Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og konkurrenceloven. (Fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur, forberedelse af bygninger til højhastighedsnet, krav til øget sikring af ikkediskrimination ved lancering af nye eller væsentligt ændrede detailprodukter, sektorspecifik fusionskontrol samt gratis wifi til turismeformål m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 27.02.2015. 2. omtryk).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører.

I et moderne samfund som det danske bør alle have adgang til hurtigt bredbånd. Det er Venstres helt klare ambition og målsætning. Og gennem en lang årrække har vi derfor i Venstre været med til at tage en lang række initiativer på teleområdet, som har sikret rigtig mange danskere en god dækning. Men der er desværre fortsat steder i landet, hvor dækningen ikke er god nok, og hvis folk ikke kan få en ordentlig forbindelse eller slet ikke kan få en forbindelse, forstår jeg godt frustrationen.

Lovforslaget her skal så være med til at fjerne nogle af de hindringer, som i dag kan være med til at lægge begrænsninger i vejen for udrulning af bredbånd i Danmark. Forslaget udspringer konkret af EU-direktiver, noget har rod i et beslutningsforslag, som vi selv har fremsat fra Venstres side, og også i den aftale om turisme, som et bredt flertal i Folketinget indgik sidste år.

Først gennemføres EU's såkaldte infrastrukturdirektiv, som skal sikre bedre adgang til såkaldt passiv infrastruktur. Det betyder altså, at andre aktører kan gøre brug af eksempelvis tomrør, som allerede ligger i jorden. Dermed mindskes de omkostninger, der er i forbindelse med at rulle bredbånd ud, og det vil betyde, at flere danskere kan få en ordentlig bredbåndsforbindelse. Der skabes bedre mulighed for koordinering af anlægsarbejder, såkaldt samgravning, krav om forberedelse af infrastruktur til bredbånd i nye og nyrenoverede bygninger og adgang til eksisterende infrastruktur i bygninger. Det lyder måske alt sammen en kende teknisk, men det er altså små skridt, der hver især gør det lidt lettere at få rullet bredbånd ud til flere. Det reducerer teleselskabernes omkostninger i forbindelse hermed, og dermed vil flere kunne blive koblet på nettet.

Europa-Kommissionen er også kommet med en henstilling om fremme af konkurrence og forbedret investeringsmiljø på bredbåndsområdet – det gælder væsentlige ting, nemlig bedre konkurrence til gavn for forbrugerne og forbedrede muligheder for at fremme investeringer, for der er brug for investeringer for at sikre, at udrulning finder sted. Og vi må jo desværre konstatere, at investeringerne på det danske telemarked er faldet de senere år, så det, at der tages initiativer, der trækker i den anden retning, er bestemt påkrævet.

En række af de initiativer følges der op på med dette forslag ved at justere Erhvervsstyrelsens beføjelser om såkaldt ikkediskrimination. Det betyder, at udbydere med en stærk markedsposition kan blive pålagt en række krav om dokumentation, så andre udbydere også kan tilbyde nye detailprodukter, som måtte opstå. Det er ikke noget helt nyt, for allerede i dag har Erhvervsstyrelsen mulighed for bl.a. at lave en såkaldt suspensionsperiode, men de ændrede beføjelser skal sikre en forbedret konkurrencesituation i forhold til de gældende regler. Som der står i forslaget, kan der dog være tale om særdeles indgribende beføjelser, og jeg har noteret mig, at det vil kræve relativt meget, før denne mulighed bringes i anvendelse, og det giver god mening.

Generelt har vi i Danmark krav om fusionskontrol, hvis selskaber, der fylder meget på markedet, fusionerer. Den gældende omsætningsgrænse har dog vist sig ikke at være tilstrækkelig på teleområdet, hvorfor der med forslaget lægges op til sektorspecifik fusionskontrol. Vi har fra Venstres side selv tidligere fremsat et beslutningsforslag på samme område, så vi støtter naturligvis den del af forslaget her, men dog med den bemærkning, at det udgangspunkt, der var i Venstres beslutningsforslag, og det, vi har påpeget, er, at det er problematisk, hvis der ved fusioner sker en koncentration af infrastruktur. For det skyldes, at et væsentligt element i telepolitikken i Danmark siden 1999 har været at fremme det, der hedder infrastrukturbaseret konkurrence, og derfor har det været vores sigte med ønsket om fusionskontrol netop at undgå, at man ved fusioner og opkøb sikrer en større mængde infrastruktur til det største selskab og dermed svækker den infrastrukturbaserede konkurrence. Og derfor lægger forslaget op til, at hvis omsætningsgrænsen er under 100 mio. kr., er det altså en mulighed med det her forslag, hvor det hidtil har krævet en omsætningsgrænse på over 100 mio. kr.

I høringssvarene er der også rejst en række spørgsmål om den konkrete udformning, som flugter med det, jeg sagde om det infrastrukturbaserede, altså om det også skal gælde for virksomheder, hvis ikke de ejer infrastruktur, og det kan jeg sige at vi gerne vil kigge nærmere på under udvalgsarbejdet fra Venstres side. Princippet er vi grundlæggende enige i, men er modellen skruet helt rigtigt sammen? Det vil vi gerne kigge nærmere på.

Endelig udmønter forslaget en del af aftalen om turisme fra sidste år, helt præcis den del, der giver kommunerne mulighed for at tilbyde turister adgang til gratis, altså skatteyderbetalt, wi-fi. For Venstre har det været vigtigt, at kommunerne ikke selv skal kunne agere som teleselskab, men har mulighed for at købe en løsning af en privat udbyder. For at forhindre, at dette tilbud til turister svækker investeringsviljen på det private marked, synes vi, der er fundet en fin balance, i forhold til at tilbuddet begrænses til 1 times varighed om dagen. For ellers er der jo en risiko for, at det såkaldte gratis – læs: skatteyderbetalte – tilbud fjerner lysten til at investere, og dermed risikerer det at hæmme udbygningen af mobil- og bredbåndsnettet i Danmark, som vi jo ellers har brug for.

Det er selvfølgelig også værd at bemærke, at der i øjeblikket arbejdes i EU-regi med fælles regler, bl.a. det, der bliver kaldt Roam like Home, som betyder, at man ikke skal betale mere for sin dataforbindelse i et andet EU-land end i ens eget land. Det ligger jo nok nogle år ud i fremtiden, inden det sker, så det er fint nok, at vi giver den mulighed.

Alt i alt er det et forslag, som vi i Venstre mener trækker i den rigtige retning, og derfor kan vi tilslutte os det. Er alle problemer så løst med dette forslag? Nej, der er fortsat brug for yderligere initiativer for at sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark, og det er vi klar til fra Venstres side, men vi støtter som sagt forslaget, da det er et skridt i den rigtige retning. Og jeg lovede at sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Regeringen arbejder målrettet på at forbedre den digitale infrastruktur i Danmark. Vi skal fokusere på at lette vejen for endnu større udbredelse af god internetdækning, og det kræver, at vi også tør gå nye veje. I dette lovforslag lægges der nye veje frem til netop at fremme bedre bredbånd i Danmark ved at forbedre og udnytte allerede eksisterende muligheder lidt bedre end det, vi gør i dag.

Vi hører ofte, at hurtigt internet i hele Danmark er afgørende for væksten i samfundet, og vi er i regeringen enige i den betragtning, og vi arbejder hele tiden på over for teleselskaberne at stille de rette krav og indgå i de rette samarbejder netop for at blive endnu bedre forsynet med bredbånd. Med L 157 skaber regeringen mulighed for, at det kan lade sig gøre, og så håber vi, at erhvervslivet følger op.

Lovforslaget har tre dele. Den ene del giver selskaber lov til at bruge andre selskabers infrastruktur, hvor der er plads til det, mod betaling naturligvis, og på den måde udnyttes ressourcerne bedre, og omkostningerne bringes ned, når infrastrukturen udvides. Det er dyrt at udvide bredbåndsinfrastrukturen, og derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at gøre det lettere. Med lovændringen, hvor selskaber fremover skal kunne købe sig ind på ledig plads hos hinanden, håber vi at infrastrukturen bliver udvidet hurtigere.

Med lovforslaget udvider vi også fusionskontrollen på telemarkedet. Telemarkedet er jo helt særligt ved, at der ikke er ret mange spillere på markedet. Alle oplever, at der er høje omkostninger ved at etablere infrastruktur, og at det tager lang tid, før investeringer er tjent hjem igen. Det er nødvendigt at sikre god konkurrence på markedet. Ingen er interesseret i, at vi ender med monopol. Vi finder, det er nødvendigt med særlig kontrol af fusioner, også selv om det er mindre selskaber, der indgår i fusionen, bl.a. fordi den infrastruktur, man får med i et opkøb eller en fusion, kan være betydelig mere værd end det, omsætningen viser.

Den tredje del af lovforslaget er, at kommunerne kan tilbyde turister 1 times gratis wi-fi om dagen. Internettet er en del af fremtidens turisme, og derfor er det oplagt, at turister i Danmark også skal have adgang til det. Ikke desto mindre er det vigtigt, at det ikke kommer til at gå ud over de private teleselskaber. Derfor er der lagt vægt på at udforme loven, så kommunerne ikke konkurrerer med teleselskaberne, og at kommunerne naturligvis skal betale teleselskaberne for, at de stiller wi-fi til rådighed. Erfaringerne fra Helsingborg, hvor man et stykke tid har haft en lignende model, er, at det ikke har haft negative konsekvenser for teleselskaberne, og derfor er jeg også tryg ved, at det kan fungere i Danmark.

Det klare budskab, regeringen sender med dette lovforslag, er, at vi lægger os i selen for at udvide og udvikle den digitale infrastruktur i hele Danmark. Nu er det så op til erhvervslivet at fortsætte deres gode arbejde med at skabe en digital infrastruktur i verdensklasse. Vi skal have god og solid internetforbindelse i hele landet, og forslaget her trækker os i den rigtige retning.

Socialdemokraterne støtter naturligvis forslaget, og samtidig skal jeg oplyse, at De Radikale også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Her har vi et lovforslag, som omhandler flere forskellige ting, og de ting, jeg vil behandle i min tale, er det om fælles udnyttelse af passiv infrastruktur, noget om det med sektorspecifik fusionskontrol og så gratis wi-fi på turismeområdet. Det er jo dele, der er lavet aftaler om – både om vækstplaner og turisme – så på den måde kan jeg allerede afsløre, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget, da vi jo selv er med i de aftaler, som delvis udmøntes her.

Den første del er så det om udnyttelse af passiv infrastruktur, som skal ske på tværs af forsyningsområder. Man kan sige, at det kort sagt handler om, at der f.eks. skal kunne rulles fibre igennem kloakker eller, hvis det er vandselskaber, igennem andre passive infrastrukturer, som de har. Det er naturligvis med til at gøre det billigere, i forhold til at man ikke skal bruge så mange penge på graveomkostninger, som jo er den helt store omkostning, når man nu graver hurtigt bredbånd ned i jorden. Og vi synes da, det er rigtig positivt, at der kommer det her tiltag, som gerne skulle gøre det mindre omkostningstungt at lave bredbånd, forhåbentlig også i landdistrikterne; det kan man da i hvert fald håbe på.

Men der er dog en ting, som jeg vil nævne som en ting, vi gerne vil have undersøgt noget mere igennem udvalgsarbejdet. For der er en ting, som bekymrer, og det er, at man med det her forslag også giver adgang til, at en teleoperatør kan få adgang til en anden teleoperatørs passive infrastruktur. Altså, et eksempel er, at hvis Syd Energi har ledig kapacitet i deres infrastruktur, skal TDC eller andre selskaber kunne få mulighed for at putte deres netværk rundt i de samme tomrør. Og det tror jeg da kan være en bremse i forhold til investeringer, for hvis man kommer ud i et område, hvor man måske har et potentielt marked, og ved, at de andre kan udnytte ens infrastruktur med det samme, så kan det altså være en bremse for det; så er der måske ikke samme interesse i at booste nyt internet ud i de områder.

Så ved jeg godt, at det ligger som en del af forslaget, at man selvfølgelig kan få betaling for det, men det gør jo trods alt rent teknisk det – i det eksempel, jeg brugte – at et selskab i så fald ville være fri for at gøre en masse investeringer, men i stedet kunne gøre det til variable omkostninger. Det kunne godt være, at man på den måde lukrerede på det og deri kunne se en forretningsmodel, der var bedre for virksomheden, altså ved at man får variable omkostninger i stedet for nogle store, tunge investeringer, som det trods alt er at investere i bredbånd.

Så jeg kan godt frygte for, at det her giver et mindre incitament til at investere, men det er så noget, jeg gerne vil have boret lidt i under udvalgsarbejdet. Men grundlæggende synes jeg, det er et godt tiltag, at man giver adgang til passiv infrastruktur.

Ideen om fusionskontrol synes vi også er rigtig positiv i Dansk Folkeparti. Det er noget, vi tidligere har behandlet beslutningsforslag om, sådan som Venstres ordfører også nævnte det. Vi synes da, det er udmærket, at man får udvidet rammerne for det, så vi også kan få hegnet ind, at det kan have stor betydning, hvis der kan være små selskaber, som har en betydelig infrastruktur, men måske ikke har et stort kundegrundlag eller en stor omsætning, men stadig væk godt kan have et problem, i forhold til hvis det er en ledende markedsaktør, som køber de her selskaber. Så det er fint, at man får det med igennem fusionskontrollen.

Så er den sidste del, jeg vil nævne, det om turismen, som udmønter dele af den vækstplan, der er lavet for dansk turisme, som vi er med i fra Dansk Folkepartis side. Den giver mulighed for, at kommunerne kan stille gratis wi-fi til rådighed 1 time om dagen pr. enhed i begrænsede områder, som så også skal have relation til international turisme. Det er også et udmærket tiltag, der har været efterlyst fra kommunernes side, så det synes vi da er godt, og det er jo med til at gøre Danmark mere attraktivt for turisterne. Jeg må dog sige, at man så må håbe, at det er turismemål, som også kan dækkes inden for den time. Jeg tror, at det kunne være en lidt dårlig oplevelse for en turist, hvis det er noget, der måske tager 2 timer at se, og vedkommende så kun har mulighed for at få wi-fi i 1 time.

Men det er jo klart, at det er en balancegang, i forhold til at det ikke skal ødelægge markedet for de operatører, der er der i forvejen, så de ikke gider at investere. Så man skal selvfølgelig finde en balancegang i det, og det er fint, at man får det sat i gang med de rammer, der er nu, og så må man jo evaluere senere hen, om der eventuelt skal være en dispensationsmulighed for enkelte turistmål, hvor der måske kan være et behov for, at det skal være i 1½ eller 2 timer. Men grundlæggende er jeg med på, at det ikke duer, at der er fuld og fri adgang i store byområder, fordi det ødelægger markedet fuldstændig.

Men med de ord kan jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører. Jeg forstod, at fru Auken var dækket af den socialdemokratiske ordfører, men så dukkede hun op alligevel. Det er fru Ida Auken.

Og det er værre endnu, fordi da den radikale ordfører ikke kan være til stede, er jeg er standin for en radikal ordfører. Det bliver værre og værre. Nå, men jeg skal i hvert fald læse følgende tale op, og den er ikke lang, så det er ikke nogen stor forstyrrelse af programmet.

Når et firma skal udrulle bredbånd, udgør omkostningerne til at grave 80 pct. Dette forslag skal være med til at tage tomrør i brug og dermed begrænse omkostningerne, så vi forhåbentlig får udrullet fiber til flere danskere. Derudover styrker vi fusionskontrollen på telemarkedet, og det kan vi jo også bifalde fra radikal side, så vi sikrer, at også små fusioner ikke forvrider konkurrencen. Sidst, men ikke mindst, får kommunerne mulighed for at stille wi-fi til rådighed for turister, og det støtter vi også.

Lovforslaget er en udmøntning af to brede aftaler, og vi vil her til slut gerne takke de øvrige partier i Folketinget for det gode samarbejde.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Der er jo indgået en aftale, som SF også indgår i, og derfor vil vi støtte forslaget. Jeg har lyst til at komme med en enkelt kommentar om ønsket om, at vores bredbåndssystem kommer i verdensklasse, for der tror jeg nok, at vi skal lidt længere frem end det her. Der er i hvert fald lande, der nok kan prale af – også lande, vi ikke plejer at sammenligne os med, f.eks. Sydkorea – at være mere i verdensklasse, end vi er. Verden slutter heldigvis ikke her, og indsatsen for virkelig at få bredt vores bredbåndsnet ud og med stor hast er en for SF absolut prioriteret opgave.

Det gode ved det her forslag er jo, som andre har nævnt, men jeg vil også nævne det, det der med, at man har adgang til tomrør, og også det, at man faktisk i særlige tilfælde kan bruge andre firmaers infrastruktur. Det forstod jeg på Dansk Folkepartis ordfører blev gjort til et problem. Sådan som jeg har forstået forslaget, og sådan som jeg har forstået vores aftale, handler det jo ikke om, at man kan være fribytter. Det handler jo ikke om, at man, hvis man bruger et andet firmas infrastruktur, så skal slippe billigere. Det er jo ikke konstruktionen, det er jo ikke tankegangen i det, men det er tankegangen , at vi skal være rationelle. Når vi ved, at vi har problemer med at få nettet ud i yderområderne, så er vi nødt til at være rationelle, og derfor er vi også nødt til at have den mulighed, at man kan bruge andres net eller systemer. Og det støtter jeg meget, for ellers er jeg ikke sikker på, at vi kommer ud i yderområderne, og det tror jeg alle partier faktisk er enige om – og det ved jeg alle partier er enige om – at vi skal gøre hvad vi kan for.

Med hensyn til fusionskontrol, vil jeg sige, som andre har sagt, at vi har en sektor, som er lidt skæv, og derfor har vi brug for en skærpet fusionskontrol, og det er jo det, vi indfører her. Jeg er også glad for, at vi er enige om, at der skal være en ekstra fusionskontrol her.

Det sidste var så det med turismen. Jeg kunne godt have ønsket mig, at man var lidt mere large end blot at give den her time. Det var det, vi kunne blive enige om. Jeg synes godt, at kommunerne kunne få lov at give meget mere. Jeg tror, at det turismemæssigt er meget fornuftigt, at man må få lov til at give gratis wi-fi, og jeg tror, at det er noget, som i løbet af få år bliver så efterspurgt, at vi kommer til at lave det om. Men så kan man jo sige, som jeg ved andre politikere har sagt før mig, at så kan vi altid lave det om. Vi støtter forslaget.

Der er lige en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Grunden til, at jeg tager ordet i en debat om en aftale, vi ellers er fælles om, er netop det der med yderområderne. Jeg vil bare uddybe det, der er min bekymring. Hvis man tager et område omkring Herning som f.eks. Ørre, hvor der er dårlig dækning i dag, tror jeg, at alle er enige om, at det er godt at få dækning i de her områder. Det, jeg frygter, er jo blot, hvis et selskab som EnergiMidt, som dækker området, vælger at rulle tomrør ud for at dække de her selskaber, fordi de kan se, der kan være en forretningsmodel, fordi de temmelig sikkert kan dække langt de fleste kunder i området. Hvis de samtidig kan se, at andre selskaber kan komme og snylte for en variabel omkostning, men ikke skal have de langsigtede, store investeringer, men stadig væk kan dække de samme kunder, så er min frygt blot, at så vil EnergiMidt lade være med at dække det område, fordi andre selskaber kan komme ind på samme tid og udnytte den her infrastruktur.

Det er blot det, jeg gerne vil have belyst yderligere i udvalgsarbejdet, for jeg er sådan set enig i ambitionen om, at vi skal ud i yderområderne. Jeg vil blot have en forsikring for, at det ikke er det modsatte, der sker, for jeg kan godt frygte, at man ikke vil ud i de områder, hvis man åbner for, at konkurrenterne samtidig kan puste deres ting med rundt i de samme rør.

Ordføreren.

Jeg forstår sådan set godt bekymringen. Jeg mener bare ikke, det er sådan, vi har strikket det sammen. Jeg mener, det fremgår af forslaget, at man ikke kan komme i den situation, for selvfølgelig skal der betales en pris, der afspejler realiteterne, så man ikke får en sådan situation, men lad os se på det i udvalget. Det er måske et bedre sted at gøre det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg kan også kort sige, at Enhedslisten også støtter det forslag, der ligger her, og betragter det trods alt som en udvidelse af mulighederne og en forbedring. Når jeg siger trods alt, er det, fordi jeg i virkeligheden mener, at det med 1 times wi-fi er småligt.

Men jeg synes også, at man er for håndsky over for at lade det offentlige spille en større rolle i det her. Vi har jo faktisk accepteret, at på Bornholm skal det offentlige spille en større rolle, dvs. kommuner og andre offentlige instanser, for at få udrullet bredbåndsforbindelser. Jeg mener i virkeligheden, at det burde være sådan i hele landet. Nu prøver vi så at få selskaberne til at samarbejde, og vi prøver at undgå, at der bliver monopol osv., men det er alt sammen en slags forsvarsmekanismer imod markedet, som altså her ikke opfører sig så fornuftigt. Sammenlignet med vandrør, sammenlignet med jernbane, sammenlignet med alt muligt andet er det jo netop, fordi vi har et offentligt monopol på områderne, at det fungerer fornuftigt og billigt og til alles glæde. Tænk sig, hvis vi skulle have tre vandrør liggende ved siden af hinanden, eller hvis vi skulle have dobbelt jernbanespor – ja, det kan være en god idé, særlig i Nordjylland – men altså flere selskaber, der har deres egne jernbanespor. Det ville være tåbeligt, men det har vi altså alligevel her. Når det gælder infrastrukturen inden for it-området, inden for bredbånd, accepterer vi, at der skal være forskellige jernbanespor. Det er sådan set lidt spild.

Nu er min tidligere legekammerat som finansminister, formanden for Folketinget, gået. En af de største fejl, han har lavet i sin tid, var, da han solgte TDC, fordi han dermed også solgte hele kobbernettet og dermed også solgte infrastrukturen i vores moderne kommunikationsmidler. Nu er vi ved at vokse helt fra det, for nu er kobbernettene også mere eller mindre ved at være outdated. Men det der med, at der er nogle ting, der er så vigtige for samfundet i sin helhed, at vi sørger for, at det er det offentlige, der stiller det til rådighed, skal man ikke være så håndsky over for. Det er faktisk det, der nogle gange giver enormt store fremskridt og gør det til den bedst mulige pris og den bedst mulige kvalitet for alle.

Så det var bare den enkelte kommentar, men vi er jo med i aftalerne om det her, og derfor støtter vi det selvfølgelig.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, som ordfører.

Det her lovforslag gennemfører EU's infrastrukturdirektiv, og så gennemfører det også vækstplanen for digitalisering af Danmark, som vi i Liberal Alliance er med i.

Lovforslaget indeholder også et element fra aftalen om vækstplan for turisme, som LA ikke er med i. Det er det element, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde gratis wi-fi til turister. Vi synes principielt, at det er dårlig stil, at man i et sådant lovforslag, som indeholder elementer fra forskellige aftaler, hvoraf vi f.eks. er med i én aftale, men ikke i en anden aftale, lægger det sammen i ét lovforslag. Det synes jeg ikke man bør, for det kan jo tvinge os til at stemme for noget, som vi ikke har været enige i, og derfor synes vi også, at det element med gratis wi-fi for kommunerne burde pilles ud af det her lovforslag.

Vi deler de bekymringer, som Dansk Folkeparti også har rejst om incitamentsstrukturen ved at lave sådan nogle infrastrukturinvesteringer, hvis andre kan få lov til at bruge dem senere hen. Det er nogle ting, som vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet.

Men vi er selvfølgelig positive over for den del, som vi er med i, digitaliseringsaftalen for Danmark, men vi synes, at det element med gratis wi-fi, som kommer fra en anden aftale, bør pilles ud, da vi ikke er med i den aftale. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal takke for opbakningen til lovforslaget og vil benytte lejligheden til at glæde mig over, at vi implementerer endnu en del af vores store turismeaftale, som giver mulighed for at give turisterne en god oplevelse, ved at de kan få adgang til nettet, allerede når de kommer til landet. Det synes jeg er rigtig godt at vi nu har indgået en aftale om. Vi laver ligeledes en aftale om at implementere EU-direktiver og andet, der gør, at vi vil få udbredt bredbåndsnettet mere effektivt, og det er der jo kun grund til at glæde sig over.

Jeg vil sige, at jeg godt forstår problematikken, som Dansk Folkeparti og andre rejser, i forhold til om man nu risikerer, at der ikker er nogen, der tør at være first mover, så alle vil sidde og vente på alle. For hvorfor skulle man påtage sig de initiale investeringer og andet, hvis nogle andre vil gøre det?

Der vil det jo blive indrettet sådan, at den problematik vil der netop blive taget højde for i den pris, som det vil koste at leje sig ind i eventuelle tomrør, så det sikres, at der hele tiden vil ske investeringer derude. Og hvis Folketingets partier skal betrygges med yderligere eksempler og andet, gør vi det gerne i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Men endnu en gang mange gange tak for opbakningen til lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)