Beretning afgivet af Ligestillingsudvalget
den 8. april 2015
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19.
december 2014 og var til 1. behandling den 17. februar 2015.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Ligestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i
2 møder.
2. Politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker følgende:
Forældre, der mister et barn, rammes
lige hårdt af sorg, men dette afspejles ikke i barsellovens
regler om sorgorlov ved spædbarnsdød.
Efter barselloven har mødre ret til 14
ugers orlov, hvis barnet er dødfødt eller dør
inden den 32. uge efter fødslen. De 14 uger tildeles i
forbindelse med barnets død, uafhængigt af om moderen
allerede har holdt 14 ugers barselsorlov. Fædre har alene ret
til 2 ugers fædreorlov og ingen yderligere ret til sorgorlov
i forbindelse med barnets død, hvis de 2 uger allerede er
afholdt.
Flertallet (S, RV,
SF og EL) er enigt med forslagsstillerne i, at lovgivningen i dag
er udtryk for manglende anerkendelse af fædres og
medmødres sorg og manglende anerkendelse af familiens behov
for sammen at komme igennem en meget tung og svær
periode.
Flertallet (S, RV,
SF og EL) er dog samtidig enigt i, at de økonomiske
konsekvenser af beslutningsforslaget gør forslaget
vanskeligt at håndtere på dette tidspunkt i
folketingsåret, hvor aftalen om finanslov 2015 netop er
trådt i kraft.
Flertallet (S, RV,
SF og EL) er derfor enigt i, at det inden næste års
finanslovsaftale skal belyses, hvilke udgifter der vil være
forbundet med at ligestille fædre og medmødre med
mødre i forhold til sorgrettigheder ved
spædbarnsdød.
Et mindretal i udvalget (V) har fuld
forståelse for, at det er en ubærlig tid fyldt med
sorg, når forældre oplever at få et
dødfødt barn eller mister deres barn kort tid efter
fødslen og er derfor også enigt med forslagsstillerne
i, at forældre, der oplever dette, har brug for at
støtte sig til hinanden i en svær tid. For at blive
klogere på denne problemstilling ønsker mindretallet (V), at der skal tilvejebringes
den nødvendige statistik, og på den baggrund skal det
belyses, hvilke udgifter der vil være forbundet med at
ligestille fædre og medmødre med mødre i
forhold til sorgrettigheder i barselloven.
Et andet mindretal
i udvalget (DF og KF) mener, at der er en række problemer og
uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvornår og hvorfor
man kan få orlov i forbindelse med alvorlig sygdom og
død.
I dag er det sådan, at mange mennesker,
der mister en nærtstående - uanset om det er et barn og
uanset dets alder - sygemeldes ud fra et individuelt hensyn.
Mindretallet (DF
og KF) er enigt med forslagsstillerne i, at de gældende
regler for sorgorlov i forbindelse med spædbarnsdød
ikke virker sammenhængende. Samtidig savner mindretallet en
sammenhæng til det faktum, at man ikke får nogen
automatisk orlov i tilfælde, hvor man mister et barn på
f.eks. 2 år.
Endelig finder mindretallet (DF og KF), at der er en
række andre forhold i forbindelse med orlov, som passende
kunne afklares i sammenhæng med den nævnte
problemstilling. F.eks. er det i dag sådan, at man kan
få plejeorlov, hvis en nærtstående er alvorligt
syg og døende. Men det øjeblik, den
nærtstående kommer på hospice i forbindelse med
livsafslutning, ophører orloven. Udgangspunktet er
altså, at man skal tilbage på arbejde i de allersidste
dage af sin nærmestes liv, til trods for at vi ved, at et
gennemsnitligt ophold på hospice varer 15 dage, inden
døden indtræffer.
Mindretallet (DF og KF) finder derfor, at der
er andre og mere presserende forhold omkring orlov, som bør
løses i forbindelse med eventuelle ændringer af
reglerne i forbindelse med spædbarnsdød.
Samtidig ønsker mindretallet (DF og KF) at gøre
opmærksom på, at sorgbearbejdning kan tage mange
former, og at orlov ikke altid er det rette for alle mennesker. Det
er vigtigt at understrege, at der er mange måder at komme
igennem kriser på, og at det, som er rigtigt for den ene,
ikke nødvendigvis er rigtigt for den anden. Lovgivningen
skal derfor ikke forsøge at sætte mennesker ind i
bestemte kasser, men åbne nogle muligheder for, at den
enkelte kan håndtere sin sorg bedst muligt, uanset om man
mister et spædbarn, et større barn eller en anden
nærtstående.
P. u. v.
Merete Riisager
formand
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 51
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til beretning | 2 | Beskæftigelsesministerens svar
på LIU alm. del - spm. 67 om, hvilke tiltag der er
nødvendige, for at det bliver muligt at tilvejebringe
oplysninger om spædbarnsdød |
|