Fremsat den 2. december 2014 af Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V), René Christensen (DF), Pia Adelsteen (DF), Daniel Rugholm (KF) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en fødevare- og landbrugspakke

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at fremsætte lovforslag, der gennemfører en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor i vækst i balance med miljøet med 16 initiativer fordelt på 4 områder: 1) Øget råvaregrundlag 2) Ny og målrettet regulering 3) Styrket konkurrenceevne 4) Bedre adgang til finansiering.

Bemærkninger til forslaget

Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence. Ikke kun fra fjerne vækstøkonomier, men især fra vores nabolande i EU.

I takt med at den globale konkurrence bliver hårdere og hårdere, er der brug for en offensiv indsats, så Danmark fortsat er et attraktivt sted at drive landbrug og fødevarevirksomhed.

Aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Forslagsstillerne havde gerne set en mere ambitiøs aftale. Derfor ønsker forslagsstillerne hurtigst muligt at gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge eksporten, skabe mere vækst og beskæftigelse - i samspil med natur og miljø - med 16 konkrete initiativer fordelt på 4 områder.

Øget råvaregrundlag

1. Omfattende måleprogram og gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer

Der iværksættes hurtigst muligt et omfattende måleprogram for at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag om transporten af kvælstof i alle relevante vandoplande og delvandoplande til brug for fuld implementering af den målrettede arealregulering fra 2016. Målinger og indsats startes, hvor risikoen vurderes størst. Måleresultaterne bruges således til at sikre et fortsat overblik over udvaskningen til de danske kystområder.

Samtidig skal der påbegyndes en gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer i tre faser, så de reducerede gødskningsnormer på ca. 15-20 pct. begrænses med en tredjedel om året i 2015, 2016 og 2017, så det med virkning fra 2017 er tilladt at tilføre den landbrugsfagligt optimale mængde kvælstof under hensyntagen til forpligtelserne i nitratdirektivet.

Landmændene skal fortsat udarbejde gødningsregnskaber. Disse skal dokumentere kvælstofudnyttelsen i husdyrgødningen på baggrund af de kendte normer for de enkelte afgrøder.

2. Harmonikrav for slagtesvin hæves

Harmonikrav for slagtesvin i Danmark hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord.

Ny og målrettet regulering

3. Handlingsplan for ny og målrettet regulering

Der udarbejdes en ambitiøs handlingsplan for, hvornår og hvordan den målrettede regulering på arealer med høj udledning gennemføres, så normsænkningen kan reduceres som planlagt i 2015, 2016 og 2017, jf. pkt. 1.

4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes

Det generelle randzonekrav afskaffes. Randzoner kan dog stadig bruges i en målrettet regulering gennem aftaler med den enkelte lodsejer. De ekstra 60.000 ha efterafgrøder fra Aftale om Vækstplan for Fødevarer afskaffes i 2017.

5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles

Reguleringen af staldanlæg og markarealer adskilles ved at sætte loft på emissioner fra anlægget og ikke på antallet af dyreenheder. Derudover indføres et simpelt anmeldesystem for de husdyrbrug, der falder uden for IE-direktivet, som erstatter kravet om godkendelse. Husdyrlovens specifikke depositionskrav for ammoniakfølsom natur ændres, så den kun gælder for udvalgte, særlig værdifulde bevaringsværdige naturområder, og der skal udarbejdes særlige forvaltningsplaner for disse områder.

6. Fejlklassifikation af vandløb rettes

Der skal rettes op på den omfattende fejludpegning og ?-karakterisering af vandløb i vandplanerne. For at undgå forsumpning af landbrugsarealer og private grunde langs vandløb skal smalle, gravede vandløb, der har et rent afvandingsformå, samt flade vandløb tages helt ud af både første og anden generations vandplaner. Dette ses i sammenhæng med de øgede regnmængder.

7. Tilladelse til jordbearbejdning før 1. november

Den danske særregel om, at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november, ophæves.

8. Fra kontrollant til konsulent

Der laves en samlet kontrolstrategi jf. Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid.

Styrket konkurrenceevne

9. Konkurrencegaranti til landbruget

Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der betyder, at omlagte midler fra landbrugsstøtten til landdistrikterne skal bruges til at styrke landbrugets konkurrenceevne og reserveres til bl.a. at gennemføre den nye målrettede kvælstofregulering samt udvikle teknologien til at gennemføre den nye emissionsbaserede ammoniakregulering af staldanlæg. Midlerne bruges bl.a. til at gennemføre tiltag for at begrænse udvaskningen på arealer med for høje udvaskningstal. Dette kan f.eks. ske ved brug af minivådområder, efterafgrøder, randzoner, stenrev m.v.

10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser

Der fastsættes et loft på maksimalt 6 måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til den skal være færdigbehandlet. Husdyrproducenter, som har en sag i behandling, oplyses dog om lovændringer for at give mulighed for eventuel frivillig opfølgning. Kommunernes sagsbehandlingstider på miljøgodkendelser offentliggøres halvårligt. Anmeldeordningen for fulde stalde justeres, så mindre tilpasninger af miljøgodkendelser til husdyrproducenters effektivitetsforbedringer kan gennemføres uden ny ansøgning om miljøgodkendelse.

11. Indsats mod overimplementering

Indsatsen skal omfatte en analyse af samfundsmæssige omkostninger ved danske særregler, nabotjek »fra jord til bord« lovgivning i sammenlignelige lande, retningslinjer mod overimplementering af EU-regler og fokus på minimumsimplementering. Derudover skal der arbejdes for et »scoreboard« på EU-niveau for implementering af landbrugs- og fødevareregulering. Nye lovforslag skal indeholde opgørelse over eventuel overimplementering. Princippet skal være »følg eller forklar«, hvor dansk lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. Ved afvigelser skal der forklares, hvorfor der implementeres anderledes af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed eller særlige natur- eller miljøforhold i Danmark.

12. Vækstplan for dansk akvakultur

Der skal udarbejdes en vækstplan for dansk akvakultur frem mod 2020 med en ambitiøs tidsplan for at styrke akvakulturens rammevilkår, så væksten, eksporten og beskæftigelsen kan øges.

13. Konkurrencedygtig økologi og styrket eksport af økologiske fødevarer

Økologireglerne for danske frugtavlere gennemgås med henblik på at give dem sammenlignelige dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa. Der etableres støtteordninger, der fremmer flere dyr på græs i forbindelse med naturpleje og økologi. Den markedsdrevne udvikling af økologi via en innovations-, afsætnings- og eksportfremmende indsats gennem Fonden for Økologisk Landbrug skal styrkes.

14. Kødkontrol af små slagtehuse

Staten yder i dag et årligt tilskud over finansloven til kødkontrol på de små slagtehuse, der slagter færre end 30.000 »slagtedyreenheder« pr. år. Dette loft hæves til 35.000 enheder.

Bedre adgang til finansiering

15. Etableringslån for unge landmænd og fiskere

De risikovillige »Etableringslån til landbrug« udvides til også at omfatte fiskerierhvervet.

16. Fiskeri inddrages i landbrugets finansieringsbank

Fiskerierhvervets finansieringsmuligheder skal styrkes ved at give fiskeriet mulighed for at blive inddraget i Landbrugets Finansieringsbank, ved at fiskerierhvervet indskyder kapital i Landbrugets Finansieringsbank.

Skriftlig fremsættelse

Erling Bonnesen (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke.

(Beslutningsforslag nr. B 39)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.