Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 25.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Tak for det. I dag skal vi behandle et lovforslag, som vil gøre det nemmere for borgerne at stemme til valgene, og samtidig vil vi lette de administrative byrder for både kommuner og partier i forbindelse med et valg. Begge dele lyder jo rigtig godt, og jeg tror ikke, jeg overrasker nogen ved allerede nu at afsløre, at Venstre har tænkt sig at stemme for lovforslaget.

I forbindelse med de seneste valg har der vist sig nogle uhensigtsmæssigheder ved den nuværende valglovgivning, og det har så givet anledning til, at vi sammen med regeringen og de øvrige politiske partier i Folketinget har indgået en politisk aftale om at modernisere valglovgivningen. Dette lovforslag udmønter så denne aftale.

Lovforslagets elementer kan deles i to kategorier. Den ene kategori vedrører hensynet til vælgere og de såkaldte stillere og indeholder følgende forslag:

For fremtiden skal man allerede kunne stemme fra kl. 8.00 om morgenen på valgdagen. Det betyder jo, at flere vil få muligheden for at stemme, inden de møder på arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig også afhjælpe problemet med de lange køer om aftenen på valgstederne, og samtidig yder vi en bedre service til de mange vælgere, der jo heldigvis har et arbejde.

I dag kan folk brevstemme 3 måneder før valget, men man har først det fulde overblik over, hvilke partier der stiller op til valget, langt senere, nemlig 4 uger før valgdagen. Derfor vil tidspunktet for, hvornår man kan begynde at brevstemme, og tidspunktet for, hvornår kandidatlisterne er godkendt og dermed offentligt kendt, fremover være sammenfaldende. Det betyder jo så også, at navnene på de enkelte kandidater er kendt, så forhåbentlig vil der komme flere brevstemmer, der vil være personlige stemmer.

Oplysninger om, hvilke kandidater og kandidatlister der stiller op til valgene, skal ikke kunne gøres offentligt tilgængelige via aktindsigt, før kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort. Og så omhandler lovforslaget også, at stillerlister til kommunale og regionale valg og til folketingskandidater uden for partierne ikke længere skal være offentligt tilgængelige af hensyn til at beskytte stillernes politiske overbevisning mod offentliggørelse.

Den anden kategori af lovforslaget letter så de administrative byrder for kommuner og partier og indeholder følgende tiltag:

Sidste frist for at brevstemme her i landet fremrykkes med 1 dag til tre hverdage inklusive lørdag før valgdagen for alle valgtyper. Valgbestyrelsens formand kan fremover afvise at modtage kandidatlister til kommunal- og regionalvalg, der åbenbart ikke opfylder de formelle krav, og den gældende regel om, at der er en pligt til at lade sig opstille til kommunale og regionale valg, altså det, vi kalder borgerligt ombud, foreslås afskaffet. Reglen har ikke nogen betydning i praksis. Heldigvis er det sådan, at der ikke er nogen, der bliver tvunget til at stille op. Vi er ganske mange, der gør det helt frivilligt.

Som det sidste er det ikke længere nødvendigt for kandidatlister, der allerede er valgt ind i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, at samle stillere igen for at kunne stille op til næste valg. Det var jo et forslag, som Dansk Folkeparti kom med for nogen tid siden. Vi behandlede det her i salen den 16. maj 2013, og dengang var der nærmest ingen ende på, hvor meget kaos det ville give, og hvor forfærdeligt det ville være. Ikke mindst hr. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne talte om, at der ville være en urimelig forskelsbehandling mellem nye partier og gamle partier, og jeg ved ikke hvad. Derfor glæder det selvfølgelig Venstre, at regeringen nu har skiftet holdning i det spørgsmål og derfor i dag mener noget andet, end man gjorde den 16. maj 2013. Det er glædeligt.

Hvad der ikke er så glædeligt, er den automatreaktion, der desværre er i Folketinget ved beslutningsforslag, der pr. definition er noget, der skal stemmes ned. Sådan er det sikkert også, når regeringen har en anden farve. Det er egentlig lidt ærgerligt, at vi ikke er bedre til at tage en fordomsfri debat om indholdet af de beslutningsforslag, der fremsættes. Det kunne jo godt være, at der kom noget fornuftigt en gang imellem, selv om det er fra et oppositionsparti.

Men altså, Venstre stemmer for lovforslaget. Der er tale om fornuftige ændringer af valglovgivningen, og vi er jo også en del af den politiske aftale, der er indgået.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og så er det hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne, som ordfører.

Vi evaluerede jo kommunal- og regionsvalget i 2013, og den evaluering viste, at der er behov for ændre vores valglov på nogle områder. Derfor har regeringen og de øvrige partier i Folketinget indgået en aftale, som vi nu udmønter med det her lovforslag. Formålet er ret nobelt, nemlig at skabe de bedste vilkår, når der afholdes valg, både for vælgerne og de opstillede kandidater, men jo egentlig også for kommunerne, som oplever et stort administrativt pres på selve valgdagen.

Lovforslaget handler i bund og grund om at justere og tilpasse rammerne for valget, så det bliver nemmere at stemme og mindre besværligt for kommunerne at administrere. Der er for mig at se tre fordele ved lovforslaget.

For det første bliver det lettere at stemme. Det vil helt konkret blive lettere for os alle sammen at komme ned og stemme, og med lovforslaget vil afstemningsstederne allerede åbne kl. 8 om morgenen. Det giver mulighed for at stemme, inden man tager på arbejde, hvilket er praktisk for nogles vedkommende, og jeg tror især, det i fremtiden bliver lettere for en række børnefamilier at stemme. Hvis man f.eks. skal aflevere børn i vuggestue, børnehave eller skole, vil der være mulighed for at komme ned i gymnastiksalen og stemme bagefter. Det bliver også lettere at stemme, når man har fået fri fra arbejde, for når borgerne kan stemme på flere tidspunkter i døgnet, betyder det også, at der på valgdagen bliver taget noget af de typiske spidsbelastninger og de kødannelser, som vi ser mellem kl. 16 og kl. 19 om aftenen.

Det næste fordel handler om stemmespild, for forslaget tager også højde for, at alle kandidatlisterne ikke altid er offentliggjort, når man afgiver sin stemme. Det betyder, at der er nogle kandidater, der kan gå glip af personlige stemmer, fordi det simpelt hen endnu ikke er muligt at vide, om man kan stemme på dem. Andre gange har det vist sig, at medierne gennem anmodning om aktindsigt offentliggør en ikkegodkendt kandidatliste, og det er med til at vildlede borgere, som ønsker at brevstemme. For hvis borgerne stemmer på en ikkegodkendt kandidat, vil deres stemme jo være ugyldig. Så for at sikre, at de opstillede kandidater bliver ligestillet, og at borgerne undgår, at deres stemme bliver spildt, ja, så harmonerer vi fristen for godkendelse af kandidatlisterne og fristen for tidligste brevstemmeafgivning. På den måde er reglerne helt klare for vælgerne, når de skal stemme, og dermed undgår vi stemmespild. Samtidig bliver kandidaterne ligestillet i forhold til brevstemning.

Forslaget betyder endelig, at vi på en række områder letter det administrative arbejde for kommunerne og partierne. Partier og lister, som er valgt ind i kommunalbestyrelsen, bliver med den her aftale og det her lovforslag fritaget for kravet om indsamling af stillerunderskrifter, ligesom det bliver lettere at anmelde valgforbund.

Derudover oplever kommunerne de sidste dage af brevstemmeperioden et enormt tryk som følge af det voksende antal brevstemmer, vi ser. Derfor fremrykker vi nu fristen for afgivning af brevstemmer med 1 dag, for det vil mindske antallet af brevstemmer, der først når frem på selve valgdagen, væsentligt. Det vil altså lette kommunens opgave med at afhente brevstemmerne uden for åbningstid om morgenen, inden valghandlingen starter, og så efterfølgende få dem sorteret og distribueret til de rigtige valgsteder.

Med de bemærkninger skal jeg meddele, at Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jamen jeg vil bare glæde mig over, at hr. Simon Kollerup er kommet til fornuft og godt kan forstå, at det giver mening, at et parti, der er indvalgt i kommunalbestyrelsen eller i regionsrådet, ikke længere skal ud at samle 50 stillere, når partiet jo ved et valg for 4 år siden har bevist, at 4 pct. af vælgerne har stemt på partiet. Det synes jeg er rigtig rart, og jeg vil bare gerne spørge hr. Simon Kollerup, hvad det er, der har overbevist ham om, at man godt kan afskaffe kravet om stillerlister.

Ordføreren.

Jeg er glad for den meget oprigtige – synes jeg det virkede som – interesse for mit partis holdning. Jeg synes måske, man skal huske, at det her lovforslag er en udmøntning, som jeg vist også sagde i starten af min ordførertale, af en fælles og meget bred politisk aftale, som alle partier i Folketinget står bag. Og det er selvfølgelig vigtigt, at partier for at indgå en aftale også kan se sig selv i den, og det her er jo, som Jan E. Jørgensen tidligere har været inde på, et ønske fra nogle af de andre partier, og det har vi taget med i aftalen og håber selvfølgelig også, at det kan lande fornuftigt ude i kommunerne.

Det ændrer ikke ved, at der er nogle ting, man skal være opmærksom på, når man indfører det her krav, nemlig om der er identitet, som det hedder, imellem den opstillede og indvalgte liste i kommunalbestyrelsen og så den nye, der ønsker at opstille uden at skulle samle stillere. Det giver nogle overvejelser lokalt, som man skal tage op, og det giver et ekstra arbejde for valgbestyrelsen. Men det tager vi med, og her har vi samlet hele Folketinget bag den her aftale, og det synes jeg er meget værd.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er et lovforslag, som har den fantastiske baggrund, at hele Folketinget tilsyneladende er med i en fælles aftale, og derfor burde vi måske egentlig allerede have været færdige med debatten, for det kan jo gå ret hurtigt, når alle er enige i princippet.

Naturligvis indeholder det her lovforslag også en række initiativer. Vi har jo i forbindelse med alle de valg, der har været i Danmark, haft en tradition for, at vi altid evaluerer på baggrund af de valg, der har været. Partierne evaluerer på baggrund af valgresultaterne, om de synes, det gik godt eller skidt for dem selv – det er én side af sagen. Men den anden er, hvordan de rent praktiske ting er blev gennemført: Har der været mange klagesager, der er blevet behandlet i de enkelte valgudvalg? Og er valget foregået i god skik og efter den lovgivning, der er? Derfor er det også glædeligt, at man under regeringens bevågenhed har valgt at lave et fælles initiativ om netop at få ændret nogle af de steder, hvor der er nogle uhensigtsmæssigheder i den gældende valglov. Og nogle af de her otte forskellige delelementer er måske nogle relativt små præciseringer, men alt i alt er de i hvert fald med til at sidestille valghandlingen, så den bliver gennemført ensartet i alle de forskellige kommuner og valgkredse, og det er med til at skabe gennemsigtighed, i forhold til at det er den samme baggrund, vi har, for at gennemføre valgene, hvad enten det er i kommuner, regioner, Folketinget eller EU.

Der er ordførere før mig, der har redegjort for de enkelte elementer, og jeg skal undlade at fortælle om alle otte fortræffeligheder, men jeg vil da gerne nævne det element, som der også har været lidt debat om, og det er netop punkt 7 om Dansk Folkepartis forslag, som ved gentagne lejligheder har været behandlet her i Folketinget. For vi har jo syntes, at det var lidt omsonst, at man bad allerede indvalgte kandidater om at skulle ud og få fornyet bevillinger hos vælgerne ved at skulle udfylde stillerlister osv.

Vi har jo tidligere fremsat forslag, som hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre også sagde, og dengang det var fru Margrethe Vestager, der var indenrigsminister, fik vi at vide, at det desværre ikke kunne lade sig gøre; det var en god og velment tanke, men den ville ikke have mulighed for at blive gennemført i virkelighedens verden. Men der må vi så bare konstatere, at det har den så trods alt alligevel fået nu her nogle år efter, og det er vi selvfølgelig glade for er kommet med.

Med hensyn til det her med at man fremover ikke sådan uden videre kan få adgang til stillerlister, sådan at man ikke kan bruge det, i forhold til hvem der er stillere for de enkelte partilister, vil jeg sige, at det også er noget, Dansk Folkeparti har ønsket ved flere lejligheder. Ved valget i 1998 eksempelvis var det jo sådan, at DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – tror jeg det var – i Syddanmark et eller andet sted valgte, efter at de havde fået fingrene i stillerlisterne for Dansk Folkeparti i en række kommuner, at lave nogle hjemmelavede plakater, som man hang op rundtomkring i byen, og så skrev man: Her kan I se, hvad det er for nogle fæle mennesker, der er stillere for Dansk Folkeparti.

Det var selvfølgelig en fuldstændig absurd situation, og det er også mange år siden, det ved jeg godt, men alligevel er det ganske fornuftigt, at vi nu får sikret en ordentlig tilgang til det med, at det at være stiller for et parti sådan set er en tillidssag, og at det selvfølgelig også derfor skal være med den grad af anonymitet, som der er mulighed for at gennemføre i praksis.

Så vi synes, det er en rigtig god aftale, vi har fået her. Vi har fået rigtig mange af de små udfordringer op til fornyet behandling, og vi har fået præciseret nogle uhensigtsmæssigheder i den gældende valglov, og samlet set er det her i hvert fald til gavn for det danske folkestyre. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Helge Vagn Jacobsen, Radikale Venstre, som ordfører.

Tak for det. Jeg skal ikke i detaljer komme ind på lovforslagets indhold. Det har de foregående ordførere været inde på, men jeg skal kort gøre rede for det, som vi fra Radikale Venstres side synes er vigtigt at fremhæve.

Med det her lovforslag indfører vi en række helt relevante ændringer, synes vi, med en modernisering af valglovgivningen. De vigtigste ændringer er følgende:

Åbningstiderne – det, at man åbner kl. 8.00, er en betydelig fordel. Det gør, at mange flere får mulighed for at møde op og stemme, og det giver et mindre pres på valgstederne. Alle, der har været på de store valgsteder efter arbejdstid, ved, hvor træls det kan være at stå i de her lange køer, og jeg håber, at vi med den her ændring også kan være med til at lette presset lidt om eftermiddagen og også give børnefamilier mulighed for at komme tidligt om morgenen, når man alligevel afleverer børn.

Vi er selvfølgelig åbne over for at se på, om der skulle være nogle særlige forhold på mindre øer i forhold til de her åbningstider. Det tror jeg vi vil komme til at se på i den videre udvalgsbehandling.

Den anden ting er perioden for brevafstemningen, der forkortes fra 3 måneder til 6 uger, hvilket betyder, at man som brevstemmevælger kender kandidatlisterne ved brevafstemningen, og det er en stor fordel, synes jeg. Det giver også mulighed for, at man i kommunerne får bedre tid til at håndtere de her brevstemmer, når man får 1 dag mere til det.

Endelig er der fritagelsen fra krav om stillerlister, som også blev drøftet lige før. Hvis man allerede er indvalgt i byrådet, behøver man ikke længere en stillerliste. Det vurderer vi sådan set som positivt. Det vil lette kandidaternes arbejde, og specielt, når man er indvalgt i byrådet eller regionsrådet, synes vi, at det virker fornuftigt. Det vil samtidig lempe bureaukratiet lidt ved kontrol af stillerlister.

Samlet set støtter Radikale Venstre derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge, SF, som ordfører.

Et valg skal være så lettilgængeligt som muligt, det skal være let for vælgerne at afgive deres stemme, der skal ikke være unødige administrative procedurer for opstilling, og der skal selvfølgelig være så få muligheder for fejl som muligt. Derfor er det godt, at vi med den politiske aftale og nu udmøntningen får rettet op på de uhensigtsmæssigheder, som evalueringen af de seneste valg har vist.

SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, som ordfører.

Tak for ordet, formand. For Enhedslistens vedkommende har der været to politiske problemer undervejs i de her forhandlinger, som vi skulle forholde os til. Det ene var spørgsmålet om offentliggørelse af stillerlisterne, altså at der nu, om jeg så må sige, bliver lagt en klausul på, at de bliver omfattet af offentlighedsloven, hvilket jo i praksis vil sige, at det ikke vil være muligt at få aktindsigt i stillerlister fremover. Det andet spørgsmål er jo det her, som har været diskuteret af de foregående talere, altså ophævelse af pligten til at komme med stillere, hvis man i forvejen sidder i byrådet eller kommunalbestyrelsen.

Hvad det første angår om offentliggørelse – eller rettere sagt det modsatte – af stillerlisterne, er der ligesom to hensyn, vi har skullet forholde os til her. Det ene er et grundlæggende hensyn om fuld åbenhed i valghandlingen, og det andet er hensynet til borgernes ret til ikke at få eksponeret deres politiske holdninger. Det er jo stort set umuligt at lave et kompromis mellem de to hensyn, så vi har efter grundig overvejelse og besvarelse af adskillige spørgsmål valgt det sidste.

Man kan jo sige, at det så også stemmer meget godt med den holdning, vi selv har lagt for dagen, da vi skulle gå over til elektroniske stillerlister ved valg til Folketing, hvor Enhedslisten jo var blandt de forreste, tror jeg nok vi kan sige, for at sikre, at vi fik en ordentlig beskyttelse af de oplysninger, som borgerne afgav i den forbindelse. Så på den måde synes vi, at der er bragt sammenhæng i vores synspunkt.

Det kniber så lidt mere, hvad angår det andet spørgsmål om, at partier, der i forvejen sidder i byrådet, ikke behøver at komme med en ny stillerliste. For der har jeg selv personligt, da Dansk Folkepartis forslag, tror jeg det var, blev behandlet her i salen, gået imod det med det sådan politiske rimelighedsargument, hvorfor der ikke skal være en ligestilling mellem nye og gamle partier, hvis man kan sige det på den måde.

Jeg blev så senere belært af mere erfarne kammerater, herunder fru Pernille Vigsø Bagge, der høfligt mindede mig om, at Enhedslisten faktisk tidligere i historien, altså før min tid, og den rækker jo ikke så langt tilbage, i hvert fald i Folketingssammenhæng, havde støttet et sådant forslag, så jeg måtte jo lige diskutere det lidt i gruppen igen. Sådan kan det jo gå, når man er ny og meget ivrig ordfører, altså at man ikke lige får undersøgt tingene ordentligt. Så der skulle vi jo have bragt sammenhæng i tingene, så konklusionen på det blev, at vi godt kunne støtte det her synspunkt. Hvis jeg sådan rent personligt skal finde et figenblad for at gøre det, er det jo, at vi i forbindelse med valg til Folketinget i princippet har den samme regel, nemlig at der skal partier, som sidder der i forvejen, ikke ud og bevise deres værd over for vælgerne. Så det fandt også en god, mindelig og sammenhængende løsning for vores vedkommende.

Så vil jeg bare sige til den debat, der har været, at når man hører de indlæg, der har været, især fra Venstre og Dansk Folkeparti, kan man jo få indtrykket af, at nu er vi i gang med noget, der ligner en grundlæggende samfundsforandring, ja, måske ligefrem en revolution i arbejdet omkring folkestyret. Der skal man måske tilpasse sine forventninger en lille smule. Jeg vil tro, at de udmærkede småændringer, vi foretager her, ikke får noget mærkbart resultat på det, som vel egentlig var det vigtigste, nemlig at få valgdeltagelsen endnu højere op, end den er ved valg til Folketing, kommuner osv., og i det her tilfælde især kommuner.

Men det er nogle udmærkede, fine ændringer af nogle bureaukratiske ting, og så må vi jo håbe på, at det hjælper på hele situationen omkring valghandlingen, så det også smitter af på vælgerne og de får mere lyst til at deltage.

Der er et spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen.

Det glæder mig, at en repræsentant for den yderste revolutionære venstrefløj taler om, at man skal tilpasse sine forventninger til udkommet af revolutionen. Det kan jeg kun være ganske enig i, og jeg håber, at hr. Finn Sørensen har gjort det samme. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt nærmere ind til, om hr. Finn Sørensen så har lært noget af hele den her proces, for da vi behandlede beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, var hr. Finn Sørensen jo meget spids i sine bemærkninger om, at Venstre overhovedet tillod sig at mene noget andet, end den tidligere Venstreminister hr. Bertel Haarder havde ment. Og man var på samme side som hr. Simon Kollerup, når man skulle fortælle om alle de problemer, der ville opstå, og den forskelsbehandling der ville være osv. Argumentet om, at folketingspartier jo heller ikke skal ud at samle stillere, blev sådan set også fremført ved debatten af Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men det er muligt, at hr. Finn Sørensen ikke lyttede efter på det tidspunkt. Det kan jeg jo ikke sige.

Men har hr. Finn Sørensen lært noget, og vil hr. Finn Sørensen fremover måske kigge lidt mere fordomsfrit på beslutningsforslag, der kommer fra partier, som han ellers ikke er så enig med?

Ordføreren.

Tak. Mine forventninger til den grundlæggende samfundsforandring bliver jo tilpasset, hver eneste dag jeg er her i salen og bl.a. skal diskutere med repræsentanter for regeringen og repræsentanter for det, der sådan kaldes oppositionen. Så det er en øvelse, jeg stadig gennemgår, hver eneste gang jeg deltager i en debat her i Folketinget.

Hvad angår spørgsmålet om at lære noget er jeg da ked af én insinuation, der ligger i spørgsmålet, nemlig at det skulle være, fordi det var Dansk Folkeparti, der fremsatte forslaget, at jeg gik imod det. Det synes jeg ikke er rimeligt, og hvis man går tilbage og kigger på ordførerdebatten, kan man se, at jeg havde nogle politiske argumenter i den debat. Så det synes jeg er ufint, også i betragtning af at vi jo indimellem laver fælles ting med de borgerlige partier og at vi også indimellem støtter beslutningsforslag, som kommer fra Dansk Folkeparti. Jeg kan da i hvert fald huske et forslag på handicapområdet, som vi ikke havde nogen problemer med at støtte. Så vi prøver at forholde os sagligt til indholdet.

Det, jeg har lært af det her, er, at man lige skal foretage en grundig analyse af, hvad ens parti tidligere har ment i en sådan sag, og så lige drøfte det med mere erfarne kammerater, inden man buser ud med noget på talerstolen. Tak.

Tak. Man har jo også altid lov at skifte mening. Tak til ordføreren (Finn Sørensen (EL): Nej, det er jo en vigtig debat). Okay, det var, fordi hr. Jan E. Jørgensen ikke havde markeret. Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen jeg er da glad for, at hr. Finn Sørensen har lært, at man skal forberede sig, før man går på Folketingets talerstol. Så er vi da nået et lille skridt videre.

Ordføreren.

Det er godt, at jeg kan gøre hr. Jan E. Jørgensen glad lige her op til en weekend. Det er jeg da glad for.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, som ordfører.

Lovforslaget her vil gøre det nemmere for partier, der allerede er indvalgt i kommunale bestyrelser, byråd, at genopstille. De behøver ikke indsamle stillerlister igen. Det vil gøre det muligt at stå som stiller for et parti, uden at det bliver offentligt kendt, at man gør det, således at det ligesom valghandlingen kan foretages anonymt. Og så vil lovforslaget udvide åbningstiden i stemmelokalerne til at starte allerede kl. 8.00, så folk kan nå at stemme, inden de møder på arbejde, hvis de ikke er nogle af dem, der har en forholdsvis tidlig mødetid. Der er trods alt en del mennesker, der møder på arbejde kl. 8.00 eller kl. 7.00. Men de får så også typisk tidligere fri, og så kan de nå at stemme, når de kommer hjem.

Vi støtter, at der bliver mindre papirarbejde omkring at genopstille til kommunalbestyrelser, og at det bliver nemmere for vælgerne at stemme, og derfor støtter vi dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth, Konservative, som ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter også lovforslaget, og det gør vi, fordi vi altid støtter, når det bliver nemmere, lettere og mere gennemskueligt, og når vi hjælper demokratiet og gør det lettere at deltage i en valghandling. Og det er jo det, det her handler om.

Der er en række formelle regler omkring stillerlister, og det bliver forenklet og gjort nemmere. Vi udvider åbningstiden på valghandlingsdagen til at vare fra kl. 8.00 om morgenen, altså en time ekstra, hvis der afholdes valg på en hverdag. Det kan vi også kun bakke op om. Den sidste dag, der kan brevstemmes, er der en fast åbningstid over hele landet fra kl. 9.00 til 16.00. Den dag fremrykkes lidt, så man kan nå det hele, og det kan vi også bakke op om.

Vigtigst af alt, synes jeg, i det her lovforslag er, at man nu ikke, når man er valgt ind i en kommunalbestyrelse eller i et regionsråd, igen behøver gå ud og skaffe stillerunderskrifter. Det har været fuldstændig urimeligt i vores øjne, at det tidligere var nødvendigt. Det har vi også tidligere drøftet på foranledning af Dansk Folkeparti, hvor vi støttede op om, at når man én gang er valgt, burde det ikke være nødvendigt, at man igen gik ud og beviste, at der er folk nok, der støtter en. Nu er det også pillet væk.

Så det er samlet set et glimrende lovforslag, og det støtter Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne både for den fine modtagelse af lovforslaget i dag, men egentlig også for det meget gode samarbejde, vi har haft mellem partierne i tilblivelsen af det, og den konstruktive debat. Det er vigtigt, at vi løbende udvikler vores demokrati og tænker over, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, og derfor er jeg glad for, at vi alle sammen er enige om, at det er tid til at modernisere valglovgivningen på en række områder. Det sker på baggrund af evalueringen af kommunal- og regionalvalget i 2013 og erfaringerne fra europaparlamentsvalget og folkeafstemningen, som vi havde sidste år, der har vist, at der er behov for nogle justeringer af den måde, vi afvikler valg på.

Med lovforslaget gennemfører vi ændringer, som tilgodeser vælgere og stillere, men også gør tingene lettere for de opstillede kandidatlister og for de kommuner, der administrerer valgene. Det er ændringer, som bidrager til en mere hensigtsmæssig afvikling af de fremtidige valg og folkeafstemninger, og som dermed også forbedrer vores demokrati. Skal man fremhæve en enkelt ting, kan man sige, at det, at vi grundlæggende nu får mulighed for at stemme allerede fra kl. 8.00, forhåbentlig vil gøre det nemmere for mange at deltage i valgene og sikre en fortsat høj og gerne stigende valgdeltagelse.

Vi lytter selvfølgelig også til de høringssvar, der er kommet, og derfor vil vi under udvalgsarbejdet kigge nærmere på de småøer, hvor man har rejst bekymring i forhold til fremrykning af åbningstiden. Men samlet set ser jeg frem til en positiv behandling.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.