L 146 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

(Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg, åbningstid på valgdagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (RV)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-02-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 20-03-2015
Betænkning afgivet 07-05-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-05-2015
Sat på dagsorden til 3. behandling 28-05-2015
Ministerområde:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter en politisk aftale, som regeringen og de øvrige partier i Folketinget har indgået om at gennemføre en række ændringer og moderniseringer af valglovgivningen. Det foreslås bl.a. at åbne afstemningsstederne tidligere – kl. 8.00 – så flere af vælgerne kan nå at stemme, før de går på arbejde.

Med et ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren blev der i lovforslaget efter 2. behandling indsat en henvisning til en ny undtagelsesbestemmelse for 27 navngivne småøer, som får adgang til at fastsætte, at afstemningen først begynder kl. 9.


Der blev udskrevet folketingsvalg den 27. maj 2015, hvorefter Folketingets almindelige virke, herunder den videre behandling af lovforslaget, stoppede.