Fremsat den 19. december 2014 af
Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF) og Jonas Dahl
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mænds/medmødres ret til
barselsorlov
Folketinget pålægger regeringen
inden den 1. april 2015 at fremsætte et lovforslag, der
sikrer indfasning af fædres og medmødres ret til
længere barselsorlov. Orloven skal indgå i den samlede
barsels- og forældreorlov. Hvis faderen eller medmoderen ikke
benytter de 12 uger, skal de bortfalde, men i indfasningsperioden
skal der gives mulighed for, at ikkebenyttede uger kan
overføres til moderen. Regeringen opfordres desuden til at
komme med forslag til, hvordan barselslovgivningen kan blive mere
kønsneutral og enkel og gennemskuelig for borgerne.
Bemærkninger til forslaget
Der er tale om en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 103, folketingsåret 2013-14, med
enkelte opdateringer. Der henvises til Folketingstidende 2013-14,
A, B 103 som fremsat, side 1, og F, møde 93, side 33 ff.
Mødre og fædre er forældre
på lige fod og skal have reelle muligheder for at være
det. Men vi er endnu langt fra et ligestillet forældreskab.
Fædre tager stadig kun 7-8 pct. af den samlede orlov på
barselsdagpenge.
Der eksisterer fortsat en række
barrierer for de fædre, der gerne vil holde længere
orlov i barnets første levetid, både i forhold til
indstillingen på arbejdspladser, hvor der ikke er tradition
for, at fædre benytter forældreorloven, og i forhold
til fædrenes overenskomstmæssige muligheder, som
gør, at de ofte har ringere muligheder for orlov med
løn, end mødrene har.
For at sikre en moderne barsels- og
forældreorlov, der matcher det moderne familieliv, er der
behov for at ligestille forældrene og sikre en mere
kønsneutral lovgivning. I den nuværende barsellov er
14 uger efter fødslen reserveret til moderen (foruden 4 uger
før fødslen). Kun 2 uger er reserveret til
faderen/medmoderen.
Ved at øremærke en del af
forældreloven til fædre vil man styrke fædres
rettigheder og forbedre kvindernes muligheder på
arbejdsmarkedet. Samtidig vil det bane vejen for mere
ligeløn og lige rettigheder.
En øremærkning kan ske ved en
gradvis indfasning over nogle år både med hensyn til
antallet af uger og med hensyn til mulighederne for at
overføre ubrugt barsel til moderen, således at
familierne kan indrette sig på de nye muligheder. Det er
vigtigt, at overenskomstansatte i både den private og den
offentlige sektor løbende har mulighed for at aftale sig
frem til ret til løn under orloven. Derfor skal en
indfasning af fædreorloven tage hensyn til de eksisterende
overenskomster med hensyn til øremærkning og ske
på en måde, så overenskomstparterne får
mulighed for at sikre orlovsrettigheder til faderen og tilpasse
orlovsmønsteret i overenskomsterne til den nye
lovgivning.
Fædre skal sikres bedre rettigheder,
så de har et reelt frit valg til at kunne afholde barsel med
deres barn. De skal ikke miskrediteres på jobbet for deres
valg, men have ret til at være en del af deres børns
opvækst fra starten. Undersøgelser viser, at
traditionen for, at mænd holder barsel på
arbejdspladserne, har stor betydning for mænds valg med
hensyn til barsel.
Fædre skal sikres en større rolle
i barnets opvækst fra starten, så de helt naturligt
bliver en mere integreret del i børnenes opvækst, end
tilfældet er i dag, til glæde og gavn for
børnene, der får bedre adgang til både mor og
far. Børn skal have ret til at være sammen med begge
deres forældre fra starten af deres opvækst. Derfor er
det nødvendigt at give forældrene lige muligheder for
barsel efter fødslen. Det er afgørende, at familierne
selv kan tilrettelægge deres orlov. Den frihed bør
styrkes ved at bevare en lang periode, som forældrene kan
fordele frit, og ved at gøre forældrenes adgang til
orlov ligeværdig. Den forbedrede retsstilling til fædre
på dette område skal derfor også omfatte
medmødre.
I de tilfælde, hvor der reelt kun er en
forælder, bør hele orlovsperioden og alle dagpenge
tilfalde denne forælder. Der skal i lovgivningen
indtænkes løsninger på uoverensstemmelser mellem
forældre, der ikke bor sammen.
Hvis barselloven bliver udformet mere
kønsneutralt, sikres det, at alle forældre kan se sig
selv i loven, også forældre af samme køn.
Samtidig bliver det enklere for borgerne at planlægge deres
orlov, hvis al orlov efter fødslen er
forældreorlov.
En mere kønsneutral barselsordning vil
på længere sigt kunne bidrage til at ændre
på den kønsopdeling, der i dag er på
arbejdsmarkedet, og derved give kvinder og mænd flere
muligheder for det arbejdsliv, de gerne vil have.
Baggrund
Mænd holder stadig kun en lille del af
barslen. Kun knap 8 pct. af den samlede barsels- og
forældreorlov er fædres andel. For forældrepars
vedkommende, hvor begge forældre har holdt barselsorlov,
står moderen således for 88 pct. af det samlede antal
barselsdage. Kvinder, der er ene om at holde orlov på
dagpenge, holder fem en halv gang så lang en barselsorlov som
mænd i den tilsvarende situation.
En tredjedel af mændene holder kun de 2
ugers orlov, som er øremærket til fædre, og der
er mange familier, i hvilke kun moderen holder barsel med barnet. I
27 pct. af de familier, der modtager barselsdagpenge, er det kun
moderen, der holder barsel, jf. NYT fra Danmarks Statistik, nr.
129, fra den 12. marts 2014.
Den arbejdsplads og overenskomst, man har,
påvirker også, hvor meget barsel fædrene holder.
I gennemsnit holdt en nybagt far på en statslig arbejdsplads
48 dages forældreorlov i 2010, og dermed var det mere end
dobbelt så lang en orlov, som en nybagt far i den private
sektor holdt, jf. »Krisen tvinger fædre væk fra
barsel«, Ugebrevet A4, den 8. marts 2013.
På arbejdspladser, hvor chefen
signalerer, at barsel til fædre er i orden, vælger
flere også den mulighed, jf. SFI 2005: »Mænd,
orlov og arbejdspladskultur«.
Bedre barselsrettigheder til fædre vil
tillige gavne familiernes stabilitet. Undersøgelser peger
på, at skilsmisseraten falder, når faderen tager en
større del af barselsorloven, jf. Livia Sz. Oláh
2001: »Gendering Family Dynamics: The Case of Sweden and
Hungary«.
Kritiske røster har fremført, at
mænd ikke ønsker mere barsel. Men en
gallupundersøgelse om emnet fra september 2013 manede den
myte til jorden. Faktisk viser det sig, at op mod to tredjedele af
danske mænd gerne vil bruge 12 uger på at være
på barsel med deres barn, hvis de fik muligheden. Og kun 14
pct. af mændene til børn under 15 år angiver, at
de slet ikke har lyst til at holde lang orlov, jf. artiklen
»Far vil gerne have barsel - hvis han får lov«,
avisen.dk, den 11. september 2013.
Regeringen kan med fordel lade sig inspirere
af vores nordiske nabolande, hvor en større del af orloven
er forbeholdt fædrene. I 2002 reserverede Island 3
måneders barsel til mænd, og i 2012 blev det besluttet,
at dette skal stige til 5 måneder i 2016, så mænd
og kvinder hver har 5 måneder og 2 fælles måneder
til deling. I Norge er 12 uger af barselsorloven reserveret til
mænd, og i Sverige drejer det sig om 2 måneder
(indført i 2002). Dette betyder bl.a., at fædrene
tager en større del af orloven. Tal fra 2011 viser, at
fædrene tog 29 pct. af den samlede barselsorlov i Island,
23,7 pct. i Sverige og 17,8 pct. i Norge. I Norge benytter 9 ud af
10 fædre således i dag deres ret til fædreorlov,
jf. SFI 2013: »Øremærkning af barsel til
fædre. Et litteraturstudie«.
Udover at sikre mænd/medmødres
ret til længere barselsorlov er det vigtigt at sikre en mere
kønsneutral barselslovgivning. I udformningen af en
sådan kan regeringen f.eks. lade sig inspirere af Sverige,
hvor man har udformet barselloven langt mere kønsneutralt.
Det betyder også en mere enkel lov. F.eks. behøver man
ikke at skelne mellem fædreorlov, som kun faderen må
afholde, og barselsorlov, som kun moderen må afholde. I
Sverige taler man udelukkende om forældreorlov.
Skriftlig fremsættelse
Özlem Sara
Cekic (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
mænds/medmødres ret til barselsorlov.
(Beslutningsforslag nr. B 48)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.