B 78 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder.

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 25-02-2015

Fremsat: 25-02-2015

Fremsat den 25. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

20141_b78_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 25. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 19. december 2011 til konventionen om barnets rettigheder

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer De Forenede Nationers valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder om en procedure for henvendelser, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog på sin samling den 19. december 2011.

Bilag 1

VALGFRI PROTOKOL AF 19. DECEMBER 2011 TIL KONVENTIONEN

OM BARNETS RETTIGHEDER

OM EN PROCEDURE FOR HENVENDELSER

De i denne protokol deltagende stater, som

finder - i overensstemmelse med de i, De Forenede Nationers pagt erklærede principper - at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

bemærker, at deltagerstaterne i konventionen om Barnets Rettigheder ("konventionen") skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, nationale, etniske eller sociale oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling,

bekræfter den universelle, udelelige, indbyrdes afhængighed og indbyrdes forhold mellem alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

bekræfter ligeledes barnets status som en person med rettigheder og som et menneske med værdighed og med evner, der udvikles,

anerkender, at børns særlige og afhængige status kan skabe reelle vanskeligheder for dem, når de tager retsmidler i anvendelse ved krænkelse af deres rettigheder,

finder, at denne protokol vil styrke og supplere de nationale og regionale mekanismer, der giver børn mulighed for at indgive klager for overtrædelser af deres rettigheder,

anerkender, at barnets bedste skal være det vigtigste hensyn, der skal overholdes i anvendelsen af retsmidler ved overtrædelser af barnets rettigheder, og at sådanne retsmidler på alle niveauer er undergivet særligt børnevenlige procedurer,

opfordrer deltagerstaterne til at udarbejde passende nationale mekanismer, som sikrer, at et barn, hvis rettigheder er blevet krænket, har adgang til effektive retsmidler på nationalt plan,

erindrer om den vigtige rolle, som nationale menneskerettighedsinstitutioner og andre relevante specialiserede institutioner, der har til opgave at fremme og beskytte barnets rettigheder, kan spille i denne henseende,

finder, at for at styrke og supplere de nationale mekanismer og for yderligere at forbedre gennemførelse af konventionen og, hvor det måtte være relevant, de valgfri protokoller om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter, vil det være hensigtsmæssigt at sætte Komitéen for Barnets Rettigheder ("komitéen") i stand til at udføre funktioner, der er fastsat i denne protokol,

har aftalt følgende:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 1

KOMITÉEN FOR

BARNETS RETTIGHEDERS KOMPETENCE

1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender komitéens kompetence i henhold til denne protokol.

2. Komitéen kan ikke i forhold til den deltagerstat udøve sin kompetence for så vidt angår krænkelse af rettigheder, der fremgår af et instrument, som staten ikke er part i.

3. Komitéen kan ikke modtage henvendelser vedrørende en stat, som ikke har tilsluttet sig denne protokol.

ARTIKEL 2

GENERELLE PRINCIPPER

FOR KOMITÉENS FUNKTIONER

I henhold til protokollen skal komitéen ved udøvelsen af sine funktioner tage udgangspunkt i princippet om barnets bedste. Den skal også tage hensyn til barnets rettigheder og synspunkter, og der skal lægges behørig vægt på barnets synspunkter i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

ARTIKEL 3

FORRETNINGSORDEN

1. Komitéen skal vedtage en forretningsorden, der skal følges ved udøvelsen af de funktioner, som er pålagt komitéen i henhold til denne protokol. I den forbindelse skal komitéen navnlig tage hensyn til artikel 2 i denne protokol for at garantere særligt børnevenlige procedurer for at beskytte barnet.

2. Komitéen skal i sin forretningsorden medtage sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at der manipuleres med barnet af dem, der handler på dets vegne, og kan afslå at undersøge enhver henvendelse, som anses for ikke at være til barnets bedste.

ARTIKEL 4

BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

1. En deltagerstat skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at personer, som er undergivet statens jurisdiktion, ikke er genstand for krænkelse af menneskerettighederne, mishandling eller intimidering som følge af henvendelser eller samarbejde med komitéen i henhold til denne protokol.

2. Identiteten på en enkeltperson eller en gruppe af enkeltpersoner må ikke offentliggøres uden deres udtrykkelige samtykke.

KAPITEL II

PROCEDURER FOR HENVENDELSER

ARTIKEL 5

INDIVIDUEL HENVENDELSE

1. Henvendelsen kan sendes af eller på vegne af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner inden for en deltagerstats jurisdiktion, der hævder at være ofre for denne deltagerstats krænkelse af enhver af de rettigheder, som fremgår af et af følgende instrumenter, som deltagerstaten har tilsluttet sig:

(a) konventionen,

(b) den valgfri protokol til konventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,

(c) den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter.



2. Når en henvendelse sendes på vegne af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner, skal det ske med deres samtykke, medmindre klageren kan begrunde at handle på deres vegne uden et sådant samtykke.

ARTIKEL 6

MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1. Komitéen kan på ethvert tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der træffes en afgørelse om sagens realitet, med begæring om hastebehandling fremsende en anmodning til den pågældende deltagerstat om, at deltagerstaten træffer sådanne foreløbige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at undgå en eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den påståede krænkelse.

2. I tilfælde, hvor komitéen udøver sit skøn efter stk. 1 i denne artikel, indebærer dette ikke en afgørelse om antagelse af henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold.

ARTIKEL 7

ANTAGELIGHED

Komitéen skal anse en henvendelse for uantagelig, når:

(a) henvendelsen er anonym,

(b) henvendelsen ikke er skriftlig,

(c) henvendelsen udgør et misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller er uforenelig med bestemmelserne i konventionen og/eller de valgfri protokoller hertil,

(d) den samme sag allerede er blevet behandlet af komitéen eller har været eller er genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse,

(e) alle nationale retsmidler ikke er udtømt. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil føre til en effektiv afhjælpning,

(f) henvendelsen er åbenbart ugrundet eller ikke tilstrækkeligt underbygget,

(g) de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttræden for den pågældende deltagerstat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato,

(h) henvendelsen ikke er indgivet inden et år efter, at nationale retsmidler er udtømt, bortset fra i de tilfælde, hvor klageren kan påvise, at det ikke har været muligt at fremsende henvendelsen inden for denne frist.



ARTIKEL 8

FREMSENDELSE AF HENVENDELSEN

1. Medmindre komitéen vurderer, at en henvendelse er uantagelig uden høring af den pågældende deltagerstat, skal komitéen hurtigst muligt i fortrolighed forelægge enhver henvendelse, som den har modtaget i henhold til denne protokol for den pågældende deltagerstat.

2. Deltagerstaten fremsender inden seks måneder til komitéen en skriftlig redegørelse eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.

ARTIKEL 9

FORLIG

1. Komitéen skal yde bistand til de berørte parter med henblik på at nå frem til et forlig af sagen med respekt for de forpligtelser, som er angivet i konventionen og/eller de valgfri protokoller knyttet hertil.

2. En aftale om forlig indgået i regi af komitéen afslutter behandlingen af henvendelsen i henhold til denne protokol.

ARTIKEL 10

BEHANDLING AF HENVENDELSER

1. Komitéen skal hurtigst muligt behandle henvendelser modtaget i henhold til denne protokol i lyset af al dokumentation, der er sendt til komitéen, forudsat at denne dokumentation er tilgået alle berørte parter.

2. Komitéen træder sammen bag lukkede døre, når den behandler henvendelser modtaget i henhold til denne protokol.

3. Hvis komitéen har anmodet om midlertidige foranstaltninger, skal den fremskynde behandlingen af henvendelsen.

4. Når komitéen undersøger henvendelser om påstået krænkelse af økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder, skal den tage stilling til rimeligheden af de foranstaltninger, der er iværksat af deltagerstaten i henhold til konventionens artikel 4. Derved skal komitéen være opmærksom på, at den pågældende deltagerstat kan vedtage en række mulige politiske foranstaltninger til gennemførelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i konventionen.

5. Efter behandling af en henvendelse skal komitéen straks fremsende sin vurdering af henvendelsen sammen med sine eventuelle anbefalinger til de involverede parter.

ARTIKEL 11

OPFØLGNING

1. Deltagerstaten skal tage hensyn til komitéens synspunkter og dens eventuelle anbefalinger og sende et skriftligt svar til komitéen, herunder oplysninger om eventuelle trufne eller påtænkte foranstaltninger i lyset af komitéens synspunkter og anbefalinger. Deltagerstaten skal afgive sit svar hurtigst muligt og inden seks måneder.

2. Komitéen kan opfordre deltagerstaten til at fremkomme med yderligere oplysninger om, hvilke foranstaltninger deltagerstaten har iværksat som svar på dens synspunkter og anbefalinger eller eventuel gennemførelse af et forlig, herunder - i det omfang komitéen skønner det nødvendigt - i deltagerstatens efterfølgende rapporter i henhold til artikel 44 i konventionen, artikel 12 i den valgfri protokol til konventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi eller artikel 8 i den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter, hvor det er relevant.

ARTIKEL 12

MELLEMSTATSLIGE HENVENDELSER

1. En i denne protokol deltagende stat kan til hver en tid erklære, at den anerkender komitéens kompetence til at modtage og behandle henvendelser, hvor en deltagerstat hævder, at en anden deltagerstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til de følgende instrumenter, som staten er part i:

(a) konventionen,

(b) den valgfri protokol til konventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,

(c) den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter.



2. Komitéen kan ikke modtage henvendelser vedrørende en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan erklæring, eller henvendelser fra en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan erklæring.

3. Komitéen skal yde bistand til deltagerstaterne med henblik på nå frem til et forlig af sagen under hensyntagen til de forpligtelser, som er angivet i konventionen og de valgfri protokoller hertil.

4. En erklæring i henhold til stk. 1 i denne artikel skal af deltagerstaterne deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær, som skal sende kopier heraf til de øvrige deltagerstater. En erklæring kan trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren herom. En sådan tilbagetrækning skal ikke foregribe behandlingen af en sag, der er genstand for en henvendelse, som allerede er fremsendt i henhold til denne artikel; ingen yderligere henvendelser fra en deltagerstat skal modtages i henhold til denne artikel, efter at meddelelsen om tilbagetrækning af erklæringen er modtaget af generalsekretæren, medmindre den pågældende deltagerstat har fremsat en ny erklæring.

KAPITEL III

UNDERSØGELSESPROCEDURE

ARTIKEL 13

UNDERSØGELSESPROCEDURE FOR ALVORLIGE ELLER SYSTEMATISKE KRÆNKELSER

1. Hvis komitéen modtager pålidelige oplysninger, der indikerer, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krænker de rettigheder, som fremgår af konventionen eller af de valgfri protokoller om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og om inddragelse af børn i væbnede konflikter, skal komitéen opfordre deltagerstaten til at samarbejde i undersøgelsen af oplysningerne, med henblik herpå hurtigst muligt at fremkomme med bemærkninger vedrørende de pågældende oplysninger.

2. Idet komitéen tager hensyn til enhver bemærkning, som er afgivet af den pågældende deltagerstat, såvel som enhver anden pålidelig forhåndenværende oplysning, kan den udpege en eller flere af sine medlemmer til at gennemføre en undersøgelse og rapportere til komitéen herom omgående. Undersøgelsen kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten samtykker, omfatte et besøg til dens territorium.

3. En sådan undersøgelse skal foregå i fortrolighed, og deltagerstatens samarbejde skal søges gennem hele sagsforløbet.

4. Efter en gennemgang af resultatet af en sådan undersøgelse sender komitéen hurtigst muligt resultaterne til den pågældende deltagerstat sammen med eventuelle bemærkninger og anbefalinger.

5. Den pågældende deltagerstat skal hurtigst muligt og senest seks måneder efter modtagelsen af komitéens fremsendte resultater, bemærkninger og anbefalinger fremkomme med bemærkninger til komitéen.

6. Efter i henhold til stk. 2 i denne artikel at have gennemført en sådan undersøgelsesprocedure, kan komitéen efter at have rådført sig med den berørte deltagerstat beslutte at medtage en sammenfattende redegørelse af resultatet af undersøgelsen i sin rapport i medfør af artikel 16 i denne protokol.

7. En deltagerstat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ratifikation af denne protokol eller tiltrædelse erklære, at den ikke anerkender komitéens kompetence i henhold til nærværende artikel med hensyn til de rettigheder, der fremgår af nogle eller alle de instrumenter, der er anført i stk. 1.

8. En deltagerstat, som har afgivet en erklæring i henhold til stk. 7 i denne artikel, kan til enhver tid tilbagekalde denne erklæring ved meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær.

ARTIKEL 14

OPFØLGNING PÅ UNDERSØGELSESPROCEDUREN

1. Komitéen kan om nødvendigt efter udløbet af den i artikel 13, stk. 6, anførte seks-måneders frist opfordre den pågældende deltagerstat til at underrette komitéen om de foranstaltninger, der er truffet på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget i medfør af artikel 13 i denne protokol.

2. Komitéen kan opfordre deltagerstaten til at fremkomme med yderligere oplysninger om, hvilke foranstaltninger deltagerstaten har iværksat på baggrund af en undersøgelse, der er foretaget i henhold til artikel 13, herunder - i det omfang komitéen skønner det nødvendigt - i deltagerstatens efterfølgende rapporter i henhold til artikel 44 i konventionen, artikel 12 i den valgfri protokol til konventionen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi eller artikel 8 i den valgfri protokol til konventionen om inddragelse af børn i væbnede konflikter, hvor det er relevant.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 15

INTERNATIONAL BISTAND OG SAMARBEJDE

1. Til De Forenede Nationers særorganisationer, fonde og programmer og andre kompetente organer kan komitéen med den pågældende deltagerstats samtykke fremsende sine synspunkter og anbefalinger vedrørende henvendelser og undersøgelser, der indikerer et behov for teknisk rådgivning eller bistand, sammen med deltagerstatens eventuelle bemærkninger og forslag til disse synspunkter og anbefalinger.

2. Med den pågældende deltagerstats samtykke kan komitéen gøre sådanne organer opmærksom på forhold, der udspringer af den henvendelse, der behandles i henhold til denne protokol, og som inden for det enkelte organs kompetenceområde, kan hjælpe dem med at afgøre, om det er tilrådeligt at iværksætte internationale foranstaltninger, der kan bidrage til at hjælpe deltagerlandene til at opnå fremskridt med gennemførelsen af de rettigheder, der fremgår af konventionen og/eller af de frivillige protokoller i tilknytning hertil.

ARTIKEL 16

BERETNING FOR GENERALFORSAMLINGEN

Komitéen skal i sin rapport, der sendes hvert andet år til generalforsamlingen i overensstemmelse med konventionens artikel 44, stk. 5, medtage en oversigt over sine aktiviteter i henhold til denne protokol.

ARTIKEL 17

FORMIDLING AF OG OPLYSNINGER

OM DEN VALGFRI PROTOKOL

Hver deltagerstat forpligter sig til at gøre denne protokol alment kendt og formidle den og lette adgangen til oplysninger om komitéens synspunkter og anbefalinger, særligt med hensyn til forhold der angår deltagerstaten, med relevante og aktive midler og i tilgængelige formater for voksne og børn, herunder personer med handicap.

ARTIKEL 18

UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION OG TILTRÆDELSE

1. Denne protokol kan undertegnes af enhver stat, som har undertegnet, ratificeret eller tiltrådt konventionen eller en af de første to valgfri protokoller dertil.

2. Denne protokol kan ratificeres af enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen eller en af de første to valgfri protokoller dertil. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

3. Denne protokol kan tiltrædes af enhver stat, som har ratificeret eller tiltrådt konventionen eller en af de første to valgfri protokoller dertil.

4. Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generalsekretæren.

ARTIKEL 19

IKRAFTTRÆDELSE

1. Denne protokol træder i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af det tiende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For hver deltagerstat, der ratificerer denne protokol eller tiltræder den efter deponeringen af det tiende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder denne protokol i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af statens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

ARTIKEL 20

OVERTRÆDELSER, DER SKER EFTER IKRAFTTRÆDEN

1. Komitéen har alene kompetence med hensyn til en deltagerstats overtrædelser af nogen af de rettigheder, som fremgår af konventionen og/eller de første to valgfri protokoller dertil, som indtræder efter ikrafttrædelsen af denne protokol.

2. Hvis en stat bliver deltager i denne protokol efter dens ikrafttræden, angår den pågældende stats forpligtelser over for komitéen alene overtrædelser af de rettigheder, som fremgår af konventionen og/eller de første to valgfri protokoller dertil, efter ikrafttræden af denne protokol for den pågældende stat.

ARTIKEL 21

ÆNDRINGER

1. Enhver deltagerstat kan stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal sende ethvert ændringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de ønsker, at deltagerstaterne indkaldes til et møde blandt deltagerstaterne med henblik på at behandle og træffe beslutning om forslagene. Såfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan udsendelse af ændringsforslag fremsætter ønske om et sådant møde, skal generalsekretæren indkalde til mødet i regi af De Forenede Nationer. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretæren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater med henblik på accept heraf.

2. En ændring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har nået to tredjedele af antallet af deltagerstater på datoen for ændringens vedtagelse. Derefter træder ændringen i kraft for en deltagerstat på den 30. dag efter den dato, hvor den pågældende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ændring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den.

ARTIKEL 22

OPSIGELSE

1. En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

2. Opsigelsen kan ikke foregribe den fortsatte anvendelse af bestemmelserne i nærværende protokol på enhver henvendelse, der fremsendes efter artikel 5 eller 12 eller enhver undersøgelse iværksat i henhold til artikel 13 før den dato, hvor opsigelsen træder i kraft.

ARTIKEL 23

DEPOSITAR OG GENERALSEKRETÆRENS MEDDELELSE

1. De Forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne protokol.

2. Generalsekretæren skal underrette alle stater om:

(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til denne protokol;

(b) ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol og eventuelle ændringer heraf i henhold til artikel 21;

(c) enhver opsigelse i henhold til artikel 22 i denne protokol.



ARTIKEL 24

SPROG

1. De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har lige gyldighed og skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv.

2. De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater.

Bemærkninger til forslaget

A. Den valgfri protokols forhistorie

Danmark har ratificeret FN's konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder ("konventionen"), jf. bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 (Lovtidende C). Med henblik på at undersøge hvilke fremskridt, deltagerstaterne gør for at opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til konventionen, er der i medfør af konventionens art. 43, stk. 1, nedsat en Komité vedrørende Barnets Rettigheder, over for hvilken deltagerstaterne er underlagt rapporteringspligt. Konventionen trådte i kraft for Danmark den 18. august 1991. Konventionen er pr. 13. november 2014 tiltrådt af 194 stater.

Danmark påtog sig ved ratifikation af konventionen i 1992 en folkeretlig forpligtelse til at indrette sin lovgivning og sin administrative praksis således, at konventionens krav opfyldes. Danmark har endvidere forpligtet sig til hvert femte år at rapportere til komitéen.

Til konventionen er der knyttet tre valgfri protokoller. Danmark har ratificeret FN's valgfri protokol af 25. maj 2000 vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter, jf. bekendtgørelse nr. 30 af 28. november 2002 og FN's valgfri protokol af 25. maj 2000 vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 23. oktober 2003.

Danmark har imidlertid ikke ratificeret den tredje valgfrie protokol, FN's valgfri protokol af 19. december 2011 om individuel klageadgang til FN's komité for barnets rettigheder. Protokollen trådte i kraft den 14. april 2014. Den er pr. 5. december 2014 tiltrådt af 14 stater (Albanien, Andorra, Belgien, Bolivia, Costa Rica, Gabon, Irland, Monaco, Montenegro, Portugal, Slovakiet, Spanien, Thailand og Tyskland).

B. Danmarks ratifikation

Ved ratifikation af den valgfri protokol anerkender Danmark komitéens kompetence til at modtage og behandle individuelle klager samt, at komitéen af egen drift kan foretage undersøgelser under særlige omstændigheder, jf. afsnit C.

Spørgsmålet om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol har været sendt i ekstern høring hos:

AC-Børnehjælp, Advokatrådet, Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Amnesty International, AOF-Danmark, ATP, Barnets Tarv Nu, Bedsteforældrene - imod forældreansvarsloven, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehjælpsdagen, Børn og Familier, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne-Unge Psykiatrisk Selskab, Børns Vilkår, DanAdopt, Danmarks Lærerforening, Danmarks Kordegneforening, Dannerhuset, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Familieadvokater, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Daspcan - Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Danske Handicaporganisationer (DH), Dignity - Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre, Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Familiens Forening, FOA - Fag og Arbejde, FOF's Landsorganisation, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Forening for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen grønlandske børn, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frivilligrådet, 3F - Fagligt Fælles Forbund, HK/Danmark, HK/kommunal, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Kvinderådet, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for Polio (PTU), Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Social Udsatte, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen, Statsforvaltningsdirektørerne, SUMF (sammenslutningen af børn med handicap), TABUKA, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Røde Kors, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, UNHCR, UNICEF og Ægteskab Uden Grænser.

For så vidt angår Grønland og Færøerne kan det oplyses, at Grønland og Færøerne endnu ikke har taget stilling til eventuel deltagelse i den valgfri protokol.

C. Den valgfri protokols historie

Protokollen etablerer en adgang for enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner, eller personer der klager på vegne af disse, til at klage til komitéen over påståede krænkelser af konventionen og giver endvidere komitéen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med mulige grove eller systematiske krænkelser af konventionen og de to valgfri protokoller vedrørende henholdsvis inddragelse af børn i væbnede konflikter og salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. De etablerede procedurer, der fremgår af protokollen om en procedure for henvendelse, vil kunne yde et bidrag til at virkeliggøre intentionerne bag konventionen, som det påhviler deltagerstaterne at gennemføre.

D. Komitéens kompetence til at modtage og behandle klager

Den valgfri protokol giver mulighed for, at komitéen i henhold til protokollens art. 5 kan modtage og behandle klager ("communications") fra enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner, som påstår at være offer for krænkelse af en eller flere bestemmelser i konventionen, den valgfri protokol af 25. maj 2000 vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter eller den valgfri protokol af 25. maj 2000 vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.

Klageadgangen omfatter alle rettigheder, der er indeholdt i konventionen og de to ovenstående protokoller. Det er en forudsætning for, at komitéen kan realitetsbehandle en klage, at en række klagebetingelser er opfyldt, herunder blandt andet, at klagen ikke må være anonym, åbenbart grundløs eller utilstrækkeligt underbygget, og at alle nationale retsmidler er udtømt, jf. protokollens art. 7. Der henvises endvidere til Betænkning om Inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet (betænkning nr. 1546).

Hvis klagen antages til realitetsbehandling af komitéen, vil klagesagen ende med en udtalelse fra komitéen, hvor den underretter staten og klageren om sine eventuelle anbefalinger, jf. protokollens art. 10. Går udtalelsen ud på, at staten har handlet i strid med konventionen, skal staten inden seks måneder skriftligt orientere komitéen om, hvad der er foretaget for at leve op til udtalelsen, jf. protokollens artikel 11.

I henhold til protokollens art. 2 om de generelle principper for komitéens funktioner skal komitéen ved udøvelsen af sine funktioner tage udgangspunkt i princippet om barnets bedste. Komitéen skal også tage hensyn til barnets rettigheder og synspunkter, og der skal lægges behørig vægt på barnets synspunkter i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

Af protokollens artikel 3 fremgår det, at komitéen ved vedtagelsen af et procesreglement skal tage særligt hensyn til protokollens artikel 2 med henblik på at sikre særligt børnevenlige procedurer.

Klager til komitéen skal udformes på ét af FN's officielle sprog, som er arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk.

Den individuelle klagemekanisme er bygget op på samme måde som de øvrige klagemekanismer, der kendes fra andre FN's menneskerettighedskonventioner, idet det dog kan fremhæves, at denne protokol indeholder en bestemmelse om forlig, hvorefter komitéen skal bistå de berørte parter med henblik på at nå frem til et forlig af sagen med respekt for de forpligtelser, der fremgår af konventionen eller de tilhørende protokoller, jf. protokollens art. 9. En aftale om forlig indgået i regi af komitéen afslutter behandlingen af en henvendelse i henhold til protokollen.

Der er ikke tale om en retlig proces. Komitéen kan ikke med bindende virkning afgive fortolkninger af konventionen eller de to protokoller eller afgøre konkrete sager. Komitéen har heller ikke beføjelser til at gennemføre undersøgelser på en deltagerstats territorium uden statens konkrete samtykke eller til at fastsætte sanktioner mod en kontraherende part. Komitéens beføjelser er i individuelle klagesager således begrænset til at fremkomme med anbefalinger, jf. protokollens art. 10. Komitéen kan under behandlingen af en individuel klagesag fremkomme med henstillinger vedrørende foreløbige foranstaltninger, jf. protokollens art. 6. Komitéen har endnu ikke afgivet udtalelse i nogen sager.

E. Komitéens undersøgelsesprocedure

Protokollen etablerer med henblik på den effektive gennemførelse af konventionen og de to protokoller også en undersøgelsesprocedure i lighed med den, som Danmark har anerkendt i forhold til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap af 13. december 2006, FN-konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder af 18. december 1979.

Hvis komitéen modtager troværdig information om alvorlige eller systematiske overtrædelser, har komitéen således mulighed for at indlede en generel undersøgelse og i den forbindelse anmode en kontraherende part om at samarbejde, jf. protokollens art. 13. Undersøgelsen kan blandt andet omfatte besøg til den pågældende deltagerstat, men kun såfremt deltagerstaten måtte ønske at modtage besøg. Den indklagede stat er derefter forpligtet til at fremsende sine bemærkninger til komitéens opfattelse, herunder om eventuelle foranstaltninger truffet i medfør heraf inden for en tidsfrist på seks måneder, jf. protokollens art. 13.

Komitéen har derefter mulighed for at bede den indklagede stat om at underrette komitéen om de foranstaltninger, som den har truffet på baggrund af en undersøgelse i henhold til protokollens art. 13, jf. art. 13, stk. 1. Komitéen kan også opfordre deltagerstaten til at medtage oplysninger om, hvilke foranstaltninger deltagerstaten har iværksat som følge af en undersøgelse i deltagerstatens efterfølgende rapporteringer, som alle deltagerstater er forpligtet til at indsende hvert femte år i medfør af konventionens art. 44, stk. 2 (b).

Der er ved tiltrædelsen af protokollen mulighed for at erklære, at man ikke anerkender komitéens kompetence på dette område, hvorefter komitéen ikke vil have mulighed for at foretage nævnte landeundersøgelser, jf. protokollens art. 13. Danmark agter ikke at gøre brug af denne mulighed.

F. Regeringens behandling af komitéens udtalelser

Det bemærkes, at komitéens udtalelser ikke er retligt bindende, og at komitéen ikke har domstolslignende karakter. Regeringen vil derfor fra sag til sag tage stilling til, om den vil følge komitéens vejledende udtalelser. For at skabe den fornødne klarhed for de retsanvendende myndigheder vil regeringens beslutninger herom fremgå af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds hjemmeside. Denne procedure vil omfatte både de enkelte klagesager mod Danmark og klagesager mod andre konventionsstater, hvis komitéen er fremkommet med en udtalelse, der har generel betydning for fortolkningen af konventionen.

G. Afsluttende bestemmelser

Enhver deltagerstat kan når som helst stille et ændringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art. 21.

Enhver deltagerstat kan når som helst og med et års varsel opsige protokollen ved en skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær, jf. protokollens art. 22.

 
G. Økonomiske konsekvenser
 
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Gennemførelsen af forslaget vil kunne medføre visse økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Omfanget heraf vil afhænge af klagernes indhold og antal samt hvorvidt regeringen vælger at efterleve udtalelserne.
Herudover vil forslaget kunne indebære udgifter som følge af indførelsen af en adgang til at yde retshjælp til behandling af klagesager for internationale menneskerettighedsorganer, jf. lovforslag nr. L 86 vedtaget den 10. december 1999 som lov nr. 940 af Folketinget. Loven vil ifølge bemærkningerne kunne medføre udgifter for det offentlige til retshjælp samt til behandling af ansøgninger om retshjælp. I bemærkningerne anføres, at loven omfatter fremtidige individuelle klagesystemer.
Eventuelle administrative merudgifter afholdes inden for de berørte ministeriers nuværende økonomiske rammer.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Beslutningsforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.