Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 24. april 2015, hvor forslaget blev behandlet sammen med beslutningsforslag nr. B 80, B 81 og B 82. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet henviser til, at Vederlagskommissionen, der er nedsat på baggrund af beslutningsforslag nr. B 96, folketingsåret 2013-14, om udmøntning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere, endnu ikke er kommet med sine anbefalinger. Flertallet vil afvente Vederlagskommissionens anbefalinger, inden der tages stilling til spørgsmål om ministres og folketingsmedlemmers fremtidige vederlag og pensionsforhold.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det rimeligt, at politikernes pensionsalder også følger resten af befolkningens. Dette har Dansk Folkeparti også tidligere foreslået, og det bakker Dansk Folkeparti fortsat op om. Dansk Folkeparti vil gerne se på, hvordan man får justeret området, og Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for at finde løsninger på området. Der er set skiftende ministerrokader i denne regeringsperiode, og der er også tidligere behandlet forslag i salen om dette emne. Der var f.eks. en tidligere skatteminister, som havde siddet 53 dage på posten og så ikke længere var skatteminister, men pludselig kunne få et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1,7 mio. kr. Den nuværende regering har sammen med et flertal i Folketinget gennemført en række reformer, heriblandt skattereformen, som forringede de økonomiske vilkår for nogle af dem, der har mindst i samfundet, heriblandt overførselsindkomsterne. Regeringen og flere andre partier har så vedtaget at nedsætte Vederlagskommissionen. Det interessante er så, at inden kommissionen overhovedet har fremlagt sit arbejde, har et flertal i Folketinget givet hinanden hånden på at følge kommissionens anbefalinger. Dansk Folkeparti forudsætter naturligvis, at alle ændringer af politikeres pensionsordninger sker på en sådan måde, at grundlovens krav til beskyttelse af ejendomsret iagttages.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at ministres og politikeres pensions- og lønforhold er alt for lukrative i forhold til almindelige menneskers forhold. Det er urimeligt, når samme politikere på tværs af partier mener, at almindelige lønmodtagere skal blive længere på arbejdsmarkedet eller i øvrigt skal holde for. Samtidig kan det betyde, at politikere mister fornemmelsen af, hvordan den almindelige hverdag for en gennemsnitlig borger hænger sammen. Enhedslisten har forstået, at Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at tage stilling til dette spørgsmål, men henviser til en lønkommission, som arbejder på spørgsmålet. I den forbindelse ønsker Enhedslisten at påpege, at man i den politiske aftale vedrørende nedsættelse af denne kommission har aftalt, at man vil stemme for kommissionens konkrete forslag uanset indholdet. Dette er en nyskabelse i dansk politik, og Enhedslisten mener, at det er at løbe fra ansvaret som folkevalgt.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget. Mindretallet mener, at politikeres løn- og pensionspakke bør ses som et samlet hele, hvorfor hverken blind tiltro til kommissioner eller løsrevne enkeltforslag er rette fremfærd. En reformering af politikeres lønpakke vil være på sin plads, men politikerne må selv tage ansvar for reformerne, og udgangspunktet må være, at den samlede ramme for løn, pensioner og eftervederlag skal bevares på det niveau, den har i dag. Reformerne kunne dog rimeligvis mindske størrelsen på pensioner og eftervederlag for til gengæld at flytte midlerne til løndelen, så man får betaling, mens man gør en indsats, i stedet for at få den, når man ikke gør en indsats. Mindretallet har i øvrigt bemærket, at på trods af forslagsstillernes egen kampagne mod »pensionshykleri«, så har deres princip om kun at modtage løn svarende til en overenskomstansat metalarbejder i København ikke udstrakt sig til egne pensionsudbetalinger. Dette er bemærkelsesværdigt, da disse udgør den mest lukrative del af folketingsmedlemmers samlede lønpakke.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mogens Lykketoft (S) fmd. Bertel Haarder (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Lone Loklindt (RV) Per Clausen (EL) John Dyrby Paulsen (S) Karen J. Klint (S) Ole Hækkerup (S) Leif Lahn Jensen (S) Torben Hansen (S) Camilla Hersom (RV) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Kristian Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Søren Espersen (DF) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.