L 22 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

(Genbeskikkelse af DR’s bestyrelse og genvalg af de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, adgang til støtte fra public service-puljen, afskaffelse af erhvervslicensen og forhandlerindberetningspligten, ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer m.v.).

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 06-11-2014
Betænkning afgivet 03-12-2014
2. behandlet/henvist til udvalg 09-12-2014
Betænkning afgivet 17-12-2014
Tillægsbetænkning afgivet 17-12-2014
3. behandlet, vedtaget 19-12-2014
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Med lovforslaget gennemføres de dele af medieaftalen for 2015-2018, som blev indgået af alle Folketingets partier den 26. juni 2014, og som kræver lovændringer.

Der indføres en ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer, begrænsning i adgangen til genbeskikkelse af DR's bestyrelse og de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, afskaffelse af medielicensen for erhvervsvirksomheder og afskaffelse af forhandlernes forpligtelse til at indberette salg og udleje af licenspligtige apparater til DR. Adgangen til af public service-puljen at kunne yde støtte til radioprogrammer afskaffes, og der indføres mulighed for, at der af public service-puljen kan ydes tilskud til tv-programmer på video og on demand-tjenester.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.