B 87 Forslag til folketingsbeslutning om afgift på brændeovne i kollektivt energiforsynede områder.

Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 27-02-2015

Fremsat den 27. februar 2015 af Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL), Finn Sørensen (EL) og Frank Aaen (EL)

20141_b87_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 27. februar 2015 af Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL), Finn Sørensen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afgift på brændeovne i kollektivt energiforsynede områder

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en afgift på ejerskab til eller brug af brændeovne i huse, der ligger i områder, som er omfattet af en kollektiv energiforsyning som f.eks. fjernvarme eller naturgas, med henblik på at begrænse afbrænding af biomasse og heraf følgende luftforurening i byområder.

Bemærkninger til forslaget

Brændeovne udgør en væsentlig kilde til luftforurening. Røg fra brændeovne indeholder partikler og andre sundheds- og miljøskadelige stoffer bl.a. tjærestoffer (også kaldet PAH), dioxiner og flygtige organiske forbindelser (også kaldet VOC). Partiklerne anses ifølge Miljøstyrelsen for at være det største problem rent sundhedsmæssigt.

Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet medfører danskernes brændefyring knap en tredjedel af den luftforurening, som vi selv bidrager med inden for landets grænser. Dette svarer ifølge centeret til 8 pct. af den samlede luftforurening, som borgerne udsættes for, idet vor egen forurening anslås til at udgøre 25 pct. af den samlede luftforurening, mens resten - 75 pct. - kommer fra udlandet. Centeret anslår dermed, at brugen af danske brændeovne og pillefyr har ansvaret for 8 pct. af de for tidlige dødsfald, der skyldes luftforurening, dvs. 200-250 mennesker pr. år, hvilket placerer brændefyring i top på listen over danske luftforurenere.

Hertil kommer, at brændefyring generelt fører til CO2-udlednig til atmosfæren, dog afhængigt af den biomassekilde, der anvendes. Bruges træ baseret på tømmer eller importerede træpiller, kan det ikke udelukkes, at CO2-effekten er højere, end hvis den tilsvarende varme blev produceret på et kulfyret kraft-varme-værk. At kalde brændeovne for en CO2-neutral vedvarende energikilde holder ikke.

Endelig udhuler brugen af private brændeovne økonomien i den kollektive energiforsyning.

Der kunne overvejes et generelt forbud mod brug af brændeovne. Men dels er brug af brændeovne indtil videre ofte en nødvendig og acceptabel varmekilde uden for de kollektivt forsynede områder, dels vil det være urimeligt at kræve eksisterende brændeovne fjernet.

Sigtet med beslutningsforslaget er således dels at begrænse udbredelsen af nye brændeovne i områder, som har kollektiv energiforsyning, dels at begrænse brugen hos de mange, som har installeret en brændeovn, selv om de er bosat i et område med kollektiv energiforsyning.

Dette taler for dels en afgift på køb eller ejerskab af en brændeovn, dels en afgift, der er knyttet til energiproduktionen fra brændeovnen, og som skal være på et niveau, så der ikke kan opnås en økonomisk fordel i forhold til den varme, der kan leveres via det kollektive net.

En afgift kan eventuelt tage hensyn til, om brændeovnen er svanemærket og/eller har røggasrensning.

Enhedslisten vil ikke pege på konkrete løsninger, men henvise til en række fremlagte forslag, der ser på begge disse aspekter. Det overlades til regeringen at udarbejde et konkret forslag til et koncept for et afgiftssystem.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afgift på brændeovne i kollektivt energiforsynede områder.

(Beslutningsforslag nr. B 87)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.