Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 5. maj 2015
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 2.
december 2014 og var til 1. behandling den 26. marts 2015.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (V, S, RV, SF og KF) bemærker følgende:
Kommunerne er allerede pålagt at
medtænke indeklima ved gennemgribende renovering af skoler,
som er væsentlig i forhold til indeklimabestemmelserne. Det
er sikret i byggelovgivningen. Derudover gælder
undervisningsmiljøloven og arbejdsmiljøloven på
området. Det vurderes ikke, at der er behov for at forpligte
kommunerne yderligere i forhold til at medtænke indeklima,
når de renoverer skoler.
Undersøgelsen, som Dansk Folkeparti
med beslutningsforslaget opfordrer regeringen til at
iværksætte, gennemføres, men får til
formål at afdække, hvordan de i Sverige og Norge
regulerer og understøtter de gældende regler på
området. Det bemærkes, at hverken Norge eller Sverige
har specifik lovgivning om type af ventilation på skolerne.
Undervisningsministeriet vil gå i dialog med KL om, hvorledes
efterlevelsen af reglerne bedst understøttes, når
undersøgelsen af de norske og svenske opfølgende
initiativer foreligger.
Et mindretal i
udvalget (V, SF og KF) vil stemme hverken for eller imod
beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (S og RV) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse
ved 2. behandling.
Et tredje
mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Enhedslisten kan støtte forslaget,
men Enhedslisten har dog følgende bemærkninger:
Første del af beslutningsforslaget
handler om at opfordre regeringen til at lave en indeklimaplan
sammen med KL, så kommunerne bliver forpligtede til at
medtænke indeklima ved renovering af skoler. Ifølge de
nugældende regler skal indeklimaet medtænkes ved
renoveringer, idet det nyeste bygningsregulativ er gældende.
De skoler, der har problemer med dårligt indeklima, er
skoler, som endnu ikke er renoveret. Her lever cirka halvdelen af
skolerne ifølge Masseeksperimenterne ikke op til kravene med
hensyn til CO2.
Enhedslisten støtter forslaget trods
denne svaghed, da en indeklimaplan lavet i samarbejde med KL vil
medvirke til at øge opmærksomheden på det
dårlige indeklima.
Siden 1. behandling af forslaget har en
undersøgelse på Aarhus Universitet vist, at
indlæringseffekten vil øges med 7 pct., hvis
skoleleverne udsættes for en luftkvalitet, der overholder de
nugældende regler.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene
Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL)
Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel
Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni
Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex
Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin
Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm
(KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Alternativet (ALT) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 40
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning |
|