Fremsat den 27. januar 2015 af Per Clausen
(EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og
DIBP
Folketinget pålægger regeringen at
fastholde det planlagte forbud mod de fire mest skadelige ftalater
DEHP (di(2-ætylhexyl)ftalat), DBP (dibutylftalat), BBP
(butylbenzylftalat) og DIBP (diisobutylftalat) i produkter,
børn kommer i kontakt med.
Bemærkninger til forslaget
Vi ser i disse år voldsomme forandringer
i den menneskelige organisme. Særlig voldsomme er
forandringerne i hormonsystemerne. Vi ser piger, der går
tidligere og tidligere i pubertet, og unge kvinder der går i
overgangsalderen. Hver tiende drengebarn bliver født med
misdannede kønsorganer. Danske mænds sædkvalitet
ligger helt i bund sammenlignet med andre europæiske lande,
og sammen med Norge har danske mænd den højeste
forekomst af testikelkræft i verden. Omkring hvert sjette par
skal have hjælp til at få børn. Flere og flere
bliver i løbet af deres liv ramt af brystkræft,
testikelkræft eller andre kræftformer, der menes at
knytte sig til eksponeringen for de hormonforstyrrende stoffer. Den
nyeste forskning kæder desuden udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden sammen med en
række sygdomme, der rammer langt senere i livet, f.eks.
diabetes, hjerte-kar-sygdomme, fedme og kræft. Ifølge
WHO kan omfanget af sygdomme som følge af hormonforstyrrende
stoffer være betydeligt undervurderet.
Folketingets Miljøudvalg afholdt den
26. november 2014 en høring med fokus på de skadelige
virkninger af hormonforstyrrende stoffer. I høringen deltog
bl.a. forskere for Center for Hormonforstyrrende stoffer på
Rigshospitalet. Et af budskaberne fra høringen var, at der
ikke er tvivl om, at hormonforstyrrende stoffer er skadelige, og at
der er stor usikkerhed om grænseværdierne for de
hormonforstyrrende stoffer - særlig når der er tale om
såkaldte cocktaileffekter, hvor man påvirkes af flere
stoffer samtidig. Der var således ikke en faglig
dokumentation for, at de hormonforstyrrende stoffer var uskadelige
under bestemte grænseværdier, hvis de optrådte i
samspil med andre stoffer.
Undersøgelser har vist, at kvinder, der
i løbet af deres graviditet udsættes for høje
niveauer af hormonforstyrrende stoffer, oftere får
børn med påvirket udvikling. Men det er ikke kun i
fostertilstanden, at påvirkning kan være kritisk. Det
kan den gennem hele livet. Danske forskere har undersøgt den
danske befolknings udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.
Mere end 2.200 børn, ca. 900 yngre mænd og 565 gravide
kvinder har deltaget i undersøgelserne. Alle børn og
mænd i undersøgelserne og næsten alle de gravide
havde fem af de seks mest anvendte ftalater i deres urin.
Ftalaterne optages via hud, indånding eller kost og udskilles
i urinen inden for et døgn. De to mest hormonforstyrrende
ftalater, DEHP og DBP, blev fundet i de højeste
koncentrationer.
Undersøgelserne viste ydermere, at
hvert sjette danske barn udsættes for ftalater i
koncentrationer, der overskrider EFSA's (Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsmyndighed) grænser for tolerabelt
dagligt indtag. Meget peger på, at kilden til de høje
koncentrationer er produkter i hjemmet. Det kan f.eks. være
badeforhæng, vinylgulve, voksduge, dækkeservietter,
elektronikprodukter m.v. (se f.eks. artiklen »Hverdagen er
stopfuld af usynlige hormoner«, bragt i Politiken den 10.
november 2014).
At ftalaterne er skadelige og bredt anvendte
er ingen nyhed. I mange år har vi vidst, at især DEHP,
DBP, BBP og DIBP var farlige. Det er således veldokumenteret,
at disse stoffer er hormonforstyrrende og dermed kan være en
betydelig medvirkende årsag til den faldende
sædkvalitet og det stigende antal drenge, som fødes
med misdannede kønsorganer. Ftalaterne bruges i dag i
talrige produkter, f.eks. i farve, lak og kosmetikprodukter og som
blødgørere i plastik. Der findes allerede gode og
ufarlige erstatninger for ftalaterne. Bl.a. har den danske
virksomhed Danisco udviklet en vegetabilsk baseret erstatning for
ftalater, som har samme blødgørende egenskaber, men
uden risiko for hormonforstyrrende effekter. COWI har kortlagt
mulige alternativer inden for forskellige anvendelsesområder
og konkluderet, at der var alternativer til rådighed inden
for alle de undersøgte områder. I forbindelse med
høringen om den danske ftalatbekendtgørelse blev der
heller ikke identificeret områder, hvor substitution ikke var
mulig. Når de farlige ftalater stadig anvendes, skyldes det,
at de er billigere end de ufarlige alternativer.
Folketingets Miljøudvalg afgav den 21.
april 2010 en beretning over beslutningsforslag nr. B 47 om forbud
mod ftalaterne DEHP, DBP og BBP (folketingsåret 2009-10). Et
flertal i udvalget bestående af S, DF, RV, SF og EL
opfordrede i beretningen miljøministeren til at
indføre et nationalt forbud mod ftalaterne, medmindre
industrien inden den 1. oktober 2010 fremlagde dokumentation for,
at disse stoffer var ufarlige. Dette var industrien selvsagt ikke i
stand til, hvorfor arbejdet med ftalatbekendtgørelsen gik i
gang.
Tre af hovedårsagerne for
fremsættelsen af beslutningsforslag nr. B 47 var,
- at en simpel test
fra foråret i 2009 af ni produkter til børn viste, at
der var høje koncentrationer af ftalater i otte af de ni
produkter,
- at
Miljøstyrelsens undersøgelse af 2-åriges
udsættelse for kemiske stoffer via kontakt med
forbrugerprodukter konkluderede, at de 2-åriges eksponering
for DBP og DEHP som enkeltstoffer oversteg det niveau, hvor der var
en risiko for hormonforstyrrende effekter, hvilket understregede
nødvendigheden af, at vi som politikere tog et ansvar
på os i forhold til at reducere eksponeringen for ftalater
generelt og for DEHP og DBP i særdeleshed, og
- at ftalater er
kemiske stoffer med østrogenlignende virkninger, som kan
skade fertiliteten og medføre fosterskader og misdannede
kønsorganer m.v.
Baggrunden for beslutningsforslaget var
således, at anvendelsen af ftalaterne er så udbredte,
at de udgør en alvorlig sundhedsrisiko især for
små børn.
Desværre besluttede fungerende
miljøminister Pia Olsen Dyhr den 28. maj 2013 at udskyde
ikrafttrædelsen af ftalatforbuddet af hensyn til industrien,
hvorefter miljøminister Kirsten Brosbøl den 1. juli
2014 valgte at trække ftalatbekendtgørelsen tilbage.
Tilbagetrækningen skete, fordi man ikke mente,
Europa-Kommissionen ville godkende Danmarks enegang på
området.
De fire ftalater har i en årrække
været på EU's såkaldte kandidatliste og er
omfattet af godkendelsesordningen i REACH. Efter den 21. februar
2015 er det ikke længere tilladt at anvende stofferne, hvis
man ikke har fået en godkendelse. Det er udelukkende de
europæiske virksomheder, der anvender stofferne, som rammes
af denne restriktion. Det får ingen betydning, hvis stofferne
findes i artikler importeret fra lande uden for EU. Artikler vil
således fortsat frit kunne importeres fra lande uden for EU,
og denne regulering er derfor - desværre - helt
utilstrækkelig til at sikre befolkningens sundhed.
Beslutningsforslaget pålægger
regeringen at sætte befolkningens og særlig
børnenes sundhed højere end EU's helt
utilstrækkelige kemikalieregulering. Danmark må
fastholde et forbud mod kemiske stoffer, vi i snart 30 år har
vidst var meget sundhedsskadelige. Industrien har haft rigelig tid
til at udfase disse stoffer. Nu må hensynet til befolkningen
veje tungest. I sidste instans må sagen prøves ved
EU-Domstolen.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP.
(Beslutningsforslag nr. B 60)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.