Fremsat 25-03-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 08-04-2015
Betænkning afgivet 06-05-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 07-05-2015
3. behandlet, vedtaget 12-05-2015
Ministerområde:
Kulturministeriet
Formålet med lovforslaget var todelt. For det første ændrede Statens Arkiver navn til Rigsarkivet. For det andet ønskede man at fastsætte særlige regler for opbevaring af sundhedsmyndigheders registre, som indeholder personoplysninger om patienters helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med patientbehandling i det omfang, disse er konstateret retsstridigt indsamlet.
Baggrunden var den retsstridige indsamling af personoplysninger om patienters helbredsforhold m.v., fortaget af Region Syddanmark til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD).
Dog var der ikke politisk opbakning til den sidste del af lovforslaget, som derfor ved et ændringsforslag fra ministeren blev ændret til, at retsstridigt indsamlet materiale fra sundhedsmyndigheders registre ikke skal afleveres til Rigsarkivet, men skal destrueres.
Forslaget blev vedtaget med 107 stemmer for forslaget (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Alternativet). Der var 0 stemmer imod forslaget og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Forslaget trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.