Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 30.10.2014. Betænkning 04.12.2014. 2. behandling 09.12.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Det er gået alt for stille for sig. Med det her lovforslag er der tale om en fuldstændig omlægning af principperne for hjemmehjælp – en omlægning, som vil medføre, at om ganske få år er en meget stor gruppe svækkede ældre blevet overladt til at klare sig selv. Det er et af den slags lovforslag, der ser vældig pænt og uskyldig ud, men når man så kradser lidt i lakken, er det ikke så kønt.

Hvem kan have noget imod, at man tilbyder de ældre et såkaldt rehabiliteringsforløb, hvor de trænes i bedre at kunne klare hverdagen selv? Det er der ingen der har noget imod. Det store flertal af kommunerne gør det i forvejen. Men hvorfor vil man så lovgive om det? Hvorfor gribe ind i det kommunale selvstyre og kommunernes hidtidige ret til selv at afgøre, hvordan og hvornår de vil anvende rehabilitering? Fordi man fra regeringens og flertallets side vil pålægge kommunerne at sende de ældre igennem et sådant træningsforløb, inden der tages stilling til, om de har brug for hjemmehjælp. Det bliver nemlig hovedreglen fremover, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Det betyder, at før kommunen visiterer borgeren til hjemmehjælp, skal den ældre først gennem træningsforløbet vise, at den ældre ikke er i stand til at klare hverdagen selv. Man skal lægge mærke til, at det ikke kun skal gælde nye ansøgninger om praktisk hjælp og personlig pleje. I løbet af de næste par år skal kommunerne sørge for at sende de knap 150.000 nuværende hjemmehjælpsmodtagere gennem sådanne træningsforløb, så man kan se, om de nu også har brug for hjemmehjælp.

Enhedslisten har stillet nogle ændringsforslag, der præciserer, at kommunerne skal give hjemmehjælp også i træningsperioden, at man ikke kan nægte borgeren hjælp, med henvisning til at borgeren ikke ønsker at deltage i et sådant forløb, og at kommunen ikke bare skal kunne skrue op og ned for hjælpen under træningsforløb uden at træffe en afgørelse om det, sådan at borgeren eventuelt kan klage over en nedsættelse af hjælpen. Formålet med ændringsforslagene har selvfølgelig været at styrke retssikkerheden for den svækkede borger, men vores ændringsforslag er alle sammen blevet stemt ned af de andre partier.

Vi har heller ikke kunnet få ministeren til at svare på, om de retningslinjer, man kører efter i Københavns Kommune, er ulovlige, eller om de vil være ulovlige, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Det er nemlig retningslinjer, der siger, at man kan fratage borgeren hjælp, hvis borgeren ikke vil medvirke til rehabiliteringsforløbet. Det korte af det lange er, at ministeren ikke har villet præcisere lovforslaget, så det kommer i overensstemmelse med hans egne udtalelser om, at der selvfølgelig ikke er nogen, der skal tvinges til at rehabiliteres på nogen måde, og at det ikke giver mening at tale om tvang i forbindelse med rehabilitering.

Lovforslaget er samlet set yderligere en udhuling af borgernes retssikkerhed på det her område, hvor der har været massive nedskæringer de sidste 5-6 år. Kommunerne bliver nu pålagt at tage et nyt redskab i anvendelse for at spare endnu mere, men de ældre bliver ikke udstyret med klare rettigheder, så de kan forsvare sig imod det. Det er ganske enkelt uværdigt, at vi behandler ældre medborgere på den måde, og det er i strid med de højtidelige vedtagelser her i Folketinget om at respektere de ældres selvbestemmelsesret.

Det kommer ikke bag på mig, at regeringspartierne fremsætter sådan et lovforslag, for det er jo i smuk forlængelse af visionen om konkurrencestaten, men det undrer mig virkelig, at Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti vil medvirke til det. Især Dansk Folkeparti forsømmer jo ingen lejlighed til at gøre opmærksom på, hvor højt de sætter de ældres ve og vel. Men hvorfor har man så stillet sig tilfreds med et forkølet ændringsforslag fra ministeren, der ikke ændrer grundlæggende ved mekanikken i forslaget, i stedet for at støtte Enhedslistens ændringsforslag? Hvorfor har man stillet sig tilfreds med en erklæring fra ministeren om, at det skam ikke er et spareforslag, selv om det jo netop er det, det er?

Hvis kommunerne ikke var så pressede på økonomien, som tilfældet er, kunne man håbe, at de ville administrere det lempeligt, men de samme partier, som stemmer dette lovforslag igennem, har jo samtidig godkendt snævre økonomiske rammer for kommunerne og vedtaget en budgetlov, der tvinger kommunerne til at spare – alt sammen som led i en overordnet økonomisk politik, som prioriterer skattelettelser, de fleste og de største til den velbjærgede del af befolkningen, frem for velfærd.

Det ville virkelig klæde partierne bag det her lovforslag, hvis de sagde tingene lige ud: Ja, vi ved godt, der bliver mange flere ældre i de kommende år; vi ved også godt, der bliver mange flere plejekrævende ældre i de kommende år, men nej, vi vil ikke bruge flere penge på hjemmehjælp; det skal klares inden for de rammer, der er i dag. Og det kan også blive endnu mindre, hvis V, K og Dansk Folkeparti kommer til magten igen. Derfor må mange flere ældre klare sig selv, uanset om de kan eller ej, for det er jo det, det går ud på. Enhedslisten stemmer imod lovforslaget.

Jeg skal lige finde ud af, om de to, der står på listen her, ønsker korte bemærkninger. Fru Trine Mach og fru Karin Nødgaard, er det korte bemærkninger? Ja. Fru Trine Mach for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu er ordførerens parti jo ikke det, jeg oftest ønsker at lægge mig ud med, men jeg har lidt svært ved at forstå kommentaren om respekten for det kommunale selvstyre, når man påtænker finanslovsforhandlingerne sidste år, hvor ordførerens parti ønskede at indføre en regel om, at alle ældre skulle være garanteret to bade om ugen. Hvordan hænger det sammen med den respekt?

Ordføreren.

Jeg synes, det er besynderligt at argumentere med, at det skulle være en begrænsning af det kommunale selvstyre, at man udstyrer borgerne med nogle rettigheder, nogle minimumsrettigheder, der siger noget om, at der skal være en grænse for, hvor ringe det kan blive. Det var jo det, vores krav om velfærdsrettigheder drejede sig om. Det her lovforslag drejer sig om noget andet. Det er jo et meget klart indgreb i det kommunale selvstyre. For det har indtil i dag været sådan, at det var op til kommunerne at vurdere, om de ville benytte sig af hverdagsrehabiliteringen, i hvilket omfang, i hvilke situationer, og efter hvad det konkrete formål skulle være i den givne situation, ud fra en vurdering af borgerens situation. Men det her lovforslag betyder, når det er vedtaget, at alle kommuner så pålægges at lade borgeren gennemgå et rehabiliteringsforløb, inden man tager stilling til, om borgeren skal have noget hjemmehjælp.

Fru Trine Mach.

Jeg synes ikke rigtig, ordføreren svarede på det, der var spørgsmålet. Jeg deler jo ordførerens bekymring for den økonomiske smalhals i kommunerne, det tror jeg vi er mange herinde der gør, og jeg er også enig i, at der skal holdes grundigt øje med, om kommunerne med den her lovændring rent faktisk håndterer det efter ambitionen og efter ønsket. Men jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren lige kommenterede noget. Går ordføreren ikke ind for ældres selvbestemmelse, det at myndiggøre mennesker i deres eget liv, som det her jo grundlæggende går ud på, og var det ikke noget, som Enhedslisten i virkeligheden gerne ville bakke op om? Kunne man ikke i stedet stemme for det her lovforslag og så være med til at holde øje med, at det faktisk går, som det skal, ude i kommunerne? Og i øvrigt: Hvad er det ved ministeriets garanti om, at det her ikke må betyde, at man kan afvise at give hjemmehjælp, alene fordi nogen ikke har deltaget i et rehabiliteringsforløb, som ordføreren ikke tror på? For den diskussion har vi jo haft ret grundigt.

Ordføreren.

Vi går jo varmt ind for de ældres selvbestemmelsesret. Det er jo derfor, vi har stillet nogle ændringsforslag, der kunne sikre denne selvbestemmelsesret i forbindelse med indføringen af det her lovforslag. Vi har jo faktisk valgt at spille ind på lovforslagets bane og sagt: Okay, så lad os da sige til kommunerne, at de skal give de ældre et tilbud om det her rehabiliteringsforløb; vi vil bare gerne sikre, at den ældre har nogle rettigheder til at sige nej til at deltage i det. Den ret har de ældre ikke fået med ministerens ændringsforslag, næh, der er blevet rettet en lille del af det, hvor der står, at hvis man afbryder hjemmehjælpsforløbet, er årsagen til, at det bliver afbrudt, uinteressant i forhold til udmåling af hjælpen. Det er såmænd den eneste ændring, der er sket.

Fru Karin Nødgaard for en kort bemærkning.

Tak. Jamen jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hr. Finn Sørensen ville gå op og tage ordet til det her lovforslag.

Jeg synes, det har været en lidt ærgerlig proces i forhold til Enhedslisten, og at det er ærgerligt, at Enhedslisten faktisk ikke har været mere aktive ved forhandlingsbordet. For vi har brugt timer på det her forslag, og Dansk Folkeparti har netop prøvet at få præciseret rigtig mange ting i det her.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Mener ordføreren ikke, at rehabilitering som sådan er positivt, og at det kan øge livskvaliteten? Det mener Dansk Folkeparti i hvert fald. Nu har vi fået med, at det er sådan, at uanset hvad en borger angiver som årsagen til, at man ikke kan gennemføre det her forløb, vil man aldrig blive frataget sin hjemmehjælp. Er det ikke et skridt i den rigtige retning?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at fru Karin Nødgaard udmærket kender historien i forbindelse med forhandlingsforløbet, nemlig at Enhedslisten ikke har haft mulighed for at deltage i de forhandlinger. Vi er simpelt hen ikke blevet indbudt til de videre forhandlinger efter det første møde. Der er også et andet parti, der har været i den samme situation. Og det er jo den første betingelse for, at man kan øve indflydelse.

Nu er det ikke sådan, at vi er sure. Vi har jo forsøgt at øve indflydelse på det her lovforslag ved at stille nogle ændringsforslag, og vi har deltaget i den offentlige debat om det. Og den eneste lillebitte ting, der er blevet ændret i det, er, at kommunen, hvis borgeren ikke kan gennemføre forløbet, så skal foretage en vurdering af, om borgeren skal have hjemmehjælp. Det er rent lovteknisk og retssikkerhedsmæssigt den eneste lille ændring.

Vi har ikke kunnet få svar på et helt afgørende spørgsmål: Vil de retningslinjer, man har i Københavns Kommune, være lovlige eller ulovlige, når det her bliver vedtaget? Og det er jo sådan set kernen i det hele, for de retningslinjer siger, at hvis borgeren ikke vil medvirke til rehabilitering, er der ingen hjemmehjælp.

Fru Karin Nødgaard.

Jamen det var lidt en gentagelse af det, hr. Finn Sørensen sagde i sin ordførertale. Ordføreren svarede overhovedet ikke på det, jeg spurgte om i forhold til rehabilitering som sådan.

Det var sådan, at da vi nedsatte Hjemmehjælpskommissionen, som jo var et forslag, Dansk Folkeparti fremsatte i Folketinget, var det her noget af det, der kom med, og man lavede de her anbefalinger. Ældre Sagen sad bl.a. med i kommissionen, og der har været en god dialog.

Så vil jeg også gerne lige påpege, at Enhedslisten jo aldrig plejer at holde sig tilbage fra noget, så derfor undrer det mig, at hr. Finn Sørensen virker sådan lidt forarget over, at man ikke har været inviteret mere med. Man kunne jo bare have meldt mere ind i forhold til det, så man kunne have deltaget på lige fod med alle os andre, som faktisk kæmpede for at få gjort det her lovforslag meget bedre, end sådan som det oprindelig så ud.

Men jeg vil altså meget gerne høre hr. Finn Sørensens kommentar i forhold til rehabilitering, altså om det ikke er noget, der kan være med til at øge livskvaliteten for en borger, og derudover også om det ikke er korrekt, at nu har vi fået præciseret det så meget, at det er sådan, at uanset hvilken årsag en borger angiver for ikke at kunne gennemføre et rehabiliteringsforløb, bliver vedkommende ikke frataget hjemmehjælpen.

Ordføreren.

Når fru Karin Nødgaard stiller spørgsmål om noget, jeg allerede har sagt i min ordførertale, kan jeg jo blive nødt til at gentage det, for så har hun åbenbart ikke hørt efter. Og jeg sagde i min ordførertale, at rehabilitering er en fin ting. Men det er jo ikke det, vi diskuterer. Vi diskuterer, om det skal være et redskab til at spare på hjemmehjælpen, om det skal være et redskab til at bringe ældre medborgere i en situation, hvor de bliver overladt til sig selv. Det er jo det, det hele drejer sig om i det her lovforslag. Det er det, diskussionen har drejet sig om.

Så vil jeg bare sige, at jeg var yderst aktiv for at komme med, inden aftalen blev indgået. Men det har ministeren bekræftet ved tidligere lejligheder.

Fru Astrid Krag for en kort bemærkning.

Jeg skal bare bede Enhedslistens ordfører bekræfte nogle ting. Altså, jeg har meget svært ved at genkende det billede, der bliver tegnet af, hvordan tingene hænger sammen her. Jeg besøgte selv et rehabiliteringscenter i Mou, hvor man giver folk et godt ophold, og i snit sparer man 9,3 timers hjemmehjælp pr. borger, der kommer ind der, fordi de kan mere selv, når de kommer tilbage, fordi de kan leve det liv, de plejer at leve, fordi de bliver selvhjulpne.

Så står Enhedslisten her og gør det til et meget stort problem. Det er jeg faktisk lidt rystet over, og derfor vil jeg bare bede Enhedslistens ordfører om at bekræfte, at med den her nye rehabiliteringsparagraf, § 83 a, har man som borger stadig præcis den samme ret til at blive visiteret til hjælp efter § 83, hvis ikke man får gavn af rehabiliteringsforløbet. Det er nemlig det, der er virkeligheden, og den utryghed, som Enhedslistens ordfører prøver at skabe, er der ikke nogen der er tjent med. Derfor vil jeg bare gerne bede om at få bekræftet det meget faktuelle, at man har præcis den samme ret til at blive visiteret til den klassiske hjemmehjælp efter § 83, som man hidtil har haft, hvis man ikke har gavn af § 83 a.

Ordføreren.

Det har man ikke. Ordføreren rammer jo lige nøjagtig ned i det, der er kernen i problematikken. Jeg vil gerne læse op af bemærkningerne:

»Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp.«

Det betyder, at man ikke kan få hjemmehjælp, før end man har gennemgået et rehabiliteringsforløb, hvis kommunen vurderer, at man har behov for det, og kommunen vurderer, at man har udviklingspotentiale til at kunne klare sig selv. Det er en hel anden retsstilling omkring retten til hjemmehjælp end den, der er i den nuværende lov. Det har været vores hovedanke mod det her, og vi har gerne villet udstyre borgeren med noget retssikkerhed i den situation, og derfor har vi stillet nogle ændringsforslag. De er alle sammen blevet forkastet, og vi kan ikke få nogen saglig, konkret forklaring på, hvad der er i vejen med de ændringsforslag.

Fru Astrid Krag.

Jeg er ked af at sige det, men det, Enhedslistens ordfører står og siger, er fuldstændig på månen. Kan ordføreren ikke selv høre det? Er det et problem, at kommunen først vurderer, hvor selvhjulpen den ældre kan blive, og hvor meget af ens liv, man kan få tilbage? Det er det, Enhedslisten står og siger er et stort overgreb. Det er det altså ikke. Hvis man ikke kan gennemføre rehabiliteringsforløbet, hvis man ikke får gavn af det – og det kan jo være fra dag et, fordi man er plaget af sorg og tankemylder, og eller fordi man har en svær funktionsnedsættelse – har man præcis det samme retskrav på at blive visiteret efter § 83, som man har i dag.

Det, Enhedslistens ordfører står og siger, er simpelt hen ikke rigtigt, og jeg håber ikke, at der er alt for mange derude, der lytter til det, for det her kommer til at betyde en meget positiv forandring for mange ældre, der kommer til at kunne det, som de har kunnet hele deres liv, i længere tid. Det skal man altså være et lidt særligt sted for at synes er et stort problem.

Ordføreren.

Ordføreren vil jo ikke rigtig forholde sig til det, jeg siger. Problemet er, at man som udgangspunkt ikke må visitere borgeren til hjemmehjælp, før borgeren har gennemført rehabiliteringsforløbet. Det er det, der er den helt nye mekanik i det her lovforslag. Det vil man pålægge kommunerne at gøre. Man vil sikre sig, at de gør det på den måde, fordi man på den måde vil håbe at nå frem til en situation, hvor man kan spare endnu flere millioner hjemmehjælpstimer, end man allerede har gjort. Det er krumtappen i det her lovforslag.

Vi har forsøgt at give borgerne nogle redskaber til at beskytte sig mod det. Dem har de ikke fået. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at stemme imod lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Vi går til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 8 (EL og Eyvind Vesselbo (V)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.