Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen
(EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-A
Folketinget pålægger regeringen at
følge DTU Fødevareinstituttets anbefaling for et
tolerabelt dagligt indtag (TDI) af bisfenol-A på 0,7
µg/kg kropsvægt/dag frem for EFSA's
grænseværdier for at sikre den danske befolkning den
nødvendige beskyttelse mod bisfenol-A.
Bemærkninger til forslaget
Bisfenol-A er et organisk stof, der har vist
sig at være både hormonforstyrrende og
kræftfremkaldende selv i ganske små koncentrationer.
Bisfenol-A anvendes i produktionen af klart plastik, som er
næsten brudsikkert, og som benyttes i mange forskellige
dagligdagsprodukter, bl.a. vandflasker, beholdere til
fødevarer og epoxybelægninger i konservesdåser.
Bisfenol-A forekommer ikke i naturen, så mennesker
udsættes hovedsagelig for bisfenol-A gennem kosten, idet
bisfenol-A vandrer over i fødevarer fra beholdere, der
indeholder bisfenol-A.
Bisfenol-A er optaget på
Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og findes
på EU's liste over stoffer, som anses for at have
hormonforstyrrende effekter. Ud over sine hormonforstyrrende
egenskaber, der menes at give brystkræft, livmoderskader og
forringet sædkvalitet, menes bisfenol-A også at
påvirke hjernens udvikling og adfærden og
indlæringsevnen.
Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) offentliggjorde sin
nyeste risikovurdering af bisfenol-A i januar 2015. EFSA's
anbefaling til en værdi for tolerabelt daglig indtag (TDI)
lyder på 4 µg/kg kropsvægt/dag. Den tidligere
TDI-værdi var på 50 µg/kg
kropsvægt/dag.
DTU Fødevareinstituttet forventes at
være uenig med EFSA's sundhedsvurdering af bisfenol-A, fordi
EFSA ved fastsættelse af den nye TDI ikke tager højde
for effekterne på udvikling af brystkræft, eventuelle
hormonforstyrrende effekter og effekterne på hjernens
udvikling. DTU Fødevareinstituttet foreslår i stedet
en markant lavere TDI på 0,7 µg/kg kropsvægt/dag.
Dette vil medføre en grænseværdi for afsmitning
til fødevarer på 0,04 mg/kg fødevarer (jf.
2014-15, FLF, alm. del - bilag 45).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at man
ikke skal vente på et fuldstændigt videnskabeligt
bevis, før der gribes ind over for hormonforstyrrende
stoffer. EFSA har i årevis afvist forskningsresultater, der
påviste alvorlige negative effekter på den menneskelige
sundhed som følge af eksponering med bisfenol-A. Disse
studier, hvoraf der er henvist til et udpluk i
nærværende forslag, viser ændringer på
centralnervesystemet, effekter på immunsystemet,
påvirkning af adfærden hos piger,
reproduktionsforstyrrelser hos mænd og øget tendens
til brystkræft. EFSA finder imidlertid, at det videnskabelige
design på disse undersøgelser er ufuldstændigt,
hvorfor EFSA har valgt at se bort fra disse undersøgelser i
deres bestræbelser på at vurdere, om der findes et
endegyldigt videnskabeligt bevis for, at bisfenol-A er farligt
under det anbefalede niveau. Det er forslagsstillernes opfattelse,
at EFSA i årevis har haft mere travlt med at beskytte
industriens interesser end befolkningens sundhed.
Forslagsstillerne mener, at regeringen skal
følge DTU's indstilling til den fremtidige TDI. Det er
vigtigt at understrege, at den TDI, som DTU peger på, er
baseret på talrige videnskabelige undersøgelser.
Det vil ikke være første gang, at
en dansk regering handler på baggrund af en indstilling fra
DTU Fødevareinstituttet og i modstrid med EFSA. Den
tidligere, borgerlige regering valgte i 2010 at følge
folketingsflertallets beslutning om at forbyde bisfenol-A i
fødevarekontaktmaterialer til 0-3 årige på
baggrund af DTU Fødevareinstituttets nye vurderinger af
bisfenol-A fra marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, A (B 42
som fremsat), F møde 23 side 16 ff. (1. beh. B 42), B
(Betænkning B 42), F møde 51 side 2 ff. (2. beh. B 42)
og C (B 42 som vedtaget).
At det er nødvendigt at indføre
en lavere TDI for hele befolkningen og ikke kun beskytte
spædbørn og småbørn, understreges af
undersøgelser, der viser, at bisfenol-A langtfra udelukkende
er problematisk for spædbørn og småbørn.
F.eks. blev bisfenol-A i DTUs Fødevareinstituttets
undersøgelse afprøvet på drægtige
hunrotter i hele drægtighedsperioden og i dieperioden. Her
fandt man forringet indlæringsevne hos de hanunger, hvor
moderen var udsat for lave koncentrationer af bisfenol-A, jf.
»DTU Fødevareinstituttets vurdering af industriens nye
developmental neurotoxicity studie (DNT, OECD TG 426) med bisphenol
A og studiets betydning for Fødevareinstituttets vurdering
af bisphenol A's eventuelle skadelige effekter på udvikling
af nervesystem og adfærd«. Fødevareinstituttet,
Danmarks Tekniske Universitet, 2010.
Et større studie fra 2007, hvor 12
uafhængige eksperter gennemgik mere end 500 videnskabelige
undersøgelser af bisfenol-A, peger ligeledes på, at
det særlig er fostre og små børn, der
påvirkes, når de udsættes for stoffet.
Ekspertpanelet var nedsat af det amerikanske center for
risikovurdering (Center for the Evaluation of Risk to Human
Reproduction (CERHR)) med henblik på at vurdere
sundhedsrisikoen ved bisfenol-A.
At eksponering for bisfenol-A er særlig
problematisk i fostertilstanden bekræftes af et studie fra
2012, hvor kvinder og deres børn er blevet fulgt fra
fostertilstanden til børnene var 5 år gamle. Studiet
beskæftiger sig særlig med den effekt fra bisfenol-A,
der forekommer i fostertilstanden, og konkluderer, at der er en
indikation af, at børnenes adfærd påvirkes af
bisfenol-A, og at påvirkningen er forskellig mellem drenge og
piger (Environmental Health Perspectives 2012 August;
120(8)). Dette bekræfter en amerikansk
undersøgelse fra 2009, som viste en sammenhæng mellem
udadvendt og aggressiv adfærd hos piger og deres eksponering
for bisfenol-A i fostertilstanden, jf. »Perinatal Exposure to
Bisphenol A Alters Early Adipogenesis in the Rat« i
Environmental Health Perspectives 2009 October; 117(10).
En undersøgelse offentliggjort i
tidsskriftet Reproductive Toxicology 2010 December; 30(4) har
imidlertid også påvist, at bisfenol-A er problematisk
for mænd. Undersøgelsen, der er foretaget af Michigan
University, viser, at flertallet af mænd med lav
sædkvalitet også har et mistænkeligt højt
indhold af bisfenol-A i urinen. Forskerne fandt endvidere, at
graden af skade på sædens dna så ud til at
være proportionel med indholdet af bisfenol-A i urinen, jf.
»Bisphenol A formentlig medskyldig i dårlig
sædkvalitet« fra Ingeniøren den 13. august
2010.
Dette bekræftes af et studie fra 2013,
hvor man konstaterer negativ påvirkning af funktionerne i
testiklerne selv ved meget lave koncentrationer af bisfenol-A, jf.
»Differential Effects of Bisphenol A and Diethylstilbestrol
on Human, Rat and Mouse Fetal Leydig Cell Function« 2012.
PLOS ONE 7(12).
Disse undersøgelser peger på, at
selv om et forbud mod bisfenol-A i produkter til 0-3 årige er
et vigtigt skridt i den rigtige retning, er det langt fra nok. Det
er nødvendigt at beskytte børnene allerede i
fostertilstanden. Dette betyder, at det er gravide, der skal
undgå indtagelse af bisfenol-A, selv i helt lave doser.
Danske forskere har undersøgt den
danske befolknings udsættelse for hormonforstyrrende stoffer,
herunder bisfenol-A. Mere end 2.200 børn, ca. 900 yngre
mænd og 565 gravide kvinder har deltaget i
undersøgelserne, som viste, at fire ud af fem af de
undersøgte børn, næsten alle mænd og ni
ud af ti gravide kvinder havde bisfenol-A i deres urin, jf.
»Hverdagen er stopfuld af usynlige hormoner«, kronik i
Politiken den 10. november 2014.
Bisfenol-A optages typisk via kosten og
udskilles i urinen inden for et døgn. En række andre
undersøgelser har påvist den direkte sammenhæng
mellem indtagelse af fødevarer fra beholdere, der indeholder
bisfenol-A, som er udbredt i Danmark, og tilstedeværelsen af
stoffet i urinen. Således har en undersøgelse
foretaget af forskere fra Harvard Universitet vist, at når
man f.eks. drikker vand fra beholdere af polykarbonatplast, stiger
indholdet af bisfenol-A i urinen med 69 pct. på en uge, jf.
»Polycarbonate Bottle Use and Urinary Bisphenol A
Concentrations« i Environmental Health Perspective 2009
September; 117(9). Dåsemad er ligeledes blandt de
fødevarer, hvor bisfenol-A er udbredt og dermed også
en af de væsentlige eksponeringskilder. Dette viste en
amerikansk forbrugertest. Undersøgelsen bekræfter, at
bisfenol-A vandrer fra beholderen over i fødevarerne.
Den 13. oktober 2012 forbød Frankrig
bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer, jf. »Loi no
2012-1442 du 24 décembre 2012 visant à la suspension
de la fabrication, de l'importation, de l'exportation et de la mise
sur le marché de tout conditionnement à vocation
alimentaire contenant du bisphénol A (1)«. Frankrig
blev dermed det første land i Europa, der besluttede at
beskytte hele befolkningen mod eksponering for bisfenol-A gennem
kosten. Forbuddet trådte i kraft den 1. januar 2015. I
Sverige drøfter man ligeledes en udfasning af brugen af
bisfenol-A i termisk papir og i produkter, der er i direkte kontakt
med fødevarer. Sverige ønsker, at udfasningen skal
ske så hurtigt så muligt og senest i 2020. De svenske
myndigheder vil arbejde for et forbud i EU. Hvis et EU-forbud ikke
er klar i 2017, vil man undersøge muligheden for et
nationalt forbud. Den svenske undersøgelse peger på,
at en udfasning af brugen af bisfenol-A vil kunne
gennemføres uden større konsekvenser for
økonomien
(http://www.regeringen.se/sb/d/19851/a/252812).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at et
totalforbud vil være den mest effektive måde at
beskytte befolkningen mod bisfenol-A. Men indtil et forbud kan
træde i kraft, bør man som minimum følge DTU's
anbefalinger, som er baseret på talrige studier af de
problematiske effekter af bisfenol-A på den menneskelige
sundhed.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-A.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.