L 25 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 30-10-2014
Betænkning afgivet 04-12-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-12-2014
3. behandlet, vedtaget 19-12-2014
Ministerområde:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Resumé:
Lovforslaget forpligter kommunalbestyrelsen til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb, før man vurderer modtagerens behov for hjemmehjælp. Tilbuddet gives, hvis man vurderer, at et sådant forløb kan forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp. Lovforslaget forpligter også kommunalbestyrelsen til at sætte individuelle mål for hjemmehjælp til den enkelte modtager. Derudover ophæves sondringen mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp, og kontaktpersonordningen ophæves.

Lovforslaget er et resultat af en politisk aftale, som regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) den 19. juni 2014 indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF, UFG), imod stemte 8 (Eyvind Vesselbo (V), EL), hverken for eller imod stemte 0.