Fremsat den 25. februar 2015 af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu
Sareen)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol
af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De
Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om barnets
rettigheder om en procedure for henvendelser, som De Forenede
Nationers Generalforsamling vedtog på sin samling den 19.
december 2011.
Bilag 1
VALGFRI PROTOKOL
AF 19. DECEMBER 2011 TIL
KONVENTIONEN
OM BARNETS
RETTIGHEDER
OM EN PROCEDURE
FOR HENVENDELSER
De i denne protokol
deltagende stater, som
finder - i overensstemmelse med de
i, De Forenede Nationers pagt erklærede principper -
at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og af hele
menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for
frihed, retfærdighed og fred i verden,
bemærker, at deltagerstaterne
i konventionen om Barnets Rettigheder ("konventionen") skal
respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne
konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden
forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller
dettes forældres eller værges race, hudfarve,
køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse,
nationale, etniske eller sociale oprindelse, formueforhold,
handicap, fødsel eller anden stilling,
bekræfter den universelle,
udelelige, indbyrdes afhængighed og indbyrdes forhold mellem
alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder,
bekræfter ligeledes barnets
status som en person med rettigheder og som et menneske med
værdighed og med evner, der udvikles,
anerkender, at børns
særlige og afhængige status kan skabe reelle
vanskeligheder for dem, når de tager retsmidler i anvendelse
ved krænkelse af deres rettigheder,
finder, at denne protokol vil styrke
og supplere de nationale og regionale mekanismer, der giver
børn mulighed for at indgive klager for overtrædelser
af deres rettigheder,
anerkender, at barnets bedste skal
være det vigtigste hensyn, der skal overholdes i anvendelsen
af retsmidler ved overtrædelser af barnets rettigheder, og at
sådanne retsmidler på alle niveauer er undergivet
særligt børnevenlige procedurer,
opfordrer deltagerstaterne til at
udarbejde passende nationale mekanismer, som sikrer, at et barn,
hvis rettigheder er blevet krænket, har adgang til effektive
retsmidler på nationalt plan,
erindrer om den vigtige rolle, som
nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante
specialiserede institutioner, der har til opgave at fremme og
beskytte barnets rettigheder, kan spille i denne henseende,
finder, at for at styrke og supplere
de nationale mekanismer og for yderligere at forbedre
gennemførelse af konventionen og, hvor det måtte
være relevant, de valgfri protokoller om salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi og om
inddragelse af børn i væbnede konflikter, vil det
være hensigtsmæssigt at sætte Komitéen for
Barnets Rettigheder ("komitéen") i stand til at
udføre funktioner, der er fastsat i denne protokol,
har aftalt følgende:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ARTIKEL 1
KOMITÉEN FOR
BARNETS RETTIGHEDERS KOMPETENCE
1. En i protokollen deltagende stat
(deltagerstat) anerkender komitéens kompetence i henhold til
denne protokol.
2. Komitéen kan ikke i forhold til den
deltagerstat udøve sin kompetence for så vidt
angår krænkelse af rettigheder, der fremgår af et
instrument, som staten ikke er part i.
3. Komitéen kan ikke modtage
henvendelser vedrørende en stat, som ikke har tilsluttet sig
denne protokol.
ARTIKEL 2
GENERELLE PRINCIPPER
FOR KOMITÉENS FUNKTIONER
I henhold til protokollen skal komitéen
ved udøvelsen af sine funktioner tage udgangspunkt i
princippet om barnets bedste. Den skal også tage hensyn til
barnets rettigheder og synspunkter, og der skal lægges
behørig vægt på barnets synspunkter i
overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
ARTIKEL 3
FORRETNINGSORDEN
1. Komitéen skal vedtage en
forretningsorden, der skal følges ved udøvelsen af de
funktioner, som er pålagt komitéen i henhold til denne
protokol. I den forbindelse skal komitéen navnlig tage
hensyn til artikel 2 i denne protokol for at garantere
særligt børnevenlige procedurer for at beskytte
barnet.
2. Komitéen skal i sin forretningsorden
medtage sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at der
manipuleres med barnet af dem, der handler på dets vegne, og
kan afslå at undersøge enhver henvendelse, som anses
for ikke at være til barnets bedste.
ARTIKEL 4
BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER
1. En deltagerstat skal træffe alle
passende foranstaltninger for at sikre, at personer, som er
undergivet statens jurisdiktion, ikke er genstand for
krænkelse af menneskerettighederne, mishandling eller
intimidering som følge af henvendelser eller samarbejde med
komitéen i henhold til denne protokol.
2. Identiteten på en enkeltperson eller
en gruppe af enkeltpersoner må ikke offentliggøres
uden deres udtrykkelige samtykke.
KAPITEL II
PROCEDURER FOR HENVENDELSER
ARTIKEL 5
INDIVIDUEL HENVENDELSE
1. Henvendelsen kan sendes af eller på
vegne af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner inden for
en deltagerstats jurisdiktion, der hævder at være ofre
for denne deltagerstats krænkelse af enhver af de
rettigheder, som fremgår af et af følgende
instrumenter, som deltagerstaten har tilsluttet sig:
(a)
konventionen,
(b) den valgfri
protokol til konventionen om salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi,
(c) den valgfri
protokol til konventionen om inddragelse af børn i
væbnede konflikter.
2. Når en henvendelse sendes på
vegne af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner, skal det
ske med deres samtykke, medmindre klageren kan begrunde at handle
på deres vegne uden et sådant samtykke.
ARTIKEL 6
MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER
1. Komitéen kan på ethvert
tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der
træffes en afgørelse om sagens realitet, med
begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den
pågældende deltagerstat om, at deltagerstaten
træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som
måtte være nødvendige for at undgå en
eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den
påståede krænkelse.
2. I tilfælde, hvor komitéen
udøver sit skøn efter stk. 1 i denne artikel,
indebærer dette ikke en afgørelse om antagelse af
henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens
materielle indhold.
ARTIKEL 7
ANTAGELIGHED
Komitéen skal anse en henvendelse for
uantagelig, når:
(a) henvendelsen er
anonym,
(b) henvendelsen
ikke er skriftlig,
(c) henvendelsen
udgør et misbrug af retten til at foretage sådanne
henvendelser eller er uforenelig med bestemmelserne i konventionen
og/eller de valgfri protokoller hertil,
(d) den samme sag
allerede er blevet behandlet af komitéen eller har
været eller er genstand for behandling efter andre regler om
international undersøgelse eller bilæggelse,
(e) alle nationale
retsmidler ikke er udtømt. Dette gælder dog ikke, hvor
anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag,
eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til en
effektiv afhjælpning,
(f) henvendelsen er
åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt
underbygget,
(g) de forhold, som
er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens
ikrafttræden for den pågældende deltagerstat,
medmindre forholdene fortsatte efter den dato,
(h) henvendelsen
ikke er indgivet inden et år efter, at nationale retsmidler
er udtømt, bortset fra i de tilfælde, hvor klageren
kan påvise, at det ikke har været muligt at fremsende
henvendelsen inden for denne frist.
ARTIKEL 8
FREMSENDELSE AF HENVENDELSEN
1. Medmindre komitéen vurderer, at en
henvendelse er uantagelig uden høring af den
pågældende deltagerstat, skal komitéen hurtigst
muligt i fortrolighed forelægge enhver henvendelse, som den
har modtaget i henhold til denne protokol for den
pågældende deltagerstat.
2. Deltagerstaten fremsender inden seks
måneder til komitéen en skriftlig redegørelse
eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af
eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.
ARTIKEL 9
FORLIG
1. Komitéen skal yde bistand til de
berørte parter med henblik på at nå frem til et
forlig af sagen med respekt for de forpligtelser, som er angivet i
konventionen og/eller de valgfri protokoller knyttet hertil.
2. En aftale om forlig indgået i regi af
komitéen afslutter behandlingen af henvendelsen i henhold
til denne protokol.
ARTIKEL 10
BEHANDLING AF HENVENDELSER
1. Komitéen skal hurtigst muligt
behandle henvendelser modtaget i henhold til denne protokol i lyset
af al dokumentation, der er sendt til komitéen, forudsat at
denne dokumentation er tilgået alle berørte
parter.
2. Komitéen træder sammen bag
lukkede døre, når den behandler henvendelser modtaget
i henhold til denne protokol.
3. Hvis komitéen har anmodet om
midlertidige foranstaltninger, skal den fremskynde behandlingen af
henvendelsen.
4. Når komitéen undersøger
henvendelser om påstået krænkelse af
økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder, skal den
tage stilling til rimeligheden af de foranstaltninger, der er
iværksat af deltagerstaten i henhold til konventionens
artikel 4. Derved skal komitéen være opmærksom
på, at den pågældende deltagerstat kan vedtage en
række mulige politiske foranstaltninger til
gennemførelse af de økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder i konventionen.
5. Efter behandling af en henvendelse skal
komitéen straks fremsende sin vurdering af henvendelsen
sammen med sine eventuelle anbefalinger til de involverede
parter.
ARTIKEL 11
OPFØLGNING
1. Deltagerstaten skal tage hensyn til
komitéens synspunkter og dens eventuelle anbefalinger og
sende et skriftligt svar til komitéen, herunder oplysninger
om eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i
lyset af komitéens synspunkter og anbefalinger.
Deltagerstaten skal afgive sit svar hurtigst muligt og inden seks
måneder.
2. Komitéen kan opfordre deltagerstaten
til at fremkomme med yderligere oplysninger om, hvilke
foranstaltninger deltagerstaten har iværksat som svar
på dens synspunkter og anbefalinger eller eventuel
gennemførelse af et forlig, herunder - i det omfang
komitéen skønner det nødvendigt - i
deltagerstatens efterfølgende rapporter i henhold til
artikel 44 i konventionen, artikel 12 i den valgfri protokol til
konventionen om salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi eller artikel 8 i den valgfri protokol til
konventionen om inddragelse af børn i væbnede
konflikter, hvor det er relevant.
ARTIKEL 12
MELLEMSTATSLIGE HENVENDELSER
1. En i denne protokol deltagende stat kan til
hver en tid erklære, at den anerkender komitéens
kompetence til at modtage og behandle henvendelser, hvor en
deltagerstat hævder, at en anden deltagerstat ikke opfylder
sine forpligtelser i henhold til de følgende instrumenter,
som staten er part i:
(a)
konventionen,
(b) den valgfri
protokol til konventionen om salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi,
(c) den valgfri
protokol til konventionen om inddragelse af børn i
væbnede konflikter.
2. Komitéen kan ikke modtage
henvendelser vedrørende en deltagerstat, som ikke har
afgivet en sådan erklæring, eller henvendelser fra en
deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan
erklæring.
3. Komitéen skal yde bistand til
deltagerstaterne med henblik på nå frem til et forlig
af sagen under hensyntagen til de forpligtelser, som er angivet i
konventionen og de valgfri protokoller hertil.
4. En erklæring i henhold til stk. 1 i
denne artikel skal af deltagerstaterne deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær, som skal sende kopier heraf til de
øvrige deltagerstater. En erklæring kan trækkes
tilbage på et hvilket som helst tidspunkt ved meddelelse til
generalsekretæren herom. En sådan tilbagetrækning
skal ikke foregribe behandlingen af en sag, der er genstand for en
henvendelse, som allerede er fremsendt i henhold til denne artikel;
ingen yderligere henvendelser fra en deltagerstat skal modtages i
henhold til denne artikel, efter at meddelelsen om
tilbagetrækning af erklæringen er modtaget af
generalsekretæren, medmindre den pågældende
deltagerstat har fremsat en ny erklæring.
KAPITEL III
UNDERSØGELSESPROCEDURE
ARTIKEL 13
UNDERSØGELSESPROCEDURE FOR
ALVORLIGE ELLER SYSTEMATISKE KRÆNKELSER
1. Hvis komitéen modtager
pålidelige oplysninger, der indikerer, at en deltagerstat
alvorligt eller systematisk krænker de rettigheder, som
fremgår af konventionen eller af de valgfri protokoller om
salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi og om inddragelse af børn i
væbnede konflikter, skal komitéen opfordre
deltagerstaten til at samarbejde i undersøgelsen af
oplysningerne, med henblik herpå hurtigst muligt at fremkomme
med bemærkninger vedrørende de pågældende
oplysninger.
2. Idet komitéen tager hensyn til
enhver bemærkning, som er afgivet af den
pågældende deltagerstat, såvel som enhver anden
pålidelig forhåndenværende oplysning, kan den
udpege en eller flere af sine medlemmer til at gennemføre en
undersøgelse og rapportere til komitéen herom
omgående. Undersøgelsen kan, hvis det er berettiget,
og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens
territorium.
3. En sådan undersøgelse skal
foregå i fortrolighed, og deltagerstatens samarbejde skal
søges gennem hele sagsforløbet.
4. Efter en gennemgang af resultatet af en
sådan undersøgelse sender komitéen hurtigst
muligt resultaterne til den pågældende deltagerstat
sammen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger.
5. Den pågældende deltagerstat
skal hurtigst muligt og senest seks måneder efter modtagelsen
af komitéens fremsendte resultater, bemærkninger og
anbefalinger fremkomme med bemærkninger til
komitéen.
6. Efter i henhold til stk. 2 i denne artikel
at have gennemført en sådan
undersøgelsesprocedure, kan komitéen efter at have
rådført sig med den berørte deltagerstat
beslutte at medtage en sammenfattende redegørelse af
resultatet af undersøgelsen i sin rapport i medfør af
artikel 16 i denne protokol.
7. En deltagerstat kan på tidspunktet
for undertegnelse eller ratifikation af denne protokol eller
tiltrædelse erklære, at den ikke anerkender
komitéens kompetence i henhold til nærværende
artikel med hensyn til de rettigheder, der fremgår af nogle
eller alle de instrumenter, der er anført i stk. 1.
8. En deltagerstat, som har afgivet en
erklæring i henhold til stk. 7 i denne artikel, kan til
enhver tid tilbagekalde denne erklæring ved meddelelse til De
Forenede Nationers generalsekretær.
ARTIKEL 14
OPFØLGNING PÅ
UNDERSØGELSESPROCEDUREN
1. Komitéen kan om nødvendigt
efter udløbet af den i artikel 13, stk. 6, anførte
seks-måneders frist opfordre den pågældende
deltagerstat til at underrette komitéen om de
foranstaltninger, der er truffet på baggrund af en
undersøgelse, der er foretaget i medfør af artikel 13
i denne protokol.
2. Komitéen kan opfordre deltagerstaten
til at fremkomme med yderligere oplysninger om, hvilke
foranstaltninger deltagerstaten har iværksat på
baggrund af en undersøgelse, der er foretaget i henhold til
artikel 13, herunder - i det omfang komitéen skønner
det nødvendigt - i deltagerstatens efterfølgende
rapporter i henhold til artikel 44 i konventionen, artikel 12 i den
valgfri protokol til konventionen om salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi eller artikel 8
i den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af
børn i væbnede konflikter, hvor det er relevant.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
ARTIKEL 15
INTERNATIONAL BISTAND OG
SAMARBEJDE
1. Til De Forenede Nationers
særorganisationer, fonde og programmer og andre kompetente
organer kan komitéen med den pågældende
deltagerstats samtykke fremsende sine synspunkter og anbefalinger
vedrørende henvendelser og undersøgelser, der
indikerer et behov for teknisk rådgivning eller bistand,
sammen med deltagerstatens eventuelle bemærkninger og forslag
til disse synspunkter og anbefalinger.
2. Med den pågældende
deltagerstats samtykke kan komitéen gøre
sådanne organer opmærksom på forhold, der
udspringer af den henvendelse, der behandles i henhold til denne
protokol, og som inden for det enkelte organs
kompetenceområde, kan hjælpe dem med at afgøre,
om det er tilrådeligt at iværksætte
internationale foranstaltninger, der kan bidrage til at
hjælpe deltagerlandene til at opnå fremskridt med
gennemførelsen af de rettigheder, der fremgår af
konventionen og/eller af de frivillige protokoller i tilknytning
hertil.
ARTIKEL 16
BERETNING FOR GENERALFORSAMLINGEN
Komitéen skal i sin rapport, der sendes
hvert andet år til generalforsamlingen i overensstemmelse med
konventionens artikel 44, stk. 5, medtage en oversigt over sine
aktiviteter i henhold til denne protokol.
ARTIKEL 17
FORMIDLING AF OG OPLYSNINGER
OM DEN VALGFRI PROTOKOL
Hver deltagerstat forpligter sig til at
gøre denne protokol alment kendt og formidle den og lette
adgangen til oplysninger om komitéens synspunkter og
anbefalinger, særligt med hensyn til forhold der angår
deltagerstaten, med relevante og aktive midler og i
tilgængelige formater for voksne og børn, herunder
personer med handicap.
ARTIKEL 18
UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION OG
TILTRÆDELSE
1. Denne protokol kan undertegnes af enhver
stat, som har undertegnet, ratificeret eller tiltrådt
konventionen eller en af de første to valgfri protokoller
dertil.
2. Denne protokol kan ratificeres af enhver
stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen eller
en af de første to valgfri protokoller dertil.
Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede
Nationers generalsekretær.
3. Denne protokol kan tiltrædes af
enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen
eller en af de første to valgfri protokoller dertil.
4. Tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos generalsekretæren.
ARTIKEL 19
IKRAFTTRÆDELSE
1. Denne protokol træder i kraft tre
måneder efter datoen for deponeringen af det tiende
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For hver deltagerstat, der ratificerer
denne protokol eller tiltræder den efter deponeringen af det
tiende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument,
træder denne protokol i kraft tre måneder efter datoen
for deponeringen af statens eget ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
ARTIKEL 20
OVERTRÆDELSER, DER SKER EFTER
IKRAFTTRÆDEN
1. Komitéen har alene kompetence med
hensyn til en deltagerstats overtrædelser af nogen af de
rettigheder, som fremgår af konventionen og/eller de
første to valgfri protokoller dertil, som indtræder
efter ikrafttrædelsen af denne protokol.
2. Hvis en stat bliver deltager i denne
protokol efter dens ikrafttræden, angår den
pågældende stats forpligtelser over for komitéen
alene overtrædelser af de rettigheder, som fremgår af
konventionen og/eller de første to valgfri protokoller
dertil, efter ikrafttræden af denne protokol for den
pågældende stat.
ARTIKEL 21
ÆNDRINGER
1. Enhver deltagerstat kan stille et
ændringsforslag til protokollen og indsende det til De
Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren
skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med
anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at
deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt
deltagerstaterne med henblik på at behandle og træffe
beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af
deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en
sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter
ønske om et sådant møde, skal
generalsekretæren indkalde til mødet i regi af De
Forenede Nationer. Enhver ændring, der vedtages med to
tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og
afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De
Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter
til alle deltagerstater med henblik på accept heraf.
2. En ændring, der er vedtaget og
godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den
30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter
har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på
datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder
ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag
efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit
eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for
de deltagerstater, der har accepteret den.
ARTIKEL 22
OPSIGELSE
1. En deltagerstat kan opsige denne protokol
ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers
generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år
efter datoen for generalsekretærens modtagelse af
meddelelsen.
2. Opsigelsen kan ikke foregribe den fortsatte
anvendelse af bestemmelserne i nærværende protokol
på enhver henvendelse, der fremsendes efter artikel 5 eller
12 eller enhver undersøgelse iværksat i henhold til
artikel 13 før den dato, hvor opsigelsen træder i
kraft.
ARTIKEL 23
DEPOSITAR OG GENERALSEKRETÆRENS
MEDDELELSE
1. De Forenede Nationers generalsekretær
skal være depositar for denne protokol.
2. Generalsekretæren skal underrette
alle stater om:
(a) Undertegnelser,
ratifikationer og tiltrædelser i henhold til denne
protokol;
(b)
ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol og eventuelle
ændringer heraf i henhold til artikel 21;
(c) enhver
opsigelse i henhold til artikel 22 i denne protokol.
ARTIKEL 24
SPROG
1. De arabiske, kinesiske, engelske, franske,
russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har lige
gyldighed og skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv.
2. De Forenede Nationers generalsekretær
skal fremsende bekræftede genparter af denne protokol til
alle stater.
Bemærkninger til forslaget
A. Den
valgfri protokols forhistorie
Danmark har ratificeret FN's konvention af 20. november 1989 om
Barnets Rettigheder ("konventionen"), jf. bekendtgørelse nr.
6 af 16. januar 1992 (Lovtidende C). Med henblik på at
undersøge hvilke fremskridt, deltagerstaterne gør for
at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til
konventionen, er der i medfør af konventionens art. 43, stk.
1, nedsat en Komité vedrørende Barnets Rettigheder,
over for hvilken deltagerstaterne er underlagt rapporteringspligt.
Konventionen trådte i kraft for Danmark den 18. august 1991.
Konventionen er pr. 13. november 2014 tiltrådt af 194
stater.
Danmark påtog sig ved ratifikation af konventionen i 1992
en folkeretlig forpligtelse til at indrette sin lovgivning og sin
administrative praksis således, at konventionens krav
opfyldes. Danmark har endvidere forpligtet sig til hvert femte
år at rapportere til komitéen.
Til konventionen er der knyttet tre valgfri protokoller. Danmark
har ratificeret FN's valgfri protokol af 25. maj 2000
vedrørende inddragelse af børn i væbnede
konflikter, jf. bekendtgørelse nr. 30 af 28. november 2002
og FN's valgfri protokol af 25. maj 2000 vedrørende salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi,
jf. bekendtgørelse nr. 34 af 23. oktober 2003.
Danmark har imidlertid ikke ratificeret den tredje valgfrie
protokol, FN's valgfri protokol af 19. december 2011 om individuel
klageadgang til FN's komité for barnets rettigheder.
Protokollen trådte i kraft den 14. april 2014. Den er pr. 5.
december 2014 tiltrådt af 14 stater (Albanien, Andorra,
Belgien, Bolivia, Costa Rica, Gabon, Irland, Monaco, Montenegro,
Portugal, Slovakiet, Spanien, Thailand og Tyskland).
B. Danmarks ratifikation
Ved ratifikation af den valgfri protokol anerkender Danmark
komitéens kompetence til at modtage og behandle individuelle
klager samt, at komitéen af egen drift kan foretage
undersøgelser under særlige omstændigheder, jf.
afsnit C.
Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af den valgfri
protokol har været sendt i ekstern høring hos:
AC-Børnehjælp, Advokatrådet, Adoption &
Samfund, Adoptionsnævnet, Amnesty International, AOF-Danmark,
ATP, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene - imod
forældreansvarsloven, BUPL - Forbundet af Pædagoger og
Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnehjælpsdagen, Børn og
Familier, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børne-Unge Psykiatrisk Selskab,
Børns Vilkår, DanAdopt, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Kordegneforening, Dannerhuset, Danske Advokater, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Familieadvokater, Dansk
Folkeoplysnings Forbund, Dansk Flygtningehjælp, Danske
Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,
Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Daspcan - Dansk Selskab til
Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale
handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Danske
Handicaporganisationer (DH), Dignity - Dansk Institut mod Tortur,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to
forældre, Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker,
Familiens Forening, FOA - Fag og Arbejde, FOF's Landsorganisation,
Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af kommunale social-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere
ved Danskuddannelser, Foreningen af Offentlige Chefer i
Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til
Støtte for Børn og Forældre, Forening for
ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen
grønlandske børn, ForældreLANDSforeningen
(FBU), Frivilligrådet, 3F - Fagligt Fælles Forbund,
HK/Danmark, HK/kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kristelig
Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn
og Unge, Kvinderådet, Landsforeningen af Aktive
Bedsteforældre, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og
skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger,
Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen Bopam,
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for
Polio (PTU), Landsorganisationen i Danmark, Liberalt
Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation,
Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, NETOP - Netværk
for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen,
Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Social Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund,
Statsforvaltningen, Statsforvaltningsdirektørerne, SUMF
(sammenslutningen af børn med handicap), TABUKA, Udbetaling
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Røde Kors,
Ungdommens Vel, Ungdomsringen, UNHCR, UNICEF og Ægteskab Uden
Grænser.
For så vidt angår Grønland og
Færøerne kan det oplyses, at Grønland og
Færøerne endnu ikke har taget stilling til eventuel
deltagelse i den valgfri protokol.
C. Den
valgfri protokols historie
Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller grupper
af enkeltpersoner, eller personer der klager på vegne af
disse, til at klage til komitéen over påståede
krænkelser af konventionen og giver endvidere komitéen
mulighed for at foretage undersøgelser på eget
initiativ i forbindelse med mulige grove eller systematiske
krænkelser af konventionen og de to valgfri protokoller
vedrørende henholdsvis inddragelse af børn i
væbnede konflikter og salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi. De etablerede
procedurer, der fremgår af protokollen om en procedure for
henvendelse, vil kunne yde et bidrag til at virkeliggøre
intentionerne bag konventionen, som det påhviler
deltagerstaterne at gennemføre.
D. Komitéens kompetence til at modtage og
behandle klager
Den valgfri protokol giver mulighed for, at komitéen i
henhold til protokollens art. 5 kan modtage og behandle klager
("communications") fra enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner,
som påstår at være offer for krænkelse af
en eller flere bestemmelser i konventionen, den valgfri protokol af
25. maj 2000 vedrørende inddragelse af børn i
væbnede konflikter eller den valgfri protokol af 25. maj 2000
vedrørende salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi.
Klageadgangen omfatter alle rettigheder, der er indeholdt i
konventionen og de to ovenstående protokoller. Det er en
forudsætning for, at komitéen kan realitetsbehandle en
klage, at en række klagebetingelser er opfyldt, herunder
blandt andet, at klagen ikke må være anonym,
åbenbart grundløs eller utilstrækkeligt
underbygget, og at alle nationale retsmidler er udtømt, jf.
protokollens art. 7. Der henvises endvidere til Betænkning om
Inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet
(betænkning nr. 1546).
Hvis klagen antages til realitetsbehandling af komitéen,
vil klagesagen ende med en udtalelse fra komitéen, hvor den
underretter staten og klageren om sine eventuelle anbefalinger, jf.
protokollens art. 10. Går udtalelsen ud på, at staten
har handlet i strid med konventionen, skal staten inden seks
måneder skriftligt orientere komitéen om, hvad der er
foretaget for at leve op til udtalelsen, jf. protokollens artikel
11.
I henhold til protokollens art. 2 om de generelle principper for
komitéens funktioner skal komitéen ved
udøvelsen af sine funktioner tage udgangspunkt i princippet
om barnets bedste. Komitéen skal også tage hensyn til
barnets rettigheder og synspunkter, og der skal lægges
behørig vægt på barnets synspunkter i
overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
Af protokollens artikel 3 fremgår det, at komitéen
ved vedtagelsen af et procesreglement skal tage særligt
hensyn til protokollens artikel 2 med henblik på at sikre
særligt børnevenlige procedurer.
Klager til komitéen skal udformes på ét af
FN's officielle sprog, som er arabisk, engelsk, fransk, kinesisk,
russisk og spansk.
Den individuelle klagemekanisme er bygget op på samme
måde som de øvrige klagemekanismer, der kendes fra
andre FN's menneskerettighedskonventioner, idet det dog kan
fremhæves, at denne protokol indeholder en bestemmelse om
forlig, hvorefter komitéen skal bistå de
berørte parter med henblik på at nå frem til et
forlig af sagen med respekt for de forpligtelser, der fremgår
af konventionen eller de tilhørende protokoller, jf.
protokollens art. 9. En aftale om forlig indgået i regi af
komitéen afslutter behandlingen af en henvendelse i henhold
til protokollen.
Der er ikke tale om en retlig proces. Komitéen kan ikke
med bindende virkning afgive fortolkninger af konventionen eller de
to protokoller eller afgøre konkrete sager. Komitéen
har heller ikke beføjelser til at gennemføre
undersøgelser på en deltagerstats territorium uden
statens konkrete samtykke eller til at fastsætte sanktioner
mod en kontraherende part. Komitéens beføjelser er i
individuelle klagesager således begrænset til at
fremkomme med anbefalinger, jf. protokollens art. 10.
Komitéen kan under behandlingen af en individuel klagesag
fremkomme med henstillinger vedrørende foreløbige
foranstaltninger, jf. protokollens art. 6. Komitéen har
endnu ikke afgivet udtalelse i nogen sager.
E. Komitéens
undersøgelsesprocedure
Protokollen etablerer med henblik på den effektive
gennemførelse af konventionen og de to protokoller
også en undersøgelsesprocedure i lighed med den, som
Danmark har anerkendt i forhold til FN-konventionen om rettigheder
for personer med handicap af 13. december 2006, FN-konventionen af
10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf og FN-konventionen om
afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder af 18.
december 1979.
Hvis komitéen modtager troværdig information om
alvorlige eller systematiske overtrædelser, har
komitéen således mulighed for at indlede en generel
undersøgelse og i den forbindelse anmode en kontraherende
part om at samarbejde, jf. protokollens art. 13.
Undersøgelsen kan blandt andet omfatte besøg til den
pågældende deltagerstat, men kun såfremt
deltagerstaten måtte ønske at modtage besøg.
Den indklagede stat er derefter forpligtet til at fremsende sine
bemærkninger til komitéens opfattelse, herunder om
eventuelle foranstaltninger truffet i medfør heraf inden for
en tidsfrist på seks måneder, jf. protokollens art.
13.
Komitéen har derefter mulighed for at bede den indklagede
stat om at underrette komitéen om de foranstaltninger, som
den har truffet på baggrund af en undersøgelse i
henhold til protokollens art. 13, jf. art. 13, stk. 1.
Komitéen kan også opfordre deltagerstaten til at
medtage oplysninger om, hvilke foranstaltninger deltagerstaten har
iværksat som følge af en undersøgelse i
deltagerstatens efterfølgende rapporteringer, som alle
deltagerstater er forpligtet til at indsende hvert femte år i
medfør af konventionens art. 44, stk. 2 (b).
Der er ved tiltrædelsen af protokollen mulighed for at
erklære, at man ikke anerkender komitéens kompetence
på dette område, hvorefter komitéen ikke vil
have mulighed for at foretage nævnte
landeundersøgelser, jf. protokollens art. 13. Danmark agter
ikke at gøre brug af denne mulighed.
F. Regeringens behandling af komitéens
udtalelser
Det bemærkes, at komitéens udtalelser ikke er
retligt bindende, og at komitéen ikke har domstolslignende
karakter. Regeringen vil derfor fra sag til sag tage stilling til,
om den vil følge komitéens vejledende udtalelser. For
at skabe den fornødne klarhed for de retsanvendende
myndigheder vil regeringens beslutninger herom fremgå af
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forholds hjemmeside. Denne procedure vil omfatte både de
enkelte klagesager mod Danmark og klagesager mod andre
konventionsstater, hvis komitéen er fremkommet med en
udtalelse, der har generel betydning for fortolkningen af
konventionen.
G. Afsluttende bestemmelser
Enhver deltagerstat kan når som helst stille et
ændringsforslag til protokollen og indsende det til De
Forenede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art.
21.
Enhver deltagerstat kan når som helst og med et års
varsel opsige protokollen ved en skriftlig meddelelse til De
Forenede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art.
22.
| G. Økonomiske konsekvenser | | | Positive
konsekvenser/mindre udgifter | Negative
konsekvenser/merudgifter | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Gennemførelsen af forslaget vil
kunne medføre visse økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige. Omfanget heraf vil afhænge
af klagernes indhold og antal samt hvorvidt regeringen vælger
at efterleve udtalelserne. Herudover vil forslaget kunne
indebære udgifter som følge af indførelsen af
en adgang til at yde retshjælp til behandling af klagesager
for internationale menneskerettighedsorganer, jf. lovforslag nr. L
86 vedtaget den 10. december 1999 som lov nr. 940 af Folketinget.
Loven vil ifølge bemærkningerne kunne medføre
udgifter for det offentlige til retshjælp samt til behandling
af ansøgninger om retshjælp. I bemærkningerne
anføres, at loven omfatter fremtidige individuelle
klagesystemer. Eventuelle administrative merudgifter
afholdes inden for de berørte ministeriers nuværende
økonomiske rammer. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Beslutningsforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter. |
|