Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen
(EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Henning Hyllested
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kvæg på græs
Folketinget pålægger regeringen at
gennemføre de nødvendige ændringer af love og
bekendtgørelser for at sikre, at alt kvæg, der er
ældre end 3 måneder, skal på græs i
sommerhalvåret.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 30 fra
folketingsåret 2006-07, se Folketingstidende 2006-07, A, B 30
som fremsat, side 2415 ff.
Kvæg er store dyr, som har brug for at
røre sig. Derfor er det dybt bekymrende, at kvæg i
stigende grad holdes i stalden hele døgnet hele året
rundt. Der er de seneste år sket en dramatisk reduktion i
antallet af køer, der kommer på græs. For 10
år siden kom ca. 75 pct. af alle køer på
græs. I dag er det kun ca. 25 pct., der kommer på
græs - heraf er ca. 10 pct. økologiske.
Denne udvikling er sket, samtidig med at
strukturudviklingen øger størrelsen på
kvægbesætningerne, især hvad angår
besætninger med malkekøer. En indsamling af
informationer fra kvægbesætningerne udført af
Dansk Kvæg og samlet i Kvægdatabasen viser, at der er
en sammenhæng mellem besætningsstørrelsen og
hyppigheden af, at køerne kommer på græs.
Således er det over 90 pct. af de mindre besætninger
med under 50 årskøer, der kommer på græs,
mens kun 10 pct. af kvægproducenterne med over 250
årskøer sender køerne på græs (se
bilag 1).
Årsagen til, at køerne holdes i
stalden og aldrig kommer ud, er primært, at det letter den
daglige drift at have køerne samlet og tæt på
malkemaskinerne. Mange bedrifter har heller ikke den
fornødne jord i nærheden af bygningerne til at have
køerne ude og mangler drivgange af god kvalitet, hvorfra
køerne kan føres fra fold til stald og hen til
malkemaskinerne.
Det har store velfærdskonsekvenser for
kvæg, at de ikke kommer på græs. F.eks. er langt
det største velfærdsproblem for danske køer
sygdomme ved deres klove. Det anslås, at hver femte danske ko
lider af digital dermatitis, hvilket er en hudbetændelse, som
bl.a. kan opstå ved kontakt med gylle. Digital dermatitis er
meget smertefuldt og kan medføre, at en stor del af den
bageste del af kloven bliver ødelagt. Sygdommen kan
forebygges ved bl.a. at holde klovene rene og tørre, hvilket
kan opnås ved at lade køerne komme på
græs.
Også en lang række andre sygdomme
kan reduceres, ved at køerne kommer på græs,
f.eks. laminitis (forfangenhed), som er et andet stort
velfærdsproblem hos danske køer. Køer på
græs har bedre mulighed for at hvile sig på et
eftergiveligt underlag, hvor der ikke er kamp om
hvilepladserne.
Problemerne med »taberkøer«
er også lavere, når køerne går på
græs, end når de er opstaldede, fordi der ved
græsning er mindre konkurrence om plads og foder. Det
gør, at aggressionsniveauet er lavere, og at lavt rangerende
dyr har mulighed for at undgå de dominerende køer.
Ovenstående bekræftes bl.a. af
»Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg« fra
2009 og af analysen »Afgræsningens betydning for danske
malkekøers sundhed«, KvægInfo nr. 1374, af
Bettina Ørnhøj Mortensen og Anne Mette Kjeldsen, der
er lavet på baggrund af data fra Kvægdatabasen.
Analysen fastslår tillige, at løsdriftssystemer, hvor
køerne har en stor fælles stald at bevæge sig i,
ikke giver en lige så god sundhed, som når
køerne kommer på græs.
Bilag 1
Besætninger med køerne på
græs i forhold til antallet af årskøer i
besætningerne.
Bilag 1. Besætninger med køerne på græs
i forhold til antallet af årskøer i
besætningerne, jf. KvægInfo nr. 1374).
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kvæg på græs.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.