Fremsat den 26. november 2014 af Mette
Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen
(LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om omlægning af gødskningsregler
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2014-15 at fremsætte
et lovforslag, der ændrer lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og ændrer
bekendtgørelser m.v., således at fremtidig regulering
af jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække
direkte følger af og bringes i fuld overensstemmelse med det
i EU's nitratdirektiv beskrevne ligevægtsprincip.
Samtidig pålægger Folketinget
regeringen at indføre nye regler, således at den nye
målrettede regulering kan bygge på de kemiske
nitratmålinger, som Naturstyrelsen jævnligt foretager i
vandmiljøet. Til brug herfor må Naturstyrelsen
etablere målesteder ved vandløbsudløb til
recipienten. Disse obligatoriske målinger ved recipienten
skal medvirke til at sikre korrekt funderede påbud om
spildevandsrensning i det åbne land.
Bemærkninger til forslaget
Dansk landbrug har siden 1990'erne været
underlagt meget restriktive krav om brug af gødning på
sine arealer - krav, der fjerner sig voldsomt fra tilsvarende krav
i de lande, som vi normalt sammenligner os med og ikke mindst
konkurrerer med.
Det er ganske enkelt ikke muligt for danske
landmænd at gøde tiltrækkeligt ud fra fagligt
anerkendte principper og godt landmandskab. Det betyder bl.a., at
danske husdyr ikke kan fodres med dansk korn alene, fordi det er
proteinfattigt og der derfor må importeres bl.a. dyr
sydamerikansk soja som tilsætning. Det er en manøvre,
der både fordyrer den danske husdyrproduktion og dermed
forringer konkurrenceevne og vækstpotentiale og
understøtter en oversøisk soyaproduktion. Importen
kunne helt eller delvis erstattes af danskproducerede varer ved
gødningsnormer som vore nabolande.
Der er simpelthen ikke balance mellem jordens
potentiale og de faglige muligheder, danske landmænd har,
fordi man er iført en spændetrøje af
særlige danske kvælstofnormer og
gødningsrestriktioner. Jorden bliver udpint, og
afgrøderne udsultes. Derfor er der behov for en ny
regulering af dansk landbrugs gødskning.
Den nuværende regulering med bl.a.
kvælstofnormer, harmonikrav og efterafgrøder er en
gammeldags detailregulering, der kun forholder sig til, hvad man
tilfører bedriften, og som ikke tager højde for, hvad
der kommer ud af den.
I anbefalingerne i Natur- og
Landbrugskommissionens rapport fra foråret 2013 (»Natur
og Landbrug - en ny start«, side 42) fremgår det,
at:
»Det bør være målet,
at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt
baserer sig på målte udledninger af
næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter,
at teknologien hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil
reguleringen derfor skulle baseres på beregnede
normer.«
Imidlertid er teknologien nu udviklet så
meget, at den nye, målrettede regulering kan bygge på
de kemiske nitratmålinger, som Naturstyrelsen jævnligt
foretager i vandmiljøet. I den forbindelse
pålægger Folketinget med dette forslag regeringen at
pålægge Naturstyrelsen, at der øjeblikkeligt
bliver etableret målesteder ved vandløbsudløb
til recipienten.
Videncentret for Landbrug har gennem de sidste
tre år undersøgt drænvandsprøver fra hele
landet. I den 3-årige undersøgelse om indhold af
kvælstof i drænvand, som blev udsendt i maj 2014
(Knudsen og Piil: »Foreløbige resultater af
landbrugets drænvandsundersøgelse 2011-2014«,
Planteavlsorientering 215), fremgår det, at:
- De målte
kvælstofkoncentrationer er ca. 50 pct. lavere end den
modelberegnede kvælstofkoncentration i det vand, der forlader
rodzonen. Det viser, at der sker en betydelig
kvælstoffjernelse, allerede inden rodzonevandet eller det
øvre grundvand løber i drænet.
- I gennemsnit
forsvinder ca. 50 pct. af kvælstofindholdet via
denitrifikation (mikroorganismer, der under iltfattige forhold
bruger ilten og derved bringer kvælstof til luftformig
tilstand, som den findes i atmosfæren).
- I gennemsnit
udgør nitrat-N 83 pct. af det totale nitratindhold.
- 20 pct. af
målingerne ligger under 3,9 mg af det totale nitratindhold
pr. liter (<3,2 mg nitrat-N).
- 60 pct. ligger
mellem 3,9 og 10,3 mg af det totale nitratindhold pr. liter
(3,2-8,5 mg nitrat-N).
- 20 pct. ligger
over 10,3 mg af det totale nitratindhold pr. liter (>8,5 mg
nitrat-N).
- Gennemsnittet
ligger på 7,5 mg af det totale nitratindhold pr. liter.
Indholdet er lavest i de landsdele, hvor nedbøren er
størst, og højest, hvor nedbøren er lavest.
Det resulterer i, at den gennemsnitlige udvaskning af
totalkvælstof pr. hektar ikke afviger væsentligt fra
landsdel til landsdel.
Senest har også Aarhus Universitet meldt
ud, at modelberegninger af udvaskning i Limfjorden ikke stemmer med
de faktiske målinger, der er foretaget. Modellerne rammer med
andre ord ikke virkeligheden. Men det gør målinger af
de faktiske forhold naturligvis. (Omtalt i nyhed på dr.dk's
regionale nyheder for Nordjylland den 10. august 2014:
http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2014/08/10/104352.htm)
Om
ligevægtsprincippet
Forslagsstillerne ønsker, at den
fremtidige regulering af jordbrugets anvendelse af gødning
og plantedække direkte følger af og bringes i fuld
overensstemmelse med det ligevægtsprincip, der beskrives i
nitratdirektivet (Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.
december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget).
Gødning må herefter fordeles, så det ikke er til
skade for miljøet, og så der sker en begrænsning
af tilførsel af gødning til jorden ud fra, hvad der
er i overensstemmelse med godt landmandskab, og ud fra hensyn til
de særlige forhold for de pågældende
landbrugsarealer, især:
a)
jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning,
b) klimatiske
forhold, nedbør og kunstvanding,
c) jordens
anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift.
Der skal være ligevægt
imellem:
a) afgrødens
forventede kvælstofbehov,
b)
kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og
fra gødskning svarende til:
- mængden af
kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor
afgrødens behov herfor stiger væsentligt (resterende
mængder sidst på vinteren),
-
kvælstoftilførslen via nettomineralisering af jordens
reserver af organisk kvælstof og
- tilførsel
af kvælstofforbindelser fra husdyrgødning,
tilførsel af kvælstofforbindelser fra
kunstgødning og anden gødning.
Ifølge nitratdirektivet skal
grænseværdien sikres overholdt. Denne er 50 mg. nitrat
pr. liter, svarende til 11,3 mg nitrat-N pr. liter.
Så længe landbrugsdriften ikke
medfører, at indholdet af nitrat overskrider 11,3 mg
nitrat-N pr. liter, overholdes kravene i nitratdirektivet. Dette er
understøttet af flere afgørelser fra
Europa-Kommissionen, hvor bl.a. Holland (Kommissionens
gennemførelsesafgørelse af 16. maj 2014
(2014/291/EU)) og Tyskland (Kommissionens beslutning af 12. oktober
2009 (2009/753/EF)) har fået tilladelse til yderligere
tildeling af kvælstof ud over de oprindelig anførte
maksimale mængder, fordi det har kunnet påvises, at det
ikke har medført udledning over grænseværdien. I
tilfælde af overskridelse af nitratdirektivets
grænseværdi er det op til den enkelte lodsejer at
dokumentere ved egenkontrol, at nitratindholdet i vandløbet
ikke stiger ved den forøgede gødskning.
Ved eventuel udledning over
grænseværdien iværksættes frivillige
virkemidler de relevante steder. Det kan f.eks. være:
- avancerede
dyrkningsstrategier,
- ændret
afgrødevalg,
- tidlig
såning af vinterafgrøder,
-
efterafgrøder før vårafgrøder,
- reduceret
jordbehandling,
- flerdelt
tilførsel af handelsgødning,
- placering af
gødning ved såning,
-
bladgødning som supplementsgødskning,
- forbedring af
husdyrgødningens egenskaber,
- optimeret
anvendelse af husdyrgødning,
-
minivådområder,
-
drænvandsopsamling til genanvendelse som markvanding og
- udtagning af
uhensigtsmæssige jordtyper til
miljøfokusafgrøder.
Gødskning efter ligevægtsprincippet er
nationaløkonomisk en god idé
Protein er et livsvigtigt stof. Protein dannes
af kvælstof. For hvert kg kvælstof kan der dannes 6,25
kg protein (Statens Husdyrbrugsforsøgs meddelelse nr. 667
fra 1987: »Omregningsfaktorer fra kvælstof til protein
i foderstoffer«). I Tyskland er det gennemsnitlige indhold af
protein i hvede 12-14 pct. I Danmark er proteinindholdet i
foderhvede nu under 9 pct. Udgangspunktet er det samme, men
undergødskningen i Danmark har forringet afgrødernes
kvalitet og reduceret proteinindholdet så meget i
foderkornet, så vi årligt er nødsaget til at
importere for mere end 2 mia. kr. soyaprotein fra Sydamerika som
substitution for den protein, som naturligt ville have været
i den danske foderhvede. Situationen er tilsvarende for de andre
kornarter (byg, rug, havre).
Den faldende kvalitet af brødhvede
vanskeliggør brug af dansk korn i mel, og den faldende
kvalitet af maltbyg vanskeliggør brug af dansk malt ved
brygning af øl. Sammenlignet med andre landes muligheder
mister dansk landbrug hvert år for flere mia. kr. i
indtægter ved den nuværende regulering.
Ud over den nationaløkonomiske gevinst
ved selv at producere protein er der en højere grad af
bæredygtighed ved at undgå at sejle protein fra den
anden side af Atlanten, kvalitetsforbedring af danske
fødevarer og bedre konkurrenceevne. Endvidere viser en
rapport fra Fremforsk, at der er betydeligt vækstpotentiale
for dansk landbrug, hvis erhvervet reguleres som i andre EU-lande
og dermed får samme konkurrencebetingelser. En ændret
regulering vil kunne betyde øgede indtægter på
betalingsbalancen for 34 mia. kr., 35.000 nye arbejdspladser og en
vækst på 34 pct. (Jensen og Levinsen: »Hvad kan
dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?
«, opdatering af beregningerne fra rapporten fra juni 2012,
Fremforsk, Center for fremtidsforskning, 2014).
Myndighedskontrol
Også med en ny regulering vil der
fortsat være behov for myndighedskontrol om end i en
stærkt forenklet form. NaturErhvervstyrelsen kan ud fra
Naturstyrelsens løbende målinger ved recipienten
følge, om der opstår et problem et konkret sted.
Såfremt der er tegn på dette, kan kilden/årsagen
spores med opstrømsmålinger og eventuelle
drænvandsmålinger. Styrelsen kan også besigtige
virkemidler og kan fysisk besigtige bedriftens forhold for at
kontrollere punktkilder, uhensigtsmæssig opbevaring osv.
Behovet for modelberegninger og skematiserede
gødningstilkendegivelser forsvinder derimod, og den
forenklede kontrol vil dermed også kunne betyde
rationaliseringsgevinster. De konkrete forhold baseret på de
konkrete målinger påviser, om der er behov for
yderligere indsats eller ændret adfærd.
En model med gødskning efter
ligevægtsprincippet suppleret med obligatoriske
målinger af næringsstoffer ved recipienten og
drænvandsmålinger efter behov vil opfylde alle krav om
en øget produktion, større konkurrencedygtighed og
sikring af vandmiljøet. En sådan model vil være
den første af sin art og vil kunne blive rollemodel for en
lang række andre lande ikke kun inden for det
europæiske fællesskab, men også globalt, hvor
modellen kan medvirke til eksport af god viden og teknologi til
gavn for den danske eksport og det globale miljø. Derudover
kan de obligatoriske målinger i recipienten også
medvirke til at sikre korrekt funderede påbud om
spildevandsrensning i det åbne land.
Skriftlig fremsættelse
Mette Bock
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
omlægning af gødskningsregler.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.