L 30 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Letbaner m.v.).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Delt

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 07-11-2014
Betænkning afgivet 04-12-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-12-2014
Delt i:
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er for det første at skabe de færdselslovmæssige rammer for etableringen af de kommende letbaner på de områder, der hører under færdselsloven, ved at tilpasse en række af de eksisterende regler i færdselsloven til kørsel med letbanekøretøjer og ved at sætte en række regler udtrykkeligt i kraft for letbanekøretøjer.

Der sker samtidig med lovforslaget en tilpasning af færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten.

Desuden foreslås det, at definitionen af motorredskaber bliver ændret, så sådanne redskaber – på samme måde som traktorer – kan være indstillet med en konstruktivt bestemt hastighed på 40 km/t. mod 30 km/t. efter de gældende regler.

Endvidere foreslås en ophævelse af kravet om, at der skal indhentes forudgående tilladelse fra politiet til kørsel med blokvogn i tilfælde, hvor blokvognen eller vogntoget opfylder de krav til dimensioner, som efter særtransportbekendtgørelsen gælder for tilladelsesfri særtransporter foretaget med almindelige lastbiler eller vogntog.

Derudover foreslås der indført hjemmel, så transportministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gennemførelse af særtransporter.

Lovforslag nr. L 30 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.