Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Genbeskikkelse af DR’s bestyrelse og genvalg af de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, adgang til støtte fra public service-puljen, afskaffelse af erhvervslicensen og forhandlerindberetningspligten, ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer m.v.).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ellen Trane Nørby som Venstres ordfører.

Det lovforslag, vi skal behandle i dag, er jo resultatet af det brede medieforlig, som vi indgik i foråret, hvor alle Folketingets partier er med og står bag.

Hvis jeg skal sætte et ord på aftalen fra foråret, som sådan går igen, vil jeg sige, at det er ordet kvalitet. Kvalitet er et kodeord for den aftale, vi indgik i foråret, hvor alle partier har fået nogle fingeraftryk med, hvor vi fra Venstres side måske ikke har fået alt det med, vi godt kunne drømme om, men hvor vi har indgået nogle kompromiser, som dog alligevel er nået frem til, at vi har fået lavet et medieforlig, som bygger på kvalitet: En kvalitet i DR's public service-tilbud; en kvalitetssikring af de ikkekommercielle radio- og tv-stationer, som lovforslaget i dag bl.a. handler om; en bedre rotation i bestyrelserne for DR og TV 2-regionerne, som vil sikre bedre kvalitet på de stationer, både på DR og på TV 2-regionerne.

Det er jo ikke alt i medieforliget, som udmøntes i lovgivning, men der er meget i medieforliget, som kommer danskerne til gode. Der er i aftalen bl.a. sikret mere frit valg til den enkelte på tv-området. Fra Venstres side ville vi gerne være gået længere, ikke mindst i forhold til at sikre de ca. 650.000 danskere, der bor i lejebolig. Vi havde gerne set, at de fik et reelt frit valg på tv-området. Nu er der igangsat en undersøgelse, og den må vi så afvente, men der er ingen tvivl om, at vi gerne allerede nu ville have taget det næste skridt i forhold til at sikre danskerne mere frit valg på tv-området.

Et punkt, hvor aftalen går videre, er i forhold til at frisætte TV 2's kanaler, så man fra den 1. januar på TV 2's platforme kan købe alle TV 2's kanaler enkeltvis. Det giver mere frit valg for den enkelte, og det gør også, at man kommer ind i en ny virkelighed, hvor vi anerkender, at rigtig mange danskere i dag får deres tv-forbrug via streamingtjenester på nettet og ikke ved at sætte sig ned i sofaen og tænde for et tv, hvor kanalerne er valgt i den rækkefølge, som nogle programplanlæggere har fastlagt. Den tid, hvor de store tv-pakker med fastlagte kanaler var det, alle ønskede, er passé.

I dag ønsker danskerne langt mere frit valg, og i dag streamer danskerne i langt højere grad fra nettet, når de vil, det, de ønsker at se, og på den måde, de ønsker at se det, fordi der er frihed til at vælge. Det udfordrer selvfølgelig de danske aktører på mediemarkedet, men fra Venstres side mener vi ikke, at svaret er at være imod. Vi mener, det er at blive bedre, og vi mener, det er at følge med udviklingen, sikre en høj kvalitet på public service-kanalerne, DR og TV 2, og så lade de kommercielle kanaler lave det, de er gode til. Dermed kan vi skabe bedre og mere fleksible løsninger for danskerne, og dermed kan vi skabe mere valgfrihed for danskerne.

Venstre har sat mange fingeraftryk på aftalen. Et af de aftryk, som jeg gerne vil fremhæve, er, at public service-puljen styrkes. Den styrkes både i forhold til, hvem der kan søge den, og den styrkes i relation til, at de regionale filmfonde nu også får en del at skulle have sagt i forhold til fordeling, men den styrkes også, fordi vi nu giver mulighed for at kunne støtte det, man kalder vod, altså video on demand, streamingtjenester. Vi giver mulighed for at give støtte til godt dansk public service-indhold, som ikke nødvendigvis bliver sendt på en almindelig, gammeldags tv-kanal, men nu også bliver sendt på streamingtjenester, hvor vi især ved, at rigtig mange af de unge får deres tv-tilbud fra.

Public service-kanalerne kan jo noget, som de kommercielle kanaler ikke kan. Det er både en styrke og en udfordring, en udfordring, når potentialet ikke udnyttes, og når man i stedet går i de kommercielle kanalers fodspor, og en styrke, når man fokuserer på indholdsmæssigt at levere kvalitet. Det er det, vi har forsøgt at sikre i det nye medieforlig.

Vi havde fra Venstres side gerne set, at DR 3 var blevet lavet om til et progressivt netunivers. I stedet for sker der nu en forbedring og en kvalitetssikring af ungdomskanalen DR 3. Et udvalg skal også bidrage til den fremtidige public service-udvikling og kan dermed være med til at sikre, at public service-sendefladen følger den nye medievirkelighed.

Vi synes, at det en rigtig god ting, at erhvervslicensen også bliver afskaffet som en del af medieforliget og det lovforslag, som vi skal behandle i dag. Det er en fordel for de små virksomheder og for iværksætterne, det er en fordel for forhandlerne, som ikke længere vil opleve bureaukrati, og det er også en mulighed for at sikre, at den lille iværksætter, som måske i forvejen kæmper med en lang række skemaer, der skal indsendes til offentlige myndigheder, nu kan få et færre på listen. Det er ikke mange penge for en stor institution som DR, men for den lille iværksætter betyder det utrolig meget, at vi med dagens lovforslag afskaffer erhvervslicensen.

Som jeg sagde, har Venstre selvfølgelig ikke fået alle vores ønsker igennem, og der følger også en lang række implementeringer af medieaftalen over den kommende tid, men vi synes, at medieaftalen og det lovforslag, som vi behandler i dag, går et godt skridt i den rigtige retning for at sikre mere kvalitet i medieudbuddet, for at sikre mere valgfrihed, for at sikre, at der bliver holdt styr på økonomien omkring vores danske public service-stationer, og derfor kan Venstre bakke op om L 22, som vi behandler her i dag i salen.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører hr. Troels Ravn.

Tak for det.

Alle partier i Folketinget står bag fremtidens mediepolitik. Det er rigtig positivt. Det skaber vished om fremtidens mediepolitik, og det skal vi være stolte af. Jeg mener, at lovforslaget her, L 22, afspejler en god balance mellem public service-kanalerne og de kommercielle kanaler. Den balance sikrer udvikling, sikrer kvalitet for begge parter, og det er naturligvis vigtigt og positivt.

De danske public service-medier har en helt særlig rolle i forhold til at bidrage til den demokratiske debat i det danske samfund samt give mulighed for fælles oplevelser med udgangspunkt i danske værdier, og de er i modsætning til andre medier underlagt lovkrav om bl.a. saglighed og upartiskhed. Vi Socialdemokrater ønsker os et Danmarks Radio, hvor danskerne kan få det hele, både bred underholdning og aktuelle nyheder, både storslået drama og smalle dokumentarer. Vi ønsker os et Danmarks Radio for alle danskere. Vi ønsker os et Danmarks Radio, der er bredt og godt, ikke et Danmarks Radio på skrump.

Public service handler om, at alle danskere skal have adgang til medieindhold af høj kvalitet uden reklamer. Det betaler vi for over vores licens. Når vi har public service, skal Danmarks Radio ikke fokusere på at sende reklamer, men de kan fokusere på at producere godt indhold i stedet. Mediestøtten er noget af det, der er med til at danne en fælles referenceramme for os danskere. Den er et fundament for vores demokrati. Derfor er det vigtigt, at vi styrker public service.

Vores medievaner er i forandring, og flere og flere vælger selv, hvad de vil se hvornår. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi styrker public service-tilbuddet og sørger for, at vi følger med tiden, igen med Danmarks Radio som eksempel på at være på de platforme, hvor danskerne er. Vi sørger for at få mest mulig kvalitet for licenskronerne. Public service skal være for alle, og det er jeg glad for at vi styrker med dette lovforslag, som Socialdemokraterne naturligvis støtter op omkring.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Morten Marinus som Dansk Folkepartis ordfører.

L 22, som vi taler om her i dag, er jo udløberen af de lovændringer, som det kræver, når vi har lavet et medieforlig, som vi gjorde det før sommerferien, et medieforlig, hvor alle partier var med, og jeg synes, det var glædeligt, at det lykkedes at få alle partier med. Jeg synes, det er glædeligt, at vi kan styrke medielivet også regionalt og lokalt, forstået på den måde, at Danmarks Radio fortsat skal holde skarpt fokus på deres regionale stationer og ikke lave nedskæringer dér. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi har fået sat nogle klare retningslinjer op for de ikkekommercielle lokalradioer, således at de også fremover skal styrke deres virke i deres nærområde.

Med den aftale, der er lavet, er der selvfølgelig også en hel masse ting, som vi ikke skal ind at ændre ved lov, men som vi efterfølgende skal ændre i public service-kontrakter med DR og TV 2 og i andre bekendtgørelser. Der er selvfølgelig nogle ting, som vi er enige om, og der er også andre ting, som jo skal debatteres. Uanset hvad vi bliver enige om, og selv om vi nu har sat nogle krav op over for Danmarks Radio, så er det jo vigtigt, at debatten om, hvilke ting Danmarks Radio i fremtiden skal gøre og bør gøre, aldrig dør. Selv om man nu har lavet en medieaftale og der er 4 år til den næste, så betyder det jo ikke, at debatten i de 4 år ligger død. I Dansk Folkeparti mener vi jo stadig væk, at Danmarks Radio skal have nogle klare beskeder om, hvilke ting man skal beskæftige sig med, og hvilke ting man måske skulle overlade til de kommercielle stationer, for dermed at styrke public service-begreberne og dermed også styrke de ting, som Danmarks Radio egentlig burde have som kerneopgave.

I Dansk Folkeparti er vi jo rigtig glade for den her aftale, der nu er blevet lavet. Jeg synes, det var et godt forhandlingsforløb, vi havde ovre ved kulturministeren, og det vil jeg også gerne takke for – jeg syntes, debatten var god, og vi havde nogle gode diskussioner. Vi skal nu også til at nedsætte et public service-udvalg, som skal arbejde videre med nogle af de ting, som jeg har nævnt, og som også tidligere er blevet nævnt af Venstres ordfører. Det synes vi er spændende, og vi håber også, at der kommer noget brugbart ud af det; ellers er der jo ingen idé i det, og så vil det bare være en syltekrukke, og det tror jeg ikke der er nogen af forligspartierne der ønsker.

Så er jeg meget enig i det, Venstres ordfører sagde om frit valg for alle og også for borgere i almennyttige boligselskaber. Jeg håber på, at vi snart kan tale videre om den analyse, der skulle laves på det område. Der er rigtig mange ude i boligselskaberne, der venter på svar på, om de ikke også engang i fremtiden kan få frit valg med hensyn til tv-kanaler og tv-pakker. Jeg håber på, at vi på et tidspunkt snarest kan finde en løsning på dette. Vi har jo talt om det før, og det har været en kastebold mellem Boligministeriet og Kulturministeriet. Jeg håber på, at vi nu har fat i den lange ende og kan finde en løsning, så vi også kan få den vinget af på listen over de ting, som vi faktisk i rigtig mange år har ønsket at få løst.

Men i Dansk Folkeparti støtter vi altså L 22, og vi er glade for samarbejdet og takker ministeren for de ting, som hun har lyttet til. Der er selvfølgelig ting, som vi havde håbet hun havde lyttet mere til, men det håber vi kommer på et andet tidspunkt. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe som radikal ordfører.

Tak for ordet. Vi bakker selvfølgelig også op om det her lovforslag, som man kan sige er den lidt kedelige implementering af medieaftalen, som jeg i virkeligheden synes der er rigtig meget svung og perspektiv i. Vi har haft nogle rigtig gode drøftelser og meget interessante diskussioner i forligskredsen, for det, vi jo alle sammen godt er klar over, er, at mediebilledet ændrer sig helt utrolig meget for tiden. I virkeligheden er vi jo ikke rigtig klar over, hvor vi ender om 4, 5, 6 år, og selvfølgelig kan vi være en drivende kraft, men jeg tror også, vi må erkende, at det er et marked, som bevæger sig helt uden vores hjælp.

Men derfor synes jeg også, at det har været rigtig vigtigt at bruge de her forhandlinger til at kridte banen op for drøftelserne om fremtidens public service, balancen og arbejdsdelingen mellem Danmarks Radio, TV 2 for den sags skyld også, de kommercielle medier og de publicistiske medier. Men det er en opgave, som er så stor og kræver så mange diskussioner, at det ikke var noget, vi kunne lukke i forhandlingerne, og derfor nedsatte vi et udvalg. Nu kan man sige, at politikere er rigtig gode til at nedsætte udvalg, og hvad kommer der ud af dem? Ikke altid særlig meget, men jeg håber faktisk, at arbejdet i det her udvalg vil føre til nogle interessante diskussioner, som vi kan træffe beslutninger på baggrund af.

Noget af det, som især interesserer os, er selvfølgelig, hvad fremtidens public service er: Hvilke platforme skal vi være til stede i, hvilke formater skal vi være til stede på? Jeg tror i virkeligheden, at public service kommer til at se helt anderledes ud om 4, 5, 6 år. Jeg tror, at mange af os tænker, at traditionel public service er TV Avisen kl. 18.30, 21.00, eller hvornår det nu er den bliver sendt, men jeg tror i virkeligheden, at vi i fremtiden får en helt anden public service, der kommer til at se helt anderledes ud.

Men derfor er det jo også vigtigt at finde ud af og blive enige om – det tror jeg godt vi kan i en bred kreds i Folketinget – hvad public service egentlig er. For mig kan det sådan set reduceres til en meget enkel ting. Det handler om at kvalificere den offentlige debat, og det handler om at skabe en fælles referenceramme.

Men det kan man gøre på mange forskellige måder, og den største udfordring, vi har i dag inden for public service, er, at der er en ung generation, som vi er i fare for at miste til de kommercielle medier. Der er ikke noget galt med, at de sidder og ser Paradise Hotel på de kanaler, det nu vises på. Men vi skal sørge for, at den her kvalificering af den offentlige samtale ikke er noget, der dør ud med de sidste generationer, men er noget, vi får leveret videre til den nye generation.

Derfor synes vi, at det, Danmarks Radio har lavet med DR 3, er rigtig interessant. Jeg ved, det er faldet nogen lidt for brystet, at noget er lidt for poppet og lidt for grænseoverskridende osv., men vi er jo i en fase, hvor vi må finde ud af, hvordan vi kan nå de unge. Det skal selvfølgelig ikke kun være med pop, for det handler jo om at kvalificere den offentlige debat og den offentlige samtale. Men jeg tror, vi vil se helt nye formater. Jeg tror, vi vil se public service-stationer blande blod med kommercielle stationer og publicistiske medier på en helt anden måde i fremtiden, end vi har set tidligere. Og den debat glæder jeg mig utrolig meget til. Jeg går ind i den med et meget åbent sind.

Jeg tror ikke, at Danmarks Radio om 10 år er et stort hus, som isolerer sig selv. Jeg tror, det er en institution, der er i samarbejde, tæt dialog og i løbende kontakt med både de publicistiske medier og de kommercielle medier. Det er en debat, som jeg glæder mig til, ser rigtig meget frem til, som jeg synes vi har fået kridtet banen op til under medieforhandlingerne, og som jeg i virkeligheden synes er det mest interessante og perspektivrige i de forhandlinger, vi har haft.

Derfor bakker vi selvfølgelig op om aftalen og også de ændringer, som bliver lagt frem i det her lovforslag, selv om det jo i virkeligheden er de mindst kontroversielle.

Tak til den radikale ordfører. Fru Özlem Sara Cekic som SF's ordfører.

Tak. Public service er vigtigt for at stimulere dansk kultur og sprog gennem bl.a. danskproduceret drama og film samt formidling af dansk musik, kunst og kultur. Ud over at give os underholdning styrker det også dansk kulturliv. Samtidig har public service-medierne en vigtig rolle at spille i at styrke borgernes demokratiske handleevne. Det kræver, at public service-medierne hele tiden nyskaber deres nyheds-, dokumentar- og vidensformidling og selvfølgelig er på alle de platforme, hvor danskerne er. Nogle gange hører jeg nogle sige, at Danmarks Radio bare kører på frihjul, og at det, de laver, nærmest er gratis. Vi skal huske, at det er danskerne, der betaler, og det er også derfor, danskerne skal have det, de betaler for.

Derfor er vi i SF glade for den medieaftale, der blev indgået før sommerferien, og støtter det fremsatte lovforslag. Vi ærgrer os meget over, at regeringen valgte at afskaffe erhvervslicensen. Det er noget, der betyder ret massive økonomiske nedskæringer hos DR. Men vi er også glade for, at aftalen bl.a. sikrer flere danskproducerede programmer til de unge seere, herunder flere aktualitetsprogrammer til unge, så man kan styrke de unges samfundsinteresse.

Så er vi også rigtig glade for, at der kommer bedre handicapbetjening, så mennesker med syns- eller hørehandicap også får noget for deres licenspenge; at der bliver nedsat et public service-udvalg, der skal bidrage til at ruste dansk public service til fremtidens medieverden; at DR fortsat kan få lov til at levere høj kvalitet på alle platforme. Seerne har krav på den public service, de betaler til, i forskellige formater. Det gælder også, når de vil streame eller benytte sig af en brugervenlig app til at se udsendelser på nettet. Når seerne flytter til nye platforme, skal DR selvfølgelig følge med. Det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at public service ikke bliver et nicheprodukt for eliten, men netop er noget, der binder os sammen. Vi er også rigtig glade for, at der blev givet flere penge til dansk filmproduktion og mere støtte til læringsspil til unge og børn.

Det konkrete lovforslag er en implementering af den aftale, vi indgik før sommerferien. Det betyder konkret ny lovgivning i forhold til public service-puljen, sammensætning af bestyrelserne og erhvervslicensen. I SF synes vi, det er positivt, at der fra public service-puljen nu kan gives tilskud til programmer på video on demand. Vi synes, det er en god idé med en begrænsning af, for hvor længe man kan genvælges til DR og de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, ligesom det er positivt, at der nu kommer en høring om de årlige public service-redegørelser. Det vil styrke demokratiet.

Men der er jo selvfølgelig også ting i sådan en aftale, vi ikke er særlig glade for. Jeg vil gerne knytte bare et par ord til afskaffelsen af erhvervslicensen. Vi spurgte jo gentagne gange om, hvor meget en afskaffelse vil give af arbejdspladser. For det store argument var jo, at hvis man afskaffer licensen for erhvervsvirksomheder, vil det give rigtig mange arbejdspladser. Det fik vi aldrig nogen sinde et svar på. Vi havde jo ønsket en ungerabat. Det vil sige, at de unge, der bor under samme tag, ikke hver især skal betale licens. Men der valgte et flertal at sige, at det er langt bedre, at det er de unge og ikke Carlsberg, der skal betale de 962 kr., som en erhvervslicens koster.

Men som sagt er der, når man indgår en aftale, både ting, man ikke kan lide, og ting, man er rigtig glad for. Det er et kompromis, og derfor støtter vi faktisk det samlede lovforslag, men jeg fik lige lyst til at påpege, at når man laver sådan en aftale, er det ikke alt, man synes er en dans på roser, og det har det heller ikke været. Desværre kan vi også se nu, hvordan nedskæringerne rammer Danmarks Radio, men der var jo ikke mange på de her møder, der ligesom svingede med fanen og sagde, at der skulle skaffes flere penge til Danmarks Radio. SF kæmpede sammen med Enhedslisten, og det lykkedes os at skaffe flere midler, så nedskæringerne ikke blev så hårde, som vi var bekymrede for de ville blive.

Men alt i alt er det en god aftale, hvis man ser bort fra de her ting, og vi glæder os til i fællesskab at folde f.eks. public service-puljen yderligere ud med hensyn til, hvordan fremtiden skal se ud for vores public service-medier.

Tak til SF's ordfører. Hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Enhedslistens ordfører, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, er forhindret i at deltage i dag, så min rolle bliver at oplæse den tale, han ville have holdt.

Det her forslag handler om en delvis udmøntning af medieforliget for 2015-2018, og en del af forslaget går ud på at slå fast, at vi har en public service-pulje, som kan yde støtte ikke mindst til TV 2, og at dette bliver udvidet til video on demand-tjenester, så længe programmerne efterfølgende sendes på en traditionel tv-kanal. Det er en udmærket udvidelse, samtidig med at public service-puljen også skal støtte programmer for børn og unge, og der afsættes 25 pct. af midlerne i puljen til disse programmer.

Desuden omhandler forslaget et genvalg til DR's og TV 2's regionsbestyrelser. Det handler om et rotationsprincip, som vi jo kender rigtig godt i Enhedslisten. Vi kender det også fra adskillige bestyrelser og også fra Folketinget, hvor folk mest af alt gror fast. Og det nye er, at valg til både DR- og TV 2-regionerne kun kan gentages én gang. Alt i alt kan vi sørge for, at bestyrelsen kan matche ledelsen, samtidig med at vi kan få fornyelsen. Det er jo en del af demokratiseringen af de store tv-stationer, og i forlængelse af det giver forslaget også mere indflydelse til Radio- og tv-nævnet, når de skal vurdere stationernes opfyldelse af public service-kontrakter, og nævnet skal have en høring blandt de relevante interessenter.

Vi kan jo se på en af de aktuelle sager: DR har en public service-kontrakt, der indeholder deres fire orkestre, heriblandt Underholdningsorkestret, men alligevel har DR's ledelse sendt fyresedler ud til orkestrets medlemmer. Jeg tror og håber på, at der kan sættes en stopper for DR-ledelsens magtudøvelse med den nye indflydelse for nævnet og de relevante interessenter.

Lovforslaget indeholder jo også den nye ordning for ikkekommercielle lokalradioer, som betyder mere lokal- og egenproduktion, og samtidig hermed er der en begrænsning af, hvor mange tilladelser der gives. Det er et fremskridt, hvis det kommer til at betyde, at lokalradioerne får flere lyttere over hele landet, så det ikke bliver et hovedstadsfænomen. Jeg tror, vi skal følge med i dette, og måske skal vi rette det til hen ad vejen.

Til sidst vil jeg sige, at afskaffelsen af medielicensen for erhvervsvirksomheder er et rigtig dårligt forslag. Sagen er jo, at det er et forslag, som skyldes den såkaldte vækstplan fra regeringen – den såkaldte vækstplan – som den gennemførte sammen med de borgerlige partier. Derfor tager jeg intet ansvar for dette, som i virkeligheden ikke giver flere arbejdspladser, nærmest tværtimod. Jeg kan jo bare henvise til bemærkningerne fra Finansministeriet, som i et svar til mig siger, at det ikke betyder flere arbejdspladser. Og jeg vil tilføje, at det betyder ca. 80 mio. kr. mindre i licenspenge, som betyder færre arbejdspladser i DR og TV 2-regionerne. Jeg vil også i fremtiden arbejde for, at vi skal lave et mere økonomisk retfærdigt system i stedet for licensordningen, hvor de fattige betaler lige så meget som de rige.

Som sagt er dette lovforslag en udmøntning af medieaftalen, som indeholder meget godt og har en lille del, som skyldes andre dele af regeringens samarbejde med de borgerlige partier, nemlig den såkaldte vækstplan.

Alt i alt vil vi stemme for forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Noget af det, som gør medieområdet til et af de mest spændende områder overhovedet at beskæftige sig med politisk, er, at det er et område, hvor borgerne med deres fødder løber hurtigere, end vi herinde i Folketinget kan finde ud af at løbe. Når vi laver lovgivning, viser det sig, at tingene ude i virkeligheden går meget hurtigere. Det så man i det sidste medieforlig, og det tror jeg faktisk også at man vil komme til at se i det her forlig.

Liberal Alliance er med i forliget for de kommende år, og det er jeg glad for, selv om der er en lang række forhold, som vi fra Liberal Alliances side gerne havde set rykkede endnu hurtigere, end tilfældet er her. Jeg synes stadig væk, at det medieforlig, vi sidder med her, er et medieforlig, som bygger på mange af fortidens antagelser. Vi havde i det her forlig gerne set, at der kom endnu mere frit valg på tv-området – vi er kommet et lille skridt af vejen. Vi ville gerne have set på, om man ikke kunne gøre noget ved hele licensproblematikken; nu bliver den afskaffet i form af erhvervslicensen, men vi synes, man skal have en grundlæggende debat om: Hvad er licens i et moderne samfund, hvad er det, den skal dække, og hvor er borgernes muligheder for at vælge fra?

Men det perspektiv, som i den periode, vi kigger ind i nu, bliver rigtig, rigtig interessant at kigge på, er jo grundlæggende: Hvad er public service i et moderne samfund? Nu bliver der nedsat et udvalg, og det bakker vi selvfølgelig op om, men jeg vil vove den påstand, at jeg simpelt hen ikke tror, de kommer med noget, som kommer til at drive ret meget, for borgerne vælger med fødderne, de stemmer med fødderne.

I gamle dage definerede man public service som det at være og levere i folkets tjeneste. Men i gamle dage, som i virkeligheden ikke er ret mange år siden, var det jo sådan, at aviser lavede aviser og fjernsyn lavede fjernsyn. Og man havde ikke de der berøringsflader, hvor man i virkeligheden kommer i konflikt med hinanden. Nu har vi så et medieområde, hvor antallet af private aktører jo er eksploderet, medieudbuddet er eksploderet, og det betyder også, at vores klassiske public service-institutioner går ind og konkurrerer med det private marked på en helt anden måde, end tilfældet var, da DR havde monopol og vi havde 156 avistitler i Danmark, hvilket vi havde i 1925, da Danmarks Radio blev stiftet. Nu går man ind og konkurrerer. DR leverer nyhedsproduktion, og de leverer det på de samme platforme, som de klassiske medier gør.

Hvad gør vi i den situation? For er det en opgave for staten at støtte levering af noget, som markedet lige så godt kan levere? Nu kan det lyde, som om jeg synes, vi skal lukke DR. Det synes jeg overhovedet ikke, for Danmark er et lille land, det er et lille sprogområde, og der er simpelt hen indhold, som det private marked hverken kan eller vil levere. Så derfor synes jeg stadig væk, at vi skal have en public service-institution som Danmarks Radio. Men jeg vil meget gerne have, at vi kommer til at diskutere, også politisk: Hvad er det så, man skal levere?

Vi ved, at markedet har flyttet sig – også når vi taler de elektroniske medier – fra, at man f.eks. lavede flow-tv, hvor vi satte os foran skærmen klokken halv syv hver aften og så tv-avis, og så så vi ellers fjernsyn til de lukkede, fordi det var det eneste, der var, som man kunne se på en skærm, til, at borgerne og forbrugerne jo i langt højere grad plukker, altså henter det ind on demand. De ser det, de vil, hører og læser det, de vil, når de vil. Og det betyder også, at det er en helt ny situation. Det, jeg synes man skal kigge på, når man definerer fremtidens public service, er for det første, at verden har ændret sig fuldstændig, fra dengang vi først begyndte at tale om public service, og for det andet: Hvad er det så for et indhold, og hvad det så for en kvalitet, som der er brug for at man stiller til rådighed i et lille land som Danmark, fordi markedet ikke kan eller vil levere det?

Den store udfordring for public service-udbydere som Danmarks Radio er ikke at levere det samme, som alle de andre leverer. Det er at levere et indhold, som formår at samle borgerne, ikke ved at man presser det ned i halsen på dem, men ved at man simpelt hen indholdsmæssigt kan levere formatet, levere et indhold, som gør, at borgerne faktisk selv ønsker at abonnere på den slags indhold.

Det tror jeg vi vil komme til at diskutere rigtig meget i de kommende 4 år. Jeg er glad for, at Liberal Alliance er med i forliget, så vi kan være med i diskussionen, men jeg har stadig væk den overbevisning, at borgerne altså vil gå hurtigere, end vi kan gå.

En sidste ting, jeg vil nævne, er, at jeg ikke begriber, hvorfor det ikke er en del af det her medieforlig, at TV 2 bliver sat til salg. Det har vi ventet på i årevis, og selv om jeg har spurgt adskillige gange, har jeg ikke kunnet høre én eneste politiker fremkomme med et argument for, hvorfor TV 2 fortsat skal ejes af den danske stat.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Vi behandler jo her i dag et forslag, som vi alle sammen næsten er enige om. Det er jo sådan, at når vi har et medieforlig, skal der følges op på det med noget lovgivning, og derfor vil vi jo også fra Konservatives side bakke op om det her lovforslag, der er en opfølgning på den aftale, som vi har indgået.

Men alligevel skal det have et par ord med på vejen, for forhandlinger er jo tit udtryk for, at vi ikke alle sammen er lige enige fra starten, og så finder vi et kompromis. Og der er jo fundet kompromiser her på forskellige måder, kompromiser, som vi fra Konservatives side er tilfredse med. Men det er nok værd, at vi også ved den her debat gør opmærksom på, hvor vi hver for sig har stået i den debat, for vi skal jo, som flere ordførere også har været inde på, have en fortsat debat om public service-virksomheder i de kommende år.

For Det Konservative Folkeparti har der især været to hensyn.

Det ene hensyn er selvfølgelig, at vi lever i en tid, hvor kommercielle tv-kanaler og radiokanaler i øvrigt fylder en meget stor del af mediebilledet og også udfylder det behov, der er, for underholdning, nyheder og alt det andet, som vi kan opleve i tv og i radio. Det skal der være plads til, og Danmarks Radio skal ikke vokse sig så stor og være så dominerende, at det begrænser de kommercielle kanalers muligheder.

Omvendt er det andet hensyn fra Konservatives side, at det er vigtigt, at vi har en stærk public service-kanal i Danmark. Det er vigtigt, at vi har en kulturbærende samfundsinstitution som Danmarks Radio, der kan bidrage til at holde fast i de fælles værdier, den dannelse, havde jeg nær sagt, som vi har i vores samfund. De værdier, der er bygget op gennem generationer, skal bæres videre til de kommende generationer, og der har Danmarks Radio en vigtig og en tung forpligtelse til at være netop den samfundsbærende kulturinstitution, at være en public service-virksomhed.

Det er balancen, og det er jo også noget af det, som vi så har drøftet i de forhandlinger, der har været. Hvor langt skal man gå i den ene og den anden retning? Hvordan giver man plads til de kommercielle kanaler? Og jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance i det. Men der er jo en rivende udvikling på medieområdet. Vi bruger alle sammen medier på en helt anden måde nu, end vi gjorde for få år siden, og derfor er der behov for, at vi tilpasser vores syn på ikke mindst public service-virksomheder i takt med den udvikling, der finder sted.

Derfor er det fornuftigt nok, at vi nu har besluttet, at vi i de kommende år skal vurdere public service-virksomhedernes rolle i samfundet, og der bliver nu nedsat et udvalg, der skal komme med i hvert fald et grundlag for den diskussion, vi så også skal have frem mod det næste medieforlig, som der skal indgås.

I hele den balance, der er fundet, finder jeg, at en af de vigtigste sætninger i medieforliget er den, hvor der står, at Danmarks Radio ikke skal konkurrere, og nu citerer jeg:

»... DR skal ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et public service-formål.«

Altså, det er jo vigtigt, at Danmarks Radio skal være der, hvor markedet ikke er, hvor markedet tøver; hvor der ikke er grundlag for, at de kommercielle kanaler kan være der, skal Danmarks Radio være der og udfylde rollen, og det er jo vigtigt. Det er et vigtigt signal, også et vigtigt signal til Danmarks Radio og Danmarks Radios ledelse, om, at der er den grænse, at de ikke skal være der, hvor det ikke tjener et public service-formål. Der skal der være plads til de private aktører.

Det er også derfor, at vi lige i øjeblikket har en diskussion om DR Underholdningsorkestret. Det er min opfattelse, at Danmarks Radios ledelse er gået langt over stregen i forhold til det, vi har besluttet i medieaftalen, og i øvrigt har truffet en beslutning, som ikke kan gennemføres, uden at public service-kontrakten mellem kulturministeren og Danmarks Radio bliver ændret. Men det er et udtryk for manglende forståelse for Danmarks Radios rolle, når man vælger et område, hvor man rammer lige præcis kernen i public service-virksomhed, og nedlægger Underholdningsorkesteret, men fastholder en lang række aktiviteter, der i virkeligheden konkurrerer med de private kommercielle kanaler. Det er en balance, som vi også kommer til at diskutere i den kommende tid.

Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Det er jo dejligt at opleve det engagement, der er kommet fra de borgerlige partier, i forhold til den meget, meget vigtige kulturelle institution, som orkesteret er. Det vil jeg gerne understrege herfra.

Men bare sådan af hensyn til alle dem, der sidder og lytter med, kunne jeg godt lige tænke mig at høre: Var der et eneste tidspunkt, en eneste gang, under forhandlingerne, hvor Det Konservative Folkeparti bad om flere penge til Danmarks Radio, så nedskæringerne ikke blev så hårde, og en eneste gang, hvor Konservative gav udtryk for, at man ikke skulle afskaffe erhvervslicensen?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg garantere for at der ikke var, og jeg tror faktisk godt, at man, inden der bliver spurgt, kender svaret. Vi har ikke ønsket flere penge til Danmarks Radio. Vi har ønsket at sætte nogle grænser for Danmarks Radios virksomhed, for Danmarks Radio bliver mere og mere dominerende, og det er vigtigt, at der også er plads til de private kommercielle kanaler. Derfor har vi ikke bedt om flere penge til Danmarks Radio, tværtimod. Og vi har heller ikke ønsket at sige nej til forslaget om, at man skulle fjerne erhvervslicensen – selvfølgelig ikke.

Men Danmarks Radio har et kæmpestort budget, og selvfølgelig kan man finde pengene på andre måder. Det, jeg kritiserer, er, at man lige præcis rammer noget, som er kernen i public service-virksomhed, med den besparelse, der er gennemført, eller som man planlægger at gennemføre. Jeg håber, at vi kan forhindre, at den bliver gennemført.

Fru Özlem Sara Cekic.

Så vil jeg gerne stille et andet spørgsmål. For det kommer åbenbart fuldstændig bag på ordføreren, at hvis man beder folk om at løbe hurtigere for færre penge, så kan det selvfølgelig have nogle konsekvenser. Man ville jo gerne have, at Danmarks Radio skulle træffe nogle andre beslutninger, siger ordføreren. Så vil jeg bare lige høre: Har man en eneste gang under forhandlingerne haft et ønske om at afskaffe Danmarks Radios bestyrelse, som normalt står for godkendelserne af de her beslutninger, som direktionen træffer, eller har man i Det Konservative Folkeparti forestillet sig, at vi fra Christiansborgs side skulle begynde at fortælle, at det ikke er her, men dér, de skal spare? Det kunne jeg også godt tænke mig at høre. Altså, mener Konservative, at vi skal sidde herinde og bestemme, hvordan og hvorledes det skal være? Jeg er personligt enormt ked af den beslutning, Danmarks Radio har truffet, så det kunne jeg godt tænke mig at høre.

Ordføreren.

Jeg ville normalt aldrig nogen sinde blande mig i, hvordan man udøver sit skøn, og hvilke beslutninger man træffer inden for den økonomiske ramme, der er for Danmarks Radio. Men vi politikere repræsenterer altså ejerne af Danmarks Radio, og nogle gange er der nogle principielle beslutninger, som vi som politikere må have lov til at sige at vi ikke mener er rigtige. Det drejer sig om store principielle beslutninger.

Vi har jo allerede blandet os i det med Underholdningsorkesteret, for når der står i public service-aftalen mellem Danmarks Radio og kulturministeren, at der skal være det underholdningsorkester, så har vi jo allerede interveneret i det. Der står, at det er politisk bestemt, at det skal være der, og så har vi vel også lov til at sige, at vi ikke vil have det fjernet. Det vil jeg i hvert fald tillade mig at gøre, uanset hvad Socialistisk Folkeparti måtte mene om det.

Hr. Morten Marinus for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er et interessant spørgsmål, som Konservatives ordfører her får fra SF's ordfører. Jeg vil bare høre, om den konservative ordfører kan bekræfte, at Danmarks Radio i deres besparelsesplan, som de har lagt frem, har sparet langt flere penge end det, der lå i det effektiviseringskrav, som politikerne har stillet, samt om den konservative ordfører kan bekræfte, at de ekstra tiltag, som vi fra politisk side har bedt Danmarks Radio om, har vi faktisk også honoreret ved at give dem 30 mio. kr. ekstra af overskydende licensmidler plus derefter 6,4 mio. kr. årligt for at klare de her ekstra tiltag. Kan den konservative ordfører bekræfte det?

Ordføreren.

Jamen jeg er jo glad for at få stillet netop det spørgsmål, som man siger. Jeg kan godt bekræfte, at sådan forholder det sig. Vi har jo sagt, at der er nogle områder, hvor vi ønsker man skal styrke sin indsats, og så er der bevilget penge til det. Så ja, jeg kan fuldstændig bekræfte det, der bliver spurgt om.

Hr. Morten Marinus vil ikke sige mere. Så siger jeg tak til den konservative ordfører og giver ordet til kulturministeren.

Tak. Jeg vil gerne takke for bemærkningerne, som ordførerne er kommet med, til lovforslaget her under førstebehandlingen, og jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke for det samarbejde, der har været mellem medieordførerne og Kulturministeriet igennem den periode, hvor vi har forhandlet mediesagerne. Det er nogle forhandlinger, der har ført til nogle rigtig gode rammer for de medier, der er omfattet af aftalen.

Så vil jeg også gerne kvittere for alle talerne, der viser den i virkeligheden rigtig gode atmosfære, der har været under forhandlingerne; selv om vi kommer fra otte forskellige partier, har vi været samlet om at finde de bedst mulige rammer i de kompromiser, vi har lavet igennem forhandlingerne. Så det er et rigtig godt eksempel på dansk folkestyre. Tak for det.

Der er jo blevet berørt en lang række ting, som er indeholdt i medieaftalen, under ordførertalerne. Lovforslaget handler jo om langt mindre end alle de ting, som er omfattet af aftalen, fordi ikke alle delene afstedkommer behov for en lovændring. Jeg vil så lige nævne dem, som konkret er behandlet i lovforslaget, som vi behandler i dag.

Først er der public service-puljen, og det er den pulje, hvor der er mulighed for, at forskellige medier kan søge om tilskud til at lave forskellige produkter, især film og tv-programmer. Af public service-puljen kan der ydes tilskud til produktion af danske public service-programmer, og derudover indføres det, at der også kan ydes tilskud til tv-programmer på video on demand-tjenester; det er det nye. Herved kan det blive gjort mere attraktivt for en række af de nye video on demand-tjenester at initiere eller tage initiativ til at deltage i finansieringen af navnlig dansk tv-drama. Det har der været bred opbakning til. Det foreslås også, at den hidtidige adgang til public service-puljen om at yde støtte til radioprogrammer ophæves. Det giver god mening, da det har vist sig meget svært at anvende de støttemidler, der netop er øremærket til radio.

Dernæst er der en indførelse af en begrænsning af adgangen til genbeskikkelse og genvalg af medlemmer af Danmarks Radios bestyrelse og de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser. Det mener jeg også er vigtigt, for dermed har vi jo givet mulighed for en løbende fornyelse af bestyrelserne, og vi kan gøre det på en måde, så vi også bevarer en kontinuitet i bestyrelsen. Det kommer nu først til at gælde for Danmarks Radios bestyrelse for perioden 2019-2022.

Endelig vil jeg gerne pege på indførelsen af en ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer med øget fokus på kvalitet og lokalt indhold. Det er med udgangspunkt i de her foreslåede udvidede bemyndigelser hensigten med virkning fra den 1. januar 2016 at gennemføre en ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer, der svarer til de principper, vi har nu, om lokal tilknytning. Og den nye ordning for ikkekommercielt tv, der er trådt i kraft den 1. januar 2014, har været model for det, der nu kommer til at gælde for lokalradioer. Jeg skal understrege, at den gældende ordning for kommercielle lokalradioer fortsætter på de kendte vilkår.

Så har alle ordførerne, tror jeg, nævnt udvalget om public service. Det er ikke en del af lovforslaget, men jeg vil gerne lige komme med en kommentar til det. Det er jo rigtigt, at vi er i en brydningstid, som er meget markant, på medieområdet, fordi teknologien iler af sted, som den gør, og vores vaner som borgere og brugere af medierne skifter utrolig hurtigt. Derfor er der en ny form for konkurrence og en ny form for udfordring, og heldigvis kunne vi blive enige om at nedsætte et public service-udvalg med faglige kapaciteter, som skal belyse, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis vi stadig væk ønsker, at der er en public service-virksomhed generelt i medierne på den ene eller den anden måde. Ingen af os kan sige noget om, hvordan det kommer til at forløbe, og hvad vi bliver inspireret til. Jeg tror bare, det er rigtig vigtigt, at vi får et fælles grundlag for at diskutere de her meget komplekse ting, og at vi også kan involvere os i eller inddrage de erfaringer og de udviklinger, der sker internationalt.

Så jeg ser frem til, at vi løbende kan føre en form for dialog med det pågældende udvalg, som jo har fået i opdrag også at involvere politikerne i deres overvejelser og det, de når frem til. Så det er ikke en proces, der bare venter; det er noget, som vi faktisk tager fat i relativt hurtigt. Og derfor kan vi også være med til at præge debatten i offentligheden, med hensyn til hvad det egentlig er, vi forestiller os public service kan blive i fremtiden: hvordan vi kan definere det, og hvordan vi kan sikre, at alle borgere i Danmark uanset aldersgruppe, baggrund, geografiske placering osv. er i stand til stadig væk at forny og udvikle deres viden om, hvad der sker i samfundet omkring os, hvad det er for nogle ting, der påvirker os, og om de beslutninger, som Danmark skal deltage i i verden. Vi lever i en tid med hastige forandringer, og der skal vi prøve at finde et grundlag for at ruste borgerne til at kunne deltage i de forandringer på et kvalitativt grundlag.

Så jeg vil gerne med de ord kvittere for den opbakning, der har været til lovforslaget, og jeg ser frem til en konstruktiv behandling i Kulturudvalget.

Tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.