Fremsat den 20. januar 2015 af
Pia Adelsteen (DF),
René Christensen (DF), Kristian
Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Søren Espersen (DF),
Christian Langballe (DF) og
Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indstille forhandlingerne om Tyrkiets
optagelse i EU
Folketinget pålægger regeringen at
arbejde for, at EU's forhandlinger med Tyrkiet om optagelse i EU
indstilles.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
sikre, at EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet indstilles.
Tyrkiet er ikke et europæisk land og bliver det aldrig. Det
ved befolkningerne i EU, som for langt størstedelens
vedkommende stejler bare ved tanken om at lukke Tyrkiet ind i EU.
EU's forhold til Tyrkiet er vigtigt. Vi har i dag gode relationer
til Tyrkiet i Europarådet, i NATO og i en række andre
internationale organisationer. Dem risikerer vi at sætte over
styr, hvis vi fortsat bilder Tyrkiet ind, at de en dag kan blive
medlem af EU, når alle ved, at det ikke kommer til at ske.
Forslagsstillerne ønsker med indeværende forslag at
være ærlige over for Tyrkiet, og derfor bør EU
indstille optagelsesforhandlingerne og meddele landet, at det ikke
kan blive fuldgyldigt medlem af EU.
Folkelig
modstand mod at optage Tyrkiet
Tyrkiet blev anerkendt som kandidatland til
optagelse i EU i 1999. Det Europæiske Råd og
Europa-Kommissionen vurderede på daværende tidspunkt,
at Tyrkiet ikke levede op til det politiske
Københavnskriterium, som indebærer, at landet skal
have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat,
menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Det
Europæiske Råd besluttede dog i 2004, at
optagelsesforhandlingerne kunne indledes, hvilket skete den 3.
oktober 2005. Både før og efter forhandlingerne blev
indledt, har der været massiv folkelig modstand i
næsten alle EU-lande mod at optage Tyrkiet. En
meningsmåling viste i 2012, at over 70 pct. af de danske
vælgere ikke ønskede, at Danmark skulle bruge
EU-formandskabet på at fremme optagelsesforhandlingerne med
det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem. Den store
skepsis fandtes blandt alle politiske partiers vælgere,
herunder Det Radikale Venstres og Enhedslistens (»Massivt nej
til Tyrkiet i EU«, Altinget.dk, 23. februar 2012). En
meningsmåling fra Eurobarometer viste i 2011, at modstanden i
EU-landenes befolkninger var i gennemsnit 59 pct., mens kun 30 pct.
støttede tyrkisk medlemskab (Standard Eurobarometer 74,
Autumn 2010, Public Opinion in the European Union, European
Commission, 2011, side 62). Tallene taler for sig selv: De
europæiske befolkninger ønsker ikke at åbne
døren til EU for 75 millioner tyrkere.
Et stort,
fattigt, ikkeeuropæisk land
Tyrkiet har i dag ca. 75 millioner indbyggere.
Når landet engang kan påtænkes at opnå
EU-medlemskab, vil det efter al sandsynlighed være EU's
største land med over 80 millioner indbyggere. Store dele af
Tyrkiet er tilbagestående og fattigt. EU, som i de
næste mange år vil skulle kæmpe med
følgerne af den internationale finanskrise, ville blive
yderligere svækket af tyrkisk medlemskab. Store dele af den
tyrkiske befolkning må formodes at ville søge til
andre EU-lande efter optagelse, især til de lande, der i
forvejen har store tyrkiske mindretal, herunder Danmark. Mange af
de gamle EU-lande (EU-15) kæmper stadig med følgerne
af EU's udvidelse mod øst i 2004 og 2007, og optagelse af
Tyrkiet kan risikere at knække EU. Tyrkiet er slet ikke et
europæisk land, idet blot 3 pct. af Tyrkiets landmasse ligger
placeret på det europæiske kontinent. Tyrkiet er EU's
nabo. Derfor hører Tyrkiet selvfølgelig ikke hjemme i
EU, og vores samarbejde med Tyrkiet bør finde sted inden for
rammerne af EU's naboskabspolitik.
Kvinders
rettigheder og ytringsfrihed
Undertrykkelse af kvinder er udbredt i
Tyrkiet, hvilket afspejles i omfattende vold mod kvinder og lav
beskæftigelsesfrekvens for kvinder på omkring 30 pct.
(Turkey Progress Report, European Commission, 2014, side 79).
Ytrings- og pressefriheden var begrænset i Tyrkiet, allerede
inden EU indledte optagelsesforhandlingerne, hvilket i 2004 fik det
europæiske journalistforbund til at advare om forholdene for
journalister i Tyrkiet (»EFJ advarer EU om tyrkiske
medieproblemer«, Journalistforbundet.dk, 16. december 2004).
Optagelsesforhandlingerne har ikke medført større
pressefrihed, og fængsling af kritiske journalister og
forfattere hører stadig til dagligdagen. Dette
bekræfter forslagsstillerne i opfattelsen af, at Tyrkiet ikke
deler EU's værdier og derfor selvfølgelig ikke
hører til i EU.
Lars
Hedegaard-sagen
27. april 2014 oplyste politiet, at en
26-årig etnisk libaneser med dansk statsborgerskab var blevet
anholdt i Tyrkiet mistænkt for at stå bag
attentatforsøget den 5. februar 2013 mod
samfundsdebattøren Lars Hedegaard. Den mistænktes
advokat udtalte efterfølgende, at den pågældende
gerne ville udleveres til Danmark til retsforfølgelse,
hvilket dog aldrig skete (»OVERBLIK: Hvad handler
Hedegaard-sagen om og hvem er den mistænkte? «,
Nyhederne.tv2. dk, 12. oktober 2014). Ifølge
udenrigsminister Martin Lidegaard blev han den 8. oktober 2014
orienteret om, at Lars Hedegaards formodede gerningsmand var blevet
løsladt fra et tyrkisk fængsel (svar på S 91,
2014-15). I et interview den 11. oktober 2014 oplyste Lars
Hedegaard selv, at Politiet Efterretningstjeneste havde informeret
ham om, at den formodede gerningsmand var sat på fri fod
(»OVERBLIK: Hvad handler Hedegaard-sagen om og hvem er den
mistænkte? «, Nyhederne.tv2. dk, 12. oktober 2014). I
en officiel udtalelse fra det tyrkiske Udenrigsministerium af den
22. oktober 2014 fremgår det, at de tyrkiske myndigheder ikke
ved, om den formodede gerningsmand har forladt landet
(»Dokumentation: Læs Tyrkiets udtalelse om Lars
Hedegaard-sagen«, Jyllands-posten.dk, 23. oktober 2014).
Tyrkiets ageren i sagen viser ifølge forslagsstillerne med
al tydelighed, at landet ikke er en retsstat i vestlig forstand.
Derfor skal Tyrkiet naturligvis ikke være medlem af EU.
Skriftlig fremsættelse
Pia Adelsteen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indstille forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU
(Beslutningsforslag nr. B 54)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.