Betænkning afgivet af Europaudvalget den 24. april 2015

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2014 og var til 1. behandling den 26. februar 2015. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, EL, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det væsentligt, at Folketinget bliver informeret, når der sker overimplementering, af de grunde, der fremgår af beslutningsforslaget. Der kan være rigtig gode grunde til at overimplementere, f.eks. hvis der konkret er hensyn til miljø- eller forbrugerinteresser, der bør gå forud for andre interesser. Men det bør i givet fald ske på en måde, så der er fuld information om det.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er positive over for beslutningsforslaget. I modsætning til de borgerlige partier mener EL, at f.eks. miljø- og forbrugerspørgsmål skal gå forud for hensynet til erhvervslivets interesser og det indre marked. EL er således en stærk fortaler for, at Danmark har lov til at gå foran på sådanne spørgsmål, idet EU reelt forhindrer en fremme af progressiv lovgivning på det grønne område, og hvad angår forbrugersikkerhed.

Til gengæld er EL samtidig kritisk over for, at man gang på gang fra regeringens side - nogle gange desværre med opbakning fra et flertal i Folketinget - blindt følger EU's økonomiske styring i et og alt, selv om danskerne har stemt nej til euroen.

Baggrunden for EL's stillingtagen i denne sag er, at EL helt grundlæggende ønsker, at der skal være åbenhed om implementering af EU-lovgivning i Danmark. EL ønsker, at den politiske debat om, hvordan Danmark skal implementere EU's økonomiske styring eller miljølovgivning, hvordan vi skal gå videre end EU eller holde os fra at følge EU, sker på baggrund af en oplyst, bred og inddragende offentlig debat. Derfor ønsker EL også bedre information til Folketinget om implementering af EU-lovgivning og har derfor valgt at være positiv over for beslutningsforslaget.

Liberal Alliances medlem af udvalget finder det afgørende for den demokratiske gennemsigtighed og tilliden til, at relationen mellem Folketing, regering og EU ikke eroderer med deraf afledt øget mistillid, at Folketinget bliver fuldt informeret, når der sker overimplementering, uanset hvilke argumenter der måtte lægges til grund for overimplementeringen.

Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er grundlæggende enige i behovet for øget information til Folketinget og erhvervslivet om gennemførelsen af vores EU-retlige forpligtelser. S, RV og SF bemærker, at den ordning, som justitsministeren har foreslået i besvarelserne af spørgsmål 1-5, på en række væsentlige punkter indebærer en sådan øget information til Folketinget og erhvervslivet, samtidig med at ordningen ikke indebærer, at der skal etableres nye bureaukratiske systemer.

Ordningen indebærer, at sprogbrugen i Justitsministeriets lovkvalitetsvejlednings afsnit om forholdet til EU-retten ændres, således at ordet »bør« erstattes af ordet »skal«. Lovkvalitetsvejledningen ændres også, således at der tilføjes en ny rubrik til det sammenfattende skema i et lovforslags almindelige bemærkninger, hvor det med et plus eller minus skal angives, om der med lovforslaget er tale om overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser. Lovkvalitetsvejledningen præciseres desuden, således at det vil fremgå, at det ansvarlige ministerium i et lovforslags almindelige bemærkninger under det faste punkt om forholdet til EU-retten skal angive, hvilke dele af lovforslaget der i givet fald er udtryk for overopfyldelse. Erhvervs- og Vækstministeriets vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger præciseres også, således at det kommer til at fremgå, at det skal anføres i høringsbrevet til et bekendtgørelsesudkast, hvilke dele af udkastet til bekendtgørelse der i givet fald er udtryk for overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser. Dette gælder som den øvrige vejledning alene for bekendtgørelser, der indeholder væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Endelig indføres der en ordning, hvorefter Folketinget modtager en meddelelse, når Europa-Kommissionen er notificeret om gennemførelsen af et direktiv i dansk ret, uanset om det er sket ved lov eller bekendtgørelse.

Det er S, RV og SF's opfattelse, at den af justitsministeren foreslåede ordning reelt imødekommer forslagsstillerne bag beslutningsforslaget på samtlige punkter.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Thomas Jensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Bruus (S) Jens Joel (S) Morten Bødskov (S) nfmd. Trine Bramsen (S) Jacob Lund (S) Helge Vagn Jacobsen (RV) Nadeem Farooq (RV) Zenia Stampe (RV) Holger K. Nielsen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Esben Lunde Larsen (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Sophie Løhde (V) Pia Adelsteen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Christian Langballe (DF) Mette Bock (LA) Per Stig Møller (KF) Lars Barfoed (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.