Fremsat den 17. marts 2015 af
Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL),
Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL)
og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod gmo-dyrkning i Danmark
Folketinget opfordrer regeringen til at
fremlægge et lovforslag inden udgangen af 2015, som forbyder
dyrkning af gmo-afgrøder på dansk territorium.
Bemærkninger til forslaget
Efter fire et halvt års forhandling er
det endeligt blevet muligt for EU's medlemsstater at forbyde gmo'er
(genmodiciferede organismer) på eget territorium, selv om
afgrøden er godkendt på EU-niveau. Aftalen giver
medlemsstaterne muligheder for bl.a. at afvise gmo-planter eller
grupper heraf ud fra miljøhensyn.
Det er Enhedslistens opfattelse, at der er
talrige argumenter for at vedtage en dansk lovgivning, som generelt
forbyder gmo-dyrkning på dansk jord ud fra et
miljøperspektiv. Dermed sikres, at der ikke skal bruges
ressourcer på at tage stilling fra sag til sag, men i stedet
kan ansøgninger afvises med henvisning til de generelle
politikker.
Undersøgelser peger på, at
dyrkning af pesticidtolerante gmo-afgrøder øger
pesticidforbruget betydeligt, fremfor at reducere det. Dette
står i skarp kontrast til, hvad biotekfirmaerne i
årevis har lovet, nemlig et reduceret pesticidforbrug.
Det stigende pesticidforbrug på
gmo-marker skyldes, at ukrudtet udvikler resistens over for
sprøjtemidlet, såkaldt superukrudt, og det derfor
kræver langt mere gift og ofte overgang til skrappere midler
at holde ukrudtet nede.
Der kan f.eks. henvises til: »Pesticide
Use Rises as Herbicide-resistant Weeds Undermine Performance of
Major GE Crops, New WSU Study Shows« af Brian Clark ved
Washington State University, den 1. oktober 2012. »Impacts of
genetically engineered crops on pesticide use in the U. S. -- the
first sixteen years« af Charles M Benbrok, i Environmental
Sciences Europe 2012, 24:24.
Samtidig dyrkes gmo'er som monokulturer,
hvilket skaber et ikkemodstandsdygtigt landbrug, som på
længere sigt giver lavere udbytte, hvilket udløser
behov for såvel sprøjtemidler og øget
gødning.
Det samme gælder for de afgrøder,
der har fået indsplejset et gen, der producerer toxiner, der
er giftige for insekter, f.eks. Bt-toxiner. Også insekterne
bliver resistente over for giften, hvorved pesticidforbruget stiger
og landmanden må overgå til midler, der er langt
skrappere.
Se f.eks. »How GM crops have increased
the use of danger pesticides and created superweeds and
toxin-resistant insects« bragt i Daily Mail den 2. oktober
2012.
Derudover tyder undersøgelser på,
at Bt-majs kan skade sommerfugle, f.eks.
dagpåfugleøje, der lever i nærheden af marken,
og som udsættes for pollen fra Bt-majsen. Der er her tale om
en hidtil overset risiko ved dyrkning af gmo-majs.
Udover at udgøre en trussel for natur
og dyrearter udgør gmo'er en trussel mod muligheden for at
dyrke økologisk landbrug. Det skyldes, at der er stor risiko
for, at gmo-afgrøder breder sig. Gmo spredes både som
følge af planternes egen biologi og som følge af
menneskelige fejl. (Se side 107 i »Rapport fra
udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellem genetisk
modificerede, konventionelle og økologiske
afgrøder«, den 25. august 2003.)
I Canada er store områder så
forurenet med pollen fra gmo-raps, at det ikke er muligt at dyrke
økologiske raps. Erfaringer fra Spanien viser ligeledes, at
det i områder, hvor størstedelen af afgrøderne
var gmo-majs, var umuligt at dyrke økologisk majs.
(»Kan GMO og økologi forenes? «,
Økologisk Landsforening, den 22. februar 2013).
En nyere undersøgelse fra 2014 viser,
at majspollen kan bevæge sig op til 4,45 km fra
dyrkningsmarken. Det er længere end tidligere antaget. Dette
betyder, at de danske sameksistensregler ikke er
tilstrækkelig til at beskytte andre landmænd mod
ufrivillig forurening af deres afgrøde. (Hofmann, F., Otto,
M., & Wosniok, W. (2014). »Maize pollen deposition in
relation to distance from the nearest pollen source under common
cultivation-results of 10 years of monitoring (2001 to
2010).« Environmental Sciences Europe, 26(1), 24.)
Der er mange konkrete eksempler på
gmo-forurening, hvor den menneskelige faktor er
udløsende.
I 2005 kom biotekselskabet Syngenta til at
sende en ikke godkendt eksperimentel gmo-majs til opformering i
stedet for den godkendte gmo-majs Bt11. Da fejlen blev opdaget, var
stort set alt amerikansk BT11-majs forurenet med den ulovlige
BT10-majs. Gmo-forureningen havde store økonomiske
omkostninger for både amerikanske landmænd og
europæiske importører. Årsagen var en almindelig
menneskelig forbytningsfejl hos Syngenta.
I 2007 blev USA's risproduktion, som ellers er
gmo-fri, forurenet med Bayers eksperimentelle gmo-ris LL601. Da
forureningen blev opdaget, var stort set hele den amerikanske
rishøst forurenet. Gmo-forureningen kostede de amerikanske
risproducenter og deres europæiske importører over 740
mio. dollar. Årsagen til denne forurening er ukendt. Det
vurderes, at forureningen opstod i forbindelse med nogle
forsøg på marker, som Bayer gennemførte nogle
år tidligere. Ris er selvbestøvende, så det
formodes, at årsagen er en håndteringsfejl hos
biotekselskabets ansatte.
I 2009 blev Canadas
hørfrøproduktion, som ellers er gmo-fri, forurenet af
ulovlige gmo-hørfrø. Gmo'en havde forurenet
såsæden, hvilket betød omfattende gmo-forurening
og millioner af dollars i tab for Canadiske
hørfrøproducenter. Det menes, at en gmo-forsker
sendte prøver med gmo-hørfrø til
landmænd. Det er formentlig nogle af disse prøver, der
ved en fejl blev anvendt som udsæd.
I 2010 - straks efter at EU godkendte BASF's
gmo-kartoffel Amflora til dyrkning - begyndte BASF at dyrke
gmo-kartoflen i Sverige med henblik på at opformere
såsæd til brug i andre lande. I august rapporterede
BASF, at deres gmo-marker var forurenet med en ikke godkendt
gmo-kartoffel kaldet Amadea. Hele høsten fra de ni
forurenede marker blev destrueret. Ifølge BASF's hypotese
skyldtes gmo-forureningen to menneskelige håndteringsfejl i
BASF's drivhuse, den ene i 2007, den anden i 2009. Her blev fejlen
dog opdaget, inden den forurenede såsæd blev sendt
videre til resten af verden.
Disse menneskelige fejl er begået af
biotekindustriens egne ansatte og er sket på trods af det
relativt avancerede kontrolsystem, der gælder for
gmo-industriens drivhuse og forsøgsmarker. Skal
gmo-frø håndteres af travle landmænd, vil der
uden tvivl opstå mange flere af denne type menneskelige
fejl.
Biotekindustrien har ofte forsvaret
gmo-afgrøderne, med henvisning til at de giver højere
udbytte og dermed er nødvendige for at
brødføde verden. Men der foreligger ikke
dokumentation for, at gmo-afgrøder generelt set
medfører øget høstudbytte. Tværtimod
viser en sammenligning mellem Nordamerika og Vesteuropa, at
Vesteuropa har klaret sig bedre med hensyn til både
udbyttefremgang og reduceret giftforbrug til de afgrøder,
hvor Nordamerika bruger gmo-sorter og Vesteuropa dyrker gmo-frit.
(Se »Sustainability and innovation in staple crop production
in the US Midwest«, International Journal of Agricultural
Sustainability, Volume 12, Issue 1, 2014, som kan findes på
www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14735903.2013.806408.
I modsætning til biotekfirmaernes
påstande påpegede en FN-rapport fra 2013, at kun
økologi kan brødføde verden bæredygtigt,
bl.a. fordi det økologiske landbrug skaber robusthed og
mindsker landmandens afhængighed af fossile brændsler
og kemiske hjælpestoffer. Økologisk omstilling har
potentiale til at fordoble udbyttet for verdens fattigste
småbønder. Talrige projekter bl.a. i Afrika giver
efter nogle år med økologisk dyrkning en fordobling af
udbyttet. Småbønderne har ikke råd til
kunstgødning, vandingsystemer og højtydende sorter.
De har kun arbejdskraft, som netop passer til den intensive
økologiske dyrkningsform. Der henvises til dokumentation
herfor i forskellige undersøgelser fra FN, herunder
UNCTAD-rapporten »Wake up before it is too late« Denne
påviser, at gmo'er ikke alene er skadelige, men også
overflødige. (Se
www.unctad.org/en/PublicationsLibrary/ditcted2012d3_en. pdf.)
I 2014 har nye studier vist, hvordan glyfosat
skader honningbier, som vi er dybt afhængige af i landbruget
til bestøvning. Skaderne er udbredte i USA i områder
med gmo-afgrøder og er blevet et problem mange steder i
verden (se www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25063858).
Udviklingen i gmo-afgrøder globalt
går i retning mod en ny generation af gmo-afgrøder,
der er tolerante over for pesticider, som er forbudt i Europa
på grund af deres store skadevirkning på planter, dyr
og mennesker. Det er pesticider, som er beslægtede med 2,4-D,
bedre kendt som Agent Orange, som blev brugt som afskovningsmiddel
af amerikanerne under Vietnamkrigen og har forårsaget store
sundhedsproblemer (se
www.foodandwaterwatch.org/food/genetically-engineered-foods/24-d-corn/).
Der kan endvidere nævnes en række
andre effekter end miljøaspektet, som også medvirker
til at gøre gmo-afgrøder problematiske.
Frø til gmo-planter er ofte dyrere end
konventionelle frø, så der er ingen økonomiske
fordele (se side 37 i dette link:
www.foeeurope.org/sites/default/files/publications/foei_who_benefits_from_gm_crops_2014.
pdf).
Derudover er producenterne bag frø og
såsæd i stor stil blevet opkøbt af
bioteknologiindustrien, så der sker en monopolisering af det
frie marked med de deraf følgende problemer
(www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oekologi/gmo-i-oekologisk-perspektiv/2013/feb/skaber-gmo-monopoler-paa-vores-foedevarer.aspx).
Endelig kan henvises til sundhedsaspektet,
hvor sundhedsfaren forbundet med gmo-afgrøder er uafklaret.
En rapport bestilt af Fødevarestyrelsen påpeger, at
der er behov for afklaring af, om der er risiko for negative
effekter på husdyrene ved de restkoncentrationer, der kan
findes i såvel importeret som hjemmeavlet foder
(www.dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Notat_om_GM_foder_til_husdyr_20140204.
pdf).
Et omdiskuteret forsøg har i 2012 rejst
stor tvivl om gmo-afgrøders sikkerhed og sundhed som
fødevarer. Langtidsforsøg viste, at rotter fodret med
gmo-majs igennem 2 år fik signifikant flere tilfælde af
kræft og havde signifikant højere dødelighed
(»Food and Chemical Toxicology« 2012. Gilles-Eric
Séralini: »Long term toxicity of a Roundup herbicide
and a Roundup-tolerant genetically modified maize«,
www.ing.dk/artikel/undersogelse-rotter-dor-af-roundup-og-gensplejset-majs-132362).
Selv om der er rejst tvivl om
lødigheden af dette forsøg, foregår der
forbavsende få undersøgelser heraf.
Også herhjemme er der i år 2000
gennemført forsøg med fodring af malkekøer med
danske gmo-roer på Foulum. Forsøget blev stoppet
før tid, angiveligt fordi gmo-roerne rådnede og
forsøget ikke kunne afsluttes. Men de foreløbige
resultater af målinger på såvel blod som
mælk fik allerede dengang Enhedslisten til at konkludere i
modstrid med forskerne bag, at der var negative effekter på
køerne. Forsøget blev aldrig genoptaget, og dansk
produktion af gmo-roer blev sat i stå.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod gmo-dyrkning i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 95)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.