at sælge. Det vil sige, at med den her stramning af kravet til de 60 pct. kan man så befrygte, at der bliver færre andelsboligforeninger. Det er noget, som Enhedslisten afgjort vil være imod, fordi andelsboligen er en helt rigtig form for bolig, demokratisk, fælles og engang også spekulationsfri, indtil vi fik en VKO-regering, som i den grad gik ind og undergravede det område.

Hvad kan vi så gøre, hvis vi vil gå et skridt videre, for det er det, som Enhedslisten faktisk gerne vil? Jamen det er jo så at fjerne de årsager, der har været til, at den her gode sektor er blevet usikker. Jamen det er jo helt at fjerne valuarernes aktiviteter på området. Hele den markedsgørelse, som blev lavet i 00'erne, vil vi forfærdelig gerne have rullet tilbage. Der var låneoptagelsesmuligheden på beboerandelen, og der var indførelsen af afdragsfrie lån. Derfor ser vi også gerne, at man skærper udlånernes forpligtelser. Det viser sig nu, at man har indført rentetrapper, swap-lån, som ikke alle sammen er usunde, uden at orientere lånerne ordentligt om det og på den måde bragt familier og foreninger i udføre. Derfor mener vi, at vi skal gå et skridt videre, men de her forslag er udmærkede og peger i den rigtige retning, bortset fra kravet om hvor mange der skal til for at oprette en forening.

Der er et punkt, som jeg forsøgte at få med i vores lejelovsaftale, men som desværre ikke lykkedes. Nu er lejeloven jo ikke vedtaget endnu, men det var netop det, at når der er tilbudspligt på en ejendom, så kan udlejeren slippe godt fra ikke at gennemføre tilbudspligten, altså bare gennemføre sin handel uden at sørge for, at lejerne bliver tilbudt ejendommen. Og der er ikke nogen sanktion på området, så det er en mangel i det lejelovsforslag, som kommer frem nu her. Det havde vi gerne set var ført ind. Men ellers kan vi støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg kunne da godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren støtter, at der skal være en gennemgribende analyse på det her område, ligesom flere eksperter har udtalt til Altinget, som jeg ved også hr. Lars Dohn læser.

Ordføreren.

Ja, jeg ville sådan set ikke være imod en analyse, men man skal jo altså ikke kende ret meget til markeder for at finde ud af, at der, hvor der er mangel på en vare, og hvor der som i København flytter 1.000 nye til hver måned, stiger prisen. Så enkelt er det. Man behøver strengt taget ikke at nedsætte nogen kommission for at vide det. At man afklarer nogle ting, vil jo på den anden side altid være godt. Men der er også ting, der er så selvindlysende, at man kan sige, at det altså ikke er nødvendigt.

Karina Adsbøl.

Så vil jeg godt læse et citat op fra Altinget, som netop anerkender, at man godt forstår Dansk Folkeparti. Citatet lyder:

Det er vanskeligt at se, hvad konsekvenserne vil blive ved en fjernelse af maksimalprisen. Hvad vil det f.eks. betyde for andre boligformer i området? Det er svært at vurdere, hvilken betydning det vil få for de enkelte andelsboligforeninger, første køber osv.

Flere af eksperterne udtaler sig om det her, men ordføreren er simpelt hen så bedrevidende og mener, at han kan spå om konsekvenserne og fordelene ved det.

Ordføreren.

Nej, jeg er kun vidende. Ny viden er aldrig af det onde, og en afklaring af det vil vel heller ikke være dårlig, men jeg går ud fra, at når spørgeren har stillet spørgsmål til ministeren, vil ministeren svare, og så kan vi vel tage udgangspunkt i det.

Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Der er jo rigtig meget godt i denne verden, som man kunne have lovgivning om at man skal gøre, hvis man vil have lovgivning om alt det gode, man kan gøre.

Det er jo en god idé, før man stifter en andelsboligforening, at have styr på budgetterne og også at have budgetter for alternative finansieringsforslag. Det er sikkert også en god idé, at der er flere af lejerne, som er enige om at stifte andelsboligforeningen, end en tredjedel. Men tænk, hvor skulle vi have meget lovgivning, hvis vi skulle have lovgivning om alt, hvad der var godt. Det havde jo ingen ende.

Jeg har da en forventning om, at der oven på de eksempler, der har været på dårligt drevne andelsboligforeninger og dårlig økonomi i andelsboligforeninger, har sat sig en erkendelse hos mennesker, der gerne vil stifte nye andelsboligforeninger, om, at der skal være styr på flere ting, end andre dårligt drevne andelsboligforeninger har haft tidligere. Det synes jeg sådan set ikke vi behøver at lovgive om her fra Folketinget.

Om det skal være to tredjedele af lejerne, der skal være enige om det her, eller om det skal være en tredjedel eller halvdelen, synes jeg ikke det skal være os der skal bestemme. Og jeg synes sådan set heller ikke, at det er os, der skal bestemme, om der skal være budgetforslag for hvert et finansieringsforslag eller kun for halvdelen eller kun for de bedste tre, eller hvad man måtte have. Jeg synes, man går for meget i detaljen her.

Jeg er bange for, at det her bare fører til unødigt bureaukrati ude i de nye andelsboligforeninger. Jeg er også bange for, at andelsboligforeninger, der udmærket ville kunne fungere med 50 pct. af lejerne som andelsbolighavere, ikke kan stiftes det nu, fordi man her fra Folketinget siger, at det skal være 60 pct.

Med den begrundelse, at vi ikke behøver at lovgive om alt, der er fornuftig adfærd i det her samfund – i hvert fald ikke så længe, at folks ufornuft kun går ud over dem selv – så kan vi godt have tillid til, at de fleste vil opføre sig fornuftigt, fordi det ellers ville gå ud over dem selv. Derfor bakker vi ikke op om yderligere regulering af andelsboliger her.

En kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Det er jo ikke rigtigt, at man bare er sig selv i en andelsboligforening. Man binder sin økonomiske skæbne sammen med alle de andre andelshavere, og derfor er man jo ikke frit stillet. Den her lovgivning sigter jo på, at man vil beskytte den enkelte andelshaver, den enkelte beboer, den enkelte familie mod grimme overraskelser.

Når så Liberal Alliance er imod den beskyttelse – man skal altså stadig væk kunne drive folk ud i nogle helt urimelige ting, uden at sagen er ordentligt belyst økonomisk – skal man så forstå det sådan, at Liberal Alliance generelt er imod enhver form for forbrugerbeskyttelse? Er man f.eks. også imod, at der er lovgivning om, at der ikke må komme farlige stoffer i madvarer? Er man imod et krav om varedeklarationer på de varer, vi køber i butikkerne? For der kan man jo også sige, og det er jeg spændt på at høre om Liberal Alliance også mener, at den form for forbrugerbeskyttelse også skal fjernes.

Ordføreren.

Nej, Liberal Alliance er ikke imod lovgivning, der forbyder, at der er gift i vores madvarer f.eks. For enhver, der går ned i en butik og køber en madvare, har en forventning om, at den madvare ikke gør en syg. Derfor er det jo et brud på en berettiget forventning om madvarens kvalitet, hvis madvaren gør en syg – et kontraktbrud, kan man sige. Ikke alle kontrakter behøver at være nedskrevet, de kan også være underforstået. Derfor er vi ikke imod det.

Men når hr. Eigil Andersen siger, at man bliver nødt til at have alle mulige regler for, under hvilke betingelser der kan stiftes andelsboligforeninger, fordi det jo ikke er frivilligt, om man vil være med, så må jeg jo bare svare: Det er frivilligt, om man vil være med. Det er jo det, som ligger i noget af lovgivningen, nemlig at mindst 60 pct. skal ønske at være med, før det overhovedet er muligt at stifte en andelsboligforening.

Vi siger så bare: Kan det virkelig passe, at der skal stilles så strikte krav herfra? Hvad nu hvis 50 pct. vil, og de har en helt sund og fornuftig økonomi bag det? Det kan man da sagtens forestille sig de har. Det er der da masser af eksempler på at de har. Omvendt er der eksempler på, at det ikke går særlig godt, selv om der er over 60 pct.

Eigil Andersen.

Vi er helt enige om, at når man står i supermarkedet, har man ikke nogen chance for at vide, om der skulle være noget giftigt i den vare, man køber. Vi er enige om, at der er der behov for en lovgivning og en forbrugerbeskyttelse.

Det, som vi så snakker om her, er, at der skal være forbud mod, at man ved budgetter i en andelsboligforening ikke indregner nogle indtægter fra salg af lejligheder, som man ved kommer til at finde sted, og at man skal lave budgetter, der viser, hvad der skal betales de kommende 10 år. Det er jo en beskyttelse imod, at den enkelte person eller den enkelte familie kommer ud i økonomisk uføre, fordi der er nogle udygtige mennesker, som præsenterer de her ting for andelshaverne.

Det er ikke til at gennemskue for den enkelte andelshaver, ligesom det ikke er til at gennemskue for Ole Birk Olesen og mig nede i supermarkedet, om der er gift i varen, og derfor er vi glade for, at der er nogle myndigheder, der har styr på det.

Ordføreren.

Der er forskel på at købe et produkt, som nogle andre har fremstillet, og at der så er et eller andet gift i det produkt, som man indtager, når man spiser det, og så på, at man, altså en selv går sammen med nogle andre mennesker om at stifte en andelsboligforening. Man er jo sin egen herre her.

Jeg er da fuldstændig enig i, at der skal man sørge for at sikre sig at der er fornuft i økonomien, og det tror jeg rigtig mange, der er i gang med at stifte andelsboligforeninger i disse år, sørger for, fordi der har været så mange skrækeksempler. Men at vi her fra Folketingets side skal diktere i detaljer, hvordan den fornuft sikres, er jeg så ikke enig i.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Jeg har fået det indtryk, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil sætte andelskronen fri. Nu har vi tidligere hørt, at Dansk Folkeparti har behov for en undersøgelse af, hvad der vil ske, hvis man gør det. Derfor vil jeg spørge ordføreren, som jeg ved har økonomisk videnskabelig baggrund og sidder i Finansudvalget og andet fornemt, om ordføreren har behov for en undersøgelse for at vide, hvilken retning prisen vil tage, hvis man på et overophedet marked sætter andelskronen fri.

Ordføreren.

Jeg takker spørgeren for at sige, at jeg har økonomisk videnskabelig baggrund – det har jeg desværre ikke; jeg har bare interesseret mig for økonomi i mange år, men jeg kan ikke bryste mig af at have en uddannelse i det. Jeg har kun interesseret mig for det.

Men jeg er ikke i tvivl om, hvad der vil ske, hvis man sætter andelskronen fri. Der vil ske en større tilpasning af udbud og efterspørgsel, der vil være færre penge under bordet, der vil være færre af den slags tilfælde, hvor man giver andelsboligen væk i bytte til familiemedlemmer osv. Så det der grå marked, som eksisterer under andelsboligmarkedet i dag, vil mindskes, og vi vil få et mere reelt marked, hvor udbud og efterspørgsel møder hinanden.

Lars Dohn.

Jeg fik så ikke svar på, hvordan priserne vil bevæge sig. Vil de falde, eller vil de stige?

Ordføreren.

Jamen de vil da mange steder stige.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Også i Det Konservative Folkeparti har vi selvfølgelig været vidne til de temmelig problematiske situationer, som en del andelsboligforeninger har været i; vi har derfor også læst det her lovforslag i det lys. Vi mener sådan set, at det giver en god basis for, at man kan stå på solid grund, på et solidt fundament, når man stifter en andelsboligforening. Vi mener, det er hensigtsmæssigt at skærpe kravene til sikker økonomi, gennemsigtighed og stor opbakning. Vi mener også, at der i udgangspunktet er fundet en ganske fin balance i forslaget, og jeg vil da også godt tillade mig at rose ministeren – det skal man jo gøre, når man kan komme til det – for at have været lydhør over for at sænke grænsen til de 60 pct. i det lovforslag, der ligger her. Det synes vi også er et nogenlunde fornuftigt leje.

Men i det hele taget mener vi egentlig, at den balance, der er skabt her i forslaget, ser ganske fornuftig ud. Og vi har en forhåbning og en forventning om, at det vil gøre, at de andelsboligforeninger, der bliver skabt i fremtiden, står på solid grund og dermed også giver stabile vilkår for de mennesker, de familier, der bor i dem, og det må jo være hovedformålet med lovforslaget.

Lars Dohn.

Jeg vil stille det samme spørgsmål, som jeg stillede den foregående ordfører: Hvad vil der ske, hvis man, som Det Konservative Folkeparti foreslår, slipper andelsboligen fri på et marked, hvor der er flere og flere, der flytter til, og hvor der ikke bygges ret mange flere boliger?

Vi fik jo et meget klart svar af hr. Ole Birk Olesen før. Hvad er den konservative ordførers svar på: Hvordan vil det gå med priserne, f.eks. i København, hvis man slipper andelsboligprisen fri?

Ordføreren.

Nu er jeg ligesom hr. Ole Birk Olesen ikke økonom, og derfor kan mit gæt jo være lige så godt eller dårligt som hr. Ole Birk Olesens. Nu kaldte hr. Ole Birk Olesen det for det grå marked under andelsboligerne, men jeg må indrømme, at jeg måske tror, det er en tilsnigelse kun at kalde det gråt, for der er et temmelig stort sort marked med sort økonomi og penge under bordet. Og det er jo en af grundene til, at vi synes, det er temmelig uhensigtsmæssigt at have en virkelighed, hvor priserne ser ud til at være noget helt andet end det, der er vilkårene for de mennesker, der rent faktisk skal kunne betale en stor del under bordet.

Lars Dohn.

Så vil jeg stille et andet spørgsmål. Nu er ordførerens parti jo et parti, som går ind for lov og ret her i landet, og penge under bordet er smaskhamrende ulovligt – i forhold til den kommende lejelov går vi jo også ind og skærper straffen for penge under bordet – så hvad vil Det Konservative Folkeparti gøre ved det forhold, at der, som ordføreren siger, foregår en hel masse, som er ulovligt? Hvad vil Det Konservative Folkeparti gøre ved det?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan blevet hånet så voldsomt meget, at Dansk Folkeparti havde et ønske om, at man kunne gøre et eller andet og kigge lidt nærmere på forholdene her. Altså, helt ærligt, jeg synes da, at det forslag er vældig konstruktivt. Og sagen er jo den, at de mange penge under bordet helt tydeligt viser, at der er et kæmpe misforhold mellem udbud og efterspørgsel, et kæmpe misforhold mellem de priser, der er, og det, som folk rent faktisk mener de her andelsboliger er værd. Så derfor mener jeg faktisk, at der også er grund til, ikke bare at sørge for lov og orden, men også at sørge for, at tingene er rette og rimelige i vores samfund. Og der er altså en stor skævhed på det her område i forhold til priserne og efterspørgslen.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at takke for den meget positive modtagelse af lovforslaget. Der er jo faldet en lang række bemærkninger undervejs, og som altid, når det er Boligudvalget, der diskuterer, er der også nogle principielle tilkendegivelser – det er altid godt at få skærpet holdningerne lidt.

Med det her lovforslag tager vi et yderligere initiativ i den, man kan næsten sige tretrinsraket af initiativer, vi har taget på andelsboligområdet, efter vi har oplevet, hvor galt det er gået for nogle af andelshaverne – altså ganske almindelige mennesker, der er kommet i klemme, fordi smarte developere og sågar banker har været inde over med nogle meget, meget smarte løsninger. Og det tror jeg er afgørende nødvendigt for at sikre tilliden til andelsboligmarkedet. Efter at vi i 2013 indførte regler, der sikrer større gennemsigtighed med handel med boliger, så er det vigtigt, at vi kommer de problemer med foreninger, der er stiftet på baggrund af dårlig økonomi, til livs. Og det er altså min vurdering, at vi bedst gør det, når vi tager fat i det så at sige ved ondets rod, nemlig når foreningerne stiftes.

I midten af 00'erne så vi, at der blev stiftet rigtig mange foreninger på baggrund af et materiale, som reelt ikke hang sammen økonomisk. Derfor skærper vi med det her lovforslag reglerne og vi skærper kravene til stiftelse af andelsboligforeninger.

For det første skærper vi kravet til deltagelse, så det bliver 60 pct., og der vil jeg godt sige tak til fru Charlotte Dyremose – når man får ros, skal man huske at labbe den i sig. Det er korrekt, at vi til at starte med havde sagt to tredjedele, men vi lyttede til Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, som gerne ville have det ned til 60 pct. Må jeg så ikke bare her oplyse, at så vidt jeg er orienteret fra mit ministeriums side, er det faktisk sådan, at realkreditsystemet i dag stiller lidt højere krav end de 60 pct. Men lad det nu ligge.

I hvert fald skal der stiftes på et solidt økonomisk grundlag blandt lejerne, for dermed sikres det jo, at der er lejere nok, der ønsker at gå med i foreningen fra starten af. Det vil også betyde, at der er flere andelshavere til at sikre den gode daglige drift, og at man ikke bygger på luftkasteller og frasalg eller udlejning af lejligheder, som hr. Eigil Andersen sagde, men sikrer, at der er en god daglig drift. Det vil også betyde, at der sikres et bedre økonomisk fundament for foreningen.

For det andet har det ganske mange gange været nævnt, at der jo skal udarbejdes ordentlige budgetter forud for stiftelsen. Og der forbyder vi en række af de ting, som tidligere lå i mange af de her meget smarte developeres og udvikleres budgetter, hvor vi jo nu siger, at det skal bero på et 30-årigt lån, som er gennemsigtigt, så man kan se, hvad man siger ja til. Til oplysning kan jeg i øvrigt sige, at jeg tror, det er sådan, at uanset hvad for en lånetype man tager – også til sin private bolig – skal der jo foreligge en 30-årig fremskrivning af det. Når jeg har diskuteret med bankerne om belåning af min egen ejendom, har jeg jo hver eneste gang set, at der ligger en fremskrivning på det 30 år frem. Jeg synes, det er rimeligt og ordentligt.

Derudover skal der jo foreligge et budget for hver type af lån, der overvejes anvendt til finansiering af købet, og endvidere skal der foreligge et sammenligneligt budget baseret på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag, således at man kan se, hvad der er mest fordelagtigt, og hvad man skal tage. Budgetterne skal dække en periode fra stiftelsen og frem på mindst 10 år, og de skal også supplleres af prognoser for den resterende del af finansieringsperioden. På den måde sikres det, at væsentlige ændringer i forudsætningerne er kendte, for vi har altså set rigtig mange gange, at man har taget afdragsfrie lån, og lige pludselig kommer der så en bombe – et trappelån eller et swaplån, som ikke kunne ændres undervejs.

Kravene betyder altså, at de lejere, der overvejer at overtage en ejendom på andelsbasis, får langt bedre muligheder for at gennemskue risici ved en given finanseringsform. Og her skal man huske, at vi taler om almindelige mennesker, som ikke er økonomer, og som ikke har forstand på de her budgetter og ikke kan gennemskue, hvad det er, de får. Vi har i hvert fald set, at der er en del andelsboligforeninger, der er kommet i en voldsom økonomisk klemme.

Med de ord vil jeg se frem til et godt udvalgsarbejde, men dog komme med et par enkelte bemærkninger om de ting, der er rejst undervejs.

Fru Karina Adsbøl fra DF spurgte jo, hvorfor der ikke skal laves en mere grundlæggende analyse, og jeg vil godt sige, at grundlæggende er det min og regeringens holdning – og jeg tror også, det er holdningen hos et flertal i det nuværende Folketing – at maksimalprisen skal bestå. Vi skal huske, at på landsplan fylder andelsboligerne cirka 9 pct. af den samlede boligmasse, men især i vores store byer er der ganske mange – i København er det f.eks. lige knap 20 pct.

Man kan sige, at der i øjeblikket er en meget gunstig udvikling på boligmarkedet, og der kommer løbende meldinger om, at liggetiderne på andelsboliger især i København er faldende, og at de i stigende grad sælges uden afslag på maksimalprisen. En fjernelse af maksimalprisen vil give de nuværende andelshavere mulighed for at få en kapitalgevinst ved et salg – det er der ingen som helst tvivl om.

Men skulle man overveje det forslag, som Venstre er kommet med, om at afskaffe maksimalpriserne, vil jeg sige, at det ikke er grund nok, for ulemperne er simpelt hen for store. Vi mister fordelen ved at have en boligform, der ligger mellem ejer- og lejerbolig. Og for de potentielle købere vil det alt andet lige være en ulempe, for prisen vil stige. Man fjerner så at sige det værn, der er omkring andelsboligerne, og som sikrer, at der er et vist udbud af billige boliger som et alternativ til både ejer- og lejerboliger.

Dernæst vil det blive sværere og dyrere for nye andelsboliger at komme ind på boligmarkedet, og man kan sige, at fortjenesten jo så vil gå til dem, som har en andelsbolig lige nu, men det vil på sigt gøre det dyrere at få en andelsbolig. Vi kan se, hvordan priserne er på ejerlejligheder, og der er ingen tvivl om, at andelsboligerne vil nærme sig den pris. Det er nærmest logik for burhøns – undskyld jeg siger det, fru Karina Adsbøl – at prisen vil stige, hvis det bliver et fuldstændig frit marked uden en maksimalpris. Og fortjenesten vil kun være for dem, der ejer den nuværende andelsbolig, men det vil blive enormt svært for dem, der skal ind på markedet.

Derudover er der en lang række skattetekniske spørgsmål, for i dag bliver en andelsbolig jo ikke beskattet. Det vil den blive fremadrettet, hvis den skal sammenlignes med ejerboligformen. Så hvis man skal remse fordele og ulemper op, så vil det for almindelige mennesker uden tvivl blive dyrere, og færre pædagoger, SOSU-hjælpere og politibetjente kan bo i vore store byer i en lejlighed til en fornuftig pris og en rimelig kvalitet. Så jeg vil godt sige, at jeg og regeringen vil kæmpe for at bevare andelsboligformen, så vi kan fastholde et varieret boligmarked, hvor andelsboliger indgår som et prisbilligt alternativ til ejerbolig. Altså en boligform, der, som jeg sagde, placerer sig midt imellem lejeboligen og ejerboligen.

Der var så en diskussion om det her med penge under bordet og dusør. Mit indtryk er, at med de ændringer, man lavede i 00'erne, kom man den del af det til livs. Priserne på andelsboliger steg også voldsomt, som hr. Lars Dohn sagde. Jeg har ikke kendskab til, at der skulle være mange handler med dusør under bordet. Vi har lige skærpet dusørbestemmelsen, og i den forbindelse kiggede vi på, hvor mange sager vi egentlig har om dusør. Jeg tror, det kan tælles på en hånd. Det betyder ikke, at der ikke kan være flere, men jeg tror, det er vildt overdrevet at sige, at der er masser af sorte penge under bordet. Det tror jeg simpelt hen ikke på, vi kan i hvert fald ikke se det i de tal, vi har, og vi kan ikke se det i forhold til de sager, der bliver indberettet.

Men hvis der skulle blive indberettet nogle, så har vi jo – i øvrigt på Dansk Folkepartis foranledning – skærpet dusørbestemmelsen: Har man en gang overtrådt dusørreglerne i lejeloven, kan man anden gang blive frataget retten til at være udlejer.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Når nu regeringen vil indføre en regel, som vil forbyde stiftelse af andelsboligforeninger med en deltagelsesprocent på under 60, skyldes det så, at der ikke findes andelsboligforeninger med en deltagelsesprocent på under 60, som fungerer fint og udmærket dag?

Ministeren.

Jeg har ikke kendskab til, hvad alle andelsboligforeninger er stiftet på i sin tid, men der findes givetvis andelsboligforeninger, som fungerer udmærket med under 60 pct. Men vi har set en lang række – dog ikke Duegården, som hr. Lars Dohn nævnte – andelsboligforeninger, som er stiftet på et alt for smalt beboermæssigt grundlag, og det vil vi gerne komme til livs.

Ole Birk Olesen.

Men hvis der er velfungerende andelsboligforeninger i dag – og det er da lidt mærkeligt, at ministeren ikke har sat sig ind i det – som er stiftet med en deltagelsesprocent på under 60, så er det da ærgerligt, hvis de foreninger ikke kunne blive stiftet i fremtiden. Altså, hvis den her lov havde været vedtaget nu, så ville de gode, dygtige, veldrevne andelsboligforeninger med en deltagelsesprocent på under 60 jo ikke kunne eksistere, fordi man så havde forbudt dem at opstå, selv om de fungerer udmærket i dag.

Ministeren.

Hr. Ole Birk Olesen mener åbenbart, at vi ikke skal lære af den finansielle krise, vi lige har været igennem; vi skal bare fortsætte, som vi har gjort hidtil, så de finansielle markeder kan få lov til at tørre folk omkring ørerne med alle mulige løsninger, folk ikke kan gennemskue, og i øvrigt skal vi bare blive ved med at stifte med 30 pct. Det mener vi ikke i regeringen. Et flertal i Folketinget mener det ikke.

Det er rimeligt at sige, at der skal være et vist antal lejere for at sikre en stabil indtægt fremadrettet, og der skal ikke være mulighed for at spekulere, uden at man ved, hvad det er for nogle regnskaber, der skal til. Der er vi simpelt hen bare uenige.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Tak for et rigtig dejlig klart svar på, hvad der sker, hvis man slipper andelskronen fri. Det er et logisk, men klart svar.

Jeg tror, at ministeren i sit svar kom til at forveksle andelen af almene boliger i København med andelen af andelsboligforeninger. Der er faktisk 32 pct. andelsboligforeninger i København, og det forværrer jo sådan set den situation, der vil opstå, hvis man slipper andelsboligprisen fri.

Men det, jeg vil spørge om, er: Når nu det fra borgerlig side så hårdnakket påstås, at der er penge under bordet i andelsboligforeningerne, vil ministeren vil så ikke være med til at lave en bestemmelse, der er parallel med den, vi skal til at lave i forbindelse med lejelovgivningen, hvor vi skærper straffene for ulovlige dusører? Så kunne vi komme ud over den diskussion, og så havde de borgerlige ikke det argument, at der bliver givet penge under bordet, og at man derfor skal slippe prisen fri.

Ministeren.

Med hensyn til procenter kan man jo altid spørge: Hvor mange procent? Og procenten af hvad? Men mine oplysninger lige p.t. lyder på, at der er tale om 19 pct. af den samlede boligmasse i København. Hr. Lars Dohns tal er måske beregnet i forhold til antal lejligheder, det tør jeg ikke sige. Men lad os vende tilbage til det. Det er i hvert fald lige omkring de 20 pct. og måske over 20 pct. Men det er ganske mange boliger i København, der er andelsboliger.

I forhold til det der med at sige if it ain't broken, why fix it: Hvis der ikke er nogen indikationer på, at der er en masse penge under bordet, hvorfor skal vi så gøre en masse ved det? Men lad os da kigge på, om det er tilfældet. Ud fra de tilbagemeldinger, jeg har fået bare fra mit ministerium, tyder det ikke på, at der er en masse sorte penge under bordet. Jeg kan i hvert fald ikke på stående fod komme i tanke om nogen eksempler på det, men jeg er da villig til at gå ind i en dialog om det, hvis det skulle vise sig at være et problem.

Lars Dohn.

Tak for tilsagnet. Nogle gange kan det også nytte noget at diskutere – det er jo en rar oplevelse. Og så vil jeg, her, hvor vi nærmer os en højtid, sætte en hel kasse julesmåkager på, at andelsboligernes andel af det samlede antal boliger i København er 32 pct., men det må vi lade komme an på en prøve.

Når nu det skal være, vil jeg så sige, at det er en lille smule kedeligt, at det kun er julesmåkager, men det må vi tage med. Da hr. Lars Dohn nævnte noget om en kasse, tænkte jeg, det var noget, vi kunne ordne ved julemødet i Boligudvalget, men lad det nu være – vi kigger på procenterne og vender tilbage.

Ministeren er jo ikke forpligtet til at spise dem.

Fru Karina Adsbøl har bedt om en kort bemærkning.

Nu må jeg hellere skære ud, hvad det er, Dansk Folkeparti efterlyser, for ministeren siger, at det er logik for burhøns.

Vi efterlyser simpelt hen bare, at andelsboligmarkedet bliver noget mere gennemsigtigt, og det er vi ikke ene om. Jeg citerer igen fra Altinget, hvor Tejs Volfsberg Carstensen peger på, at der generelt mangler gennemsigtighed på området, og på, at der ikke er analyser på området. Derfor efterlyser han lovpligtige regnskabsstandarder, og han efterlyser også, at man får nogle konsekvensanalyser og nogle databaser. Det er det, der mangler på området, og det er også det, Dansk Folkeparti efterlyser.

Ministeren.

Vi har jo – og fru Karina Adsbøl har selv stemt for – i flere omgange behandlet andelsboligsektoren, så det nu bliver langt mere gennemskueligt for køberen at finde ud af, hvad det er for nogle finansieringsomkostninger, der ligger. Vi indfører en trafiklysordning for alle nye lån. Vi spørger til den tekniske standard: Skal faldstammerne skiftes, skal der nyt tag på osv., så den potentielle køber, der måtte være, kender til det.

Vi har taget fat i valuarvurderingen, som hr. Lars Dohn nævnte, og siger, at i 2 år efter en stiftelse kan man altså ikke komme med nye vurderinger og vurdere op og så på den baggrund belåne yderligere. Købsprisen må være det, der er gældende de første 2 år. Vi har nu med det her forslag sagt, at når man stifter, skal det være på et solidt økonomisk grundlag, og man skal kende til økonomien de næste 10 år, men også de næste 30 år.

Så jeg synes faktisk, vi har forsøgt at gennemføre meget af det, fru Karina Adsbøl siger om at have gennemsigtighed, at kende økonomien, at genoprette tilliden til andelsboligsektoren.

Karina Adsbøl.

Nu citerer jeg igen, hvad de efterlyser:

Vi mangler en database over de priser, andelsboliger bliver handlet til. Det sker i dag på et lukket marked, og viden findes derfor kun inden for de enkelte foreninger. Markedet er ikke effektivt, fordi folk ikke kan gennemskue, hvad de egentlige priser burde ligge på. Dokumentationen i diskussionerne er ikkeeksisterende, siger han.

Og det er igen Tejs fra Andelsbasen.dk, der siger det. Men der er ministeren så uenig. Ministeren mener, at vi har en bred analyse på området og et gennemsigtigt marked, kan jeg forstå på det, ministeren siger.

Ministeren.

Det, jeg siger, er, at vi har gennemført en lang række ændringer med henblik på at genskabe tilliden til andelsboligområdet. Vi har gennemført en lang række ordninger, som gør, at almindelige mennesker kan have tillid til, at det er på et solidt grundlag, når de handler eller stifter. Det har vi taget en lang række diskussioner om, og vi har gennemført en række lovforslag, og det her er det tredje trin i raketten, kan man sige.

Til det med, om vi skulle lave omfattende analyser på, hvad de så bliver handlet til i forhold til maksimalprisen og andre ting, og om vi har et overblik over det, kan jeg sige, at det har vi ikke på alle handler, men vi er ved at få et bedre overblik, når man melder ind via det nye oplysningsskema. Jeg vil opfordre fru Karina Adsbøl til at stille et skriftligt spørgsmål, og så vil jeg redegøre for, at vi faktisk er på vej til at få et bedre overblik over de her handler.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Det er jo enormt påfaldende, at det her er ministerens tredje eller fjerde lovforslag på andelsboligområdet, og det er altid sådan nogle små hjørner. Og hvad er det så, vi ender med at diskutere her? Det er slet ikke lovforslaget. Ministeren bruger størstedelen af sin tale på at diskutere Venstres andelsboligoplæg. Det er jo overhovedet ikke det, vi behandler i dag.

Men jeg synes, det kunne være en rigtig god idé med en bredere snak om hele andelsboligområdet. Jeg mener, at vi har brug for at gennemgå hele andelsboligområdet og se på, hvordan vi kan forenkle lovgivningen, og det er jo ikke noget, ministeren har lagt op til. Med det her lovforslag er der en lille bevægelse i den rigtige retning, så vi sikrer mere økonomisk stabilitet – det bakker Venstre op om – men samtidig med det har ministeren jo også lavet det her nøgletalsskema, som er forfærdelig kompliceret, og som har gjort, at der ikke mere er nogen ikke administrativt drevne andelsboligforeninger, hvilket jeg synes er enormt synd.

Så jeg vil bare opfordre til, at ministeren i stedet for tager en generel debat om andelsboligområdet, hvis ministeren også, ligesom os andre, føler, at ministerens lovforslag er så relativt lille, og at det ikke behandler andelsboligområdet i det omfang, som det i virkeligheden burde have været behandlet i.

Ministeren.

Altså, jeg bliver af DF spurgt om en analyse af maksimalpriserne, og om jeg vil gennemføre sådan en analyse. Det svarer jeg på, da det er høfligst som minister at svare på det, man bliver spurgt om.

I forhold til hvad jeg har sagt, har jeg talen liggende derovre, og jeg oversender den gerne til fru Louise Schack Elholm, så man kan se, hvad jeg sagde om lovforslaget, for det brugte jeg faktisk størstedelen af min tid på.

Men jeg synes da, at det her er et principielt spørgsmål, altså om man, som Venstre foreslår, skal slippe andelssektoren fri. Jeg har tilkendegivet, hvad jeg mener om det, men jeg vil da opfordre Boligudvalget til at indkalde til en forespørgsel om andelsboligområdet, for det er et meget principielt spørgsmål, men jeg kan jo kun gøre det, hvis Folketinget ønsker at få den debat. Det kunne da være spændende i en forespørgselsdebat at diskutere, hvad man ønsker i forhold til andelsboligområdet, for det er her, hvor vandene skilles. Det er helt fair at have andre holdninger, men som jeg ser det, vil priserne stige – og det mener jeg er, som jeg sagde, logik for burhøns – og det vil kun være til gavn for dem, der bor i den nuværende andelsboligform, og vi vil få nogle priser, der ligner dem på ejerboligmarkedet, nemlig ejerlejlighederne. Det kan godt være, at man ønsker det, og det er jo fair nok, men det tror jeg ikke at andelsboligsektoren eller flertallet af partierne ønsker. Men lad os da endelig få den diskussion – jeg synes, det er en god diskussion at tage.

Louise Schack Elholm.

Hvis vi skal have den debat, vil jeg sige, at vi ikke mener, at man kan undertrykke markedspriserne, og derfor har vi jo i en række år set, at andelsboliger er blevet solgt med penge under bordet, og at de nu ikke bliver solgt til maksimalprisen. Så de maksimalpriser er i høj grad misvisende.

Men når nu vi taler om alt muligt andet, vil jeg høre, om ministeren kunne svare på det, som jeg flere gange har bedt ministeren om at forklare mig, nemlig hvad det her nøgletalsskema giver af ekstra omkostninger for andelsboligselskaberne. For sådan som jeg kan forstå det, er det blevet endnu mere kompliceret end oprindelig tiltænkt, og nu er det forskudt i forhold til årsberetningen, at man skal oplyse om de her tal, og det vil sige, at man skal finde dem to gange om året. Har ministeren nogen nye bud på, hvad omkostningerne er for andelsboligselskaberne med nøgletalsskemaerne?

Ministeren.

I forhold til maksimalprisen vil jeg sige, at den jo sikrer, at man ikke bare kan gå op på et eller andet markedsbeløb, men at man har en fast pris, man ikke kan gå over. Tidligere blev de jo, i hvert fald under krisen, solgt under maksimalbeløbet, og det gør de også forskellige steder rundtomkring i det ganske danske land, men ikke i Københavnsområdet, sådan som det er oplyst for mig i øjeblikket. Så maksimalprisen er jo en måde at fastholde, at andelsboligen ligger imellem ejerboligen og lejeboligen.

I forhold til oplysningsskemaet mener jeg, vi har fundet en virkelig god metode, der er dejlig ubureaukratisk, og man kan udfylde det på en nem måde. Og vi er ikke gået fra de analyser, vi har lavet, nemlig at det koster – jeg kan ikke huske timetallet lige nu; det må fru Louise Schack Elholm bære over med. Men man kan på en ganske nem måde udfylde det, og man kan også få hjælp til det. Vi har oprettet en hotline, hvor folk kan ringe ind, og mange har brugt den flittigt. Og man er faktisk glad for det, fik jeg at vide på 40-årsjubilæumsdagen for Andelsboligernes Fællesrepræsentation i Odense her for nylig.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.