Fremsat den 19. december 2014 af
Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om obligatorisk indsats for børn som
pårørende
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende samling at fremsætte
lovforslag, der sikrer, at der indføres en obligatorisk
indsats overfor børn op til 18 år, som er
pårørende til alvorligt fysisk syge, sindslidende,
selvmordstruede eller misbrugere. Indsatsen skal omfatte oprettelse
af et nationalt kompetencenetværk, udnævnelse af
børneansvarlige på alle afdelinger på sygehusene
og indførelse, af en informationspligt over for
børnene, således at det almindelige sundhedspersonale
har pligt til at informere og støtte børn som
pårørende ved behov.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for
forslaget
Med beslutningsforslaget skal indsatsen for
børn som pårørende sikres. Dette bunder i, at
børn, der vokser op som pårørende til
forældre eller søskende, som er alvorligt fysisk syge,
sindslidende, selvmordstruede eller misbrugere, er i en udsat
position og ofte ikke ender med at få ordentlig information,
hjælp eller støtte fra det offentlige, når de
har behov for det.
Forskning peger på, at børn, som
er pårørende til voksne, der er syge, påvirkes
meget. Det kan få en meget konkret indflydelse på
børnenes hverdag, da mange børn oplever, at de bliver
nødt til at påtage sig en grad af omsorgsopgaver i
hjemmet. Se f.eks. rapport fra det norske Helsedirektorat, 2011,
»Oversikt over Helse- og omsorgsdepartementets satsning for
barn som pårørende 2007-2010«, s. 15-16. Det kan
være alt fra følelsesmæssig støtte,
praktisk hjælp, skift af plastre/forbindinger, tilkaldelse af
hjælp fra myndighederne i akutte situationer til
videreformidling af den voksnes behov til andre offentlige
instanser i ikkeakutte situationer. Disse børn oplever ofte
en høj grad af utryghed i deres tilværelse og er mere
udsatte for selv at udvikle psykiske lidelser senere i livet.
En del af de problemer, børnene oplever
i deres hverdag, skyldes, at de bruger mange ressourcer på
bekymringer, som er knyttet til forældres eller
søskendes sygdom. Dette kan medføre
koncentrationsproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser,
rastløshed og i nogle tilfælde angst. Det kan
også medføre usikkerhed i forbindelse med uddannelse,
en del dropper ud af skolen eller anbringes uden for hjemmet,
hvilket i sig selv udgør en risikofaktor. Der henvises til
rapport fra det norske folkehelseinstittut, 2011:4, Torvik og
Rognmo, »Barn av foreldre med psykiske lidelser eller
alkoholmisbruk«.
En undersøgelse fra 2009 viser, at
sundhedspersonalet oplever frustration over mangel på
uddannelse, supervision og retningslinjer for deres møde med
mindreårige børn, som er pårørende til
alvorligt syge forældre eller søskende. Der henvises
til Sygeplejersken 2009; (19) : 44-49, og rapporten
»Børn som pårørende på hospitaler:
Praksis udfordringer og behov«, Kræftens
Bekæmpelse, 2009.
Norske
erfaringer
Både Norge, Sverige og Finland har
indført lovgivning, der forsøger at klæde
børn bedre på til rollen som pårørende. I
Norge har man konkret pålagt de sundhedsansatte en pligt til
at informere børn som pårørende
(spesialisthelsetjenesteloven, § 10a). Denne informationspligt
gør, at sundhedspersonalet ikke længere kan bruge
tavshedspligt som et værn mod at informere
børnene.
En lovgivning der forpligtiger de
sundhedsansatte til at informere børn, som er
pårørende, sikrer således opmærksomhed
over for børnenes behov og giver sundhedspersonalet konkrete
retningslinjer for, hvordan de skal agere i sådanne
situationer, hvis der er behov for det.
I Norge er loven implementeret ved oprettelse
af et nationalt kompetencenetværk
(http://www.sshf.no/pasient_/kompetansentre_/barnsbeste), som
koordinerer, strukturerer og systematiserer arbejdet med
børn som pårørende. Den norske model er
struktureret om udpegelsen af en enkelt børneansvarlig
på hver afdeling og et par børneansvarlige
koordinatorer på hvert sygehus foruden det nationale
kompetencecenter. Disse medarbejdere er ikke forpligtiget til at
være dem, der løfter opgaven med at indgå i
samtaler med børnene, men har til opgave at sikre
implementeringen og hjælpe til, at der tages relevante
initiativer på afdelingerne.
Forslaget
Der findes allerede mange gode tiltag rundt om
i landet, som sætter fokus på børn som
pårørende. Som eksempler kan nævnes
familieambulatorier, hjælpeorganisationer som Børn,
Unge & Sorg etc. Samtidig har Sundhedsstyrelsen også i
2012 givet anbefalinger til sundhedspersoners møde med
børn til pårørende (Nationale anbefalinger for
sundhedspersoners møde med pårørende til
alvorligt syge, s. 37-44). Som en del af finansloven 2015 blev der
desuden afsat en pulje på 20 mio. kr. til en konkret indsats
for børn som pårørende til psykisk syge og
misbrugere. Med nærværende forslag ønskes en
systematisering af denne indsats og en bedre videndeling på
tværs, så man kan sikre et stabilt tilbud i hele
landet.
En sådan struktur bør tage
udgangspunkt i den norske model, således at der er en
koordineret opmærksomhed på børnene, når
en forælder eller søskende kommer i behandling. Dette
indebærer, at man taler med børnene ved behov, og at
man informerer børnene om, hvad der sker med deres
forældre eller søskende, ligesom sundhedspersonalet
også har ansvar for at tage kontakt til hjemkommunen om
børnenes situation med forældrenes samtykke i
tilfælde, hvor det er nødvendigt. Det samme skal
gælde, hvis en af barnets forældre eller en anden
voksen, som barnet har bopæl hos, uventet dør.
Der gives på nuværende tidspunkt
ikke systematiseret hjælp til børnene til, at de kan
forstå forældre og søskendes sygdom eller
mødet med sundhedsvæsnet. Forslagsstillerne
foreslår på denne baggrund, at alt sundhedspersonale,
både praktiserende læger og hospitalspersonalet, med en
ny lovgivning får pligt til at informere og ved behov
hjælpe og støtte børn, som er
pårørende til forældre eller søskende,
der er alvorligt fysisk syge, sindslidende, selvmordstruede eller
misbrugere.
Alle sygehuse skal derfor udnævne en
eller flere børneansvarlige koordinatorer, og hver afdeling
skal have en børneansvarlig, som skal følge op og
skabe bevidsthed blandt personalet om, at børn som
pårørende skal tales med og støttes. Der
bør oprettes et nationalt kompetencenetværk, som har
til opgave at systematisere og strukturere vidensdelingen og
indsatsen for børn som pårørende i
sundhedssystemet.
Dette forslag har taget udgangspunkt i
Sundheds- og Forebyggelsesministeriets ressortområde, men
forslagsstillerne mener, at samme systematiserede pligt til at
agere, når børn oplever at være sekundært
ramt, også burde være gældende inden for andre
relevante ressortområder, f.eks. socialområdet.
Det vurderes, at udgifterne til at oprette et
kompetencenetværk og til uddannelse af børneansvarlige
koordinatorer ligger på omkring 10 mio. kr. Forslaget
finansieres som en del af væksten i det offentlige
forbrug.
Skriftlig fremsættelse
Özlem Sara
Cekic (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
obligatorisk indsats for børn som
pårørende.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.