Fremsat den 19. december 2014 af Peter
Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Thulesen Dahl? ?(DF), Søren Espersen (DF), Dennis
Flydtkjær (DF) og Martin Henriksen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om strafforfølgelse for deltagelse i
væbnet konflikt med danske styrker i udlandet
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte de
nødvendige lovforslag, således det klart fremgår
af lovgivningen, at danske statsborgere eller personer med
opholdstilladelse i Danmark, som direkte eller indirekte igennem en
organisation er i væbnet konflikt med danske styrker i
udlandet, derved begår en kriminel handling og vil blive
retsforfulgt, hvis de vender tilbage til Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Center for Terroranalyse (CTA), der
organisatorisk er en del af Politiets Efterretningstjeneste (PET),
vurderer i en analyse af terrortruslen mod Danmark af 12. december
2014, at truslen er alvorlig, og at konflikten i Syrien og Irak er
den væsentligste faktor i trusselsbilledet. CTA vurderer, at
det samlede antal personer, der er eller har været udrejst
til konflikten i Syrien og Irak, udgør mindst 110, idet
antallet dog kan være højere. Der henvises til side 5
i bemærkningerne til lovforslaget L 99 (Om styrket indsats
mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.). Et
betydeligt antal af de udrejste har ifølge PET tilsluttet
sig militante islamistiske grupper i Syrien, og nogle tilslutter
sig »Den Islamiske Stat i Irak og Syrien« (ISIS).
Mindst 15 af de udrejste er efter PET's vurdering blevet
dræbt, herunder også i forbindelse med
selvmordsaktioner i Irak for ISIS. Dette fremgår af REU alm.
del - svar på spørgsmål 49 (folketingsåret
2014-15).
Deltagelse i krigen i Syrien kan reelt
være en handling rettet mod danske styrker. Hidtil er ingen
af de såkaldte syrienskrigere blevet sigtet og dømt
efter dansk lovgivning for at have deltaget i væbnet konflikt
med danske styrker i udlandet.
Hvis ikke disse handlinger er kriminelle efter
gældende lovgivning, bør der laves de
nødvendige ændringer i straffeloven, der klart og
tydeligt kriminaliserer handlinger rettet mod danske styrker i
udlandet, foretaget af danske statsborgere eller af personer med
opholdstilladelse i Danmark. Samtidig skal ændringerne
så vidt muligt sikre, at det bliver lettere at løfte
bevisbyrden i disse sager.
I Norge har man tilsyneladende ikke problemer
med at anvende den norske straffelovs terrorparagraffer. Flere
danske medier kunne i slutningen af november 2014 citere NRK for,
at to unge norske mænd er blevet sigtet for terror. Den
norske efterretningstjeneste (PST) mener, at de to mænd
opholder sig i Syrien og kæmper side om side med jihadister
fra Islamisk Stat. Oslo tingrett har fundet grund til at
mistænke dem for brud på den norske terrorlovgivning.
Hvis nordmændene bliver fundet skyldige i sigtelsen,
risikerer de mellem 12 og 30 års fængsel. Begge har
opholdt sig i Syrien i over 1 år og har åbent skrevet
på de sociale medier, at de er tilknyttet den frygtede
IS-gruppe. Tidligere er en norsk-chilensk islamist også
blevet sigtet efter den norske straffelovs terrorparagraf,
således at der nu er mindst tre nordmænd, som er sigtet
efter den norske terrorlovgivning. Der henvises til »Norge
sigter unge mænd for IS-terror«, Ritzaus Bureau, den
26. november 2014.
Justitsministeren har i flere svar til
Retsudvalget og Forsvarsudvalget redegjort for bestemmelser, der
kan bringes i anvendelse over for danske statsborgere eller
personer med opholdstilladelse i Danmark, der f.eks. rejser til
Syrien for at kæmpe på Islamisk Stats side. De
bestemmelser, der kan være relevante at overveje, er bl.a.
straffelovens kapitel 12 og 13, herunder §§ 101 og 102
(landssvigerparagrafferne) samt § 114
(terrorismeparagraffen).
Strafferammen for §§ 101 og 102 er
fængsel indtil 16 år. Ifølge justitsministeren
ses bestemmelserne ikke at have været anvendt i praksis siden
en lovændring i 1952. Strafferammen for § 114 er
fængsel indtil henholdsvis 2, 6, 10 og 16 år,
afhængigt af den konkrete bestemmelse. Der henvises til REU
alm. del - svar på spørgsmål 214
(folketingsåret 2014-15), FOU alm. del - svar på
spørgsmål 387 (folketingsåret 2013-14).
Hvad skal der til, for at personer, som
direkte eller indirekte gennem en organisation som f.eks. Islamisk
Stat, er i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet, kan
straffes for overtrædelse af bestemmelser i straffeloven?
Justitsministeren har i svar til Folketinget
anført, at spørgsmålet afhænger af, om
det kan bevises, at de pågældende personer har
begået et strafbart forhold omfattet af bestemmelserne i
straffeloven, og dette vil i sidste ende bero på en konkret
vurdering, som skal foretages af domstolene, jf. REU alm. del -
svar på spørgsmål 214 (folketingsåret
2014-15), FOU alm. del - svar på spørgsmål 387
(folketingsåret 2013-14).
Forslagsstillerne mener, at dette
understøtter behovet for, at de foreslåede
ændringer i lovgivningen klart og tydeligt kriminaliserer
handlinger rettet mod danske styrker i udlandet. Det kan i sagens
natur være vanskeligt at bevise, at en person har
begået strafbare forhold under deltagelse i en væbnet
konflikt i udlandet, og hvis den relevante lovgivning heller ikke
er tilstrækkelig klar og tydelig, bliver det ikke nemmere at
løfte bevisbyrden.
Regeringen har fremsat et lovforslag om
styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i
udlandet m.v. Ifølge justitsministeren skal pasloven
ændres for at muliggøre en midlertidig inddragelse af
pas fra danske statsborgere, som mistænkes for at ville
udrejse for at deltage i en væbnet konflikt. Samtidig skal
politiet kunne meddele den pågældende midlertidigt
udrejseforbud, og en udrejse i strid hermed skal som udgangspunkt
medføre en ubetinget fængselsstraf. Samtidig skal
udlændingeloven ændres for at sikre, at det kan
få opholdsretlige konsekvenser for herboende
udlændinge, hvis de pågældende rejser ud for at
deltage i en væbnet konflikt. Der henvises til REU alm. del -
svar på spørgsmål 214 (folketingsåret
2014-15).
Derudover har justitsministeren bedt
Straffelovrådet om at vurdere, om de gældende regler i
straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn mod
deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet,
og om at foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan
styrke indsatsen på området, jf. REU alm. del - svar
på spørgsmål 214 (folketingsåret
2014-15).
Ifølge justitsministeren kan
Straffelovrådets overvejelser eventuelt føre til, at
der ændres i straffelovens kapitel 12 og 13 vedrørende
frivillig fremmed militærtjeneste og dermed få
betydning for, i hvilke tilfælde der kan ske frakendelse af
dansk statsborgerskab. Den adgang til fortabelse af dansk
statsborgerskab, som fremgår af Europarådets
statsborgerretskonventions artikel om frivillig fremmed
militærtjeneste, er nemlig ikke gennemført i dansk
ret. Der henvises til REU alm. del - svar på
spørgsmål 202 (folketingsåret 2014-15).
Parallelt med Straffelovrådets
overvejelser vil Justitsministeriet foretage en nærmere
undersøgelse af muligheden for at indføre adgang til
at frakende statsborgerskab i tilfælde af deltagelse i
frivillig fremmed militærtjeneste, jf. REU alm. del - svar
på spørgsmål 202 (folketingsåret
2014-15).
Forslagsstillerne mener imidlertid ikke, at
regeringens indsats på området er tilstrækkelig.
Der er behov for, at regeringen tager initiativ til ændringer
allerede i indeværende folketingssamling, så det klart
og tydeligt fremgår af lovgivningen, at danske statsborgere
eller personer med opholdstilladelse i Danmark, som direkte eller
indirekte igennem en organisation er i væbnet konflikt med
danske styrker i udlandet, begår en kriminel handling og vil
blive retsforfulgt, hvis de vender tilbage til Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
strafforfølgelse for deltagelse i væbnet konflikt med
danske styrker i udlandet.
(Beslutningsforslag nr. B 50)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.