Fremsat den 11. december 2014 af Finn
Sørensen (EL), Stine Brix (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national undersøgelse af
plejeboligenheder
Folketinget pålægger ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at
udarbejde en national undersøgelse af landets plejehjem og
plejeboliger. Undersøgelsen skal afdække forholdene
for beboere i de kommunale plejeboligtilbud. I undersøgelsen
bør indgå en vurdering af bemanding, faglighed hos
plejepersonalet, daglige rutiner og fysiske rammer samt kvalitet og
tilgængelighed af sundhedsfaglige kompetencer.
Undersøgelsen skal desuden inddrage forholdene for den
relativt store del af beboerne, der lider af demenssygdomme.
Endelig skal undersøgelsen indeholde en afdækning af
personalenormeringen pr. ældre. Undersøgelsen
færdiggøres inden udgangen af april 2015, hvorefter
folketingets partier indkaldes til drøftelse af mulige
tiltag på baggrund af undersøgelsen.
Bemærkninger til forslaget
Den senere tids debat har sat fokus på
forholdene på plejehjem, i plejeboliger og på
plejecentre i landets kommuner (under et kaldet plejeboligenheder).
Talrige eksempler fra mange forskellige områder i
plejehjemssektoren har været afdækket i medier, i
undersøgelser og i beretninger fra ældre og deres
pårørende. Alt i alt tegner det et billede af et behov
for yderligere undersøgelser af området. Dette skal
ske, for at de politiske beslutningstagere har et opdateret billede
af forholdene i de danske plejeboligenheder, men først og
fremmest skal det sikre, at de ældre modtager den pleje og
omsorg, de har krav på.
Undersøgelsen bør fokusere
på en række særlig vigtige områder, som
beskrives i det nedenstående.
Demens
Det anslås, at op mod 90.000 danskere
lider af en demenssygdom, og antallet er stigende
(www.videnscenterfordemens.dk/statistik). Cirka 400.000 mennesker
er pårørende til en dement. Sygdommen spiller en stor
rolle på de danske plejehjem, fordi op mod to tredjedele af
beboerne har en demenssygdom. (»Livskvalitet og
selvbestemmelse på plejehjem«, Ældrekommissionen
2012, side 8). Selv om der i de sidste 10 år er sket en
positiv udvikling i den faglige håndtering af demens, rammes
de demente og deres pårørende samtidig hårdt af
de voksende huller i den offentlige velfærd.
Senest har den tragiske sag fra Aalborg, hvor
en dement kvinde blev kvalt i en stofsele (http://nyhederne.tv2.
dk/2014-11-02-dement-kvinde-kvalt-i-fikseringssele-paa-plejehjem),
og dokumentationen af et tydeligt og sundhedsfarligt overforbrug af
morfinplastre til demente
(http://www.b.dk/nationalt/morfinplastre-har-resulteret-i-flere-end-tusinde-fejl-0)
sat demente plejehjemsbeboeres forhold på dagsordenen.
Det er nødvendigt at se på
forholdene for demente borgere i plejeboligenhederne, hvad
angår områder som fagligt kvalificeret bemanding
(dag/nat), stimulation og aktiviteter, de fysiske rammer, brugen af
tvang, medicinering og adgangen til sundhedsfaglig relevant
hjælp.
Sundhedsfaglighed
Ældre borgere dominerer markant i
statistikkerne over overbelægning på hospitalerne, og
det koster liv. En ny dansk undersøgelse viser, at
afdelinger med høj belægningsprocent (over 110 pct.)
har 9 pct. højere dødelighed1). Undersøgelser viser også, at
omkring 20 pct. af patienterne på medicinske afdelinger kunne
være i et andet behandlingsforløb2), f.eks. i et ambulant
forløb eller under kommunal indsats. Da majoriteten af
patienterne er ældre borgere, opstår der
flaskehalsproblemer på grund af mangel på bl.a.
rehabiliteringstilbud og plejeboligpladser.
Samtidig peger bl.a. Alzheimerforeningen
på den negative side ved de hurtige udskrivninger.
Plejehjemspersonalet får overdraget knap
færdigbehandlede patienter med komplekse sygdomme, og ofte
har personalet ikke de sundhedsfaglige kompetencer, som disse
patienter kræver. Resultatet er under- og fejlbehandlinger og
dyre genindlæggelser. Som eksempel kan nævnes at
Alzheimerforeningen i 2013 gennemførte en rundringning til
de ortopædkirurgiske afdelinger i regionerne, der viste, at
demenspatienter fra plejehjem ofte bliver udskrevet på
første- eller andendagen efter en hofteoperation -
også selvom der ikke foreligger en
genoptræningsplan.
I 2014 blev det desuden atter dokumenteret af
embedslægen, at medicinhåndteringen på
plejehjemmene er et vedblivende problem. I 2013 skete der
ifølge de tilsynsførende læger fejl i 6 pct. af
stikprøverne
(https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/D85313D747FE44B4B2B8C5B28147BD96.
ashx? m=. pdf).
Hvis plejeboligenhederne skal kunne
løfte regionernes og kommunernes praksis med hurtige
udskrivelser, flere ambulante forløb og flere
fjern-/telemedicinske løsninger, skal personalets
sundhedsfaglige kompetencer kunne modsvare denne opgave.
Undersøgelsen bør derfor afdække dette
område med henblik på at sikre de ældre den rette
sundhedsfaglige behandling.
Travlhed og
bemanding
47 pct. af de offentligt ansatte siger i en ny
undersøgelse, at de ikke har tid nok til deres opgaver
(www.dsr.dk/Nyheder/Documents/Analyse%20om%20arbejdstid. pdf).
Når personalet i plejeboligenhederne skal løbe
stærkt, går det ud over omsorgen for beboerne.
De seneste år har vist, at travlhed
bl.a. fører til, at de ældre tvinges til at benytte
bleer, fordi det er for tidskrævende for personalet at
ledsage dem i forbindelse med toiletbesøg, og at det kniber
med hjælp til den personlige hygiejne. Besparelser og
effektiviseringer har ligeledes ført til, at de fleste
plejehjem i dag får leveret vakuumpakket mad til beboerne,
frem for at maden tilberedes på plejehjemmet og serveres
frisk. Selv det at spise sammen med beboerne er ikke længere
muligt på mange plejehjem, heller ikke selv om det er
veldokumenteret, at dette forebygger fejlernæring hos de
ældre.
Travlhed har også været
nævnt som en faktor i de problemer med
medicinhåndteringen, som er skitseret ovenfor. Desuden pegede
Ældre Sagen for nylig på et eksempel fra Odense, hvor
der var én nattevagt til at passe 130 beboere, hvoraf mange
var demente og dermed ekstra plejekrævende.
Pårørendepolitikker
Stadig flere kommuner og regioner
udfærdiger såkaldte pårørendepolitikker,
som bl.a. fastlægger forventningerne til de
pårørende til beboere i plejeboligenheder. Flere
steder indebærer disse politikker en forventning om, at det
fremover vil være de pårørendes ansvar at
bistå f.eks. med indkøb, ledsagelse og personlig
hygiejne, ligesom både politikere og socialministeren i
debatten har tilkendegivet, at sundhedsfaglige opgaver såsom
kateterskift, kan komme på tale.
Afhængig af opgavernes karakter kan
dette indebære sundhedsfaglige og etiske problemstillinger
for både de ældre og deres pårørende.
Området bør derfor indtænkes i
undersøgelsen.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national undersøgelse af plejeboligenheder.
(Beslutningsforslag nr. B 00)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
1) »High Levels Of Bed Occupancy
Associated With Increased Inpatient And Thirty-Day Hospital
Mortality In Denmark«, Health Affairs, juli 2014, vol. 33,
nr. 7, side 1236-1244
2) »Analyse af de medicinske
afdelinger. En kortlægning og vurdering af potentialerne ved
en bedre
kapacitetsudnyttelse«, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, 2013, side 6