Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Letbaner m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg holder denne tale på vegne af Venstres sædvanlige ordfører i de spørgsmål, Kristian Pihl Lorentzen.

Forslaget indebærer en ændring af færdselsloven på en række områder. For det første baner vi vejen for de letbaner, som fra 2017 bliver sat i drift i Danmark, startende i Aarhus, senere følger åbning af letbaner i København, Odense og Aalborg – gerne i modsat rækkefølge. Dermed indfører vi en ny færdselsart, som færdselsloven naturligvis skal tage højde for, så vi ikke oplever, at der sker ulykker. Reglerne i lovforslaget er inspireret af de gældende regler i Norge og de tidligere danske regler for de hedengangne sporvogne.

For det andet medfører lovforslaget, at det bliver muligt for entreprenører og landmænd at anvende de motorredskaber, der er konstrueret til at køre op til 40 km/t. i stedet for de nugældende 30 km/t. Som led i Venstres politik, der hedder »Fart med Fornuft«, ønsker vi, at også fartgrænsen for nutidens moderne, sikre motorredskaber og traktorer hæves fra 30 km/t. til 40 km/t. Det har regeringen ikke lagt op til i det her forslag, så det må vi se at få på plads senere.

For det tredje forenkles reglerne for kørsel med blokvogne. Hvis man opfylder krav om dimensioner, jævnfør særtransportbekendtgørelsens regler om tilladelsesfri særtransport, skal der fremover ikke søges om tilladelse hos politiet. Venstre hilser denne konkrete reduktion af erhvervslivets administrative byrder velkommen.

For det fjerde gives transportministeren hjemmel til opkrævning af et gebyr i forbindelse med udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til at regulere færdslen i forbindelse med særtransporter. Venstre er skeptiske over for den del af forslaget, idet vi mener, at denne administration af legitimationskort burde kunne gennemføres inden for de ressourcer, der allerede er hos Trafikstyrelsen. Under alle omstændigheder må det ikke udvikle sig til en pengemaskine.

For det femte sker der med lovforslaget en implementering af EU's tredje kørekortdirektiv, så der kommer retligt grundlag for medlemsstaternes udveksling af oplysninger om kørekort; herved sigtes bl.a. på at undgå forfalskning og svindel med kørekort.

Med disse bemærkninger kan Venstre sammenfattende støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Trine Bramsen.

I Odense, hvor jeg kommer fra, skal vi have en letbane, og vi glæder os rigtig meget, ligesom de gør i alle de andre byer, hvor infrastrukturen også bliver forbedret markant. Letbanen vil betyde en langt bedre sammenhæng i de store danske byer, som netop fungerer som lokomotiver i forhold til skabelsen af arbejdspladser – byer, der huser de nye supersygehuse og de store uddannelsesinstitutioner. Derfor kan vi næsten ikke vente, til letbanerne står klar.

Formålet med lovforslaget her i dag er netop at sikre de lovmæssige rammer i færdselsloven, så vi kan få lov til at bygge vores letbaner og kan få lov til at køre med dem. Det sker ved at tilpasse en række af de eksisterende regler i færdselsloven til kørsel med letbanekøretøjer og ved at tilføje ny lovgivning, så rammerne er på plads. Netop det her med at have rammerne på plads er naturligvis vigtigt, inden vi begynder at forbedre vores infrastruktur med letbaner.

Forslaget skal også sikre en række øvrige ændringer i færdselsloven, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Jeg vil blot konstatere, at forslaget understreger, hvad der er kernen i et retssamfund, nemlig at vi ikke laver vores egne regler eller gradbøjer dem lidt ude i landet, selv om det giver god mening. Vi ændrer lovgivningen her i Folketinget, så den modsvarer de krav, der er i det moderne samfund, og i dag altså en sikring af, at letbanebyggerierne kan komme i gang, og vi kan få letbaner rundtomkring i Danmark.

Med de ord skal jeg meddele, at vi socialdemokrater kan støtte forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen.

Det er klart, at når nu vi langt om længe i 2017 får sporvognene tilbage til Danmark – for det er jo det, det er; jeg ved godt, at det er blevet så moderne at kalde det letbaner, men det er jo reelt sporvogne – så er det specielt glædeligt for Dansk Folkeparti, som var med til at bevilge de første millioner kroner, så man kunne komme i gang i Aarhus. Og det er jo sådan, når vi taler om 2017, at jeg må skuffe den socialdemokratiske ordfører med at sige, at det altså ikke er Odense, men Aarhus, der kommer først, også i det her tilfælde. Men det er korrekt, at det også kommer i Odense, og det er meget glædeligt, og at det senere kommer i Aalborg og også her i København.

Det er klart, at vi så skal have gjort bilisterne opmærksom på, at nu er der altså pludselig et nyt element i trafikken, og det har man selvfølgelig også lavet nogle regler om. Det, jeg så også bare lige vil opfordre ministeren til, er, at man ser på oplysningen i forhold til det her. For der er jo i tusindvis af mennesker, der har taget et kørekort, og som måske ikke er så bekendt med de her nye regler, der nu kommer, og der skal man i hvert fald have et fornuftigt informationsniveau og få gjort bilisterne opmærksom på de nye regler. Det tror jeg er vigtigt, og jeg går ud fra, at det er noget, der bliver implementeret i den fremtidige kørekortundervisning.

Jeg vil ikke komme så meget ind på de andre ting, men jeg vil godt lige spørge ministeren lidt om det her med, at man nu kan importere køretøjer med en tilladt hastighed på 40 km/t. i stedet for 30 km/t., altså landbrugsredskaber osv. De må godt nok stadig væk kun køre 30 km/t., men de kan køre 40 km/t. Det kunne måske så også afstedkomme, at det var større køretøjer. Hvordan vil man håndtere det i forhold til de 16-årige, som jo har mulighed for at tage kørekort til at køre med de her store landbrugsmaskiner? Vil det give nogle betænkeligheder i forhold til det? Den regering, som ministeren er minister for, kan jo ikke tillade unge mennesker på 16 år at køre en knallert, der kan løbe 45 km/t., så man kunne måske også have visse betænkeligheder med hensyn til de her store landbrugskøretøjer, men det er jeg sikker på at ministeren har et rigtig godt svar på.

Der er flere andre har været inde på de andre dele. Men det her lovforslag er, vil jeg sige, lidt som det, vi tit kommer ud for, nemlig sådan en skraldespand forslag, der er puttet ind i det. Afslutningsvis vil jeg sige, at der er noget om det tredje kørekortdirektiv med i det. Og det kunne vi fra Dansk Folkepartis side måske sådan set godt have forlangt var blevet et lovforslag for sig, for vi er ikke begejstrede for det tredje kørekortdirektiv, i hvert fald ikke for alle elementer i det. Men lige specielt det her element tror jeg kan være godt, i forhold til at vi får den her mulighed for at tjekke udenlandske chaufførers kørekort, når de kører rundt i Danmark. Så den del af det kan vi nok leve med. Men jeg vil godt lige påpege, at jeg synes, det er lidt af en uskik, at man propper så mange ting ind i et lovforslag. Men Dansk Folkeparti kan støtte det.

Når nu de aarhusianske sporveje bliver nævnt, kan jeg kun sige: Jadak!

Så er det den radikale ordfører, fru Mie Bergmann.

Tak – og jeg strammer også fra Aarhusområdet. Formålet med forslaget til lov om ændring af færdselsloven med hensyn til letbaner er, som de øvrige ordførere har været inde på, at skabe de færdselsmæssige rammer for etablering af de kommende letbaner. Der foreslås ændringer af færdselsloven, som er nødvendige for at gennemføre de dele af det tredje kørekortdirektiv, som pålægger medlemsstaterne at udveksle oplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede kørekort via det europæiske kørekortnetværk.

Med hensyn til færdselsloven vil jeg sige, at letbanerne jo snart kommer i gang, så derfor er det selvfølgelig vigtigt, at alt, hvad der hedder lovgivning vedrørende de der ting, er på plads forinden. Så det er også rigtig, rigtig vigtigt, at vi får vedtaget en tilpasning af de eksisterende regler i færdselsloven, inden letbanerne kan få lov at starte.

Så er der en lille krølle, og det skal forstås sådan, at transportministeren kan udstede legitimationsbevis til en person, som regulerer færdslen i forbindelse med særtransporter. Det håber jeg meget bliver en forenkling.

Med hensyn til det tredje kørekortdirektiv har jeg bemærket, at Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, er positive over for det her. Det er et forslag, som de har ønsket sig meget længe, og det ser de positivt på.

Det Radikale Venstre kan støtte forslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det SF's ordfører, fru Anne Baastrup, som vist også er fra Aarhus.

Nej, det er jeg ikke. Jeg er født og opvokset i Aalborg og valgt på Fyn, så det ønske, som jeg er blevet opfostret med, siden jeg startede i Folketinget tilbage i 1994, nemlig at vi fra SF's side ville have letbaner, begynder nu at blive virkeliggjort.

Men forudsætningen for, at man kan virkeliggøre det, og at de kommer til at køre rigtigt, er, at vi rent faktisk laver det rugbrødsarbejde, som Justitsministeriet nu har lavet, nemlig at gennemgå færdselsloven meget omhyggeligt og sørge for, at der ikke er elementer, man har overset, for det er jo en ny type køretøj, der nu kommer til at bevæge sig rundt i de danske gader. Justitsministeriet har, som jeg kan se det, stort set været inde over alle de spørgsmål, man kunne forestille sig. Derudover er der jo en ganske omfattende høringsrunde, hvor det også er mit indtryk at man har givet sig der, hvor man bør give sig, og erkendt, at det ikke bare er uhensigtsmæssigt at parkere på en bane, og det vil vi ikke have, men at man heller ikke må parkere så tæt på, at man reelt kommer til at forhindre toget på letbanen i at køre. Så på den måde har man virkelig, tror jeg, været igennem det hele.

Men det er jo så også et opsamlingsforslag. Og jeg vil sige, at det jo er smart, at man kan købe nogle billigere – det går jeg ud fra de bliver – store motorredskaber, fordi, og det går jeg ud fra er grunden til at man kommer med forslaget, de bliver lavet, hvor de kan køre 40 km/t., og så bliver det besværligt, hvis de så skal ændres indvendigt til kun at kunne køre 30 km/t. Så det er sikkert ganske hensigtsmæssigt. Jeg er dog ikke enig med Venstre i, at vi på den baggrund skal forøge muligheden for, at man kan køre hurtigere med de store motorredskaber. Jeg synes, det er fint, at man kan vide, at de ikke kører mere end 30 km/t., selv om de kan køre mere end 30 km/t.

Derudover er der så en lang række andre småting, som jeg ikke kan se der kan være de store indvendinger imod. Så samlet set støtter vi lovforslaget og satser på, at vi i 2017 og 2018-20 har letbaner i alle storbyerne – og så går vi i gang med at snakke om Esbjerg.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Sarah Nørris.

Jeg kommer fra Esbjerg, så jeg glæder mig rigtig meget, til vi når dertil.

I forhold til lovforslaget vil jeg sige, at det som udgangspunkt er lidt af en rodebutik. Der må jeg give de tidligere talere ret i forhold til, at det er en sammenblanding af mange forskellige ting, der ikke har så meget med hinanden at gøre. Men lige præcis med hensyn til letbaner er vi jo i Enhedslisten meget begejstret for, at man får indført dem rundtomkring. Derfor er det selvfølgelig også nødvendigt, at vi forholder os til, hvordan trafikken skal afvikles, når der introduceres en ny trafikant.

Men her stopper begejstringen så også sådan rimelig hurtigt. Vi stiller os uforstående over for, at man vælger at lægge op til, at en letbane er at sidestille med en lille bus på skinner, for det er ingenlunde tilfældet bl.a. på grund af vægten. Vi hæfter os ved, at man fra ministeriets side ikke vil slå helt tydeligt fast, at letbanekøretøjer selvfølgelig skal have forkørselsret i trafikken, idet de jo bl.a. har en køreplan at overholde, samt at hvis et letbanekøretøj på lige fod med busser og øvrige trafikanter skal stoppe op og holde tilbage, vil det ikke være den gevinst for den kollektive trafik, som vi i hvert fald ønsker os.

Det forudsættes, at føreren af et letbanekøretøj som minimum skal have et almindeligt kørekort, et B-kørekort, men at de nærmere krav fastsættes i en kommende ændring af jernbaneloven. Dette ser vi meget frem til, idet vi mener, at det som udgangspunkt skal være uddannede lokoførere eller lokoaspiranter, der varetager kørslen med letbanekøretøjer fyldt med passagerer.

Så når vi til det med de der motorredskaber. Bare fordi en mejetærsker kan køre 45 km/t., nogle af de nye store smarte, så behøver den jo altså ikke at gøre det. Langt de fleste biler i dag kan, selv om de også er 10 år gamle, sagtens køre hurtigere end 130 km/t. Det må de ikke, og det skal de heller ikke. Det er ikke et spørgsmål om, at reglerne skal rettes ind efter virkeligheden, men det er et spørgsmål om sikkerhed. Bremselængden forøges ganske betragteligt, hvis man hæver farten fra 30 til 40 km/t., ikke mindst fordi de her motorredskaber er voldsomt tunge. Der går altså pænt lang tid, inden de står stille, selv om bremsen er helt i bund.

Samtidig er disse maskiner som oftest også meget brede. Føreren har ikke altid det bedste udsyn, ikke på grund af maskinen, men på grund af det omliggende terræn, og så kører de i øvrigt ofte på smalle snørklede veje ude på landet og i de mindre bysamfund. Ved at tillade en øget hastighed bliver det sværere for den øvrige trafik at overhale, og der kan opstå meget farlige situationer. Det gør der i øvrigt allerede.

Med hensyn til det tredje EU-kørekortdirektiv er vi meget betænkelige ved at give udenlandske myndigheder adgang til at søge i det danske kørekortregister, uanset om der er tale om, at man bare har fået en bøde for at køre uden sele. Vi er meget betænkelige ved, at der lægges op til, at de øvrige EU- og EØS-lande kan søge ubegrænset i vores kørekortregister uden at skulle begrunde deres søgen. Det er et brud med retssikkerheden i forhold til persondataloven og risikerer at skabe præcedens, en præcedens, som Enhedslisten er absolut modstander af.

Så hvis ikke det er fremgået helt klart og tydeligt, så er Enhedslisten imod indstillingen i lovforslaget. Vi stiller os samlet set yderst negativt til det. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Peter Laigaard.

Tak for det. Jeg vil starte med at oplyse formanden om, at jeg kommer fra Frederikshavn. Vi får ikke nogen letbane, men vi kunne godt se en lille motorvej mellem Frederikshavn og Hjørring for os, for så kunne vi jo ligesom få et nyt trekantområde deroppe. Så det skulle jeg lige bede om, mens jeg er her i Folketinget.

Ellers vil jeg sige, at Liberal Alliance støtter op om forslaget til lov om ændring af færdselsloven, så vi kan tilpasse de juridiske rammer til de letbaner, der kommer, og være klar til, at de bliver etableret og sat i drift fra 2017.

Vi bemærker særligt, at ændringen af definitionen af motorredskaber ifølge justitsministeren forventes at medføre, at flere motorredskaber vil kunne sælges i Danmark. Så forslaget imødekommer den tekniske udvikling, der ellers har medført et fald i udbuddet af motorredskaber, og Liberal Alliance er selvfølgelig tilfreds med denne tilpasning af definitionen, der øger konkurrencen blandt udbyderne på det danske marked, så vi fremover kan komme til at vælge mellem bedre og billigere løsninger.

Ligeledes er vi tilfredse med ophævelsen af kravet om en forudgående tilladelse fra politiet til at køre med blokvogne, der allerede opfylder kravene til dimensionerne. Der er tale om en overflødig tilladelse og administration, når lovgivningens krav fuldt ud er opfyldt, og ophævelsen er selvfølgelig derfor tiltrængt. Vi vil dog gerne gøre opmærksom på, at vi synes, det er vigtigt, at man lytter til de bemærkninger, der er givet under høringen. Som det fremgår af bl.a. Dansk Industris bemærkninger, bør man jo bestræbe sig på at afholde udgifter til legitimationskort inden for de rammer, så gebyrerne ikke pålægges branchen som helhed.

Med de her bemærkninger kan jeg så meddele, at Liberal Alliance stemmer for forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så skal vi høre en ordfører fra Odense, fru Mai Mercado.

Tak for det. Inden jeg holder den officielle ordførertale i stedet for hr. Tom Behnke, vil jeg gerne komme med et par personlige bemærkninger, for det er en stor dag i dag. I dag førstebehandler vi jo et lovforslag, der involverer letbaner, og jeg var faktisk med til at træffe beslutning om letbanen i Odense på initiativ af den tidligere borgmester Jan Boye. Når man har været med til at træffe sådan en beslutning, har man jo en særlig aktie i den. Med den nye lovgivning falder rammerne nu helt på plads, og det er stort både for Odense og for de andre byer, som etablerer en letbane.

Nu til de øvrige elementer i lovforslaget. Konservative kan støtte det meste. Vi støtter regelforenklinger og smidighed, og vi støtter den del, der handler om at skrive letbaner ind som en del af færdselsloven. Vi støtter også ændringen, der gør det muligt at købe motorredskaber, der er konstrueret til at kunne køre 40 km/t., men vi havde gerne set, at man havde taget skridtet fuldt ud og gjort det lovligt at køre 40 km/t. for både traktorer og motorredskaber.

Der er et element, som vi ikke kan støtte, og det er den del, der handler om, at personer, der bemyndiges til at regulere færdslen ved gennemførelse af særtransporter, skal betale et gebyr for at få det her legitimationskort. I forvejen betaler virksomhederne jo mange penge til disse hjælpere og deres uddannelser, og det er ikke rimeligt at pålægge erhvervet endnu flere udgifter. Selv om det kun er 380 kr. pr. kort, er det stadig en ekstraudgift oven i de andre udgifter, som virksomhederne har. Derfor vil vi stille ændringsforslag om, at den del udgår af lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører, og tak til alle de glade fynske og jyske ordførere. Nu giver jeg så ordet til justitsministeren.

Som også er glad, og det er jeg jo da ikke mindst, fordi der er så bred opbakning til forslaget. Når vi nu taler geografi, er jeg jo oprindelig nordjyde, og der kommer så også en letbane til Aalborg. Det er så – kan man sige – på et lidt senere aftræk, men det er meget positivt.

Der er jo rejst en række spørgsmål. Først til sådan det mere principielle forhold, nemlig om det er okay så at sige at klumpe flere forskellige ting sammen i et lovforslag. Jeg synes, at det er fornuftigt. Det syntes jeg både da jeg var folketingsmedlem, og jeg synes det også som minister. Jeg synes, at det ville være lidt svært at forsvare, at de her forskellige ændringer skulle have hver deres enkeltstående lovforslag, når vi også skal tilrettelægge arbejdet på en ordentlig måde i Folketinget.

Så vil jeg sige til de enkelte elementer, at det jo er letbanerne, der også har fyldt i diskussionen i dag og med god ret. Vi har for længst truffet beslutningen om at etablere letbaner, så det er jo ikke det, der er til diskussion, men det er klart, at færdselslovens regler selvfølgelig skal tage højde for, at der nu kommer letbaner og det møde, der kan være med andre trafikanter. Det hører jeg egentlig ikke at der bliver rejst så meget diskussion om.

Så er der hele spørgsmålet om det her med hastighed for motorredskaber, og der kan jeg så forstå, at der er nogle, der gerne vil have, at de skal køre hurtigere, og nogle, der gerne vil have, at de skal køre med samme hastighed som i dag. Det er jo kun den konstruktivt bestemte hastighed, der bliver ændret herved, ikke hastighedsbegrænsningen.

Så blev der endelig rejst spørgsmål om udveksling af oplysninger fra kørekortregisteret. Til det vil jeg sige, at det jo handler om at give de kompetente myndigheder i de andre EU- og EØS-lande adgang til oplysninger fra kørekortregisteret til brug for behandling af sager om kørekort. Vi skal selvfølgelig som i alle andre sammenhænge være opmærksom på, at vi ikke udveksler andre oplysninger end dem, der er relevante. Jeg synes nu, at det virker meget fornuftigt.

Det er måske også vigtigt at understrege, at videregivelsen af de oplysninger udelukkende sker gennem såkaldte RESPER-koder, og koderne oplyser årsagen til, at et kørekort er ugyldigt, f.eks. at det måtte være stjålet eller frakendt. Der bliver derimod ikke onlineadgang til det danske kørekortregister for myndigheder i de andre medlemsstater, og der kan ikke videregives oplysninger om baggrunden for, at et kørekort er ugyldigt. Sådanne oplysninger vil stadig væk skulle indhentes på baggrund af almindelig forespørgsel hos myndighederne i de pågældende lande.

Så tror jeg, at der var nogle lidt mere tekniske spørgsmål. Dem vil jeg foreslå at vi tager skriftligt i udvalgsbehandlingen, men tak for den konstruktive modtagelse af de forskellige elementer.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.